Redegørelse om Københavns Kommunes gæld og likviditet

Tabel 3 viser udviklingen i den langfristede gæld i perioden 1990-2000, hvor gælden ultimo 2000 andrager 11.707 mio. kr.

Udviklingen i den langfristede gæld kan også anskues i forhold til kommunens økonomiske formåen, hvilket udtrykkes ved det skattemæssige udskrivningsgrundlag.

I figur 1 vises udviklingen i den langfristede gæld i forhold til kommunens udskrivningsgrundlag. Den langfristede gæld i procent af udskrivningsgrundlaget er i løbet af de sidste 7 år faldet fra ca. 40% til ca. 22% i 2000.

Figur 2 viser udviklingen i renter af den langfristet gæld i perioden 1995-2000. Renteudgiften er i løbet af de sidste 6 år faldet med 303 mio. kr.

Københavns Kommune har forsat behov for at nedbringe rentebyrden yderligere. Således har Borgerrepræsentationen for budgetårene frem til 2005 besluttet en gældsmålsætning om årlig gældsnedbringelse med minimum 200 mio. kr.

I tabel 4 ses Københavns Kommunes langfristede gæld i forhold til andre kommuner. Af tabellen fremgår, at kommunens langfristede gæld er markant større end i andre kommuner. Omregnes den langfristede gæld pr. indbygger, er Københavns Kommunes gæld ca. 46% større end Frederiksberg Kommune, mens den langfristede gæld som procent af udskrivningsgrundlaget er 1,9 gange så høj.

Kommunens store langfristede gæld begrænser det økonomiske råderum. Således udgjorde renter af langfristet gæld for 2000 ca. 546 mio. kr., hvortil kommer samlede afdrag på 310 mio. kr. før kursregulering. Den samlede udgift til renter og afdrag på den langfristede gæld beløb sig således til ca. 856 mio. kr., svarende til 1,6 skattepoint i forhold til udskrivningsgrundlaget, og ca. 4,7 % i forhold til de samlede drifts- og anlægsudgifter.

I tabel 5 ses, at Københavns Kommunes langfristede gæld er fordelt på forskellige lånetyper, hvor de væsentligste er udlandslån, lån i euro-kroner og kommunekreditlån. Årsagen til at størstedelen af kommunens gæld netop optages i de tre lånetyper er, at kommunen sædvanligvis opnår de bedste rentevilkår her.

Som det fremgår af figur 3, er den langfristede gæld sammensat af i alt 3 valutaer, hvoraf den største andel er DKK med 51%. Herudover indgår EUR med 26% og CHF med 23%.

I figur 4 fremgår fordelingen mellem rentetyper. Den langfristede gæld er primært i fast rente.

Lån med betaling i variabel rente er udelukkende optaget i EUR og DKK.

Eventuelle justeringer med hensyn til valuta og renteform, afhænger af forskellen mellem den danske- og den udenlandske rente, valutakurserne samt forventningerne til disse. Justeringer af gældsporteføljen sker primært i forbindelse med optagelse af nye lån, men også ved omlægning af eksisterende lån. Ultimo 2000 var der omlagt 7 lån til en samlet værdi på ca. 4,9 mia. kr.

I den økonomiske aftale mellem staten og kommunen for 2001 er gælden forudsat nedbragt med minimum 200 mio. kr. Herudover er der i forbindelse med engangsindtægter fra frikøbsaftalen med den almene boligsektor forudsat gældsnedbringelse med 1,4 mia. kr. fordelt med 400 mio. kr. i 2001 og 1 mia. kr. i 2002.

I forbindelse med udskillelsen af Københavns Energi er der i 2000 foretaget opgørelse af tjenestemands pensionsforpligtelser i E2 til Københavns Kommune mod afregning af et engangsvederlag ultimo 2000 på 604 mio. kr. Samtidig er der aftalt årlige betalinger på 120 mio. kr. over en 7-9 års periode første gang i 2001.

I Københavns Energi's budget for 2001 har BR tiltrådt en tillægsbevilling på 56,6 mio. kr. i form af mindreforbrug, hvoraf 24,6 mio. kr. anvendes til gældsnedbringelse.

Miljø- og Forsyningsudvalget har i den seneste regnskabsprognose for 2001 indberettet en ekstraordinær indfrielse fra aktieselskabet KE Vognmagergades gæld til kommunen. Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med udskillelsen af Københavns Energi (BR 218/2000), at større engangsbetalinger til indfrielse af selskabernes gæld til kommunen skal anvendes til gældsnedbringelse. Den ekstraordinære indtægt på 150 mill. kr. fra KE Vognmagergade i 2001 forudsættes dermed anvendt til gældsnedbringelse i 2001.

Der fremkommer således et samlet beløb på ca. 1,5 mia. kr. til afdrag på gælden, jf. tabel 6.

I 2001 forfalder ca. 2,1 mia. kr. af kommunens langfristede gæld i DKK til fast rente. Korrigeres den forfaldne gæld med det samlede afdrag, efterlader det et refinansieringsbehov på 651 mio. kr. Herudover skal tillægges 245,7 mio. kr., der grundet lovændringer af finansieringsreglerne angående byfornyelse, har betydet kommunal overtagelse af den formelle låneforpligtelse⁵.

