Københavns Tryghedsundersøgelse 2018

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at resultaterne fra Københavns Tryghedsundersøgelse 2018 tages til efterretning, jf. bilag 1.

Problemstilling

Med budget 2016 blev det besluttet at afsætte midler til en årlig undersøgelse af udviklingen i københavnernes tryghed i perioden 2016 til 2019. Med indstillingen forelægges resultaterne af Københavns Tryghedsundersøgelse 2018. Tryghedsundersøgelsen viser udviklingen siden 2009 i København som helhed og i de enkelte bydele, herunder:

• Københavnernes generelle oplevede tryghed i deres nabolag.

• Oplevelsen af tryghed i aften- og nattetimerne.

• Hvilke typer kriminalitet københavnerne bekymrer sig om at blive udsat for, og hvad de selv angiver, at de har været udsat for.

• Hvilke steder i nabolaget, hvor det opleves som utrygt at færdes.

• Om københavnerne har oplevet noget i det forgange år, der har påvirket dem til at tænke mere over, hvor og hvornår det er trygt at færdes i København.

• Københavnernes tillid til at blive hjulpet, hvis de oplever utryghedsskabende begivenheder eller udsættes for kriminalitet.

• Antallet af politianmeldelser for borgervendt kriminalitet, herunder udvikling for udvalgte kriminalitetstyper.

Tryghedsundersøgelsen består af to datakilder. Den ene kilde er en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af beboerne i de enkelte bydele. 10.934 københavnere blev inviteret til at deltage. Heraf har 3.863 deltaget, hvilket giver en svarprocent på 35. Data er indsamlet fra den 7. december 2017 til 15. februar 2018. Deltagerne er blevet bedt om at forholde sig til deres oplevelse af tryghed og kriminalitet i de seneste 12 måneder. Undersøgelsen er tidligere gennemført af Danmarks Statistik, men siden 2017 gennemføres den af Epinion.

Den anden datakilde er registrerede politianmeldelser for borgervendt kriminalitet i 2017. Rigspolitiet har leveret en samlet opgørelse over politianmeldelser for borgervendt kriminalitet for København og de enkelte bydele. Opgørelsen omfatter både anmeldelser indgivet af borgerne til politiet og politiets egne registreringer. Det bemærkes, at udviklingen i anmeldelser påvirkes af politiets aktuelle indsatser og fokusområder, og dermed ikke nødvendigvis afspejler en faktisk udvikling i kriminalitet.

Løsning

Hovedresultater for udviklingen i tryghed i København

• I 2018 er 12 % af københavnerne utrygge i deres nabolag. Det er en stigning fra 2017, hvor 9 % var utrygge i deres nabolag. Derved er utrygheden i 2018 højere end ved den første måling i 2009, hvor 11 % af københavnerne var utrygge i deres nabolag. Her er tale om en statistisk signifikant stigning for både 2009 og 2017. Kommunens mål i Sikker By Strategien 2018-2021 er, at utrygheden skal falde kontinuerligt og ikke overstige 5 % i 2021.

• I 7 ud af 13 bydele er mere end 10 % utrygge i 2018. Det gælder bydelene Bispebjerg (28 %), Ydre Nørrebro (23 %), Brønshøj-Husum (18 %), Christianshavn (15 %), Indre Nørrebro (13 %), Amager Vest (12 %) og Valby (12 %). I bydelene Kgs. Enghave og Vanløse er 10 % utrygge. Dermed er der sket en negativ udvikling, idet antallet af bydele med mere end 10 % utrygge er steget fra 5 bydele i 2017 til 7 i 2018. Kommunens mål i Sikker By Strategien 2018-2021 er, at andelen af utrygge beboere ikke må overstige 10 % i nogen bydel i 2021.

• I 2018 oplever 20 % af københavnerne utryghed i aften- og nattetimerne. Dette er et fald ift. 2017, hvor 22 % oplevede utryghed i aften- og nattetimerne. Det kan dog ikke påvises at denne udvikling er statistisk signifikant og udviklingen kan dermed være udtryk for statistiske tilfældigheder. Udviklingen fra 2009 til 2018 viser også et fald fra 24 % til 20 %. Denne udvikling er statistisk signifikant.

• De fem forhold, som flest københavnere var bekymrede for at blive udsat for i 2018 er, cykeltyveri (63 %), støjgener fra naboer (56 %), indbrudstyveri (48 %), ballade på gaden (46 %) og hærværk i nabolag (46 %).

• Københavnerne er også blevet spurgt til, hvilke kriminalitetstyper/chikane, de reelt har været udsat for de seneste 12 måneder. I 2018 var flest københavnere udsat for graffiti (52 %), anden hensynsløs kørsel (51 %) og hærværk i nabolag (33 %) samt hensynsløs knallertkørsel (33 %).

• 52 % af københavnerne angiver, at der er nogle steder i deres nabolag, hvor de er utrygge ved at færdes. Utrygheden er størst i grønne områder/parker/legepladser (23 %), på stationer og stoppesteder (19 %) og på stier (18 %).

