Mødedato: 12.12.2000, kl. 15:00

Redegørelse om demografimodel.

Redegørelse om demografimodel.

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 12. december 2000

 

 

J.nr. ØU 365/2000

 

10. Redegørelse om demografimodel.

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget tager redegørelsen om demografisk betingede udgifter til efterretning.

 

RESUME

Den 14. december 1999 behandlede Økonomiudvalget demografimodellen for år 2001. Økonomiforvaltningen har i samarbejde med de berørte fagforvaltninger, udarbejdet nærværende indstilling om demografi i budget 2002.

Udgangspunktet for demografimodellen er, at befolkningssammensætningen i Københavns Kommune løbende ændres. Siden slutningen af firserne har der været en betydelig vækst i antallet af børn i daginstitutionerne. Denne vækst afspejler sig nu i en markant stigning i antallet af børn i den undervisningspligtige alder. Samtidig har der gennem en årrække været et fald i antallet af borgere over 67 år. Dette fald forventes at fortsætte helt frem til år 2009.

Udviklingen betyder, at skal serviceniveauet over for borgerne fastholdes, fordrer befolkningsudviklingen, alt andet lige, en omfordeling af ressourcerne mellem de enkelte serviceområder.

Dette er baggrunden for den demografimodel, som Økonomiforvaltningen anvender. Modellen beregner behovet for flytning af ressourcer i takt med den ændrede befolkningssammensætning (en demografimodel).

Modellens udgangspunkt er den forventede ændring i befolkningen fordelt på aldersgrupper samt de gennemsnitlige enhedsomkostninger, der indgår i budgettet for år 2001. Det betyder samtidig, at modellen ikke tager højde for eventuelle ønsker om løft i serviceniveauet eller andre udgifter, der ikke er indregnet i budget 2001.

Fordelen ved at anvende en demografimodel er, at de enkelte forvaltninger får reguleret udgiftsrammerne for de mer- eller mindreudgifter, som forvaltningen har som konsekvens af den ændrede befolkningssammensætning. Samtidig giver en udmelding allerede i indkaldelsescirkulæret udvalget en længere planhorisont.

I forhold til demografimodellen for 2001 er der foretaget enkelte ændringer efter ønske fra forvaltningerne:

  • På ældreinstitutionsområdet har Social- og Sundhedsforvaltningen ønsket en ændring af opgørelsen af dækningsgraden således, at der tages hensyn til at der sker et køb og salg af pladser mellem Københavns Kommune og andre kommuner. Det er således kun københavnere, der indgår i demografimodellen.

  • På hjemmehjælpsområdet har Social- og Sundhedsforvaltningen ønsket at fordele det udmålte timeforbrug på etårsintervaller. Det betyder at dækningsgrader og timeforbrug opgøres på etårsintervaller.

  • På daginstitutionsområdet har familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsket at antallet af børn mellem 11-12 måneder medregnes i demografimodellen, da pasningsgarantien er ændret.

Derudover er der ikke foretaget ændringer i forhold til demografimodellen for 2001. Bilag 1 til vedlagte indstilling indeholder en oversigt over de forslag, der er kommet fra fagforvaltningerne.

Tidsplan
De ændringer i forvaltningernes rammer, som befolkningsudviklingen giver anledning til, vil blive udmeldt i indkaldelsescirkulæret til budgettet for år 2002.

I begyndelsen af april år 2001 udmeldes korrigerede rammer, når der er udarbejdet en befolkningsprognose, der indeholder det faktiske befolkningstal pr. 1. januar år 2001.

 

SAGSBESKRIVELSE

1. Generelt om demografimodellen

Et centralt element i kommunens budgetprocedure er den tidlige udmelding af næste års budget-rammer.

I lighed med tidligere år, vil der i indkaldelsescirkulæret for budgetåret 2002 blive lagt op til, at forvaltningernes rammer korrigeres for:

  • Effektiviseringsbidraget

  • Engangsudgifter i budgettet for 2001

  • Befolkningsudviklingen (demografi)

  • Ændringer som følge af nye love, bekendtgørelser og lignende (DUT)

  • Pris- og lønfremskrivning

Den endelige prognose for den demografiske udvikling i år 2002 foreligger ultimo marts 2001. Det betyder, at fremskrivningen i indkaldelsescirkulæret vil bero på de samme befolkningsforudsætninger som budget 2001. Der vil derfor blive fremsendt en korrektion i de udmeldte rammer, når den endelige befolkningsprognose foreligger.

