Ørestadsselskabets anlægsbudget. (Udsat i mødet 5.12.00) (Behandles under eet med ØU 362)

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 12. december 2000

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:

at den i Ørestadsselskabets låneramme afsatte ekstra likviditetsreserve på 1,8 mia. kr. i 2000-priser med virkning fra 2000 nedsættes med 375 mio. kr. i 2000-priser, der overføres til budgetreserven til afholdelse som en anlægsudgift.

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 26. august 1999 (Sag 319/99) en forhøjelse af lånerammen til 11,3 mia. kr. (2000-priser) og afsatte i tilknytning hertil en likviditetsreserve på 1,8 mia. kr. (2000-priser). Med afsættelsen af den ekstra likviditetsreserve blev det samtidig forudsat, at likviditetsreserven kun kan anvendes efter forudgående godkendelse af Ørestadsselskabets bestyrelse, og at den ikke må anvendes til forøgelse af anlægssummen.

Anlægsentreprenøren afleverede i september 1999 krav om 1,329 mia. kr. i ekstrabetaling som følge af den opståede forsinkelse på 24 måneder, frem til årsskiftet 1998/99 ("historiske krav") til Dispute Review Board (DRB). Anlægsentreprenøren havde endvidere fremsat ca. 260 enkeltkrav om kompensation for direkte omkostninger som følge af begivenheder i samme periode.

DRB fremkom i juli 2000 med en foreløbig opfordring til parterne om, som et alternativ, at søge at afgøre sagen gennem kommercielle forhandlinger. Parterne fulgte opfordringen, men måtte i oktober 2000 erkende, at det ikke var muligt at nå til enighed. På baggrund af de førte forhandlinger fremkom DRB den 31. oktober 2000 med en anbefaling til en samlet afgørelse af såvel det "historiske krav" som de ca. 260 enkeltkrav. Det fremgår ikke af anbefalingen, hvorledes betalingen fordeler sig mellem det "historiske krav" og de ca. 260 enkeltkrav.

Anbefalingen er efterfølgende tiltrådt af begge parter; for metroselskabernes vedkommende dog med forbehold for ejernes og dermed de bevilgende myndigheders tilslutning. Udgiften afholdes ved en reduktion af selskabets likviditetsreserve.

Borgerrepræsentationen bemyndigede den 26. september 1996 (BR 588/96) kommunens repræsentanter i Ørestadsselskabets bestyrelse til, at indgå de fornødne aftaler med henblik på gennemførelse af de i Lov om Ørestaden m.v. beskrevne aktiviteter inden for en samlet låneramme til Ørestadsselskabet på 5,8 mia. kr. (1999-priser).

Baggrunden for Borgerrepræsentationens behandling af sagen, var Folketingets ændring af Lov om Ørestadsselskabet m.v. der bl.a. muliggjorde gennemførelse af helhedsplanen for Ørestaden samt bestyrelsens valg af baneløsningen (metroen) der indebar en forøgelse af anlægsrammen i forhold til den i loven fra 1992 anslåede men samtidig indebar en bedre totaløkonomi sammenlignet med de øvrige undersøgte banesystemer.

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 26. august 1999 (Sag 319/99) en forhøjelse af lånerammen til 10,6 mia. kr. (1999-priser) og afsatte i tilknytning hertil en likviditetsreserve.

Ørestadsselskabets likviditetsbehov påvirkes af mange faktorer, som selskabet ikke har indflydelse på, herunder den generelle økonomiske udvikling, som bl.a. har indflydelse på ejendomsmarkedet og renteudviklingen. Det gælder også takstniveauet i den kollektive trafik, ejendomsskatteniveauet og lokalplanlægningen.

