Mødedato: 12.11.2019, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Forslag om aflysning af Økonomiudvalgets møde den 19. november 2019 - ændring af mødeplan 2019

Økonomiudvalget skal tage stilling til forslag om aflysning af Økonomiudvalgets møde den 19. november 2019 på baggrund af få sager til dagsordenen.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at ændring af Økonomiudvalgets mødeplan 2019 godkendes, således at mødet den 19. november 2019 aflyses.

Problemstilling

Det følger af Økonomiudvalgets forretningsorden § 3, stk. 2, at Økonomiudvalget fastlægger sin mødeplan for et regnskabsår af gangen. Økonomiudvalget godkendte udvalgets mødeplan for 2019 på sit møde den 14. august 2018.

Baggrunden for aflysningen af mødet den 19. november 2019 er, at der er få sager på dagsordenen til mødet. De omhandlede sager kan afvente Økonomiudvalgets møde den 3. december 2019, som er førstkommende. De sager, som skal videre til behandling i Borgerrepræsentationen, vil fortsat kunne blive behandlet på Borgerrepræsentationens møde den 12. december 2019.

Løsning

Økonomiforvaltningen foreslår på den baggrund, at Økonomiudvalgets mødeplan ændres, således at mødet i Økonomiudvalget den 19. november 2019 aflyses.

 

Christian Vigh

 

 

Til top