Når forvaltningernes rammer korrigeres for den demografiske udvikling skyldes det, at befolkningssammensætningen i Københavns Kommune løbende ændres.

Befolkningsudviklingen i år 2002 viser for Københavns Kommune en markant stigning i antallet af børn i den undervisningspligtige alder. Samtidig er der for kommunen som helhed et samlet fald i antallet af borgere over 67 år, herunder også et fald i antallet af borgere over 85 år.

Udviklingen betyder, alt andet lige, en mindre efterspørgsel efter f.eks. ældreinstitutioner, mens der er en voksende efterspørgsel på eksempelvis folkeskole- og fritidshjemsområdet.

For at beregne de mindre- og merudgifter på de enkelte serviceområder, der er konsekvensen af denne udvikling, har Økonomiforvaltningen udarbejdet en demografimodel.

./. Økonomiforvaltningen har drøftet demografimodellen med Sundhedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. En række af forslagene fra forvaltningerne er indarbejdet i modellen. De forslag fra forvaltningerne, som ikke indgår i demografimodellen, er beskrevet og kommenteret i bilag 1.

1.1. Målet med en demografimodel

Fordelen ved at anvende en demografimodel er, at den enkelte forvaltning allerede tidligt i budgetprocessen får vished om de rammekorrektioner, der er affødt af den demografiske udvikling. Det giver de enkelte udvalg mulighed for at tilrettelægge planlægning på et mere sikkert grundlag.

Demografimodeller er en anerkendt metode til at regulere de demografisk betingede ændringer i kommunernes udgifter. Frederiksberg Kommune har udarbejdet en lignende model og Kommunernes Landsforening opfordrer sine medlemskommuner til at gøre det samme.

1.2. Tidshorisont

Demografimodellen beregner de demografisk betingede ændringer i behovet for serviceydelser fremadrettet. Det betyder, at stigningen i behovet i år 2002 er beregnet på baggrund af den forventede ændring i antallet af borgere, der er i målgruppen for serviceydelsen, i perioden fra 1.1.2002 til 1.1.2003.

2. Beskrivelse af demografimodellen

Demografimodellen omfatter følgende rammebelagte områder:

  • Daginstitutioner

  • Folkeskoler

  • Sygesikring

  • Gymnasier/HF

  • Døgnanbringelse

  • Hjemmepleje

  • Ældreinstitutioner

  • Ungdomsklub og ungdomsskole

  • Handicappede børn

Alle beregningerne er baseret på de senest tilgængelige oplysninger om forbrug af ressourcer hentet i det vedtagne budget for 2001, hos Danmarks Statistik og i de enkelte forvaltninger.

Oplysningerne om den forventede demografiske udvikling er udarbejdet af Københavns Kommunes Statistiske Kontor. Beregningen af udviklingen i befolkningstallet er baseret på et gennemsnit af den faktiske udvikling i kommunen i de seneste fire år.

Demografimodellen kan anvendes til at beskrive udgiftsændringer for Københavns Kommune som helhed.

Modellen beregner ændringer i udgifterne, der skyldes ændringer i antallet af personer i målgruppen.

Det betyder samtidig, at modellen ikke tager højde for udgiftsændringer som følge af en adfærdsændring eller f.eks. en stigende/faldende andel af to-sprogede.

Det skal bemærkes, at prognoserne hver især kan indeholde fremskrivninger for flere forvaltninger. Således vedrører fremskrivningen på folkeskoleområdet tre forskellige forvaltninger. Det er Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (udgifter til lærerløn og undervisningsmidler m.m.), Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (kommunallægen) og Sundhedsforvaltningen (børnetandplejen).

Modellen beregner udgiftsændringer på de enkelte serviceområder, hvis kommunen fastholder det nuværende serviceniveau over for den enkelte befolkningsgruppe. Eksempler på et fastholdt serviceniveau er samme antal daginstitutionspladser pr. 100 børn i børnehavealderen eller samme mængde ressourcer til hjemmehjælp pr. ældre.

