Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2018
En gang årligt fremlægges kommunens finansielle strategi og risikopolitik for Økonomiudvalget til politisk godkendelse. I den finansielle strategi og risikopolitik indgår der også en politik for ansvarlige investeringer og tilhørende negativlister.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik godkendes, jf. bilag 1-6.
Problemstilling
Formålet med den finansielle strategi og risikopolitik er at fastlægge tiltag og rammer for den finansielle håndtering, hvorved risikoen over for manglende betalingsevne og valuta-, rente- og kursudsving samt kredit-/modpartsrisiko afgrænses og minimeres. Med udgangspunkt i de definerede risikorammer søges afkastet maksimeret.
Endvidere har Københavns Kommune en politik for ansvarlige investeringer, der skal sikre, at kommunens midler investeres på en ansvarlig måde.
Nærværende risikopolitik præciserer rammerne for styringen af kommunens finansielle strategi og risikopolitik.
Løsning
Nedenfor gennemgås først Københavns Kommunes politik for ansvarlige investeringer. Denne fremgår mere uddybende af bilag 2. De tilhørende negativlister fremgår af bilag 3-6.
Derefter gennemgås den finansielle strategi og risikopolitik. Denne er uddybet i bilag 1.
Politik for ansvarlige investeringer
Kommunens finansielle midler skal investeres på en ansvarlig og klimavenlig måde. Politikken for ansvarlige investeringer bygger derfor på selskabers efterlevelse af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse m.v., med reference til anerkendte internationale konventioner og normer, herunder bl.a. UN Global Compact.
Politikken omfatter desuden forbud mod investering i virksomheder, der producerer atomvåben og andre kontroversielle våben, samt virksomheder indenfor fossile brændstoffer og virksomheder indenfor tobak.
Det skal bemærkes, at Ørsted (tidligere DONG) og Mærsk, der tidligere har været på negativlisten for fossile brændstoffer, nu er taget af listen, da begge virksomheder har afviklet deres aktiviteter indenfor fossil brændsel.
Københavns Kommune ønsker, at der sker en påvirkning af virksomheder i en ansvarlig retning. Kommunen går ikke selv ind i et direkte engagement med virksomheder. Påvirkningen sker via kommunens investeringsforening og eksterne screeningselskaber.
Virksomheder, der ikke kan påvirkes i en ansvarlig retning, og som ikke lever op til Københavns Kommunes politik for ansvarlige investeringer, vil blive fravalgt. Københavns Kommune får udarbejdet negativlister hos sin investeringsforening på basis af screening fra uafhængige screeningselskaber. Desuden anvendes ATPs negativliste.
Sammenlignet med sidste år er ATPs negativliste integreret i negativlisten vedr. FN-konventioner m.v. Desuden er listen udvidet med selskaber, der beskæftiger sig med tjæresand og termisk kul. Det skyldes, at administrator af investeringsforeningen, Danske Invest Management, som er leverandør af negativlister til Københavns Kommune, i foråret 2018 har besluttet at fravælge sådanne selskaber. Samlet betyder det, at negativlisten udvides fra ca. 30 selskaber sidste år til nu ca. 120 selskaber. Tilføjelse af tjæresand- og kulselskaber på listen er i overensstemmelse med Københavns Kommunes politik for ansvarlige investeringer. Københavns Kommune har i flere år allerede haft et forbud mod investering i kul-, olie- og gas-selskaber. Københavns Kommune får foretaget en særskilt screening af sådanne selskaber. Selskaberne fremgår af separat negativliste vedr. fossil energi.
Københavns Kommune ønsker åbenhed om sine negativlister og investeringer, og lægger derfor negativ- og beholdningslister op på kommunens hjemmeside.
Økonomiforvaltningen har løbende dialog med bl.a. 92-gruppens CSR-udvalg og andre investorer m.v. om ansvarlige investeringer.
