Lånesag m.m.
Lånesag m.m.
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 12. november 2002
J.nr. ØU 280/2002
9. Lånesag m.m.
INDSTILLING
[s1]Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,
at den udisponerede merindtægt fra salg af ejendomme i 2001 på 19 mio. kr. anvendes til yderligere gældsnedbringelse i 2002,
at Overborgmesteren bemyndiges til at optage et 7 årigt variabelt forrentet stående lån på 115 mio. CHF svarende til ca. 583 mio. DKK,
at Overborgmesteren bemyndiges til at indgå eventuelle swapaftaler i forbindelse med lånearrangementet.
at Overborgmesteren bemyndiges til at omlægge 4 eksisterende fastforrentede lån til variabel rente svarende til i alt 1.691 mio. DKK
RESUME
[s2]Det foreslåede lån svarende til i alt ca. 583 mio. DKK er i det reviderede budget for år 2002 den samlede låneoptagelse, forudsat, at Borgerrepræsentationen beslutter at anvende merindtægterne fra salg af ejendomme i 2001 til yderligere gældsnedbringelse. Løbetiden m.v. for lånet er i overensstemmelse med Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommuners låntagning.
I aftalen om budget 2003 fremgår det bl.a., at Københavns Kommunes lånestrategi skal belyses med hensyn til fordele og ulemper ved omlægning fra fast forrentet til variabelt forrentet lån. På den baggrund foreslås 4 eksisterende fastforrentede lån omlagt til variabel rente svarende til i alt 1.691 mio. DKK samt , at andelen af kommunens variabel forrentet gæld forøges fra 21 % til ca. 50 % inden udgangen af 2003.
SAGSBESKRIVELSE
[s3]Opgørelsen af den samlede låneoptagelse for 2002 fremgår af nedenstående tabel.
|
|
- mio. kr. - |
I alt |
|
Vedtaget nettoafdrag for
Københavns Kommune i 2002: |
|
|
|
Målsætning
om afdrag på langfristet gæld |
-200 |
|
|
Mellemfinansiering
af salg af Den hvide Kødby |
50 |
|
|
Betaling
fra KE vedr. pensionsforpligtigelser |
-146 |
|
|
Låneoptagelse
(netto) til byfornyelse |
241 |
|
|
Gældsnedbringelse
ved frikøb af almene boligsektor |
-1.000 |
|
|
I alt |
|
-1.055 |
|
|
|
|
|
Korrektioner: |
|
|
|
For
lidt låneoptaget i 2001 |
68 |
|
|
Reduceret
låneoptagelse pga. uudnyttede byfornyelseslån i 2001 |
-200 |
|
|
Endelig
regulering for frikøb af den almene boligsektor (mindre indtægt) |
93 |
|
|
Den
hvide Kødby – afdrag finansieret af selvbudgetteringsmidlerne |
-50 |
|
|
Udisponeret
merindtægt salg af ejendomme 2001 |
-19 |
|
|
I alt |
|
-108 |
|
|
|
|
|
Korrigeret nettoafdrag i
2002 |
|
-1.163 |
|
|
|
|
|
Faktiske afdrag i 2002 |
|
1.767 |
|
|
|
|
|
Københavns Kommune samlede
låneoptagelse i 2002 |
|
604 |
|
|
|
|
|
Låneoptagelse foretaget af
andre udvalg |
|
-18 |
|
|
|
|
|
Låneoptagelse for
Økonomiudvalget i 2002 |
|
586 |
Med baggrund i tabellen kan den samlede låneoptagelse for 2002 opgøres til 586 mio. kr. Det for lidt optagne beløb svarende til ca. 3 mio. kr. foreslås korrigeret i forbindelse med refinansieringen i 2003.
Revurdering af Københavns Kommunes
lånestrategi
Valutafordeling
Københavns Kommune har en låneportefølje på ca. 9,3 mia. kr. ultimo 2002 efter årets refinansiering. Porteføljen er spredt over finansiering i DKK, EUR og CHF og er optaget i såvel fast som variabel rente. Inden refinansieringen for 2002, er andelene på 45 % i DKK, 29 % i EUR og 26 % i CHF, jf. figur 1 i bilag 1. I 2002 forfalder som ovenfor anført ca. 1,767 mia. DKK. Lånene der forfalder, er optaget i både DKK, EUR og CHF.
Finansieringen i EUR er fordelagtig for Københavns Kommune, da der herved opnås en rentebesparelse på ca. 0,20 % point[1] og da valutakursrisikoen vurderes at være relativ beskeden.
