Anlægsbevilling til "inklusionsparat indretning" af almenskoler 2014

Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) anbefaler over for Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR),

1. at der gives en anlægsbevilling i 2014 og 2015 på i alt 7.202.000 kr. til 2. etape af projektet ”inklusionsparat indretning” af almenskoler.

Der anvises dækning for bevillingen på BUU’s anlægsramme. For de bevillingsmæssige konsekvenser og detaljer om anlægsbevillingerne henvises til bilag 1.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Det bemærkes, at inklusion er et nyt og fordyrende element, som ikke indgår i de igangværende udbygninger og i den nuværende opgørelse af investeringsbehov for helhedsrenoveringer af de københavnske skoler.

Økonomiudvalget har ingen bemærkninger for så vidt angår indstillingens ejendomsfaglige indhold. Der henvises i øvrigt til Københavns Ejendommes udtalelse, der er vedlagt som bilag.

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

Den 7.12.2011 vedtog BUU Tidlig indsats- og inklusionspakken (2011-139536), herunder indsatser vedrørende inklusionsparat indretning. Formålet med pakken er:

• forebygge udskillelse og øge chanceligheden for udsatte børn og unge,
• sikre at Københavns Kommune kan yde gode tilbud til de børn og unge, som har brug for en særlig undervisningsmæssig eller pædagogisk indsats.

For at understøtte at disse mål nås iværksættes en bred vifte tiltag, herunder indsatser som sigter mod at gøre skolernes fysiske indretning mere egnede til at inkludere børn og unge med særlige behov.

Derfor arbejder forvaltningen med udgangspunkt i Tidlig Indsats- og inklusionspakken på at indrette skolerne på en måde, der i højere grad kan møde sårbare elevers behov for skærmning. Der er blevet arbejdet med løsninger på både kort og lang sigt.

Den kortsigtede strategi

BUU vedtog den 7.12.2011 (2011-160352) på samme møde, hvor Tidlig indsats og inklusionspakken blev godkendt, indkøb af flytbare vægge og væghængte borde, som bl.a. havde til formål at fremme holddeling og ro til fordybelse - 1. etape af inklusionsparet indretning. De valgte møbeltyper skulle understøtte sammenhængen mellem de pædagogiske og de indretningsmæssige tiltag i forhold til inklusion på skolerne. Møblerne blev fordelt på skolerne i foråret 2012 som en hjælp til igangsætning af tiltag i forhold til arbejdet med inklusion.

Den langsigtede strategi

I forhold til den langsigtede planlægning af en mere inklusionsparat folkeskole har forvaltningen som led i Tidlig indsats- og inklusionspakken i samarbejde med Københavns Ejendomme indarbejdet inklusion som et parameter, der skal medovervejes i forbindelse med renoveringer og nybygning af skoler. Der er her tale om mere helhedsorienterede løsninger, hvor inklusion er medtænkt i hele indretningen af skolen.

Der er i denne henseende behov for, at forvaltningen gør sig mere systematiske erfaringer med hvordan skoler bedst muligt indrettes, så de møder alle børns behov, fx plads til undervise børn i mindre grupper, plads til at enkelte børn kan trække sig tilbage, samt sidde- og opholdsmuligheder andre steder end i klasselokalerne og lignende. Ligeledes er der på mange skoler behov for, at udeområderne gentænkes i forhold til at kunne tilgodese børns forskellige behov for henholdsvis ro og aktivitet.

På den baggrund foreslår forvaltningen, at der etableres 2 pilotprojekter, hvor målet er, at prøve forskellige former for inklusionsparat indretning af samt opsamle erfaringer med at indrette folkeskoler med inklusion som omdrejningspunkt.

For at finde de mest egnede skoler til pilotforsøget gennemførte forvaltningen i sommeren 2012 ”pædagogiske registreringer” på seks - i en inklusionsmæssig sammenhæng – udfordrede skoler. En pædagogisk registrering omfatter et ca. 2 timer langt interview på hver enkelt skole, hvor repræsentanter fra skolens ledelse og pædagogisk personale er tilstede. Interviewet blotlægger de respektive skolers bygningsmæssige muligheder og udfordringer for i det daglige at arbejde med inklusion.

På baggrund af de gennemførte interview, samt de ovenfor nævnte parametre foreslår forvaltningen, at Ålholm Skole og Hyltebjerg Skole udvælges som pilotprojekter. Disse skoler er valgt i forhold til, hvor projektets midler forventes at skabe mest forandring, og hvor det vurderes, at man kan opnå flest erfaringer projekternes størrelse taget i betragtning. Pilotprojekterne på Hyltebjerg Skole og Ålholm Skole er udviklet med henblik på at understøtte det pædagogiske arbejde i forhold til børns mange forskellige behov, således at der skabes bedre muligheder i de fysiske rammer for alle børns udviklingsmuligheder og deltagelse. Pilotprojekterne er desuden udviklet i tæt samarbejde med repræsentanter for de to skolers ledelse, lærerstab, områdernes inklusionskoordinatorer mfl. Skolebestyrelserne på de to skoler er desuden informeret om projekterne og har ytret sig positivt.

