Mødedato: 12.11.2002, kl. 15:00

Meddelelse om kirkeligningen år 2003 (Kultur- og Fritidsudvalget)

Meddelelse om kirkeligningen år 2003 (Kultur- og Fritidsudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 12. november 2002

 

 

 

J.nr.             ØU 284/2002

 

 

17.                Meddelelse om kirkeligningen år 2003 (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

INDSTILLING

[s1] Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen tager kirkeligningen år 2003 til efterretning

at Borgerrepræsentationen tager udskrivningsprocentens sænkning fra 0,80% til 0,78% for år 2003 til efterretning

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 24. oktober 2002

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form".

 

 

RESUME

[s2] Udskrivningsgrundlaget for kirkeskat år 2003 er beregnet til 46,769 mio. kr.

Kirkebudgettet for år 2003 på 364,0 mio. kr. kan på det beregnede grundlag finansieres ved en sænkning af udskrivningsprocenten på 0,02 procentpoint til 0,78%.

 

SAGSBESKRIVELSE

[s3] I følge § 6, stk. 1 i lov om folkekirkens økonomi fastsættes ligningsbeløbet til kommunens kirke- og præstegårdskasser af provstiudvalgene.

Af § 6, stk. 2 fremgår, at ligningsbeløbet ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke må være mere end 20 procent højere end gennemsnittet af de sidste 4 års ligningsbeløb til kirkekasserne.

Fastsættelse af kirkeskatteprocenten følger loven om kommunal indkomstskat – dog beregnes kirkeskatteprocenten med 2 decimaler. Borgerrepræsentationens godkendelse skal indhentes, såfremt ligningsbeløbet ikke holder sig inden for 20%-grænsen.

Ved beregningen bortses bl.a. fra valgudgifter, udgifter til arbejder, der er krævet ved synsforretninger, udgifter til kirkefunktionærers lønninger mv., udgifter til forrentning og afdrag af lån.

Det fremgår af skrivelse af 13. september 2002 fra Københavns Kirkelige Budgetkontor vedrørende fastsættelse af kirkeskatten for år 2003 (bilag 1), at ligningsbeløbet holder sig inden for 20 procentgrænsen, hvorfor Borgerrepræsentationens samtykke ikke skal indhentes.

Af skrivelse af 23. september 2002 fra Skatte- og Registerforvaltningen (bilag 2) fremgår , at kirkebudgettet for år 2003 på 364,0 mio. kr. kan finansieres ved en sænkning af udskrivningsprocenten på 0,02 procentpoint til 0,78%.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

[Ø4] 

ØKONOMI

Ingen bemærkninger.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

 

HØRING

Der foreligger udtalelse af 23. september 2002 fra Skatte- og Registerforvaltningen, se bilag 2.

 

BILAG

1.      Skrivelse af 13. september 2002 fra Københavns Kirkelige Budgetkontor

2.      Skrivelse af 23. september 2002 fra Skatte- og Registerforvaltningen

 

 

Olga Brüniche-Olsen

/Henrik Olsen

 


 [s1]00106208DOC

 [s2]00106205DOC

 [s3]00106206DOC

 [Ø4]I dette afsnit indskrives sagens sagsbeskrivelse.
Denne tekst kopieres til punktes sagsbeskrivelses dokument i Dagsorden systemet.

Til top