Demografimodellen er en relativ simpel model, der tager udgangspunkt i gennemsnitsudgifterne i budgettet for år 2001. Det betyder blandt andet, at udgifterne ved udmøntningen af den konkrete aktivitet godt kan variere fra det beløb udgiftsrammen for udvalget er ændret med.

Modellen anvendes med andre ord til at fastlægge den samlede ramme, hvorimod det er op til det enkelte udvalg at foretage prioriteringen inden for rammen.

Målet med demografimodellen er at sikre udvalgene mulighed for at planlægge på et sikkert grundlag. Det betyder samtidig, at der som udgangspunkt ikke vil blive efterreguleret, hvis den faktiske befolkningsudvikling ikke svarer til den prognose, der fremkommer i marts år 2001.

2.1 Opdeling i henholdsvis drifts- og anlægsudgifter

Demografimodellen er opdelt i to dele. Første del omhandler de demografisk betingede ændringer i driftsudgifterne.

Anden del af modellen vedrører ændringer i anlægsudgifterne. Udgangspunktet er, at det er alene de serviceområder, hvor anlægsudgifterne er størst, der er omfattet af modellen. Det er daginstitutions- og folkeskoleområdet.

Folkeskoleområdet indgik i demografimodellen for år 2000, men er imidlertid taget ud i modellen for år 2001 og 2002. Det skyldes den flerårsaftale om anlægsudgifterne på området, der er indgået som en del af vedtagelsen af budget 2000. Aftalen fastlægger anlægsudgifterne på området frem til og med år 2003.

3. Demografisk betingede ændringer i driftsudgifterne

3.1 Daginstitutioner

På daginstitutionsområdet omfatter modellen vuggestue, dagpleje, frit valg ordning, børnehave, fritidshjem, privatskole skolefritidsordning (SFO) og fritidsklub.

I beregningen af de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen indgår dækningsgraden for hver institutionstype. Dækningsgraden er andelen af børn, der modtager et givet pasningstilbud. F.eks. forventes 75 pct. af de børn, der er fyldt 7 år 1. januar 2002, at gå i fritidshjem i år 2002 (jf. tabel 3.1).

Væksten i antallet af børn i målgruppen ganges med dækningsgraden og nettodriftsudgifterne pr. plads.

Demografimodellens udgangspunkt er alene den forventede ændring i befolkningssammensætningen i år 2002. Heri indgår f.eks. ændringen i antallet af 1 og 2-årige, dækningsgraden i daginstitutionerne for denne børnegruppe samt de gennemsnitlige enhedsomkostninger, der indgår i budgettet for 2001.

Det betyder samtidig, at modellen ikke tager højde for ændringer i efterspørgslen efter daginstitutionspladser som konsekvens af eksempelvis konjunkturudviklingen i løbet af år 2001.

Berørte forvaltninger

Udgifterne på daginstitutionsområdet er fordelt på følgende forvaltninger:

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: vuggestue, dagpleje, frit valg ordningen og børnehaver.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: fritidshjem, privatskole SFO og fritidsklubber.

Forsøgsbydelene: vuggestue, dagpleje, frit valg ordningen, børnehave, fritidshjem, privatskole SFO og fritidsklubber.

Data og metode

I modellen anvendes de forventede dækningsgrader primo år 2001, som de er indarbejdet i det vedtagne budget for år 2001 fra henholdsvis Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Tabel 3.1 Dækningsgrader på daginstitutionsområdet - primo 2001 (1 til 13-årige)

I beregningen af de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen indgår dækningsgraden for hver institutionstype. Dækningsgraden opgøres som andelen af børn, der modtager et givet pasningstilbud. F.eks. forventes 93 pct. af de børn, der er fyldt 4 år 1. januar 2002, at modtage et dagpasningstilbud (jf. tabel 3.1).

I henhold til oplysninger fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventes de børn på henholdsvis 1 og 2 år, der modtager et dagpasningstilbud, at være fordelt med gennemsnit 88 pct. i vuggestue og 8 pct. i dagpleje. Hertil kommer, at 4 pct. af de børn mellem 1 og 2 år, der benytter et dagpasningstilbud, forventes at anvende frit valg ordningen.

