Redegørelse om forbrug af demografimidler
Redegørelse om forbrug af demografimidler
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 12. august 2003
J.nr. ØU 253/2003
6. Redegørelse om forbrug af demografimidler
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller:
· at Økonomiudvalget tager supplerende redegørelser om mertildelte demografimidler fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til efterretning.
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har redegjort for mertildelt demografi på anlægsområdet. De tildelte demografimidlerne er benyttet til skabelse af nye fritidshjem, KKFO´er, klubber og undervisningsinstitutioner. Udvalget har prioriteret inden for den samlede anlægsramme, hvorfor der er blevet omprioriteret midler fra fritidshjem/KKFO og klubber til undervisningsinstitutioner.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har redegjort for anvendelsen af mertildelt demografi på serviceområderne handicappede, dagpasning og anbringelse.
Det er Økonomiforvaltningens opfattelse, at de mertildelte midler er benyttet til service for borgerne. Derudover er det Økonomiforvaltningens opfattelse, at der på anbringelsesområdet er sket en serviceglidning, dvs. en stigning i udgifterne pr. 0 – 18 årig.
Det er Økonomiforvaltningens opfattelse, at der er behov for at få en mere sikker tildeling og anvendelse af demografimidlerne, således at der fremover eksplicit gøres rede for sådanne omprioriteringer overfor udvalgene. Økonomiudvalget fik den 8. april 2003 forelagt en redegørelse om justering af den nuværende demografimodel fra 2005. Sagen blev udsat og forventes forelagt Økonomiudvalget igen i forbindelse med forberedelserne til Budget 2005.
SAGSBESKRIVELSE
Økonomiudvalget besluttede den 8. april 2003 at tage den foreløbige redegørelse for forbrug af demografimidler til efterretning. Derudover blev det besluttet, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skulle fremsende uddybende oplysninger til Økonomiforvaltningen. De uddybende oplysninger skulle derefter danne baggrund for en endelig redegørelse for forbrug af demografimidler.
Økonomiudvalget anmodede Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen om at redegøre for anvendelsen af mertildelte demografimidler til anlæg for perioden 2000-2002. Derudover blev forvaltningen bedt om at redegøre for, hvem der havde truffet beslutningen om anvendelsen af de mertildelte demografimidler.
Økonomiudvalget anmodede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om at redegøre for, hvilke konkrete aktiviteter de mertildelte demografimidler er anvendt til. Forvaltningen blev samtidig bedt om at redegøre for, hvem der havde truffet beslutning om anvendelsen af midlerne.
Økonomiforvaltningen har på baggrund af redegørelserne fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet nedenstående sammenfatning af hovedkonklusionerne.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens redegørelse
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har redegjort dels for, hvordan de mertildelte midler er fordelt på områder (drift/anlæg), dels for hvordan midlerne er anvendt konkret - og endelig for - hvem der har taget beslutningen om anvendelsen af midlerne. Dette bliver gennemgået i nedenstående.
ad 1. – Fordeling af midler
Ifølge Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens redegørelse er samtlige anlægsmidler, der er overført gennem demografimodellen, blevet anvendt til anlæg. Der er altså ikke overført midler til driften.
ad 2. – Anvendelse af midler på anlæg
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har fået mertildelt kr. 69,2 mill. i demografi på anlæg i perioden 2000-2002.
|
Anvendelse
af mertildelt demografi |
Mill. kr. |
|
Fritidshjem/KKFO/Klubber |
38,5 |
|
Undervisningsinstitutioner |
30,7 |
|
I alt |
69,2 |
Midlerne er i demografimodellen tildelt anlæg af fritidshjem/KKFO og klubber. En del af midlerne er i stedet anvendt på anlæg af undervisningsinstitutioner.
Overførslen af anlægsmidler til undervisningsinstitutioner er sket, fordi der har været et mindreforbrug på klubområdet. Dette mindreforbrug skyldes, at det, i et vist omfang, har været muligt, at udvide antallet af pladser inden for de eksisterende rammer. Samtidig har der været en større vækst end forventet i antal visiterede børn til specialundervisning.
ad 3 – Beslutning om anvendelse af midler
Beslutningen om anvendelse af de mertildelte demografimidler træffes på baggrund af den samlede bevillingsramme for anlæg af Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Beslutningerne behandles efterfølgende i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har hvert år i december måned fremsendt en indstilling til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, hvor forvaltningen har foreslået prioriteringen af det samlede rådighedsbeløb til skoleudbygning. Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen har således prioriteret anvendelsen af de mertildelte demografimidler, der er anvendt til uddannelsesinstitutioner.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens redegørelse
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har redegjort dels for hvordan de mertildelte midler er fordelt på områder (drift/anlæg), dels hvordan midlerne er anvendt konkret og endelig hvem der har taget beslutningen om anvendelsen af midlerne. Dette bliver gennemgået i nedenstående.
ad 1. – Fordeling af midler
De mertildelte demografimidler er blevet udmøntet inden for de områder de var tilsigtet i demografimodellen.
ad 2. – Anvendelse af midler
Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen er blevet mertildelt kr. 97,1 mill. i demografi, heraf kr. 52,2 mill. på drift og kr. 44,8 mill. på anlæg.
