Redegørelse for igangsætning af lokalplanarbejde for Sluseholmen (tillæg nr. 2 til lokalplan 310 Teglværkshavnen) og tilhørende forslag til kommuneplantillæg m.v. (ØU, BTU, MFU, KFU, UUU og FAU)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 12. november 2002

 

 

J.nr. ØU 270/2002

 

14. Redegørelse for igangsætning af lokalplanarbejde for Sluseholmen (tillæg nr. 2 til lokalplan 310 Teglværkshavnen) og tilhørende forslag til kommuneplantillæg m.v. (ØU, BTU, MFU, KFU, UUU og FAU)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

[s1] Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,

at    udvalget drøfter redegørelsen med henblik på udarbejdelse af forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" med tilhørende kommuneplantillæg, samt

at    udvalget tager redegørelsen om forventede kommunale udgifter ved byomdannelse på henholdsvis 1. etape (Sluseholmen) og efterfølgende etaper i fokusområde Sydhavnen til efterretning som grundlag for det videre arbejde.

 

 

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller til Bygge- og Teknikudvalget,

at    udvalget drøfter redegørelsen med henblik på udarbejdelse af forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" med tilhørende kommuneplantillæg, samt

at    udvalget tager redegørelsen om forventede kommunale udgifter ved byomdannelse på henholdsvis 1. etape (Sluseholmen) og efterfølgende etaper i fokusområde Sydhavnen til efterretning som grundlag for det videre arbejde.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 9. oktober 2002

1. at: Drøftedes, idet udvalget understreger, at der i det videre planarbejde skal lægges betydelig vægt på bevarelse af udsigtskilerne.

 

2. at: Taget til efterretning.

 

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller til Miljø- og Forsyningsudvalget,

at    udvalget tager redegørelsen til efterretning, idet eventuelle afgørelser om større omflytninger af forurenet jord forventes forelagt udvalget til beslutning på et senere tidspunkt.

at    udvalget tager redegørelsen til efterretning, idet evt. miljøafgørelser i forbindelse med byomdannelsen, der måtte indeholde vilkår, der ikke er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, efterfølgende vil blive forelagt udvalget til beslutning.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 28. oktober 2002

Tiltrådt med den tilføjelse, at Miljø- og Forsyningsudvalget forventer at den boligpolitiske koordinationsgruppe arbejder for at gennemføre miljørigtig projektering og at anbefalingerne fra "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" følges.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

at    det igangværende planlægningsarbejde fortsættes med deltagelse af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, for at afklare udformning og lokalisering af skole-, kultur og fritidsfaciliteter i forbindelse med byomdannelse i Sydhavnen, herunder muligheden for at samtænke faciliteterne, samt

at    udvalget tager redegørelsen om forventede kommunale udgifter ved byomdannelse i fokusområde Sydhavnen til efterretning som grundlag for det videre arbejde.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. oktober 2002

Indstillingen blev tiltrådt, idet Kultur- og Fritidsudvalget understregede nødvendigheden af, at øvrige kulturinstitutioner mv. – f.eks. biblioteker, kultur- og medborgerhuse og fodboldbaner – skal indtænkes i projektet.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

at    det igangværende planlægningsarbejde fortsættes med deltagelse af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, for at afklare udformning og lokalisering af skole-, kultur og fritidsfaciliteter i forbindelse med byomdannelse i Sydhavnen, herunder muligheden for at samtænke faciliteterne, samt

at    udvalget tager redegørelsen om forventede kommunale udgifter ved byomdannelse i fokusområde Sydhavnen til efterretning som grundlag for det videre arbejde.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 9. oktober 2002

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

at    der sikres mulighed for et etageareal på ca. 850 m² og et friareal på ca. 850 m² på Sluseholmen med henblik på etablering af en fleksibel daginstitution i forbindelse med byomdannelse i Sydhavnens etape 1, samt

at    udvalget tager redegørelsen om forventede kommunale udgifter ved byomdannelse på henholdsvis 1. etape (Sluseholmen) og efterfølgende etaper i fokusområde Sydhavnen til efterretning som grundlag for det videre arbejde.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 9. oktober 2002

Kontorchef Susanne Binné deltog under punktets behandling.