Hertil kommer, at anlægsentreprenøren Comet's konstaterede store forsinkelser kan indebære betydelige ekstraomkostninger, også for entreprenøren selv. Ørestadsselskabets advokat har anbefalet at metroselskaberne sikrer anlægsentreprenøren en rimelig likviditet, indtil der er opnået enighed om, hvorvidt Ørestadsselskabet skal bære dele af disse omkostninger, eller indtil disse spørgsmål er afgjort ved en voldgift. Metroselskaberne har derfor indledt forhandlinger med entreprenøren om, imod garanti og forrentning, at etablere tilstrækkelig likviditet til at sikre, at arbejdet færdiggøres. Et eventuelt likviditetstilskud skal kombineres med en varig aftale om betingelserne for arbejdets færdiggørelse. For at tage højde for de ovenfor omtalte eventualiteter, herunder også den situation, at anlægsentreprenøren mod forventning forlader arbejdet eller det, som en si dste udvej, skulle blive nødvendigt at udskifte entreprenøren, besluttede Ørestadsselskabets bestyrelse derfor den 20. maj 1999 at afsætte en ekstra likviditetsreserve på 1,7 mia. kr. (1999-priser).

Anvendelsen af likviditetsreserven kan kun ske efter forudgående godkendelse fra Ørestadsselskabets bestyrelse. Borgerrepræsentationen besluttede den 26. august 1999 tillige, at den ekstra likviditetsreserve ikke må anvendes til forøgelse af anlægssummen uden forelæggelse for Borgerrepræsentationen.

Forsinkelsen af anlægsarbejderne på etape 1 og 2A på 24 måneder medførte en række krav fra anlægsentreprenøren mod metroselskaberne (Ørestadsselskabet og Frederiksbergbaneselskabet). En del af disse krav blev i januar 1999 endeligt afgjort til 125 mio. kr. Herudover havde anlægsentreprenøren fremsat krav på 1,2 mia. kr. omhandlende kompensation for forsinkelser og gener som følge af begivenheder fra perioden indtil årsskiftet 1998/99, det såkaldte" historiske krav". Ørestadsselskabet vurderede, at dette krav kunne medføre betaling på ca. 200 mio. kr., som i henhold til metroselskabernes kontraktlige forpligtelser blev betalt som forskud til anlægsentreprenøren.

Anlægsentreprenøren afleverede i september 1999 det "historiske krav", opgjort til 1,329 mia. kr., til Dispute Review Board (DRB). Anlægsentreprenøren havde endvidere fremsat ca. 260 enkeltkrav om kompensation for direkte omkostninger som følge af begivenheder i samme periode. Disse krav var ikke værdisat. Ørestadsselskabet afleverede den 1. maj 2000 metroselskabernes svar på det "historiske krav" til DRB.

DRB fremkom i juli 2000 med en foreløbig opfordring til parterne om, som et alternativ, at søge at afgøre sagen gennem kommercielle forhandlinger. Parterne fulgte opfordringen, men måtte i oktober 2000 erkende, at det ikke var muligt at nå til enighed. På baggrund af de førte forhandlinger fremkom DRB den 31. oktober 2000 med en anbefaling til en samlet afgørelse af såvel det "historiske krav" som de ca. 260 enkeltkrav. Det fremgår ikke af anbefalingen, hvorledes betalingen fordeler sig mellem det "historiske krav" og de ca. 260 enkeltkrav. Anbefalingen er efterfølgende tiltrådt af begge parter; for metroselskabernes vedkommende dog med forbehold for ejernes og dermed de bevilgende myndigheders tilslutning. Såfremt en af parterne afviser DRBs anbefaling, bortfalder denne. Sagen må herefter forventes indbragt for en voldgift.

Hovedpunkterne i den af DRB anbefalede løsning er følgende:

• Metroselskaberne betaler 550 mio. kr. i 2000-priser til fuld og endelig afgørelse af anlægsentreprenørens "historiske krav" samt de omtalte ca. 260 enkeltkrav fra perioden indtil årsskiftet 1998/99.
• Metroselskaberne betaler 25 mio. kr. i 2000-priser til fuld og endelig afgørelse af et konkret krav fra perioden efter årsskiftet 1998/99.
• Anlægsentreprenøren betaler ikke bod for forsinkelsen indtil årsskiftet 1998/99. Der er ikke herved taget stilling til ansvaret for forsinkelsen.
• Parterne underskriver samtidig aftale om en integreret tidsplan, indeholdende et incitament for anlægsentreprenøren til overholdelse af tidsplanen. En tilsvarende aftale er tidligere indgået med jernbanesystementreprenøren.