I redegørelsen har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fokuseret på de tre store serviceområder: handicapområdet, anbringelsesområdet og daginstitutionsområdet.
Handicappede
På handicapområdet er der i demografimodellen tilskrevet midler til handicappede voksne, handicappede børn og på døgninstitutioner og aflastning. Over de tre år er der tilskrevet 4,3 mill. kr. for meget på disse områder.
I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens redegørelse fremgår antal pladser inden for voksne handicappede, dels mht. det der er forudsat i demografimodellen, og dels de faktiske skabte pladser i året. Derudover oplyses også de budgetterede gennemsnitspriser pr. plads og de faktiske gennemsnitspriser pr. plads.
Af nedenstående tabel ses en sammenfatning af budgetstørrelserne.
Handicappede voksne, drift
|
Mill. kr. |
Udgift i 2000 |
Udgift i 2001 |
Udgift i 2002 |
Udgift i alt |
|
Budgetteret
jævnf. Demografimodellen |
2,2 |
10,1 |
10,7 |
23 |
|
Faktisk
forbrug (regnskab) |
21,4 |
38,5 |
12,3 |
72,2 |
|
Difference: |
19,2 |
28,4 |
1,5 |
49,2 |
Tabellen viser, at der på trods af mertildelte midler på demografi har været et merforbrug. Dette skyldes dels, at der er blevet skabt 148 flere pladser end budgetteret i demografimodellen. Derudover har de faktiske gennemsnitlige priser pr. plads generelt været højere end budgetteret.
I redegørelsen fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anføres, at de flere pladser er lavet, fordi der er sket end udvidelse af handicapbegrebet samt, at handicappede lever længere end forudsat.
Daginstitutioner
Til dagpasning har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget fået mertildelt 66,8 mill. kr. for meget i demografi. Midlerne fordeler sig på henholdsvis 22,7 mill. kr. til drift og 44,1 til anlæg (daginstitutioner).
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anfører, at de mertildelte midler til dagpasningsområdet er benyttet til at nedbringe ventelisten.
I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens redegørelse er redegjort for drift og anlæg af vuggestuer og børnehaver over årene 2000-2002. Her oplyses antallet af nyetablerede pladser forudsat i demografimodellen samt det faktiske antal etablerede pladser i året. Derudover beskrives henholdsvis de gennemsnitlige priser forudsat i demografimodellen og de faktiske gennemsnitspriser i årene.
Økonomiforvaltningen har i nedenstående sammenfattet de tabeller, der indgår i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens redegørelse. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens tabeller vedlægges som bilag til denne indstilling.
Af nedenstående tabel ses, at der i perioden 2000-2002 er blevet tildelt 67,8 mill. kr. til driften af vuggestuer. Heraf er 57,3 mill. kr. benyttet. I perioden er der skabt 610 vuggestuepladser, hvilket er 49 mindre end forudsat i demografimodellen. I alle årene har den faktisk gennemsnitlige pris været lavere end forudsat i demografimodellen.
Vuggestue (0-2 år), drift, 2000-2002
|
Mill. kr. |
Udgift i 2000 |
Udgift i 2001 |
Udgift i 2002 |
Udgift i alt |
|
Budgetteret
jævnf. Demografimodellen |
11,7 |
28,6 |
27,5 |
67,8 |
|
Faktisk
forbrug (regnskab) |
15,8 |
15,1 |
26,4 |
57,3 |
|
Difference: |
-4,1 |
13,5 |
1,1 |
10,5 |
Midler til anlæg af vuggestuepladser fremgår af nedenstående tabel. Det ses, at de tildelte midler blev benyttet til området.
Vuggestue (0-2 år), anlæg
|
Mill. kr. |
Udgift i 2000 |
Udgift i 2001 |
Udgift i 2002 |
Udgift i alt |
|
Budgetteret
jævnf. Demografimodellen |
26,8 |
72,2 |
66,7 |
165,7 |
|
Faktisk
forbrug (regnskab) |
45,5 |
40,9 |
78,6 |
165,0 |
|
Difference: |
-18,7 |
31,3 |
-11,9 |
0,7 |
På anlægsområdet blev afsat midler til 709 nye vuggestuepladser. I perioden blev der faktisk etableret 610, hvilket er 99 pladser færre end forudsat i demografimodellen. At midlerne alligevel er benyttet skyldes, at de gennemsnitlige priser pr. plads har været højere end forudsat i demografimodellen.
På børnehaver (drift) blev der skabt 941 flere pladser i perioden 2000-2002. I demografimodellen var der budgetteret med en vækst i antallet af pladser på 408. Der blev dermed skabt 533 flere pladser end forudsat i demografimodellen. Denne merproduktion af pladser er sket for at reducere ventelisterne på området.
