Mødedato: 12.04.2016, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Anlægsregnskaber fra Byggeri København - april 2016

Se alle bilag
Anlægsregnskaber fra Byggeri København forelægges Økonomiudvalget til efterretning.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, 

  1. at aflæggelsen af otte anlægsregnskaber tages til efterretning.
 

Problemstilling

I denne indstilling fremlægges otte anlægsregnskaber med en samlet bevilling i Byggeri København (ByK) på 254 mio. kr. (2016 P/L). Anlægsregnskaber for ByKs projekter aflægges i det år, hvor projektet afsluttes. Der kan ske afvigelser fra denne regel, såfremt projektet afsluttes sidst på året, eller såfremt der udestår regninger til for eksempel afsluttende arbejder eller tvister. Projekter, som indgår i samme pulje, aflægges så vidt muligt samlet. Et anlægsarbejde defineres i ByK som afsluttet, når 1 års gennemgang har fundet sted.

Løsning

De omhandlende anlægsregnskaber, jf. bilag 1-8, er udarbejdet og fremgår af oversigt i bilag 9. Resultatet er i 2016-prisniveau.

Økonomi

Ifølge Københavns Kommunes kasse- og regnskabsregulativ skal anlægsregnskaber opgøres i prisniveauet for det år, hvor regnskabet aflægges. Løber et anlægsprojekt over flere år, vil der grundet prisfremskrivningen være en forskel mellem den reelle kassemæssige effekt af projektet og prisniveauet i afslutningsåret. 

I denne indstilling bærer ByK det økonomiske ansvar for samtlige otte regnskaber, der udviser et samlet mindreforbrug på 6,0 mio. kr. Den kassemæssige effekt for nærværende regnskaber udgør 5,0 mio. kr. og tilgår ByKs pulje til over-/underskud, jævnfør overskuds-/underskudsmodellen (OU-modellen).

Saldoen for OU-modellen, vil efter godkendelse af nærværende indstilling på Økonomiudvalget den 12. april 2016, udgøre 11,1 mio. kr. Saldoen bliver løbende korrigeret i takt med aflæggelsen af nye anlægsregnskaber samt øvrige bevillingsmæssige ændringer.

Resultatet af denne sag indarbejdes efterfølgende i sag om bevillingsmæssige ændringer.  

 

Videre proces

Regnskaberne fremsendes til Økonomiforvaltningen, de bestillende forvaltninger samt Intern Revision.  

Mikkel Hemmingsen                         /Søren Tegen Pedersen

 

 

Beslutning

Dagsordenspunkt 7: Anlægsregnskaber fra Byggeri København - april 2016 (2016-0035815)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. april 2016

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.
Til top