Behovet for låneoptagelse i 2001 kan herefter opgøres til ca. 900 mio. kr.

Med den nuværende sammensætning af gældsporteføljen samt de markedsmæssige renteforskelle, foreslår Økonomiforvaltningen den valutariske fordeling fastholdt, hvilket i 2001 medfører låneoptagelse i DKK.

Valg af løbetider i forbindelse med refinansieringerne sker ud fra overvejelser om senere refinansieringsmuligheder og investorers løbetidsmæssige interesser.

En kommunes likviditet/kassebeholdning består af kontantbeholdninger, indskud i pengeinstitutter, samt beholdningen af realkredit-, kommunekredit- og statsobligationer.

I kommunens budget og regnskab opgøres likviditeten ultimo året som kassebeholdningen den 31. december. Som alternativ til ultimo beholdningen kan man betragte den gennemsnitlige likviditet, der er et gennemsnit af kassebeholdning over de seneste 365 dage.

Kommunens daglige kassebeholdning varierede i 2000 mellem -6 og 3.202 mio. kr. Udsvingene skyldes tidsmæssige forskydninger mellem de løbende ind- og udbetalinger, eksempelvis en forskel i tidspunktet for udbetaling af sociale ydelser (kontanthjælp, førtidspension m.v.) og indbetaling af refusion fra staten vedrørende disse ydelser.

I henhold til Indenrigsministeriets regler skal kommunens gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 dage være positiv.

Kommunens gennemsnitlige daglige kassebeholdning varierede i 2000 mellem 1.992 mio. kr. og 2.177 mio. kr. Indtil 27. maj 2001 varierede den gennemsnitlige kassebeholdning mellem 1.922 og 2.011 mio. kr. og forventes at ligge på samme niveau resten af 2001. Københavns Kommune opfylder således Indenrigsministeriets regler.

Økonomiforvaltningen vurderer, at kommunens kassebeholdning har en størrelse der er tilstrækkelig til at sikre modstandsdygtighed overfor eventuelt udefra kommende ændringer og påvirkninger, betalingsforskydning og ligende. Der er derfor ikke aktuelt behov for at iværksætte tiltag for at opbygge kassebeholdningen.

Eksempelvis skal det kunne absorberes at Miljø- og Forsyningsudvalget forventer en merudgift på 66 mio. kr. for kommunen i 2001, som følge af en ændring af momsloven, der afkorter kredittiden med 15 dage, hvilket medfører at der i 2001 skal afregnes moms med staten 13 gange mod normalt 12 gange årligt.

Alternativt kan likviditeten opgøres i procent af brutto drifts- og anlægsbudgettet, idet de løbende betalinger i forbindelse med kommunens drifts- og anlægsvirksomhedvirksomhed sker over kassen

Finansministeriet angiver i "Budgetoversigt, maj 1996", at det "normale" niveau for likviditeten i en kommune bør udgøre 5,75 pct. af bruttodrifts- og anlægsudgifterne. Det svarer som tommelfingerregel til en likviditet, der dækker 3 ugers løbende drifts- og anlægsudgifter.

Kommunes likviditet primo 2001 udgjorde 3,5 pct. af bruttodrifts- og anlægsudgifterne i budget 2001.

Som tidligere nævnt har Borgerrepræsentationen truffet beslutning om anvendelse af 909 mio. kr. i budgetoverslagsperioden. Korrigeres likviditeten for dette beløb, forventes kommunens reelle kassebeholdning at være på 616 mio. kr. Kassebeholdningen svarer til 1,7% af brutto drifts- og anlægsbudgettet.

I forbindelse med det flerårige budget for 2000-2003, afgav Borgerrepræsentationen følgende hensigtserklæring;

"såfremt indtægterne fra ejendomssalg og indtægter fra tilbagekøbsrettigheder m.v. i de respektive år overstiger 125 mio. kr., skal ekstraprovenuet i lyset af kommunens samlede økonomi herunder likviditeten anvendes til yderligere gældsnedbringelse".

I 2000 har salg af ejendomme og tilbagekøbsrettigheder m.v. indbragt kommunen 266,6 mio. kr. netto. Indtægterne er fordelt på salg af ejendomme med 67,2 mio. kr. og på tilbagekøbsrettigheder med 201,6 mio. kr. Udgifter i forbindelse ejendomshandler er på 2,3 mio. kr., jf. tabel 8.

Nettoindtægterne på salg af ejendomme og tilbagekøbsrettigheder m.v., indbragte 145,6 mio. kr. mere, i forhold til hensigtserklæringen.

Af dette beløb afsættes 30,25 mio. kr. til etableringen af Udviklingsselskabet Prøvestenen P/S. Samtidig foreslås 20 mio. kr. hensat til kasseopbygning indtil 2002, hvor beløbet indgår som kommunens andel.

Korrigeres nettoindtægterne fra salg af ejendomme m.v. med 50,25 mio. kr. samt udgifter til oprensning af Øster Gasværksgrunden restere 92,8 mio. kr. til yderligere gældsnedbringelse i henhold til hensigtserklæringen.

Af hensyn til kommunens likviditet, foreslår Økonomiforvaltningen, at den udisponerede mérindtægt på 92,8 mio. kr. fra salg af ejendomme m.v. forbliver i kommunens kasse.

Erik Jacobsen

/ Paul Sax Møller