Blandt de 3 til 5-årige forventer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at 99 pct. af de børn, der modtager et dagpasningstilbud, vil være i børnehave, mens de resterende 1 pct., af børnene i dagpasning, forventes at blive passet under frit valg ordningen.

Nettodriftsudgifterne er bruttodriftsudgifterne fraregnet nettoforældrebetalingen. Udgifterne pr. plads er beregnet på baggrund af oplysninger fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Nettoforældrebetalingen er daginstitutionstaksten fratrukket indtægtsbestemte reduktioner i forældrebetalingen, sociale fripladser og søskenderabat.

For skoleåret 2000/2001 betaler Københavns Kommune et tilskud på 6.799 kr. pr. elev, der går i privatskole SFO. Beløbet er fastsat af Staten.

3.2 Folkeskoler

Målgruppen for modellen på folkeskoleområdet er børn i den skolepligtige alder, bosiddende i Københavns Kommune. Heri indgår børn, der modtager normalundervisning, børn der får specialundervisning efter folkeskolelovens §20.1, børn der får vidtgående specialundervisning efter folkeskolelovens §20.2. Hertil kommer de børn, der går i privatskole.

I beregningen af de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen indgår

  • antallet af undervisningstimer pr. klasse.

  • en gennemsnitlige løn pr. folkeskolelærer, børnehaveklasseledere og børnehaveklasseassistenter.

  • udgifterne til undervisningsmaterialer pr. yderligere elev i folkeskolen.

  • det kommunale bidrag til privatskoler.

  • udgifter til elevkørsel m.m.

  • udgifterne til børnetandpleje og skolelæge.

Der udregnes en gennemsnitsudgift pr. elev. Udgiftselementerne lægges sammen og ganges med ændringen i det elev/børnetal, der er målgruppen for serviceydelsen, jf. nedenstående.

Berørte forvaltninger

Udgifterne på folkeskoleområdet er fordelt på følgende forvaltninger:

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: undervisningsudgifter til normal- og specialundervisning efter folkeskolelovens § 20.1 og § 20.2, materialer, elevkørsler, bygningsudgifter m.m. og tilskud til privatskoler.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: skolelæger.

Sundhedsforvaltningen: børnetandplejen, herunder specialtandplejen.

Forsøgsbydelene: undervisningsudgifter til normalundervisning og specialundervisning efter folkeskolelovens paragraf 20.1, materialer, elevkørsler, bygningsudgifter m.m. og tilskud til privatskoler, skolelæger og børnetandplejen, dog ikke specialtandplejen.

Data og metode

Modellen består af en række delmodeller, der hver især beskriver udgiftsudviklingen inden for et enkelt område:

Normalklasser

Andelen af børn, der går i henholdsvis normal- og specialklasse efter folkeskolelovens § 20.1 udgør i henhold til oplysninger fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 71,2 pct. af det samlede børnetal mellem 6 og 14 år.

Normalklasserne har en klasseafhængig lektionstildeling.

1. klassetrin 25 lektioner

2. klassetrin 25 lektioner

3. klassetrin 25 lektioner

4. klassetrin 25 lektioner

5. klassetrin 25 lektioner

6. klassetrin 27 lektioner

7. klassetrin 27 lektioner

8. klassetrin 29 lektioner

9. klassetrin 29 lektioner

Lektionstildelingen pr. klasse suppleres med:

  • Elevtalsafhængig lektionstildeling: Til antallet af elever over 12 elever pr. klasse tildeles et antal lektioner pr. elev. I skoleåret 1998/99 svarer ressourcerne til dette formål, i gennemsnit, til 0,093 lektion pr. elev i folkeskolen.

  • Til behovstimer og særlige timer anvendes der, i gennemsnit, i overensstemmelse med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens timefordelingsmodel 0,037 lektion pr. elev i folkeskolen.

  • Til specialundervisning efter folkeskolelovens § 20.1 anvendes der 0,258 lektion pr. elev i folkeskolen.

  • Til tosprogede elever anvendes der 0,767 lektion pr. elev pr. uge. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen oplyser at for skoleåret 2000/2001 er 29,7 pct. af folkeskoleeleverne i Københavns Kommune tosprogede.

Antallet af undervisningslektioner pr. uge omregnes til undervisningstimer pr. år. Der er 40 undervisningsuger pr. skoleår, og der er tillagt ressourcer til vikardækning.