Finansiel risikopolitik
Bemyndigelser
Borgerrepræsentationen har godkendt indstilling om bemyndigelser til hhv. Overborgmesteren, Økonomiudvalget og Økonomiforvaltningen på Borgerrepræsentationens møde den 18. januar 2018, punkt 7.
Økonomiforvaltningen kan ifølge bemyndigelserne bl.a.:
- Omlægge lån under visse forudsætninger
- Placere likviditet ved aftaleindskud
- Indgå rente- og valutaswaps og terminsforretninger
- Købe og sælge obligationer
- Indgå i og udtræde af kapitalforvaltningsaftaler
Borgerrepræsentationen har endvidere tidligere godkendt indstilling om, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at optage kreditter med sikkerhed i obligationer (repo) med op til 2,5 mia. kr., behandlet på Borgerrepræsentationens på møde den 18. juni 2014, punkt 12. Desuden har Københavns Kommune en kassekredit på 4 mia. kr. hos Nordea.
Likviditet
Det fremgår af styrelsesloven, at;
”Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.”
Styrelseslovens tilladte anbringelser angiver herved vide rammer for kommunens placering af overskudslikviditet. Investeres der via investeringsbeviser, kan alle midler principielt placeres i f.eks. aktier.
Kommunen vurderes imidlertid at have en relativt kort investeringshorisont, hvilket tilsiger en risikovillighed i den lave ende, for at undgå større kurstab i de enkelte år.
Kommunens likviditetsstyring og finansielle placeringer håndteres i hovedtræk på følgende måde:
- På baggrund af løbende likviditetsprognoser sikres det, at der til enhver tid er tilstrækkelig likviditet til at dække de løbende udgifter, via indestående eller trækningsret på kommunens bankkonti
- I længere perioder med overskudslikviditet placeres midler i kommunens investeringsforening, eller der købes af realkreditobligationer (der i perioder med likviditetsbehov kan belånes ved hjælp af repo).
Likvide beholdninger
Kommunens likvide midler ultimo 2017 fremgår i hovedtal af tabel 1 nedenfor. Til sammenligning er de likvide midler ultimo 2016 også anført.
Tabel 1. Likviditet ultimo 2016 og 2017
|
mio. kr. |
2016 |
2017 |
|
Kontante beholdninger |
3 |
9 |
|
Indskud i pengeinstitutter m.v. |
- 1.460 |
- 740 |
|
Investerings- og placeringsforeninger (*) |
6.910 |
7.887 |
|
Realkreditobligationer |
2.280 |
1.369 |
|
Likvide aktiver i alt |
7.734 |
8.525 |
(*) excl. deponerede indskudsbeviser
Ultimo 2017 har kommunen en likviditet på 8.525 mio. kr. Det er en stigning på 791 mio. kr. i forhold til 2016. Stigningen kan overvejende henføres til kommunens mindreforbrug i 2017.
Den gennemsnitlige daglige likviditet har i løbet af 2017 været på 10.633 mio. kr. Opgjort ved 1. kvartal 2018 var den gennemsnitlige likviditet på 10.999 mio. kr. svarende til kr. 17.920 pr. indbygger.
Økonomiudvalget fastlægger rammer for investeringerne i kommunens investeringsforening. Formuen udgør 8.278 mio. kr. pr. den 31. december 2017. Heraf er 392 mio. kr. værdien af indskudsbeviser i investeringsforeningen anbragt som deponerede midler, og 7.887 mio. kr. er ”frie” indskudsbeviser. De deponerede indskudsbeviser giver samme afkast som de frie indskudsbeviser, men tæller ikke med i opgørelsen af kommunens likviditet.
I foråret 2018 er der yderligere indskudt 2,5 mia. kr. i investeringsforeningen, så beløbet p.t. er ca. 10,8 mia. kr.
Der er i foråret 2018 foretaget en tilbudsindhentning vedr. investeringsforeningen. I separat indstilling på Økonomiudvalgets møde den 12. juni 2018, dagsordenens punkt 13, indstilles der valg af administrator og kapitalforvaltere.
