Etablering af 5 permanente stoppesteder mv. i forbindelse med Nyt Bynet
Borgerrepræsentationen godkendte i april 2018 et nyt busnet (Nyt Bynet), der åbnede den 13. oktober 2019. Den 11. oktober 2018 godkendte Borgerrepræsentationen nødvendige anlægstiltag for lokalbusnettet, og Københavns Kommune og Movia har siden lokaliseret fem ekstra stoppesteder mv., der skal etableres, samt en ændret afstribning ved et kryds, som ikke indgik i den tidligere politiske behandling.
Med indstillingen anmodes Borgerrepræsentationen om at frigive midler fra Økonomiforvaltningens busfremkommelighedspulje til at gennemføre disse mindre anlæg samt til en buffer, så Økonomiforvaltningen kan håndtere evt. yderligere behov for mindre anlæg i forbindelse med Nyt Bynet.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der frigives en anlægsbevilling på 0,650 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget til anlæg af busstoppesteder mv. til Nyt Bynet, samt en anlægsbevilling på 0,500 mio. kr. til Økonomiudvalget til anlæg af busstoppesteder mv. til Nyt Bynet, begge finansieret af busfremkommelighedspuljen jf. økonomiafsnittet.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen godkendte i april 2018 et nyt busnet (Nyt Bynet), som åbnede 13. oktober 2019. Den 11. oktober 2018 godkendte Borgerrepræsentationen nødvendige anlægstiltag for lokalbusnettet. Nyt Bynet medfører bl.a., at nogle busser skal betjene nye strækninger, som i dag ikke har busbetjening.
I forbindelse med den konkrete ruteplanlægning af Nyt Bynet har Movia påpeget, at der, i forhold til den politiske behandling i Borgerrepræsentationen i april og oktober 2018, er seks ekstra lokationer, hvor der er behov for mindre anlægsarbejde. Arbejdet er nødvendigt for at sikre bussernes mulighed for at holde ved de nye stoppesteder og bedre trafikafvikling i et kryds.
Løsning
Der er behov for at anlægge en busplade ved et stoppested samt opsætte stoppestedsstandere ved fem stoppesteder, samt lave ny afstribning i et vejkryds. Der er behov for anlægstiltag følgende steder:
- Backersvej/Wibrandtsvej: Opsætning af en stoppestedsstander
- Carlsberg St.: Opsætning af to stoppestedsstandere
- Kastrupvej: Opsætning af en stoppestedsstander og etablering af en busplade
- Trekronergade: Opsætning af to stoppestedsstandere og skraldespand.
- Ruten: Opsætning af en stoppestedsstander.
- Vigerslevvej/Vigerslev Alle: Ny afstribning.
De seks projekter vil blive udført primo 2020 af Teknik- og Miljøforvaltningen, når vejret tillader det. Indtil da er der opsat midlertidige stoppestedsstandere på de fem stoppesteder.
For at kunne håndtere evt. yderligere behov for mindre anlæg i forbindelse med Nyt Bynet, frigives også en buffer på 0,500 mio. kr. til Økonomiforvaltningen.
Økonomi
Der skal frigives en anlægsbevilling på 0,650 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget til anlæg af de nævnte seks anlægstiltag som følge af Nyt Bynet.
Der skal derudover frigives en anlægsbevilling på 0,500 mio. kr. til Økonomiudvalget, som buffer til evt. yderligere mindre anlæg som følge af Nyt Bynet.
Anlægsbevillingerne er af Økonomiudvalgets pulje til busfremkommelighed.
Rådighedsbeløb i 2020 vil blive tilvejebragt i forbindelse periodisering af puljen i den kommende sag om anlægsopfølgning, der forelægges ultimo 2019.
Anlægsprojekterne kan afholdes inden for Økonomiudvalget anlægsmåltal i 2020, og med indstillingen overføres 0,650 mio. kr. i anlægsmåltal til Teknik- og Miljøudvalget.
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Indtægt (I) / |
Beløb i 1.000 kr.*
|
||
2020 |
2021 |
Varig? |
|||||
1 |
ØU |
3126 – Økonomisk forvaltning - anlæg |
2.28.23.3 |
U |
-650 |
|
Nej |
1 |
TMU |
2000 – Ordinær anlæg
|
2.28.23.3 |
U |
650 |
|
Nej |
I alt |
- |
- |
- |
- |
0 |
0 |
- |
ØU = Økonomiudvalget
TMU = Teknik- og Miljøudvalget
Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler
Udvalg |
Aktivitet/ |
Bevilling |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. |
(2020 pl-niveau) |
||||
I 2020 |
||||
TMU |
Bustoppesteder mv. – Nyt Bynet |
2000 – Ordinær anlæg |
2.28.23.3 |
650 |
ØU |
Bustoppesteder mv. – Nyt Bynet |
3126 – Økonomisk forvaltning - anlæg |
2.28.23.3 |
500 |
I alt |
- |
- |
- |
1.150 |
Videre proces
Hvis indstillingen godkendes, vil Økonomiforvaltningen bede Teknik- og Miljøforvaltningen igangsætte arbejdet med anlæg af de fem stoppesteder og udførelse af ny afstribning mv. snarest muligt i 2020. Hvis der bliver behov for yderligere mindre anlæg som følge af Nyt Bynet vil Økonomiforvaltningen igangsætte disse i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen inden for den afsatte buffer.
Søren Tegen Pedersen /Mads Grønvall
Beslutning
Dagsordenspunkt 7. Etablering af 5 permanente stoppesteder mv. i forbindelse med Nyt Bynet (2019-0176168)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. november 2019
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.