Valutakursen på CHF har de seneste 5 år udvist en stigende tendens fra et niveau på omkring 450 i 1997 til et niveau i dag på omkring kurs 506. På trods af denne negative udvikling, har kommunen alligevel sammenlagt haft en besparelse ved at lånefinansiere i CHF.
Det finansielle marked forventer i løbet af de næste 12 måneder, at kursen på CHF vil falde til omkring kurs 490.
Ved finansiering i CHF opnås i dag en rentebesparelse på ca. 2,7 % point6. Den relativ store rentebesparelse bevirker, at valutakursen over tid skal stige væsentligt for at eliminere rentebesparelsen. Som eksempel herpå skal valutakursen for et lån optaget i CHF med 7 års løbetid stige med ca. 20 % før rentebesparelsen opvejes af valutakursstigningen.
Økonomiforvaltningen vurderer på denne baggrund, at finansiering i CHF på lang sigt er fordelagtig.
Under hensyntagen til det nuværende renteniveau, Økonomiforvaltningens forventninger til den fremtidige rente og valutakursen på CHF, anbefales en andel på mellem 20 % og 25 % af kommunens låneportefølje finansieret i CHF.
Rentefordeling
Fordelingen mellem fast og variabel rente fremgår af figur 4 i bilag 1. Som det fremgår af figuren har kommunen i dag ca. 80 % af sin gæld finansieret ved fast rente.
Fast rente er hensigtsmæssig i budgetteringsmæssig sammenhæng og sikrer låntager mod øgede udgifter ved pludselige rentestigninger. Fast rente kan imidlertid være mindre hensigtsmæssig, når finansieringsomkostningerne skal optimeres f.eks. ved faldende renter.
Et andet karakteristika ved et fastforrentet lån er, at det normalt er forbundet med en højere rente end et variabelt forrentet lån. Til eksempel kan nævnes, at den variable rente (3 måneders CIBOR) for tiden er ca. 1,30 % lavere end en fast rente i 10 år.
Fastlæggelsen af Københavns Kommunes andel af henholdsvis fast og variabel rente i gældsporteføljen afhænger af kommunens risikoprofil og forventning til den fremtidige rente.
Historisk set har Københavns Kommunes andel af variabel forrentet gæld svaret til den gennemsnitlige daglige kassebeholdning, der for 2002 har været på ca. 25 % af kommunens samlede gæld. En stigning i renteudgiften på den variabelt forrentede gæld har således været modsvaret af større renteafkast på den daglige likviditet.
Et skift i den hidtidige praksis med en større andel variabel forrentet gæld og en mere risikobetonet profil indebærer, at uventede ændringer på kapitalmarkederne kan medføre væsentligt øgede renteudgifter.
På nuværende tidspunkt har de finansielle markeder forventninger om, at de korte renter på 12 måneders sigt stiger med 0,5 - 1 % point. En omlægning til en større andel variabelt forrentet gæld end likviditetens andel af kommunens gæld kan således kun anbefales, såfremt der ud fra forventningerne til de fremtidige renter er en væsentlig besparelse forbundet herved.
Et andet forhold af stor betydning ved omlægning til en større andel variabel rente er, at Københavns Kommune skal kunne reagere meget hurtigt på pludselige og uventede renteændringer på kapitalmarkederne. Nedenstående figur illustrerer udviklingen i den korte danske rente fra 1990 til 2002.
Af figuren kan det ses, at der indenfor de seneste 10 år har været perioder
hvor de korte renter er steget markant. I disse perioder er det vigtigt at
kunne agere hurtigt på kapitalmarkederne.
Økonomiforvaltningen har i dag bemyndigelse til at anvende finansielle instrumenter, hvormed effekten af kortvarige stigninger (under 1 år) i de korte renter kan reduceres.
Økonomiforvaltningen har ikke beføjelse til at swappe variabelt forrentede lån til fast rente. Årsagen hertil er, at omlægning af eksisterende lån vha. swapaftaler sidestilles med optagelse af nye lån. Ifølge styrelsesloven, § 41 skal beslutninger om optagelse af lån mv. træffes af kommunalbestyrelsen. Beslutningskompetencen til omlægning fra variabel til fast rente og vice versa ligger således hos Borgerrepræsentationen. Kompetencen til at træffe beslutning vurderes ikke at kunne delegeres fra Borgerrepræsentationen til Økonomiforvaltningen, jf. Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, § 41, note 1.
Da Borgerrepræsentationen skal godkende omlægninger af lån, vil det kun være muligt at træffe beslutning herom på dennes planlagte møder. Dette vil betyde, at det især i sommerperioden vil være vanskeligt for Økonomiforvaltningen at foretage de nødvendige hurtige omlægninger af låneporteføljen ved uforudsete og længerevarende stigninger af de korte renter uden væsentlige omkostninger.
