Forslag til finansiering af Børne- og Ungdomsudvalgets underskud i 2007
Forslag til finansiering af Børne- og Ungdomsudvalgets underskud i 2007
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 12. juni 2007
J.nr. ØU 217/2007
4. Forslag til finansiering af Børne- og Ungdomsudvalgets underskud i 2007
Økonomiudvalget skal tage stilling til
Økonomiforvaltningens forslag til at finansiere den resterende manko på i alt
60,5 mio. kr. i Børne- og Ungdomsudvalgets underskud i 2007, herunder
fagudvalgenes høringssvar med konkrete forslag til tværgående finansiering.
indstilling og Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at forslag til finansiering af i alt 22,2 mio. kr. i tabel 2 godkendes. 2. at den resterende manko på 19,3 mio. kr., herunder 1,5 mio. kr. til Deloittes bistand med genopretningsarbejdet, finansieres ved efterreguleringen af de efterspørgselsstyrede områder i 2007. 3. at Børne- og Ungdomsudvalget gives en tillægsbevilling på 41,5 mio. kr. Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 12. juni 2007 Indstillingen blev
anbefalet |
Problemstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen opgjorde i januar et forventet underskud på 137 mio. kr. på driftsbudgettet i 2007. Børne- og Ungdomsudvalget har godkendt besparelser på 48 mio. kr. i 2007.
Økonomiudvalget har besluttet, at de resterende 89 mio. kr. skal findes på tværs af udvalgenes serviceområder i 2007. Borgerrepræsentationen har d. 10. maj 2007 godkendt, at 30 mio. kr. finansieres ved ikke-forventede mindreudgifter i løbet af året. Hvert udvalg har fået en negativ tillægsbevilling på det beløb, som udvalget skal finde i ikke-forventede mindreudgifter. (BR 196/2007)
De resterende 59 mio. kr. skal finansieres ved konkrete mindreudgifter, udskydelser, besparelser mv. Økonomiudvalget sendte d. 27. marts 2007 indstilling med forslag til finansiering af de 59 mio. kr. i høring i fagudvalgene (ØU 103/2007).
Økonomiudvalget behandlede d. 22. maj statusrapporten pr. april for den økonomiske genopretning af Børne- og Ungdomsforvaltningen (ØU 174/2007). Her godkendte Økonomiudvalget, at Børne- og Ungdomsforvaltningen, som følge af mangel på medarbejdere i økonomifunktionen og stigende rapporteringskrav, tilføres yderligere 1,5 mio. kr. til Deloittes bistand til genopretning af økonomien. Økonomiudvalget godkendte desuden, at pengene skal finansieres på tværs af udvalgene efter en høring. Hermed er det samlede finansieringsbehov 60,5 mio. kr.
I mellemtiden har Børne- og Ungdomsforvaltningen orienteret Økonomiforvaltningen om, at det forventede merforbrug på 137 mio. kr. i 2007 er reduceret med 19 mio. kr. Baggrunden er, at decentral opsparing i skoler og institutioner er finansieret i udvalgets gældssanering (ØU 107/2007) og derfor ikke er en del af merforbruget i 2007. Der var afsat 39,5 mio. kr. hertil. Samtidig har Børne- og Ungdomsudvalgt dog øgede udgifter i 2007 for 20,5 mio. kr. Reelt er finansieringsbehovet dermed 19 mio. kr. mindre end forudsat, svarende til i alt 41,5 mio. kr.
Tabel 1. Oversigt over finansieringsbehovet i BUU i 2007 (mio. kr.)
Forventet merforbrug BUF 2007 |
-137 |
Besparelser godkendt i BUU |
48 |
Tværgående finansiering ved mindreudgifter mv. |
30 |
Rest |
-59 |
Yderligere bistand til BUF ved Deloitte |
-1,5 |
Finansieringsbehov samlet |
-60,5 |
Reduktion af forventet merforbrug |
19 |
Resterende finansieringsbehov |
-41,5 |
I denne indstilling beskriver Økonomiforvaltningen resultatet af høringen og foreslår en endelig finansiering af de 41,5 mio. kr.
