Demonstrationsprojekt solcelleanlæg på Ovnhallen og Prøvehallen med en række tilhørende informations- og undervisningsaktiviteter (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Demonstrationsprojekt solcelleanlæg på Ovnhallen og Prøvehallen med en række tilhørende informations- og undervisningsaktiviteter (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 12. august 2003
J.nr. ØU 241/2003
14. Demonstrationsprojekt solcelleanlæg på Ovnhallen og Prøvehallen med en række tilhørende informations- og undervisningsaktiviteter (Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen
indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der under forudsætning af Borgerrepræsentationens
godkendelse af overførsel af uforbrugte midler til oprettelse af en særlig
pulje til fremme af vedvarende energi (MFU 73/2003) anvendes 3.995.000 kr. til
et projekt om etablering af et solcelle-demonstrationsanlæg på Ovnhallen og
Prøvehallen i Valby med en række tilhørende informations- og
undervisningsaktiviteter, og
at
3.395.000 kr. overføres til Uddannelses-
og Ungdomsudvalgets rådighedsbeløbsbevilling, konto 3.01.3 Folkeskoler, og
600.000 kr. overføres til Miljøkontrollens skattefinansierede bevilling, funktion 0.80.1 fælles
formål.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 16. juni 2003
Udvalget tiltrådte indstillingen, idet udvalget gik ud fra, at stadsarkitekten inddrages med hensyn til den arkitektoniske udformning af demonstrationsanlægget.
Sven Milthers (F) tog forbehold over for installation af solcelleanlægget på Prøvehallens tag, jf. Projektforslag Ovnhallen og Prøvehallen, forslag nr. 6, på side 3, fordi økonomien heri er for dårlig.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. august 2003
Anbefalet.
F viderefører sin bemærkning fra Miljø- og Forsyningsudvalget.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Solcelle-teknologien forventes på
sigt at blive et vækstområde inden for energiproduktion og udgør således en del
af realiseringen af målene i Københavns CO2-plan. I de foregående år
er der taget enkelte, spredte initiativer vedrørende solceller i København, men
der er nu ved at være tegn på en udvikling af området. Københavns Kommune kan
ved et målrettet solcelle-fremstød gøre en stor forskel for såvel opsætning af
solcelle-anlæg og reduktion af CO2-udledningen som stimulering af byens
erhvervsliv til at blive markedsledere i Danmark.
I samarbejde med Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen foreslås gennemført et demonstrationsprojekt på Ovnhallen
(Ny Valby skole) og Prøvehallen (idræts- og kulturcenter), som med sine
mangeartede bygnings- og tagformer er yderst velegnet til at demonstrere
forskellige former for nytænkende arkitektoniske løsninger. Samlet forventes
opsat cirka 1.050 m2 solcelleanlæg. I tilknytning hertil gennemføres
en række informations- og undervisningsaktiviteter, således at der opnås
optimal synergi i forhold til demonstrationsprojektet.
Projektets
samlede budget udgør 8.050.000 kr., hvori der foruden Københavns kommunes
bidrag på 3.995.000 kr. indgår ekstern medfinansiering på 4.055.000 kr.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen varetager opsætningen af solcelleanlægget
med en forventet anlægsudgift på 7.450.000 kr. i 2003-priser (byggeindeks 173),
mens Miljø- og Forsyningsforvaltningen står for informations- og undervisningsaktiviteterne
med et samlet budget på 600.000 kr.