Den af DRB anbefalede løsning indebærer således, at alle anlægsentreprenørens krav fra perioden indtil årsskiftet 1998/99 vil være fuldt og endeligt afgjort, og at den nye integrerede tidsplan vil være kontraheret med begge hovedentreprenører.

Metroselskabernes bestyrelser har med forbehold for ejernes accept af den nødvendige ændring af lånerammens anvendelse tiltrådt den af DRB anbefalede løsning, idet det ikke kan tages som givet, at der kan opnås et bedre resultat ved en voldgift. Samtidig må omkostningerne ved gennemførelse af en voldgiftssag tages i betragtning.

De ca. 200 mio. kr., som metroselskaberne har betalt som forskud på det "historiske krav", skal modregnes i de i alt 575 mio. kr. i 2000-priser, som DRB's løsningsforslag løber op i. De resterende ca. 375 mio. kr., hvoraf Ørestadsselskabets andel udgør ca. 347 mio. kr., mens Frederiksberg Kommunes andel udgør ca. 28 mio. kr., forudsættes afholdt af den ekstra likviditetsreserve på 1,8 mia. kr. i 2000-priser.

Den ekstra likviditetsreserve er afsat for at tage højde for likviditetsmæssige usikkerheder. Det gælder bl.a. renteudviklingen, udviklingen på ejendomsmarkedet, taksterne i den kollektive trafik, ejendomsskatteniveauet og lokalplanlægningen. Den kan endvidere anvendes til at fastholde anlægsentreprenøren til arbejdet, evt. gennem ydelse af et likviditetstilskud. Likviditetsreserven kan også benyttes i det tilfælde, at anlægsentreprenøren mod forventning forlader arbejdet, eller det, som en sidste udvej, skulle blive nødvendigt at udskifte entreprenøren. Med afsættelsen af den ekstra likviditetsreserve blev det samtidig forudsat, at likviditetsreserven kun kan anvendes efter forudgående godkendelse af Ørestadsselskabets bestyrelse, og at den ikke må anvendes til forøgelse af anlægssummen.

Det vurderes, at den af DRB anbefalede løsning nedbringer usikkerheden betydeligt, for så vidt angår anlægsentreprenørens krav og likviditetsbehov. Det findes derfor forsvarligt at nedsætte den ekstra likviditetsreserve med 375 mio. kr. i 2000-priser og overføre dette beløb til budgetreserven til afholdelse som en anlægsudgift.

Med denne ændring er det fortsat forventningen, at Ørestadsselskabet vil kunne tilbagebetale sin gæld inden for de forudsatte 25 – 30 år. Det er derfor også fortsat forventningen, at det ikke bliver nødvendigt for interessenterne (Københavns Kommune og staten) at bidrage til projektet med midler fra de offentlige budgetter, med undtagelse af den forudsatte tilbageførsel af grundskyld/dækningsafgift.

Fristen for metroselskabernes endelige stillingtagen til den af DRB anbefalede løsning udløber med udgangen af 2000, hvorfor det inden da er nødvendigt at få afklaret den bevillingsmæssige mulighed for at tiltræde løsningen.

Siden Borgerrepræsentationens behandling af indstilling Ø319/99 er der indtruffet en række ændringer i de forhold, som lå til grund for indstillingen, herunder bl.a. følgeændringer vedrørende etablering af Flintholm Station (Metroens etape 2B), omkostninger i forbindelse med etableringen af en underliggende tunnel ved Nørreport, valutakursændringer m.v.

Da ikke alle økonomiske konsekvenser af ændringerne kan opgøres på nuværende tidspunkt, vil sagerne blive forelagt Borgerrepræsentationen, når der er sket en afklaring heraf, herunder med hensyn til påvirkning af låneramme

m.v.

Finansudvalget forventes den 6. december 2000 at tiltræde et aktstykke hvor den i Ørestadsselskabets låneramme afsatte ekstra likviditetsreserve på 1,7 mia. kr. i 1999-priser (1,8 mia. kr. i 2000-priser) med virkning fra 2000 nedsættes med 375 mio. kr. i 2000-priser, der overføres til budgetreserven til afholdelse som en anlægsudgift.

-

• Ørestadsselskabets statusrapport for Ørestads- og Metroprojekterne pr. november 2000.

Erik Jacobsen

/Paul Sax Møller