• 64 % har angivet, at der er sket noget i det forgangne år, der har påvirket dem til at tænke mere over, hvor og hvornår det er trygt at færdes i København. Flere af de adspurgte har uddybet, hvad der har påvirket dem. De hændelser, der har påvirket flest generelt i København er: ”Bandekonflikt/skyderier” (25 %), ”Kriminelle hændelser generelt” fx en opfattelse af, at der generelt er meget kriminalitet (7 %) og ”Personlige oplevelser” fx at man selv eller bekendte har været udsat for utryghedsskabende hændelser (5 %). Det har været muligt at give flere svar.

• Som noget nyt i årets undersøgelse er københavnerne blevet spurgt til deres oplevelse af tillid til at få hjælp i nabolaget, personlig hjælp i nabolaget og hjælp fra myndighederne, hvis de oplever at blive udsat for kriminalitet eller utryghedsskabende begivenheder. 60 % af københavnerne har tillid til at beboere i deres område vil reagere og tilkalde politiet, hvis der foregår kriminelle ting i nabolaget. 52 % har tillid til, at de vil få hjælp af dem, der går forbi eller bor i området, hvis de bliver udsat for en kriminel handling i deres nabolag. 53 % har tillid til, at myndighederne vil tage hånd om problemet, hvis de gentagne gange oplever problemer med utryghed i deres nabolag.

Hovedresultater for udviklingen i borgervendt kriminalitet

• I 2017 blev der i hele København anmeldt 45.519 tilfælde af borgervendt kriminalitet, svarende til 75,6 anmeldelser pr. 1000 indbyggere. Antallet af anmeldelser pr. 1000 indbyggere er dermed faldet siden 2016 (82,7 pr. 1000 indbyggere). Kommunens mål i Sikker By Strategien 2018-2021 er, at antallet af anmeldelser skal falde kontinuerligt og ikke overstige 72 anmeldelser pr. 1000 indbyggere i 2021.

• Lommetyveri er fortsat den hyppigst anmeldte kriminalitetstype i København. I 2017 var der 46 anmeldelser af lommetyveri pr. 1000 indbyggere. Der er dermed sket et fald sammenlignet med 2016 (51,5 anmeldelser pr. 1000 indbyggere). Der ses også fald for alle øvrige opgjorte kriminalitetstyper, bortset fra vold, som er steget gennem flere år. I 2017 var der 3,6 anmeldelser om vold pr. 1000 indbyggere mod 3,3 i 2016 og 2,6 i 2009.

Særlige udviklinger i de enkelte bydele

• I 11 ud af 13 bydele er utrygheden i nabolaget steget siden 2017, mens den er faldet i 2 bydele. I 4 bydele er stigningerne statistisk signifikante (Bispebjerg, Christianshavn, Vanløse og Ydre Nørrebro). Stigningerne er ikke signifikante for de øvrige 9 bydele, hvilket betyder, at tallene kan være udtryk for statistiske tilfældigheder. I forhold til 2017 indikerer undersøgelsen, at andelen af utrygge er faldet i bydelene Amager Vest og Valby. Disse udviklinger er dog ikke statistisk signifikante.

• I 5 ud af 13 bydele er utrygheden i aften- og nattetimerne steget siden 2017, mens den er faldet i 8 bydele. Stigningerne er statistisk signifikant for 1 bydel, mens stigningerne for de øvrige 4 bydele ikke er signifikante. I forhold til 2017 er andelen af utrygge københavnere i aften- og nattetimerne steget i bydelene Bispebjerg, Christianshavn, Kgs. Enghave, Vanløse og Ydre Nørrebro. Udviklingen er kun statistisk signifikant for Bispebjerg, mens der for de øvrige bydele ikke kan påvises statistisk signifikante udviklinger.

• I forhold til 2017 er utrygheden faldet i bydelene Indre By, Amager Vest, Amager Øst, Brønshøj-Husum, Indre Nørrebro, Valby, Vesterbro og Østerbro. Udviklingen er signifikant for Indre By, mens der for de øvrige bydele ikke kan påvises statistisk signifikante udviklinger og kan dermed være udtryk for statistiske tilfældigheder.

Tryghedsundersøgelsens anvendelse

Tryghedsundersøgelsens resultater anvendes af flere parter. Sikker By anvender undersøgelsens resultater til at målrette tryghedsskabende indsatser fx anvendes særmålingerne for tryghedspartnerskaberne til at følge deres årlige målopfyldelse. Resultaterne indgår også i vurderingen af, hvor der skal udføres tryghedsløft. Derudover anvender kommunes Sikker By strategi (2018-2021) Tryghedsundersøgelsen, som datagrundlag til at følge mål om udviklingen i tryghed og kriminalitet.

En række lokale aktører anvender tryghedsundersøgelsen til at følge udviklingen i deres lokalområde eller bydel. Eksempelvis bruger helhedsplanerne Tryghedsundersøgelsens resultater som baseline for deres strategiske mål. Seks boligsociale helhedsplaner for perioden 2018-2021 refererer til undersøgelsens resultater for 2017. Derudover anvender Københavns Politi Tryghedsundersøgelsens resultater i deres operationsbefaling.

Rapporten for årets tryghedsundersøgelse er vedlagt i bilag 1.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser. Med budget 2016 blev der afsat 0,7 mio. kr. i drift i 2016-2019 til at videreføre Københavns Tryghedsundersøgelse.

Videre proces

Der udarbejdes en Tryghedsundersøgelse for 2019, der offentliggøres medio 2019.