I modellen er det forudsat, at det gennemsnitlige antal undervisningstimer pr. lærer er 631 timer pr. skoleår, mens der for vikarer er forudsat 750 årlige timer. Der er regnet med en gennemsnitsløn for en folkeskolelærer på 292.318 kr.

Udgifterne pr. budgetår er fordelt med henholdsvis (5/12) og (7/12) skoleår. Det skyldes, at hvert skoleår er fordelt over 2 budgetår (5 måneder fra august til december og 7 måneder fra januar til juli i det følgende år).

Når det samlede timetal er beregnet, herunder også behovstimer og timer til to-sprogede tillægges der vikarressourcer. Antallet af poster til vikarer udgør 5,4 pct. af antallet af poster til undervisning m.m.

Tildelingen af ressourcer til folkeskolen er i overensstemmelse med den timefordelingsmodel, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 5. marts 1998.

Børnehaveklassen

Undervisningsressourcen pr. elev, der går i børnehaveklasse, er opgjort som undervisningslektioner (U-tid) pr. elev.

Antallet af elever i børnehaveklassen opgøres ud fra antallet af 5-årige. Elever i børnehaveklassen får 1,87 lektioner pr. elev. pr. uge. Lektionerne er fordelt med 1,10 lektion til børnehaveklasseledere og 0,77 lektion til børnehaveklasseassistenter. Lønudgiften hertil i 2001 svarer i henhold til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens beregning til 20.100 kr. pr. elev.

10. klasser

Antallet af elever i 10. klasse opgøres ud fra antallet af 15-årige. I modellen regnes der, i henhold til oplysninger fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, med at 29,8 pct. af de 15-årige fortsætter i 10. klasse. Elever på dette klassetrin får 1,55 lektion pr. elev pr. uge.

Efterskoler

I henhold til oplysninger fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen går 19,5 pct. af de 15-årige på efterskole. Udgiften pr. elev, der modtager denne undervisningstype er 26.270 kr. pr. elev.

Brobygningsforløb

Elever i 10. klasse får tilbud om et brobygningsforløb, der sigter på at forberede dem på uddannelsesvalg efter folkeskolen. Udgiften pr. elev i 10. klasse er 5.766 kr.

Vidtgående specialundervisning (§ 20.2)

Antallet af elever, der får vidtgående specialundervisning, udgør i skoleåret 2000/2001, i henhold til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens oplysninger, 2,1 pct. af de 6 til 15-årige i Københavns Kommune.

En elev, der modtager vidtgående specialundervisning, får i henhold til oplysninger fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i gennemsnit 7,52 lektioner pr. uge i skoleåret 2000/2001.

Når det samlede timetal til den vidtgående specialundervisning er beregnet tillægges der vikarressourcer. Antallet af poster til vikarer udgør 5,31 pct. af antallet af poster til undervisning m.m.

Herudover indeholder modellen 17.633 kr. pr. barn til praktisk medhjælp, 14.313 kr. til kørsel af elever, der modtager vidtgående specialundervisning og 1.433 kr. pr. barn til særlige hjælpemidler, herunder f.eks. FM-udstyr til tunghøre og særlige hjælpemidler til blinde og svagtseende børn.

Undervisningsmidler

Udgifterne til undervisningsmidler beregnes ud fra væksten i antallet af elever, der modtager henholdsvis normal, special- og vidtgående specialundervisning i folkeskolen (jf. ovenstående gennemgang). Væksten i elevtallet i folkeskolen ganges med 1.352 kr. til undervisningsmaterialer pr. år pr. ny elev.

Udgifter til elevkørsel.

I modellen indgår der udgifter til elevkørsel, hjemmeundervisning, skolepsykologisk rådgivning (PPR), bøger på skolebiblioteker, bogkøb på centeret for undervisningsmidler, billedskolen og musikskolen m.m. på 1.929 kr. pr. år pr. elev i folkeskolen.

Heraf vedrører de 736 kr. udgifter til elevkørsel, hjemmeundervisning, bøger på skolebiblioteker og musikskole, der alle er opgaver, der er udlagt til forsøgsbydelene.

