Orientering om effektiviseringer ved ESCO-projekt
Økonomiudvalget orienteres om effektiviseringer i et ESCO-projekt (Energy Service Company-projekt), hvor fem ejendomme energirenoveres af en privat leverandør, som garanterer efterfølgende energibesparelser på i alt 0,8 mio. kr.
Indstilling og beslutning
1. at det tages til efterretning, at garanterede besparelser, som følge af energirenoveringer af fem ejendomme i første ESCO-projekt, udgør i alt 852 t.kr. (2015 p/l) ved fuld indfasning i 2016.
Problemstilling
Under overskriften ”Grøn effektivisering” blev der i Budget 2011 afsat 130 mio. kr. til anlægsinvesteringer til energirenovering af kommunens bygningsmasse. De sidste 40,3 mio. kr. af denne pulje blev udmøntet ved Borgerrepræsentationens møde den 6. februar 2014 (2013-0244977). Heraf blev 37 mio. kr. udmøntet til anvendelse i et ESCO-projekt.
I indstillingen til Borgerrepræsentationen blev det oplyst, at besparelser afledt af ESCO-projektet var baseret på gennemførte forundersøgelser. Den forventede driftsbesparelse kunne først opgøres endeligt efter licitation og indgåelse af kontrakt, som netop er gennemført for de første 5 ejendomme. Forvaltningen fremlægger derfor nu som lovet i indstillingen til Borgerrepræsentationen en opgørelse af de afledte besparelser, som kan indgå i forvaltningernes effektiviseringsbidrag for 2015.
ESCO er forkortelsen for Energy Service Company. Et ESCO-projekt indebærer, at én virksomhedgennemfører energibesparende tiltag i en række ejendomme som et samlet projekt. Efter projektets gennemførelse følger ESCO-virksomheden op på energiforbruget i de omfattede ejendomme og garanterer i en årrække for, at de aftalte energibesparelser reelt opnås. Denne garantiperiode varer typisk 5-10 år.
Københavns Ejendomme har gennemført det første ESCO-udbud, og der er indgået kontrakt med den leverandør (totalentreprise), som har givet det mest fordelagtige tilbud. I tilbuddet indgår bl.a. energirenovering for 7,5 mio. kr. af fem ejendomme og efterfølgende opfølgning på energiudgifter. Leverandøren har i forbindelse med tilbuddet givet garanti for energibesparelserne, der følger af energirenoveringerne.
I forbindelse med forundersøgelserne gennemført i 2013 blev der udpeget 35 ejendomme, der vurderes som egnede til energirenovering via et ESCO-projekt. Det er ejendomme, som ikke er omfattet af planer om helhedsrenovering eller anden energirenovering, og som har relativt stort energiforbrug eller dårligt energimærke. Det er tilstræbt at afgrænse ejendommene til specifikke geografiske områder og forvaltninger, da stor spredning vil komplicere den driftsmæssige opfølgning og forringe den garanti for energibesparelser, som er knyttet til et ESCO-projekt. Projektet omfatter derfor ejendomme, der anvendes af Økonomiforvaltningen, Socialforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Tilbudsgiverne har konkurreret om at finde flest mulige energibesparelser ved investering af de afsatte midler på de fem udvalgte ejendomme. Der er desuden blevet konkurreret på kvaliteten af de tilbudte energirenoveringsprojekter og på kvaliteten af den tilbudte drift og opfølgning.
Tilbudsgiverne har skullet give en fast garanti for opnåelse af energibesparelserne i de fem ejendomme. Hvis de aftalte energibesparelser ikke opnås, skal ESCO-virksomheden kompensere kontant for den manglende energibesparelse. Hvis energibesparelsen er højere end garanteret, fordeles den ekstra opnåede energibesparelse efter en fordelingsnøgle 50/50 mellem ESCO-virksomheden og Københavns Kommune. Den ekstra gevinst tilfalder de berørte forvaltninger. Garantimodellen er tidligere uddybet i bilag 3 i udmøntningsindstillingen godkendt af Borgerrepræsentationen den 6. februar 2014 (2013-244977).
