Internationalt etisk skattemærke

Afrapportering vedr. etisk skattemærkeordning som opfølgning på medlemsforslag fra Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at afrapportering vedr. etisk skattemærke tages til efterretning,

2. at det godkendes, at medlemsforslaget fra Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti af den 18. april 2017, jf. bilag 1, hermed er håndteret.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen (BR) behandlede den 18. april 2017 et medlemsforslag fra Socialdemokratiet (A), Enhedslisten (Ø) og Socialistisk Folkeparti (SF), jf. bilag 1. Medlemsforslaget tog udgangspunkt i flere afsløringer om virksomheder, der havde penge i skattely. Derfor var ønsket, at Københavns Kommune (KK) ikke skulle handle med virksomheder, der bidrager til skatteunddragelse, nationalt som internationalt. Medlemsforslaget ønskede at afsøge muligheden for at tilslutte sig Albertslunds Kommune (Albertslund) arbejde med et nyt certificeringsmærke, samt at fremtidige muligheder og barrierer i arbejdet med et sådant mærke blev afdækket.

Det ønskede resultat med et internationalt certificeringsmærke var således at sikre, at KK i forbindelse med udbud kunne stille krav om, at virksomhederne på relevante områder var certificeret, og det derved alene var virksomheder, der ikke bidrog til skatteunddragelse, som kunne byde på KKs udbud.

Løsning

For at Økonomiforvaltningen (ØKF) og Albertslund kunne afdække muligheden for et skattemærke, blev Dansk Standard (DS) bedt om at undersøge, hvorvidt der var opbakning til et mærke i EU. I forbindelse med forundersøgelsen identificerede DS i alt 37 danske og europæiske interessenter. Heraf bidrog de 29 med holdninger og kommentarer omkring muligheden for certificering af et internationalt etisk skattemærke.

DS har præsenteret rapporten og konkluderer, at der ikke er opbakning til at etablere et internationalt etisk skattemærke blandt de danske og europæiske interessenter. Derfor er udarbejdelsen af et internationalt etisk skattemærke ikke aktuelt. Dansk Standards rapport er vedlagt som bilag 2.

Interessenternes indvendinger vedr. en certificering af et etisk skattemærke går primært på:

• at det er meget vanskeligt at lave et objektivt mærke.

• at mulighederne for at stille krav i forhold til EUs udbudsdirektiv vedrører varens egenskaber, og at et mærke, som fokuserer på virksomhedsorganisering, derved meget sandsynligt vil kræve et ændret udbudsdirektiv.

• at det er skattemyndighederne, der er ansvarlige for og skal håndtere skatteunddragelse, og at dette ikke kan ske gennem en mærkningsordning.

De øvrige indvendinger lyder bl.a., at skatteunddragere primært er multinationale virksomheder, mens tilbudsgivere på offentlige opgaver typisk ikke er multinationale. Herudover vil det pålægge virksomhederne yderligere udgifter, hvis de skal byde på opgaven, uden det er klart, om en sådan mærkning overhovedet vil have en effekt i forhold til aggressiv skatteplanlægning.

For at KK kan stille krav i forhold til skatteunddragelse, er det en forudsætning, at et certificeringsmærke vedtages internationalt, og som et såkaldt A-mærke på linje med fx Svanemærket og Blomsten. Såfremt der ville være opbakning fra nok relevante lande, ville udviklingen af et internationalt mærke tage mindst 3-3½ år og med anslåede omkostninger på i alt 5-7 mio. kr. for samarbejdspartnerne. Indholdet af det konkrete mærke vil desuden blive besluttet af de deltagende lande og dermed ikke nødvendigvis opfylde de konkrete ønsker, man kunne være blevet enige om i Danmark.

Udbudsdirektivet beskriver hvilke krav en kommune kan opstille i forbindelse med udbuddet, og disse er meget begrænset i forhold til en virksomheds generelle forhold, herunder skatteforhold. I det omfang en virksomhed agerer uetisk, men inden for gældende lovgivning, giver udbudsdirektivet ikke mulighed for at udelukke pågældende virksomhed.

En kommune ikke må sætte krav til en virksomheds beskatningsforhold, da det vil være i strid med udbudsreglerne. Kommunen har dog mulighed for at udelukke virksomheder fra udbudsprocessen, såfremt virksomheden er dømt for overtrædelse af skattelovgivningen. Samt muligheden for at indskrive en klausul i kommunens kontrakter, der giver kommunen ret til at ophæve en kontrakt med en leverandør, hvis denne efter end udbudsprocedure bliver endeligt dømt for overtrædelse af skattelovgivningen (jf. bilag 3). Disse muligheder gør KK i dag anvendelse af, jf.  Økonomiudvalgets beslutning den 1. november 2016 dagsordenspunkt 9 ”Svar på medlemsforslag om skatteunddragelse”.

Albertslund og KK har løbende været i dialog i forbindelse med afdækningen. Albertslund påtænker at planlægge en workshop, hvor andre interesserede kommuner, der ønsker at arbejde med bekæmpelse af skattely, inviteres til at deltage. Workshoppen kan ses som en platform til et mellemkommunalt samarbejde. På workshoppen påtænker Albertslund at invitere DS med for at præsentere rapporten og give input til evt. øvrige videre indsatser. Hvis Albertslund afholder en sådan workshop, vil KK deltage.

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for kommunen.

Videre proces

Såfremt Albertslund afholder workshop, vil ØKF deltage.

 

Peter Stensgaard Mørch                    /Mads Grønvall

Dagsordenspunkt 11: Internationalt etisk skattemærke (2018-0081888)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. juni 2018

Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, SF og Dansk Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag om nyt 3. at-punkt:

”At Økonomiforvaltningen undersøger muligheden for, at København Kommune kan skriver under på Oxfam IBIS´ Charter for skattelyfri kommuner.”

 

Det af Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, SF og Dansk Folkeparti fremsatte ændringsforslag blev godkendt uden afstemning.

 

Indstillingens 1. at-punkt blev herefter taget til efterretning uden afstemning.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.