Bygningsudgifter

Hertil kommer udgifter til el, vand og varme på i alt 1.665 kr. pr. elev og øvrige bygningsudgifter på i alt 3.872 kr. pr. elev. I de øvrige bygningsudgifter er der indregnet udgifter til hærværk, indbrud, forsikring, rengøring, ejendomsskatter, renovation og vagt.

Privatskoler

Andelen af børn, der går i privatskole, udgør i henhold til oplysninger fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 27,1 pct. af det samlede elevtal i Københavns Kommune i skoleåret 2000/2001.

Væksten i antallet af børn, der går i privatskole beregnes som en andel af væksten i det samlede elevtal. Hver ekstra privatskoleelev ganges på den sats for det kommunale tilskud til privatskoler som staten har fastsat. For skoleåret 2000/2001 er tilskuddet på 25.646 kr. pr. elev.

Kommunallæger

Udgifterne til kommunallæger beregnes ud fra væksten i antallet af børn i den undervisningspligtige alder med bopæl i Københavns Kommune. Væksten i børnetallet ganges med en enhedsomkostning på 118 kr. pr. barn. Elever, der modtager vidtgående specialundervisning efter folkeskolelovens § 20.2, vejer med vægten 5, svarende til en udgift på 590 kr. pr. år pr. elev.

Kommunallægen skal behandle alle børn, der går i skole i Københavns Kommune.

Børnetandpleje

Udgifterne til børnetandpleje er delt op i henholdsvis en normal- og specialtandpleje.

I overensstemmelse med budgettet for 2000 er der i demografimodellen indregnet 655 kr. pr. barn mellem 0 og 17 år til normaltandpleje.

Til specialtandpleje er der regnet med 653 kr. pr. år. pr. barn mellem 10 og 17 år. Til børn mellem 0 og 17 år med et særligt behov for specialtandlægebehandling, herunder problemer med bidfunktionen, er der indregnet 24 kr. pr. barn mellem 0 og 17 år.

3.3 Sygesikring

I henhold til Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge samt Lov om tilbud om gratis vaccinationer mod visse sygdomme, skal der på sygesikringsområdet tilbydes profylaktiske undersøgelser og vaccinationer til børn. De demografisk betingede merudgifter hertil er indregnet i demografimodellen.

Berørte forvaltninger

Udgifterne til sygesikring vedrører:

Sundhedsforvaltningen.

Data og metode

I henhold til Sundhedsforvaltningens beregninger er udgiften pr. barn pr. år i år 2000 til vaccination og lægeundersøgelse opgjort for følgende aldersgrupper:

0 år, 1 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år

Udgiften pr. barn ganges på væksten i antallet af børn i det enkelte aldersinterval.

3.4 Gymnasier og HF

Gymnasie- og HF-området omfatter dels det almindelige gymnasium, dels den internationale studentereksamen, der kan tages på Nørre Gymnasium. På HF-området er der i Københavns Kommune både et to- og et treårigt uddannelsesforløb.

Udgifterne til de berørte uddannelser ganges med antallet af unge, der har mulighed for at søge optagelse på en af uddannelserne (basisårgangene) og den andel af eleverne i basisårgangen, der søger på gymnasier (gymnasiefrekvensen).

Berørte forvaltninger

Udgifterne på gymnasie- og HF-området vedrører:

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Data og metode

For gymnasiernes vedkommende er en basisårgang udregnet som 63,2 pct. af de 15-årige, 33,8 pct. af de 16-årige og 3,0 pct. af de 17-årige.

På HF-området er en basisårgang beregnet som 33,3 pct. af de 16-årige, 35,6 pct. af de 17-årige, 20,7 pct. af de 18-årige og 10,4 pct. af de 19-årige.

I skoleåret 1999/2000 gik 42,5 pct. af en basisårgang i Københavns Kommune i gymnasiet, mens andelen på HF var 14,8 pct.

Udgifterne pr. gymnasie-/Hf-elev pr. år er i henhold til oplysninger fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen 52.709 kr. pr. skoleår for elever, der går på gymnasiet/HF i Københavns Kommune.

Udgiften til en gymnasium/Hf-elev, der går uden for kommunen er 59.415 kr.

46,6 pct. af gymnasieeleverne og 35,1 pct. af HF-eleverne modtager undervisning i Københavns Kommune. Den resterende del går uden for kommunen.