Afkast og udbytte
Afkastet i investeringsforeningen var i 2016 på 2,71 %. Der er i 2018 udbetalt udbytte fra investeringsforeningen vedr. 2017 på 161 mio. kr. Udbyttet er, i lighed med tidligere år, blevet geninvesteret i investeringsforeningen. Siden start har investeringsforeningen givet Københavns Kommune et afkast på ca. 2 mia. kr.
Beholdningen af korte realkreditobligationer gav i 2017 et afkast på 0,07 % svarende til 11 mio. kr. Afkastet på obligationerne skal ses i sammenhæng med kommunens langfristede gæld hos Kommunekredit, hvor en stor del er med variabel rente, og hvor renten i 2017 har været negativ.
Gæld og afdrag
Københavns Kommune har en politisk målsætning om at nedbringe kommunens gæld med 202 mio. kr. om året. Kommunens langfristede gæld er siden 2010 faldet med to tredjedele, idet den er faldet fra 4.647 mio. kr. ultimo 2010 til 1.654 mio. kr. ultimo 2017. Gælden målt pr. indbygger er betydeligt under landsgennemsnittet.
Indregnes den gæld som kommunens selskaber gæld har så er den samlede koncerngæld på 64.181 mio. kr. Heraf udgør den gæld, som Københavns Kommune hæfter for, 44.336 mio. kr.
Risiko – lån og finansielle instrumenter
Generelt gælder det, at de lån kommunen optager skal være af gængs karakter og skal være gennemskuelige. Der stilles ikke specifikke krav til afdragsprofil eller løbetid ud over lovgivningens krav og de hensyn til kommunens finansielle planlægning, der nævnes ovenfor.
Med hensyn til valuta- og kurs-/renterisiko gælder følgende:
Optagelse af lån skal være i danske kroner eller euro. Optager kommunen lån i andre valutaer end danske kroner eller euro, skal der anvendes et gængs finansielt instrument f.eks. en valutaswap eller terminsforretning, der omlægger lånet til danske kroner eller euro.
Kommunen kan indgå lån med fast og variabel rente og kan anvende et gængs finansielt instrument f.eks. en renteswap eller terminsforretning, der eksempelvis omlægger et lån med variabel rente til et lån, der reelt er med fast rente i en del af eller i hele lånetiden.
Maksimalt 75 % af kommunens gæld må være variabelt forrentet.
Swaps og andre finansielle instrumenter
Der kan under visse betingelse indgås kombinerede valuta- og renteswaps eller terminsforretninger med samme begrænsninger som ovenfor nævnt for separate rente- eller valutaswaps. P.t. har Københavns Kommune ikke swaps eller lignende.
Økonomi
Der er ikke udgifter forbundet med den finansielle strategi og risikopolitik.
Videre proces
Økonomiforvaltningen implementerer politikken, når Økonomiudvalget har godkendt indstillingen.
Peter Stensgaard Mørch / Mads Grønvall
Beslutning
Dagsordenspunkt 12: Københavns Kommunes finansielle strategi og risikopolitik 2018 (2018-0131762)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. juni 2018
Indstillingen blev godkendt med 11 stemmer mod 1. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, Ø, Å, B, F, V og C.
Imod stemte: O.
Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, SF, Venstre og Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi ønsker, at Københavns Kommune fortsat går forrest om ansvarlige investeringer”.
Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, SF, Venstre og Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne er glade for at FN’s konventioner og chartre, er medtaget i investeringspolitikken, så det sikres at BR’s tidligere beslutning om ikke at ville investere i firmaer, der overtræder FN konventioner og chartre i de besatte områder kan overholdes.”
Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Dansk Folkeparti stemmer imod indstillingen, da vi ikke ser det som en kommunal opgave at spekulerer med skatteborgernes penge. DF ønsker i stedet pengene brugt til nedbringelse af gæld i kommunen og i selskaber ejet af kommunen, samt placering i korte statsobligationer.”