Mødedato: 12.08.2003, kl. 15:00

Forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 for et område på Enghave Plads

Forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 for et område på Enghave Plads

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 12. august 2003

 

 


J.nr. ØU 246/2003

 

2. Forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 for et område på Enghave Plads

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsenta­tio­nen anbefaler,

 

at forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 for et område på Enghave Plads

     vedtages med henblik på offentliggørelse

 

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder

 

at offentliggørelsen annonceres i områdets lokalaviser

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. august 2003

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet på baggrund af den af Borger­repræ­sentationen den 11. juni 2003 tiltrådte udbygningsplan for daginstitutionsområdet - Børneplanen.

 

I planens 1. etape forudsættes der bl.a. etableret en børnehave med 66 pladser til ibrugtagning i 2004 ved ombygning af de bevaringsværdige bygninger ved den tidligere sporvognssløjfe på Enghave Plads. Bygge- og Teknikforvaltningen har vurderet, at ombygningen ikke kræver lokalplan.

 

I Kommuneplan 2001 indgår arealet med de aktuelle bygninger i et O1-område på den sydvestlige del af Enghave Plads. Etableringen af den planlagte daginstitution forudsætter en ændring af kommuneplanens rammer, og det foreslås, at O1-området ændres til et O1*-område med særlig bestemmelse om, at der kan indrettes daginstitution i de eksiste­rende byg­ninger ved Enghavevej.


 


Til top