Løsning
Alle fagudvalg har drøftet indstillingen fra Økonomiudvalget af 27. marts og de konkrete finansieringsforslag på udvalgenes områder. Overordnet er der opbakning til at løse problemet ved konkrete besparelser på tværs af udvalgene. Udvalgene har dog bemærkninger til en række af Økonomiforvaltningens forslag i den første indstilling.
Udvalgene blev også bedt om at give yderligere finansieringsforslag, f.eks. ved puljemidler, idet Økonomiforvaltningen ikke havde fundet forslag til at dække alle 59 mio. kr.
Samlet har udvalgene godkendt finansiering for 22,2 mio. kr., jf. tabel 2.
Tabel 2. Godkendt finansiering efter høring (forslagene er beskrevet i bilag 1)
Udvalg |
Forslag |
Beløb |
Bevilling/Funktion |
Økonomiudvalget |
Tjenestemandspensioner |
12,0 |
Tjenestemandspensioner 6.52.72.11 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
Udskydelse af ledelsesinformationsprojekt |
1,0 |
Kultur og Fritid 6.45.51.1 |
Sparet lønsum ved vakante stillinger |
0,4 |
Kultur og Fritid 6.45.51.1 |
|
Mindre udgifter til partistøtte |
0,8 |
Kultur og Fritid 6.42.40.1 |
|
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget |
Mindreudgift på fkt. 5.95 jobtræningsordninger |
5,0 |
Løntilskud til ledige 5.68.95 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
Forebyggelsespuljen |
0,6 |
Sundhed 4.62.88.1 |
Teknik- og Miljøudvalget |
Mindreforbrug til ydelses-støtte i byfornyelse |
2,4 |
Plan & Arkitektur 0.25.15.1 |
I alt |
22,2 |
|
Økonomiforvaltningen foreslår
derfor, at Økonomiudvalget godkender disse forslag. Dette indebærer, at indstilling
fra Teknik- og Miljøudvalget (TMU 309/2007, se bilag
Hermed resterer så et finansieringsbehov på 19,3 mio. kr.
Såfremt Økonomiudvalget godkender "Indstilling om aktivitetstilpasning af budget 2007…", som også behandles på Økonomiudvalgets møde d. 12. juni, frigøres der her midler til at dække de 19,3 mio. kr. Økonomiforvaltningen foreslår, at disse midler fra aktivitetstilpasningen i 2007 finansierer de resterende 19,3 mio. kr. I 2006 blev alle midler fra aktivitetstilpasningen ført i kassen.
Dermed skal udvalgene ikke bidrage yderligere til Børne- og Ungdomsudvalgets underskud i 2007. Således er også de 1,5 mio. kr. til Deloittes bistand finansieret uden nye bidrag fra udvalgene. Dette indebærer, at høringen af fagudvalgene om den tværgående finansiering af de 1,5 mio. kr. (ØU 174/2007) ikke behøver gennemføres.
Økonomi
Forslagene i tabel 2 gennemføres ved negative tillægsbevillinger på de nævnte konti, i alt 22,2 mio. kr. De resterende 19,3 mio. kr. finansieres over kassen, bevillingen Økonomiudvalgets finansposter, konto 8.22.05.5.
Børne- og Ungdomsudvalget gives i alt en positiv tillægsbevilling på i alt 41,5 mio. kr. på bevillingen Administration, kontoen til Sekretariat & forvaltninger 6.45.51.1.
Videre proces
Sagen skal behandles i Borgerrepræsentationen.
Bilag
1. Uddybning af forslagene i tabel 2
2. Økonomiudvalgets beslutningsprotokol fra første behandling af sagen d. 27. marts 2007
3. Høringssvar (beslutningsprotokoller inkl. evt. bilag)
a. Børne- og Ungdomsudvalget
b. Socialudvalget
c. Teknik- og Miljøudvalget
d. Sundheds- og Omsorgsudvalget
e. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
f. Kultur- og Fritidsudvalget
4. Notat
fra
Claus Juhl
/Bjarne Winge