De to pilotskoler repræsenterer to helt forskellige bygningstyper, hvor Ålholm Skole er en klassisk aulaskole i 4 etager fra 1934, er Hyltebjerg Skole fra 1957 i en/to etager. På begge skoler er arbejdet med inklusion udfordret pga. de bygningsmæssige begrænsninger, herunder små klasselokaler, dårlig akustik og uhensigtsmæssig anvendelse af eksisterende arealer. Begge skoler lever langt fra op til funktionsprogrammets krav f.eks. i forhold til antal og adgang til grupperum i nærhed til basislokaler.

Projekterne anviser bl.a. løsninger til optimering af eksisterende fællesarealer, hvor der skabes alternativer til de manglende grupperum. Målet hermed er at sikre at elever, der har behov for at blive skærmet kan arbejde i mindre grupper eller alene uden at blive forstyrret. Dette vil i øvrigt være noget alle elever vil kunne profitere af. Tilsvarende kommer pilotprojekterne med løsninger i forhold til aktivering af de mange m², som skolernes gangarealer repræsenterer. Blandt byens skoler savner mange mulighed for at kunne anvende gangarealer som tilskud til aktiviteter i klasserummene og således kompensere for de manglende grupperum.

Pilotprojekterne kommer ligeledes med forslag til ændret indretning af klasserum. Disse er ofte underdimensionerede i forhold til nutidige undervisningsmetoder og mange skoler giver udtryk for, at der savnes alternative muligheder til traditionel bordopstilling. Det gælder også de to pilotskoler. Pilotprojekterne kommer med forslag til, hvordan dette kan skabes med nyudviklede inventartyper. 
Der tilføres ikke flere m².

Pilotprojekt på Hyltebjerg Skole

På Hyltebjerg Skole stilles desuden med forslag til indretning af et mindre udeareal, idet mange skolers udearealer ofte udgør en helt særlig udfordring i forhold til inklusion. Undersøgelser har vist at sårbare elever særligt udfordres i frikvartererne, hvor mange elever er samlet i skolegården. Sanseindtrykkene er overvældende, og for denne gruppe elever vil et frikvarter være karakteriseret af kaos og manglende struktur. Mange skoler mangler uderum til børn, der har behov for mere stille opholdsteder som alternativ til store asfalterede skolegårde. På Hyltebjerg skole er der mulighed for at indrette et specifikt område i forhold til at imødekomme disse behov.

I forbindelse med projektet er der udviklet et "klasserumsmøbel", der kan klappes op og i med op til 4 faste arbejdspladser og skamler. Møblet fungerer desuden som løs skillevæg og danner flere rum i rummet (bilag 2). Klasserumsmøblerne kan helt eller delvist erstatte de traditionelle skolemøbler, eventuelt i kombination med et antal bløde møbler/alternative siddemuligheder. I forbindelse med projektet får begge skoler et antal klasserumsmøbler til varig brug. Denne løsning giver mulighed for at undervise elever i mindre grupper, hvilket både særligt sårbare elever men også alle andre børn og unge vil profitere af. Sanseindtrykkene begrænses og der vil i højere grad være ro til at alle børnene får det bedst mulige udgangspunkt for læring.

Møblerne skal anvendes i klasselokalerne i indskolingsafdelingen. Derudover indrettes tilstødende gangarealer med siddenicher og bænke foran garderoberne. Alle klasseværelser har idag udgang til det fri mod syd, hvor der ligger en smal stribe med græs og krat, som kun anvendes i begrænset grad. Det er et mindre udeområde, der med få midler kan aktiveres til glæde specielt for de børn, der foretrækker overskuelige og afskærmede udeområder. Langs to af de lokaler, der ligger ud til området, etableres et fast udendørsmøbel med sidde- og arbejdsmulighed, espalier og plantekasser.

I umiddelbar nærhed til indskolingsafdelingen er en mindre indeliggende gård, der ligger ubenyttet hen. Med pilotprojektet bliver arealet indrettet til eventyr-/stillehave med delvist overdækkede træterrasser, højbede, stier og græs. Den nye have vil give mulighed for at tilbyde et skærmet legemiljø til de børn, der har behov for det. Området vil ligeledes kunne anvendes i undervisningen.

Pilotprojekt på Ålholm Skole

I lighed med Hyltebjerg Skole savner Ålholm Skole muligheder for alternative indretninger af klasserummene. Skolen får derfor tildelt et antal klasserumsmøbler til varigt brug. Skolen afgør selv, hor møblerne placeres i forhold til de aktuelle børnegrupper.