Indstillingen fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen blev fra mødets start erstattet af den fællesindstilling, der var udsendt som bilag.

Fællesindstillingen blev tiltrådt.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: [s2] 1. at drøftet, 2. at taget til efterretning. Indstillingerne fra fagudvalgene godkendt.

 

 

[s3] Behandling: -

 

 

RESUME

[s4] En omdannelse af udtjente havnearealer i Sydhavnen til et nyt attraktivt boligområde, vil udgøre et væsentligt element i realiseringen af Borgerrepræsentationens boligpolitik, idet der på langt sigt vil kunne realiseres op mod 500.000 m² nye boliger ved en fuld udbygning af Sydhavnen. For en første etape på Sluseholmen foreslås med indstillingen udarbejdet supplerende lokalplan for Sluseholmens nordligste del med tilhørende kommuneplantillæg, der skal muliggøre opførelse af 80.000 m² boliger og ca. 35.000 m² serviceerhverv.

Ved en gennemførelse af planen for fokusområde Sydhavnen vil der ske genbrug af nedslidte erhvervsarealer, der bliver omdannede til attraktive bolig- og erhvervsområder. Områdets centrale placering i København vil give mulighed for at udnytte den allerede udbyggede infrastruktur og den mangfoldighed af tilbud, som i forvejen findes i byen. Der vil blive skabt et unikt erhvervs- og boligområde i nær kontakt med vandet og med gode rekreative muligheder for byens borgere og brugere.

Investeringer i infrastruktur samt etablering af kommunale servicefaciliteter vil på kort sigt medføre en række kommunale udgifter; men i et længere perspektiv vil den fremtidige skatteindtægt fra børnefamilierne og områdets øvrige skatteydere overstige disse udgifter og bidrage positivt til kommunes økonomi.

Med udgangspunkt i den foreliggende befolkningsprognose og forventede boligudbygning i byområdet Sydhavnen, vil der være behov for betydelige arealer og investeringer til, skole, idræt og institutioner i det samlede fokusområde Sydhavnen. I indstillingen redegøres for planlægning af kommunale servicefaciliteter i form af yderligere 7 daginstitutioner og skolefaciliteter til 3 spor i området, der foreslås samtænkt med nye idrætsfaciliteter samt andre kultur- og fritidsfaciliteter, herunder badesteder.

En gennemførelse af byomdannelse på den nordlige del af Sluseholmen som beskrevet, anslås at omfatte udgifter på samlet 52-54 mio. kr. til vejanlæg, en stibro, en daginstitution og et badested, hvorom gælder, at der må forventes en væsentlig finansiering fra Københavns Kommune. I opgørelsen er undtaget et beløb på 50 mio. kr., der foreslås disponeret til et samarbejde med Københavns Havn, idet Økonomiudvalget parallelt med nærværende fællesindstilling behandler en indstilling fra Økonomiforvaltningen om principper for økonomisk samarbejde med Københavns Havn A/S om byggemodning på Sluseholmen, med det formål at sikre realisering af boligbyggeri på Sluseholmen som første etape af fokusområde Sydhavnen.

Realisering af de efterfølgende etaper af helhedsplanen anslås for nuværende at ville medføre anlægsudgifter i størrelsesordenen 417-517 mio. kr., hvortil der, afhængig af prioritering af infrastruktur, skole-, kultur- og fritidsfaciliteter, må forventes en væsentlig finansiering fra Københavns Kommune.

Dertil kan komme kommunale udgifter til opførelse af støttet byggeri i det omfang det prioriteres for at sikre social balance og blandede ejerformer samt til boliger for særligt udsatte.

Efterfølgende vil i rette sammenhænge blive fremsat indstillinger om faktiske budgettering af de kommunale udgifter.

