Mødedato: 12.09.2006, kl. 15:15

Omlægning af pladsen ved Kulturhuset Indre By (Kultur- og Fritidsudvalget)

Omlægning af pladsen ved Kulturhuset Indre By (Kultur- og Fritidsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 12. september 2006

 

 


J.nr. ØU 335/2006

 

16. Omlægning af pladsen ved Kulturhuset Indre By (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

at der gives en anlægsbevilling og en tillægsbevilling på 4,1 mio. kr. til Københavns Ejendomme, konto 0.35.3 til anlæg af ny plads ved Kulturhuset Indre By (fase 1)

at der gives en indtægtsbevilling på 1,8 mio. kr. til Københavns Ejendomme, konto 0.35.3 til dækning af henholdsvis tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden på 1,3 mio. kr. og legatmidler fra Legatet til Stadens forskønnelse og almene bedste på 0,5 mio. kr.

at der anvises kassemæssig dækning for 2,3 mio. kr. fordelt med 1,8 mio. kr. fra Teknik- og Miljøudvalget, konto 2.01.3 Fælles formål (Byudviklingspuljen) og 0,5 mio. kr. fra Økonomiudvalget, konto 6.51.3 (Kickstartpuljen).

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 17. august 2006

Indstillingen blev tiltrådt. 

Kultur- og Fritidsudvalget udtrykte anerkendelse over for den lokale initiativgruppe, både i forhold til selve projektet og til at gruppen har opnået støtte på 4,1 mio. kr. til omlægningen.

 

Økonomiforvaltningen indstiller:

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, men forudsætter, at eventuelle merudgifter forbundet med sagen finansieres indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets rammer."

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. september 2006

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

En lokal initiativgruppe har opnået støtte på 4,1 mio. kr. til en omlægning af pladsen ved Kulturhuset Indre By (Ahlefeldtsgade 33) på baggrund af et projektforslag fra Morgen Arkitekter. Det samlede budget for omlægningen, der gennemføres i to faser, er 5,3 mio. kr. Heraf udgør fase 1 4,1 mio. kr. Fase 1 kan gennemføres uafhængigt af fase 2.

Med omlægningen skabes et rekreativt byrum, der også kan spille sammen med aktiviteterne i kulturhuset. Omlægningen ønskes påbegyndt i efteråret 2006.


 

Til top