Planredegørelse for den kollektive trafik i København (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Planredegørelse for den kollektive trafik i København (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 12. april 2005
J.nr. ØU 143/2005
9. Planredegørelse for den kollektive trafik i København (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen
og Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget,
at det indstilles til Borgerrepræsentationen
at den vedlagte "Planredegørelse for den kollektive trafik i København"
tages til efterretning
Bygge- og Teknikudvalgets
beslutning i mødet den 20. april 2005
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. april 2005
Økonomiudvalget anbefalede - med forbehold for Bygge- og Teknikudvalgets beslutning - overfor Borgerrepræsentationen, at "Planredegørelsen for den kollektive trafik i København " tages til efterretning. F undlod dog at anbefale indstillingen.
Ø tog forbehold.
V ønskede det tilført protokollen, "at V afventer sagens behandling i Bygge- og Teknikudvalget."
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning (BR 493/04) om at der skal udarbejdes en helhedsplan for den kollektive trafik i København, før der træffes endelig beslutning om Metro 4, fremlægges hermed "Planredegørelse for den kollektive trafik i København". Opgaven blev af Borgerrepræsentationen henvist til Økonomiudvalget med høring af Bygge- og Teknikudvalget.
En plan for udarbejdelse af en planredegørelse for den kollektive trafik i København blev tiltrådt af Bygge- og Teknikudvalget den 8. december og af Økonomiudvalget den 14. december 2004. En midtvejsstatus for arbejdet blev forelagt Økonomiudvalget i mødet den 1. februar 2005 og Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 2. februar 2005.
Økonomiforvaltningen
og Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller på baggrund af nedenstående
sagsbeskrivelse til Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget, at udvalgene
indstiller til Borgerrepræsentationen, at den vedlagte "Planredegørelse for den
kollektive trafik i København" tages til efterretning.