Energirenovering af de øvrige 30 ejendomme er i udbuddet defineret som såkaldte optioner, og der indgås først en aftale om energirenovering og besparelsesgaranti for udvalgte ejendomme, når der er udarbejdet et konkret projektforslag og prioritering af projekter er udført i januar 2016.
Løsning
Der er indgået kontrakt med firmaet Schneider Electric Danmark om energirenovering af de fem ejendomme i 2014 og 2015 og efterfølgende driftsopfølgning i fire år, samt analyse af og udarbejdelse af projektforslag og besparelsesgarantier for de øvrige 30 ejendomme.
I forbindelse med udmøntning af midlerne til ESCO-projektet i januar 2014 blev det estimeret, at besparelserne som følge af første ESCO-projekt ville udgøre 550 t.kr. (p/l 2014). I den indgåede kontrakt udgør de garanterede besparelserne 838 t.kr. (p/l 2014) ved fuld indfasning i 2016, hvilket er ca. 50 pct. mere end forventet. Dertil kommer eventuelle yderligere energibesparelser som deles 50/50 mellem leverandøren og den pågældende forvaltning.
De garanterede besparelser i den indgåede kontrakt for de fem ejendomme fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 1. Investeringer og besparelsesgarantier pr. ejendom
Ejendom |
Forvaltning |
Investering |
Besparelsesgaranti pr. år |
Tilbagebetalingstid |
Bavnehøj Idrætshal |
Kultur- og Fritidsforvaltningen |
1.957 |
-295 |
6,6 |
Prøvehallen Valby |
Kultur- og Fritidsforvaltningen |
550 |
-73 |
7,5 |
Medborgerhus Lyrskovsgade |
Kultur- og Fritidsforvaltningen |
1.633 |
-131 |
12,5 |
Solbakken, børneinst |
Socialforvaltningen |
618 |
-47 |
13,3 |
Dæmningens Brandstation |
Økonomiforvaltningen |
2.742 |
-292 |
9,4 |
I alt |
7.500 |
-838 |
9,0 |
Besparelsesgarantierne træder ifølge den udbudte tidsplan i kraft den 31. marts 2015.
Økonomi
Tabel 2. Fordeling af udgifter ved gennemførelse af ESCO-projekt - 1.del, 5 ejendomme |
||||||||
1.000 kr. |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
SUM |
|
ESCO investering |
|
|
|
|
|
|
|
|
Projektforslag |
25 |
|
|
|
|
|
25 |
|
Udførelse |
4.075 |
3.244 |
|
|
|
|
7.319 |
|
Drift og opfølgning |
|
39 |
52 |
52 |
52 |
13 |
207 |
|
Investering, sum |
4.100 |
3.283 |
52 |
52 |
52 |
13 |
7.551 |
Der vil i henhold til den indgåede kontrakt desuden være en udgift til energianalyse af og udarbejdelse af projektforslag for de 30 øvrige ejendomme på 105.000 kr. (2015 p/l)
Tabel 3. Fordeling af besparelser ved gennemførelse af ESCO-projekt - 1.del, 5 ejendomme |
|||||||
1.000 kr. |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
|
ESCO besparelser |
|
|
|
|
|
|
|
Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) |
|
381 |
508 |
508 |
508 |
508 |
|
Socialforvaltningen (SOF) |
|
35 |
47 |
47 |
47 |
47 |
|
Økonomiforvaltningen (ØKF) |
|
223 |
297 |
297 |
297 |
297 |
|
Årlig besparelse i alt, anslået |
|
639 |
852 |
852 |
852 |
852 |
Udvalgene kan indmelde besparelsen som en del af udvalgenes bidrag til effektiviseringsstrategien i de kommende år, jf. praksis fra Budgetaftalen 2014.
Videre proces
Claus Juhl/ Gyrithe Saltorp
Beslutning
Dagsordenspunkt 9: Orientering om effektiviseringer ved ESCO-projekt
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. august 2014
Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.