Mødedato: 12.08.2008, kl. 15:15

Lokalplan Havnegade II - endelig vedtagelse (2008-66970)

Se alle bilag

Lokalplan Havnegade II - endelig vedtagelse (2008-66970)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 12. august 2008

 

3.                   Lokalplan Havnegade II - endelig vedtagelse (2008-66970)

 

 

 

Efter høringsperioden skal der tages stilling til endelig vedtagelse af lokalplanen, der muliggør indretning af park med promenade i Havnegade. Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår en mindre ændring.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1.                  at Borgerrepræsentationen vedtager lokalplanen "Havnegade II" endeligt med følgende ændringer:

a)      § 4, stk. 1, får følgende ordlyd: "Det på lokalplantegningen med gråtone viste område med en bredde på 12 m skal opretholdes som vej med fortov, kørebane og dobbeltrettet cykelsti med langsgående parkeringsbånd."

b)     Som konsekvens heraf ændres § 4, stk. 3, til følgende ordlyd: "Parkanlægget anlægges med en 8 m bred promenade langs kajkanten som vist på lokalplantegningen. Promenaden anlægges med mulighed for servicekørsel til anløbende skibe."

c)     Som konsekvens heraf ændres lokalplantegningen således, at den principielle markering af cykelstien fjernes.

 

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiforvaltningen bemærker, at mens lokalplanen muliggør etableringen af en park med promenade i Havnegade afhænger selve realiseringen af projektet, at Centerplan jf. BR 164/07, bidrager til finansieringen af projektet med 10 mio. kr.

 

Det bemærkes endvidere, at byggeriet som følge af prioriteringen af anlægsudgifterne i 2008 først igangsættes primo 2009.

 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 21. februar 2008 (BR 102/08) lokalplanforslaget "Havnegade II" (bilag 1).

Lokalplanforslaget har været offentliggjort i perioden 12. marts 2008 - 20. maj 2008. Lokalplanen skal muliggøre etablering af en park med promenade i Havnegade.

I forbindelse med offentliggørelsen har der været afholdt en udstilling i Borgerservice Indre By på Jarmers Plads. Mens udstillingen var bemandet, henvendte 5 personer sig.

I offentliggørelsesperioden har forvaltningen modtaget 15 henvendelser, herunder 3 fra offentlige myndigheder og råd. Efter indsigelsesperiodens udløb er modtaget to henvendelser. Forvaltningen har refereret og kommenteret henvendelserne i bilag 2, der indeholder en liste over de modtagne henvendelser. Kopi af de modtagne henvendelser er lagt til gennemsyn på Rådhuset, 1. sal, værelse 36.

 

Løsning

Efter lokalplanforslagets udarbejdelse er der arbejdet videre med parkprojektet. I denne forbindelse er det klargjort, at det samlede vejprojekt i Havnegade, inklusive den dobbeltrettede cykelsti, der ifølge lokalplanforslaget skal anlægges i parkanlægget, kan rummes inden for den i lokalplanen fastlagte vejbredde på 12 m, hvorfor forvaltningen foreslår, at lokalplanens § 4, stk. 1, ændres således, at det samlede vejanlæg etableres inden for vejarealet. Dette medfører en konsekvensrettelse af § 4, stk. 3, samt af lokalplantegningen, jf. "at-punktet".

Henvendelserne er generelt positive over for forslaget om at etablere en park i Havnegade, men i 5 henvendelser udtrykkes modstand mod nedlæggelse af eksisterende parkeringspladser med den begrundelse, at den nuværende parkeringssituation i kvarteret er vanskelig for beboerne.

To henvendelser er imod, at der åbnes for byggeri i den nordlige del af lokalplanområdet på hjørnet af Nyhavn og Havnegade.

Endelig er der forskellige ønsker til parkens indretning, og et forslag om at opføre en vinterhave samt om at etablere en undersøisk parkering og en sandstrand ved Skuespilhuset.

Henvendelserne giver ikke forvaltningen anledning til at foreslå ændringer i lokalplanen.

 

Økonomi

-

 

Videre proces

Efter at Borgerrepræsentationen måtte have vedtaget lokalplanen endeligt med de foreslåede ændringer, offentliggør forvaltningen lokalplanen i henhold til reglerne i planloven. Efter lokalplanens bekendtgørelse vil anlæg af parken kunne påbegyndes.

 

Hjalte Aaberg                                           Ulrik Winge

 

< b style='mso-bidi-font-weight:normal'>Bilag lagt til gennemsyn på Rådhuset, 2. sal, værelse 4:

A.                 Modtagne henvendelser i forbindelse med lokalplanforslagets offentliggørelse.

 

 

 

Til top