Et bearbejdet idéoplæg til en helhedsplan er i 2002 blevet til i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Københavns Havn A/S, hvor Soeters Van Eldonk Ponec Architecten har fungeret som konsulent. Planen falder i tråd med Kommuneplan 2001, hvor en stor del af de gamle havne- og erhvervsområder i Sydhavnen er udpeget til et fokusområde for boligbyggeri med store herlighedsværdier. Hovedelementerne i lokalplan nr. 310 "Teglværkshavnen" er i det væsentlige indarbejdet i helhedsplanen.

Området for helhedsplanen for Fokusområde Sydhavnen er omkranset af Centrumforbindelsen, som er den centrale trafikforbindelse fra motorvejsnettet til det centrale København. Helhedsplanområdet trafikforsynes herfra via tre kryds: Sluseholmen/Sjællandsbroen, Teglholmsgade/Vasbygade og Kortløb/Vasbygade.

Hovedstrukturen i helhedsplanen, er, udover de mange kanaler, en ny bred boulevard, der forbinder Fisketorvet mod nord med Sluseholmen mod syd. Boulevarden fungerer som et gennemgående element i bydelen, hvor vigtige fælles funktioner som skoler og butikker tænkes placeret. Over Teglværksløbet og Frederiksholmsløbet etableres nye broforbindelser, og Teglholmen får dermed fast forbindelse både mod nord og syd. I forlængelse af den grønne kile på Teglholmen foreslås etableret en stibro over havneløbet til Amager.

Den nye bebyggelse udformes som karreer omgivet af kanaler. De enkelte "karré-øer" forbindes med vejbroer og stibroer. Der opereres med en variation af bygningshøjder og hustyper. Mod de store vandflader opføres de største bygningsvolumener i op til 7 etager, mens der langs de øvrige vandrum bygges lavere, ned til 3-5 etager. Karreerne opbygges af mindre, selvstændige etagehuse og individuelle rækkehuse, der tilsammen danner et varieret bybillede mod gader, kanaler og gårdrum. Parkeringen er fortrinsvis placeret i parkeringskældre under karréerne.

Kanalerne kan anvendes til robåde og motorbåde med en begrænset højde, mens de større havneløb og bassiner ikke har begrænsninger af denne art. Muligheden for indpasning af badesteder vil blive undersøgt. En indpasning af husbåde vil basere sig på et særligt kommuneplantillæg for hele kommunen omhandlende husbåde, som er under udarbejdelse.

Byomdannelsen af fokusområdet tænkes påbegyndt såvel på den nordlige del af Sluseholmen som ved Fisketorvet. Udbygning af Teglholmens sydøstlige del forventes at blive den næstfølgende etape. Realisering af de sidste etaper omkring H.C. Ørsted Værket og Man B&W forudsætter, at de miljømæssige relationer afklares.

Planovervejelserne i indstillingen afføder, at en række emner nærmere skal overvejes og afklares som del af det forestående planlægningsarbejde for etapen på den nordlige del af Sluseholmen.

Heraf skal fremhæves:

·        Tidshorisonten for realisering af byggeri på den nordlige del af Sluseholmen er - foruden de konkrete investorers ønsker – betinget af, at Københavns Havn har en uopsigelig lejekontrakt med Aalborg Portland i en periode frem til år 2010. En  umiddelbar realisering af planen forudsætter således, at Havnen opnår en aftale med lejer om udflytning.

·        Områdets boliger og institutioner må sikres den bedst mulige placering i forhold til miljømæssige problemstillinger ved eksisterende virksomheder og trafikstruktur. En nærmere afklaring vedrørende placering af erhverv må afvente forhandlinger med Københavns Havn/investorgruppen, i det forvaltningerne dog vil forudsætte, at bygningsfronten langs Sluseløbet, Teglværksløbet og på den nyetablerede ø i Teglværkshavnen fastlægges til boliger, evt. med mulighed for serviceerhverv i stueetagen.