Omlægning af fire
fastforrentede lån
Ved gennemgang af kommunens låneportefølje med
henblik på muligheden for reduktion af renteudgifterne, anbefaler
Økonomiforvaltningen at fire lån omlægges fra fast- til variabel rente. For de
øvrige lån vurderer Økonomiforvaltningen enten at der ingen rentebesparelse er,
eller at den er relativ lille under hensyntagen til den øgede renterisiko samt
markedsforventningerne til den variable rente indenfor det næste års tid.
|
|
Hovedstol |
Udløb |
Besparelse |
Forv.ændr. i |
Max. Stigning i |
Forv.ændr. i |
|
Valuta |
DKK mio. |
År |
p.a. |
var. rente, år 1. |
fast rente, år 1. |
fast rente, år 1. |
|
CHF |
606 |
2008 |
1,43% |
0,57% |
0,31% |
0,70% |
|
DKK |
82 |
2011 |
1,42% |
0,87% |
0,22% |
0,65% |
|
EUR |
446 |
2010 |
1,42% |
0,72% |
0,24% |
0,80% |
|
EUR |
557 |
2007 |
0,95% |
0,72% |
0,26% |
0,80% |
|
DKK |
568 |
2007 |
0,77% |
0,87% |
0,21% |
0,65% |
|
EUR |
368 |
2006 |
0,60% |
0,72% |
0,21% |
0,80% |
I tabellen ovenfor fremgår et udsnit af kommunens
låneportefølje.
I tabellens første tre kolonner fremgår valutaen
lånene befinder sig i, hovedstolen omregnet til danske kroner samt lånenes
udløbsår. Den fjerde kolonne viser den umiddelbare årlige rentebesparelse ved
omlægning til variabel rente. Kolonnen til højre herfor beskriver den
markedsforventede renteændring i de variable renter over de næste tolv måneder.
Som det fremgår, er rentebesparelsen for de første fire lån større end de
forventede rentestigninger, mens rentebesparelsen for de to nederste lån ligger
under de forventede rentestigninger.
Stiger den variable rente i løbet af de næste
tolv måneder som forventet betyder det, at den umiddelbare rentebesparelse, for
så vidt angår de to nederste lån i tabellen, ved omlægning fra fast til
variabel rente ændres til et rentetab, hvorfor omlægning ikke anbefales.
For de første fire lån vil der derimod fortsat
kunne opnås en rentebesparelse, selvom de variable renter stiger som forventet.
Den næstsidste kolonne i tabellen beskriver, hvor
meget den faste rente må stige i lånets restløbetid før omlægning ikke kan
svare sig.
Den sidste kolonne i tabellen beskriver, hvor
meget markedet forventer den faste rente stiger de næste tolv måneder.
Sammenlignes de sidste to kolonner fremgår det,
at første års periodiserede besparelse, ikke opvejer markedsforventningerne til
de faste renter om tolv måneder. Hvis markedsprognoserne holder, vil det derfor
være mere økonomisk fordelagtigt at omlægge lånene fra fast til variabel rente
om et år.
Som eksempel herpå kan nævnes det andet lån i
tabellen på 82 mio. DKK. Ved omlægning af dette lån til variabel DKK, opnås en
umiddelbar rentebesparelse på 1,42 % point p.a. En følsomhedsanalyse viser, at
den lange faste rente for lånets restløbetid maksimalt må være steget med 0,22
% point efter det første år, før omlægningen af lånet til variabel rente ikke
kan svare sig.
Markedsforventningen til den lange rente om et år
er en stigning i renten på 0,65 % point p.a. Hvis markedsforventningerne
indfries, vil en omlægning til variabel rente derfor være mere økonomisk
fordelagtig om et år.
Såfremt lånene på nuværende tidspunkt omlægges
til variabel rente opnås en rentegevinst, så længe den korte markedsrente ikke
stiger med mere end 1,42 % point. Rentebesparelsen i det første år kan i dag
sikres via afdækning i det finansielle marked.
På trods af de nuværende markedsforventninger til
renteudviklingen anbefaler Økonomiforvaltningen alligevel de fire første lån i
tabellen omlagt til variabel rente indenfor de respektive valutaer svarende til
i alt 1.691 mio. DKK.
Rentebesparelsen ved omlægning af de fire nævnte
lån fra fast til variabel rente er på 21 mio. kr. p.a., forudsat uændrede korte
renter.
Falder de korte renter med ½ % point, vil der
opnås en yderligere rentebesparelse på 8,5 mio. kr.