På Ålholm Skole efterspørges bedre muligheder for opholds- og udstillingsmuligheder i aulaen og på de lange åbne gange langs klasselokalerne. Med pilotprojektet bliver disse arealer i stuen og på 1. sal indrettet med et større antal garderode-/siddenicher og udstillingsmøbler. Skolen arbejder allerede i dag bevidst med udstilling af elevarbejder som led i arbejdet med, at alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet og skolens aula udgør en ideel ramme for løbende udstillinger.

Ålholm Skole disponerer over en mandskabsvogn placeret ved deres have. Den har man ønsket indrettet som alternativt undervisningsrum med plads til historiehjørne og faciliteter til natur-teknik undervisningen. Skolen ønsker med anvendelse af vognen at afprøve effekten af at kunne tilbyde et helt anderledes undervisningssted. Vognen vil dels kunne bruges til planlagte aktiviteter, men vil også kunne tages i anvendelse til mere spontane aktiviteter med en mindre gruppe børn, når behovet opstår.

Ålholm Skole står overfor ombygning af den tilhørende KKFO-bygning (fritidshjem), samt en omfattende helhedsrenovering. KKFOen har til huse i en separat bygning, hvorfor de to projekter ikke kommer i berøring med hinanden. Pilotprojektet tager højde for den kommende helhedsrenovering, idet alt inventar, der opsættes på vægge mv. på Ålholm Skole, skal kunne tages ned og genopsættes i forbindelse med den forestående helhedsrenovering, så de to projekter kommer til at understøtte hinanden.

Erfaringsopsamling

Forvaltningen vil udarbejde en evaluering af 2. etape om de forskellige typer inklusionsindretning, som forelægges Børne- og Ungdomsudvalget. Sammen med evalueringen vil forvaltningen udarbejde forslag til, hvordan erfaringerne fra de to skoler i givet fald kan udbredes til kommunens øvrige skoler.

Tidsplan

Det forventes, at anlægsarbejder og montering af inventar på de to skoler udføres i løbet af efteråret 2014 under bedst mulig hensyntagen til skolernes daglige drift.

Høringssvar fra Københavns Ejendomme

Der foreligger høringssvar fra Københavns Ejendomme, som ikke giver forvaltningen anledning til bemærkninger, se bilag 3.

I Kbh. i Vækst aftalen fra foråret 2011 (BR 26/5 2011) blev der afsat 6,7 mio. kr. (2014 p/l) i anlægsmidler til at gøre folkeskolerne inklusionsparate. I forbindelse med 3. fejebakkesag i 2011 (BR 22/9 2011) blev der overført 4,6 mio. kr. (2014 p/l) fra drift således, at der i alt er anlægsmidler på 11,2 mio. kr. til rådighed til at gennemføre inklusionstiltag på skolerne.

Der er tidligere finansieret en anlægsbevilling på 3,6 mio. kr. (2014 p/l) til inklusionsparat indretning af almenskoler 2011 (BR 26/1 2012) samt en anlægsbevilling på 0,432 mio. kr. (2014 p/l) til akustikregulering af sprogcentret på Rødkilde Skole. Anlægsbevillingen til inklusionsparat indretning af almenskoler 2014 finansieres af restrammen på 7,2 mio. kr.

Oplysninger om de bevillingsmæssige konsekvenser, detaljer om anlægsbevillingerne samt oplysninger om hvordan bevillingerne er opdelt på kategorier fremgår af bilag 1.

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU), at udvalget overfor Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) anbefaler,

1. at der gives en anlægsbevilling i 2014 og 2015 på i alt 7.202.000 kr. til 2. etape af projektet ”inklusionsparat indretning” af almenskoler.

Der anvises dækning for bevillingen på BUU’s anlægsramme. For de bevillingsmæssige konsekvenser og detaljer om anlægsbevillingerne henvises til bilag 1.


Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 28. maj 2014

Indstillingen blev godkendt.

Dagsordenspunkt 18: Anlægsbevilling til "inklusionsparat indretning" af almenskoler 2014

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. august 2014

Venstre fremsatte følgende ændringsforslag:

”Det foreslås, at indstillingens økonomiske erklæring (§ 12-erklæringen) ændres fra:

”Det bemærkes, at inklusion er et nyt og fordyrende element, som ikke indgår i de igangværende udbygninger og i den nuværende opgørelse af investeringsbehov for helhedsrenoveringer af de københavnske skoler.

Økonomiudvalget har ingen bemærkninger for så vidt angår indstillingens ejendomsfaglige indhold. Der henvises i øvrigt til Københavns Ejendommes udtalelse, der er vedlagt som bilag.

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.”

til:

”Det bemærkes, at den inklusionsparate indretning er et nyt og potentielt fordyrende element, som ikke indgår i de igangværende udbygninger og i den nuværende opgørelse af investeringsbehov for helhedsrenoveringer af de københavnske skoler.

Økonomiudvalget har ingen bemærkninger for så vidt angår indstillingens ejendomsfaglige indhold. Der henvises i øvrigt til Københavns Ejendommes udtalelse, der er vedlagt som bilag.

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.”

Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.

Den således ændrede indstilling blev herefter anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.