·        Af de eksisterende virksomheder vurderes særligt, at virksomheden Metro A/S at kunne give anledning til miljøkonflikter. Virksomheden forventes ikke at kunne overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for støj fra virksomheder, hvis der overalt i de nye, tilgrænsende karreer indpasses boliger. Planskitsen søger at tage højde for denne situation ved indarbejdelse af en 5 etagers afskærmende kontorbygning umiddelbart op til Metro A/S. Forvaltningerne drøfter løsningsmuligheder med virksomhedens ledelse.

·        Derudover kan virksomheden Louis Poulsen Lighting A/S på Sluseholmen 10, muligvis medføre støjforurening ved en placering af boliger umiddelbart op til virksomhedens matrikelgrænse.

·        Det må påregnes, at jorden på Sluseholmen i vekslende grad er forurenet. Omkostningerne til at afværge forurening ved nye boliger og til at bortskaffe forurenet jord må derfor forventes at blive en væsentlig post i forbindelse med områdets byggemodning. Tager man imidlertid hensyn til de konkrete forureningsforhold, vil det i et vist omfang være muligt at styre uden om de værste forureningsforekomster eller at omdisponere overskudsjord på stedet.

·        Da projektet indebærer etablering af kanaler og en ny ø, bør der foretages en konsulentundersøgelse af vandgennemstrømningen i området for at sikre, at der ikke opstår vandområder med ringe vandudskiftning og dermed forringet vandkvalitet.

·        For så vidt angår den boligø, der foreslås etableret vest for Sluseholmen på opfyldt areal, er forvaltningerne kritiske over for øens størrelse, idet man finder, at udsigtskilen fra området ved Sydhavnsgade skal vægtes overfor andre hensyn såsom etableringen af en påtænkt gang- og cykelbro til Frederikskaj samt overfor områdets totale rummelighed.

·        Den fremlagte bebyggelsesplan indeholder ved etablering af kanalerne samlet set et langt større areal med promenader, end en tilsvarende plan uden kanaler ville indeholde. Imidlertid kan projektets realisering med rimelighed siges at være afhængig af, at det fulde krav i den eksisterende lokalplan nr. 310 om 8 m brede promenader for fodgængere og cyklister langs alle grænser mod vandarealer ikke fastholdes. Den nu udarbejdede plan bygger arkitektonisk på en intimitet i de byrum, der omgiver kanalerne, som kan begrunde smallere og i nogle tilfælde helt fraværende promenader, hvor der langs de nordsydgående kanaler på Sluseholmen foreslås et arkitektonisk motiv med kanalhuse placeret direkte til vandet.

·        For så vidt angår trafikafvikling på Sluseholmen, må den foreslåede etablering af en sydlig promenade som 10 m bred promenade og opholdsareal med mulighed for "ærindekørsel", overvejes. Forvaltningerne kan anbefale denne under forudsætning af, at biltrafik kun sker af hensyn til af- og pålæsning for områdets beboere, og at promenaden udformes uden p-pladser og under størst mulig hensyn til fodgængere og cyklister.

·        Det skal foreslås, at en nærmere stillingtagen til bebyggelse på molespidsen østligst på Sluseholmen afventer, at der i den videre lokalplanproces sker en detaljering af denne bebyggelse, herunder i forhold til arkitektur, udsigtskilen fra det vestligste bassin i Teglværkshavnen, samt fastlæggelse af anvendelsen og en bearbejdning af øvrige bygningsvolumener og offentlige rum på molen. Soeters Van Eldonk Ponec Architecten foreslår, at der på molen mellem Teglværksløbet og Sluseløbet placeres en 35- 50 m høj bygning som landemærke for området. En sådan bygning strider mod lokalplan nr. 310's bestemmelser, der fastlægger, at der i området punktvis kan opføres bebyggelse i indtil 7 etager i en højde af indtil 28 m. Dertil kommer hensyntagen til "Bådeklubben i Valby", der i dag anvender et areal langs Sluseholmens østkaj syd for molen.