3.5 Døgnanbringelse af børn og unge

Døgnanbringelsesområdet omfatter forebyggende foranstaltninger for børn og unge, døgninstitutioner, døgnpleje m.m. Hertil kommer udgifter til undervisning af børn, der er anbragt uden for Københavns Kommune.

Døgnplejen omfatter familiepleje, kost/efterskoler, hybler/værelser, skibsprojekter og socialpædagogiske opholdssteder mv.

I beregningen af de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen indgår anbringelsesfrekvensen for børn og unge. Anbringelsesfrekvensen er andelen af børn i en aldersgruppe, der i løbet af et kalenderår er anbragt uden for eget hjem.

Væksten i børnetallet ganges med anbringelsesfrekvensen for børn i det givne aldersinterval. Den procentvise ændring i antallet af anbringelser ganges med nettodriftsudgifterne på konto 5.20 (døgnpleje), 5.21 (forebyggende foranstaltninger) og 5.23 (døgninstitutioner for børn og unge) under "Foranstaltninger for børn og unge" og i forsøgsbydelene.

Folkeskoleudgifterne på døgnanbringelsesområdet, konto 3.01, reguleres alene med den procentvise ændring i antallet af døgnanbragte børn mellem 6 og 17 år.

Berørte forvaltninger

Udgifterne på døgnanbringelsesområdet vedrører:

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Data og metode

Anbringelsesfrekvenserne er oplyst af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Frekvenserne vedrører 1. januar 1999. De beregnede frekvenser vedrører hele Københavns Kommune.

  • 0 til 5-årige har en anbringelsesfrekvens på 1,0 pr. 100 børn

  • 6 til 10-årige har en anbringelsesfrekvens på 2,4 pr. 100 børn

  • 11 til 14-årige har en anbringelsesfrekvens på 5,4 pr. 100 børn

  • 15 til 17-årige har en anbringelsesfrekvens på 9,0 pr. 100 børn

  • 18 til 19-årige har en anbringelsesfrekvens på 3,8 pr. 100 børn

Modellen er baseret på ens gennemsnitsomkostninger pr. anbringelse. Der skelnes med andre ord ikke mellem ophold på døgninstitution eller f.eks. familiepleje. Udgifterne til forebyggende foranstaltninger fremskrives ligeledes efter samme nøgle som anbringelsesfrekvenserne.

3.6 Hjemmepleje

Hjemmeplejeområdet omfatter plejeforanstaltninger i hjemmet, herunder hjemmehjælp og hjemmesygepleje samt hjælpemidler og boligindretning.

Som mål for forbruget af hjemmehjælp anvendes Danmarks Statistiks oplysninger om det gennemsnitlige timeforbrug pr. borger i Københavns Kommune i uge 11 i 2000.

Den procentvise ændring i antallet af hjemmehjælpstimer ganges med nettodriftsudgifterne på den del af konto 5.32 (pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede), der vedrører hjemmeplejeområdet og på konto 5.54 (hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, befordring og pasning af døende) i hver af de to berørte udvalg og i forsøgsbydelene.

Berørte forvaltninger

Udgifterne på hjemmeplejeområdet er fordelt på følgende forvaltninger:

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: hjælpemidler, boligindretning, hjemmesygepleje og hjemmehjælp til under 67-årige.

Sundhedsforvaltningen: hjælpemidler, boligindretning, hjemmesygepleje og hjemmehjælp til over 67-årige.

Forsøgsbydelene: hjælpemidler og boligindretning og hjemmehjælp og hjemmesygepleje for både over- og under 67-årige.

Data og metode

En opgørelse fra Danmarks Statistik fra 11. uge i 2000 viste et gennemsnitligt timeforbrug pr. borger i Københavns Kommune for 0 til 66-årige, 67 til 79-årige og 80+-årige om året.

Modellen på hjemmehjælpsområdet beskriver udviklingen i udgifterne til såvel hjemmehjælp, hjemmesygepleje som hjælpemidler på baggrund af forbruget til hjemmehjælp. Når modellen ikke er mere detaljeret skyldes det mangel på statistiske oplysninger.