Stiger
de korte renter med ½ % point, vil renteudgifterne stige med 8,5 mio. kr., mens
en rentestigning på 1 % point, vil betyde det dobbelte.
Den anbefalede omlægning af fire lån skal ses i
lyset af, at der i et rentemarked med normal rentekurve[2], som
oftest vil kunne opnås en rentebesparelse ved låneoptagelse med kort variabel
rente. Markedsforventningerne til udviklingen i den korte rente afspejles
typisk i den lange rente. Er den lange rente stigende med store udsving, tenderer
den korte rente ligeledes til stigninger med risiko for udsving.
Den lange rente har i løbet af de sidste 8 år
ligget relativ stabil med faldende renteniveau. Det antages, at denne
stabilitet bevares, hvorfor det anbefales, at kommunen drager fordel af
rentebesparelsen mellem kort og lang rente ved forøgelse af andelen af
variabelt forrentet lån i kommunens samlede låneportefølje.
Endelig anbefales forøgelsen af variabelt
forrentet gæld i kommunens låneportefølje foretaget for at sprede risikoen
mellem fast- og variabel rente.
På den baggrund anbefaler Økonomiforvaltningen, at andelen af variabelt forrentet lån i kommunens låneportefølje forøges fra 21 % til ca. 50 %.
Ved omlægning af de ovenfor nævnte 4 lån plus refinansieringen for 2002 i variabel rente forøges andelen af variabelt forrentet lån fra 21 % til 42 %. Herudover vil Økonomiforvaltningen i forbindelse med låneoptagelse for 2003 tilstræbe, at andelen af variabelt forrentet lån i kommunens låneportefølje forøges til ca. 50 % inden udgangen af 2003.
Låneoptagelse 2002
Økonomiforvaltningen anbefaler efter drøftelse med kommunens hovedbankforbindelse, Nordea, at låneoptagelsen foretages i CHF. Finansiering i CHF vurderes at være mest attraktiv på grund af den lave finansieringsrente og forventningerne til den fremtidige valutakurs.
Valutakursen på CHF har som tidligere beskrevet udvist store udsving. Valutakursen på CHF ligger i dag på kurs 506. Det forventes, at kursen på 12 måneders sigt svækkes til omkring 490. Set i lyset af forventningerne hertil samt at lånets relative lange løbetid udjævner eventuelle udsving, vurderes rentebesparelsen væsentligt at opveje valutakursrisikoen.
Under hensyntagen til muligheden for at opnå en umiddelbar lavere rente p.t. samt anbefalingen om at øge andelen af variabel forrentet finansiering, jf. ovenfor, anbefales det, at låneoptagelsen for 2002 optages som stående variabelt forrentet lån.
Såfremt lånet optages i variabel rente i forhold til den budgetterede refinansieringsrente, opnås en rentebesparelse på 15 mio. kr. p.a., under forudsætning af uændrede variable renter.
For at undgå meget store refinansieringer af gælden i enkelte år er det Økonomiforvaltningens hensigt at tilpasse løbetiderne på nye lån på en sådan måde, at refinansieringerne på sigt fordeles ligeligt over årene, jf. figur 3 i bilag 1. Der anbefales derfor en låneoptagelse med forfald i 2009.
Med den foreslåede låneoptagelse i EUR, ændres andelene til 47 % i DKK, 29 % i EUR og 24 % i CHF, jf. figur 2 i bilag 1.
Gældsporteføljens fordeling mellem fast og variabel rente ved den foreslåede låneoptagelse i CHF fremgår af figur 4 i bilag 1.
Lånet kan optages enten direkte i CHF eller indirekte ved optagelse i en anden valuta, som konverteres til CHF ved en swapaftale. Princippet ved den indirekte låneoptagelse kan under visse markedsmæssige forhold indebære en gevinst i forhold til direkte låneoptagelse.
Økonomiforvaltningen vil i forbindelse med en eventuel swapaftale sikre sig, at modparten har en høj kreditværdighed.
Låneoptagelsen sker i overensstemmelse med de af Indenrigsministeriet fastsatte regler om kommuners låneoptagelse. I denne forbindelse forventes det, at der benyttes begrænset udbud i form af indhentning af tilbud fra 10-15 danske som internationale banker.
HØRING
-
MILJØ
-
ØKONOMI
Rentebesparelsen ved forøgelsen af variabelt
forrentet gæld i kommunens låneportefølje fra 21 % til 42 % er på i alt 36 mio.
kr. p.a. i forhold til budgetteret, forudsat uændrede korte renter.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Fordeling af kommunens langfristede gæld.
Bilag 2: (Behandles for lukkede døre). Forventning om renteniveau for låneoptagelsen.
Erik Jacobsen
/Paul Sax Møller