Børnehave (3-5 år), drift
|
Mill. kr. |
Udgift i 2000 |
Udgift i 2001 |
Udgift i 2002 |
Udgift i alt |
|
Budgetteret
jævnf. Demografimodellen |
6,3 |
7,9 |
12,9 |
27,1 |
|
Faktisk
forbrug (regnskab) |
10,0 |
22,9 |
31,3 |
64,2 |
|
Difference: |
-3,7 |
-14,9 |
-18,3 |
-37,1 |
Af ovenstående tabel ses også, at der har været et merforbrug af pladser på børnehaveområdet. Dette merforbrug skyldes flere pladser, generelt højere gennemsnitlige priser på området samt merindskrivning på området.
På anlægsområdet under børnehaver er der skabt 331 pladser, hvilket er 108 færre end forudsat i demografimodellen. Af nedenstående tabel ses også, at der på dette område har været et mindreforbrug.
Børnehave (3-5 år), anlæg
|
Mill. kr. |
Udgift i 2000 |
Udgift i 2001 |
Udgift i 2002 |
Udgift i alt |
|
Budgetteret
jævnf. Demografimodellen |
12,4 |
16,3 |
25,6 |
54,3 |
|
Faktisk
forbrug (regnskab) |
0 |
18,1 |
28,4 |
46,5 |
|
Difference: |
12,4 |
-1,8 |
-2,8 |
7,8 |
I alle årene er den faktiske gennemsnitspris pr. plads dog højere end forudsat i demografimodellen. Mindreforbruget er her 7,8 mill. kr.
Anbringelse
Der blev mertildelt 25,2 kr. mill. i demografi på anbringelsesområdet i perioden 2000-2002.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anfører, at de mertildelte demografimidler er benyttet dels på områderne forebyggelse, administration, døgninstitutioner og døgnpleje.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet en række tabeller på anbringelsesområdet. I tabellerne fremvises det antal pladser, som der gennem demografimodellen er givet midler til, samt det antal pladser, der faktisk blev skabt på området. Derudover ses de gennemsnitlige priser pr. plads i henholdsvis demografimodellen og i det faktiske regnskab. Tabellerne kan ses i de vedlagte bilag.
Materialet fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen viser, at der har været etableret færre døgnanbringelsespladser end forudsat i demografimodellen. I perioden 2000-2002 blev der tildelt midler til oprettelse af 283 flere døgnanbringelsespladser, men i perioden blev antallet af pladser faktisk reduceret med 121.
Dette mindreforbrug er i stedet anvendt til andre aktiviteter inden for området (stigende gennemsnitspriser, forebyggelse m.v.) Af regnskaberne for 2000, 2001 og 2002 fremgår det således, at der har været et merforbrug på henholdsvis 60,3, 43,9 og 47,0 mio. kr. på døgnanbringelsesområdet.
ad 3. – Beslutning om
anvendelse af midler
Ifølge Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens tidligere fremsendte redegørelse om demografi anføres, at de mertildelte midler på demografi er indarbejdet i de afleverede budgetforslag, og det dermed er Borgerrepræsentationen, der i sidste ende har godkendt anvendelsen.
Økonomiforvaltningens kommentarer til redegørelserne
På baggrund af redegørelserne fra henholdsvis Uddannelses- og Ungdomsforvaltningerne og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ses, at de mertildelte demografimidler er benyttet til serviceområder for borgerne, men i en række tilfælde til områder, der ligger uden for demografimodellen.
Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningens redegørelse:
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har redegjort for, at udvalget har omprioriteret inden for anlægsområdet. Dette giver ikke anledning til kommentarer fra Økonomiforvaltningen.
Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningens redegørelse:
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i deres redegørelse fokuseret på de tre følgende områder: handicappede, dagpasning og anbringelse.
Inden for handicapområdet er der
etableret flere pladser end forudsat i demografimodellen. I perioden har de
gennemsnitlige omkostninger pr. plads været væsentligt højere end forudsat i
demografimodellen. Dette kan skyldes reelle
merudgifter, alternativt kan det skyldes et utilsigtet serviceløft.
På daginstitutionsområdet er de mertildelte midler benyttet etablering af flere pladser. Dette giver ikke anledning til kommentarer fra Økonomiforvaltningen.
På anbringelsesområdet under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen findes den største forskel mellem de tildelte demografimidler og den faktiske anvendelse. Her var der forudsat oprettelse af i alt 283 pladser i perioden 2000 – 2002, men i stedet blev antallet af pladser reduceret med 121. Midlerne er i stedet anvendt til andre formål inden for området (stigende gennemsnitspriser, forebyggende aktiviteter m.v.).
ØKONOMI
Ingen
bemærkninger.
MILJØVURDERING
Ingen
bemærkninger.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
bemærkninger.
HØRING
BILAG
Forvaltningernes redegørelser for forbrug af mertildelte demografimidler.
Erik Jacobsen
/
Bjarne Winge