Valby Stadion - opgradering til superligastandard (Kultur- og Fritidsudvalget)
Valby Stadion - opgradering til superligastandard (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 12. august 2003
J.nr. ØU 244/2003
10. Valby Stadion - opgradering til superligastandard (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,
at Borgerrepræsentationen
giver en tillægsbevilling på 6,5 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets
budget 2003 konto 0.30.3 (tilskud til KI) finansieret af et mindreforbrug i
2002 vedr. partnerskab
at Borgerrepræsentationen giver en anlægsbevilling i 2003 på 6,5 mill. kr. ekskl. moms til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid, konto 0.30.3 (tilskud til KI)
at der anvises
kassemæssig dækning for anlægsudgiften på 6,5 mill. kr. på Kultur- og
Fritidsudvalget budget 2003 konto 0.30.3
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. juni 2003
Indstillingen blev tiltrådt.
Under hensyn til at udvalget tiltrådte "Medlemsforslag om bedre idrætsfaciliteter i København" (KFU 196/2003) indarbejdes eventuelle konsekvensændringer i nødvendigt omfang i forbindelse med sagens forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form. Nærværende indstilling skal ses i sammenhæng med indstillingen "Medlemsforslag om bedre idrætsfaciliteter" (KFU 196/2003).
Det præciseres, at de to indstillinger samlet medfører,
at der gives en tillægsbevilling på i alt 12 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2003 konto 0.30.3 (tilskud til KI) finansieret af et mindreforbrug i 2002 vedr. partnerskab
at der gives en anlægsbevilling i 2003 på 12 mio. kr. ekskl. moms til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid, konto 0.30.3 (tilskud til KI)
at de 12 mill.kr., som er afsat til Partnerskab om Idræt, anvendes til følgende formål:
1) 6,5 mill.kr. til udbygning
af Valby Idrætspark med henblik på at sikre, at superligaklubben Frem kan afvikle
sine hjemmekampe i Valby Idrætspark. Beløbet skal anvendes til nyt højttaleranlæg,
opgradering af lysanlæg, elektronisk resultattavle samt til sektionering af
tribune og udvidelse af spillerbokse.
2) 5,5 mill.kr. til etablering
af kunstgræsbane(r) og stadionforbedringer i Sundby Idrætspark stofbanefaciliteter
i Sundby Idrætspark som erstatning for grusbanen.
Kassemæssig dækning for
udgiften på 12 mill.kr. anvises på kassen ved at de ikke forbrugte midler til
Partnerskaber om Idræt overføres til budget 2003."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. august 2003
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Det indstilles, at der anvendes 6,5 mill. kr. til opgradering af Valby Stadion til superliganiveau. Udgifterne finansieres af de 12 mill. kr., der er afsat i budget 2002 til partnerskab om Idræt.
Baggrunden er, at Boldklubben Frem er rykket op i superligaen. Klubben er hjemmehørende på Valby Stadion. Superligasæsonen starter ultimo juli 2003.
Til Økonomiudvalgsmødet den 10. juni 2003 stillede Martin Geertsen forslag om, at Borgerrepræsentationen gav en anlægsbevilling på 6 mill. kr. til opgradering af Valby Stadion.
Med henvisning til, at forslaget ikke var modtaget rettidigt, tilkendegav overborgmesteren, at sagen bør forelægges for Kultur- og Fritidsudvalget den 19. juni 2003. Det sker med henblik på en afklaring, der muliggør, at KIs bestyrelse kan agere i sagen.
Efter Kultur- og Fritidsudvalget behandling af sagen vil den blive forelagt for bestyrelsen for KI. På grund af det fremskredne tidspunkt er det ikke muligt at få sagen forelagt for Borgerrepræsentationen inden sommerferien.
Hvis KIs bestyrelse indvilliger i at mellemfinansiere udgifterne til opgradering af Valby Stadion, vil Kultur- og Fritidsforvaltningen justere udbetalingerne af KIs driftstilskud, således at KI har likviditet til at betale de indkomne regninger sommeren over.
Sagen vil blive forelagt Økonomiudvalget den 12. august 2003 og Borgerrepræsentationen 28. august 2003 med henblik på en endelig bevilling til KI.