3.7 Ældreinstitutioner

Ældreinstitutionsområdet omfatter plejeboliger, plejehjemslignende ældreboliger, plejehjemslignende beskyttede boliger, beskyttede boliger, aflastningsboliger samt dagforanstaltninger for hjemmeboende pensionister. Herudover omfatter området driftsudgifter til servicearealer i forbindelse med ældreboliger.

Som mål for forbruget af ældreinstitutioner er anvendt Sundhedsforvaltningens oplysninger om antallet af personer i de enkelte aldersintervaller, der har ophold på en ældreinstitution (status pr. 1. juli 2000)

Ændringen i antallet af personer, der forventes at opholde sig på en døgninstitution for ældre ganges med den gennemsnitlige pladspris i år 2001.

Dækningsgraden er fra ultimo året.

På ældreinstitutionsområdet er der i demografimodellen til budget 2002 anvendt vægtede udgifter pr. boligtype. Vægtene er bestemt ud fra hvor store de relative enhedsomkostninger er til den enkelte boligtype. F.eks. er prisen for en plads på et daghjem kun halvdelen af prisen på plejebolig. Prisen på en beskyttet bolig er 40 pct. af udgifterne til en plejehjemsplads.

Modellen omfatter plejeboliger, beskyttede boliger, aflastningsboliger samt dagforanstaltninger for hjemmeboende pensionister. Herudover omfatter området driftsudgifter til servicearealer i forbindelse med ældreboliger.

Pladsprisen er beregnet på grundlag af nettodriftsudgifterne på den del af konto 5.32 (pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede), der vedrører ældreinstitutionsområdet og på konto 5.34 (plejehjem og beskyttede boliger), i de berørte udvalg og i forsøgsbydelene divideret med antallet af ældre med ophold på en ældreinstitution.

Berørte forvaltninger

Udgifterne på ældreinstitutionsområdet vedrører:

Sundhedsforvaltningen.

Data og metode

Den demografiske fremskrivning sker på baggrund af den andel af Københavns Kommunes befolkning, der havde ophold på en ældreinstitution (status pr. 1. juli 2000).

I beregningen af de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen indgår andelen af borgere, der havde ophold på en ældreinstitution (status pr. 1. juli 2000). Andelen af de 0 til 59-årige er opgjort som en samlet gruppe. For aldersgrupperne 60 til 98 år er andelen opgjort på etårsintervaller. Borgere på 99 år eller derover er opgjort som en samlet gruppe.

3.8 Handicappede

Handicapområdet omfatter handicappede brugere af såvel dag- som døgnforanstaltninger.

Berørte forvaltninger

Udgifterne på handicapområdet vedrører:

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Data og metode

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen beregner en dækningsgrad ud fra en opgørelse af ressourceforbruget på handicapområdet.

Den gennemsnitlige enhedsomkostning pr. handicappet er af Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningen beregnet til 201.784 kr. i år 2000.

4. Demografisk betingede ændringer i anlægsudgifterne

4.1 Daginstitutionsområdet

Udgifterne på daginstitutionsområdet omfatter anlæg af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og fritidsklubber. Der er ikke anlægsudgifter til henholdsvis dagpleje, frit valg ordningen og privatskole SFO.

Berørte forvaltninger

Udgifterne til anlæg af daginstitutioner vedrører følgende forvaltninger:

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: vuggestuer og børnehaver.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen: fritidshjem og fritidsklubber.

Data og metode

Udgifterne til anlæg af daginstitutioner beregnes ud fra dækningsgraderne. Dækningsgraderne er de forventede dækningsgrader primo 2001, som de indgår i budgettet for 2001 for henholdsvis Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Tabel 4.1. Dækningsgraderne på daginstitutionsområdet - primo år 2001 (1 til 13-årige)

I beregningen af de samlede udgifter til anlæg er der korrigeret for, at i alt 12 pct. af de børn, der er mellem 1 og 2 år, der modtager et dagpasningstilbud er i dagpleje eller i frit valg ordningen. Her er der ingen anlægsudgifter.

Udgifterne pr. plads er beregnet i overensstemmelse med budgettet for år 2001 for vuggestue-, børnehave-, fritidshjems- og fritidsklubpladser.

Økonomi

Høring

Bilag

Bilag 1: Oversigt over forvaltningernes forslag til ændringer i demografimodellen for 2002

Erik Jacobsen

/Bjarne Winge

 
Til top