Konvertering af Energipuljen til miljø- og energiledelse samt administration af de afsatte midler (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Konvertering af Energipuljen til miljø- og energiledelse samt administration af de afsatte midler (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 12. april 2005
J.nr. ØU 138/2005
16. Konvertering af Energipuljen til miljø- og energiledelse samt administration af de afsatte midler (Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og
Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,
at Økonomiudvalget anmoder de stående udvalg, dog undtaget Miljø- og Forsyningsudvalget, om senest i juni 2005 at indgive et ændringsforslag til det pågældende udvalgs budgetbidrag for 2006, der indeholder en revision af udvalgets grønne budgetmål på baggrund af forslaget om konverteringen af Energipuljen til indførelse af miljø- og energiledelse som anført i økonomiafsnittet.
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at konvertere Energipuljen fra 1. januar 2005 således, at midlerne anvendes til at indføre og drive miljø- og energiledelse i forvaltningerne,
at der i budget 2005 omplaceres i alt 3,0 mio. kr. fra konto
6.51 Energipulje under Miljø- og Fors
yningsudvalget til Miljøkontrollen og de
seks øvrige forvaltninger, som anført i økonomiafsnittet, og
at forslaget til administration af midlerne til indførelse og drift af miljø- og energiledelse følges.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 28. februar 2005
Tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget kan
tiltræde konverteringen af energipulje. Økonomiudvalget forudsætter dog at
udgifterne til miljøcertificering af kommunens forvaltninger kan dækkes at de
omprioriterede midler fra energipuljen.
Eventuelle udgifter
i forbindelse med miljøcertificering, der ikke dækkes af midlerne for
energipuljen, skal holdes indenfor de økonomiske rammer Borgerrepræsentationen
har fastsat for forvaltningerne."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. april 2005
Anbefalet.
B tog forbehold.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Miljø- og Forsyningsudvalget besluttede på sit møde den 22.
november 2004 at sende et forslag om konvertering af Energipuljen til en pulje
til at indføre og drive miljø- og energiledelse i høring hos Økonomiudvalget og
de stående udvalg. Energipuljen blev første gang indarbejdet i budget 2000 og
placeret under Miljø- og Forsyningsudvalgets område. Anvendelsen af midlerne i
puljen foreslås ændret fra energibesparende foranstaltninger til indførelse af
miljø- og energiledelse ved at overføre en del af puljens midler til de øvrige
udvalgs områder.
Puljen skal finansiere en ankerperson i hver forvaltning til at indføre og drive et miljø- og energiledelsessystem, ansættelse af en ressourceperson i Miljøkontrollen, afholdes af centrale undervisningsaktiviteter samt dækning af omkostningerne til at opretholde et miljøledelsescertifikat i hver af de 7 forvaltninger.
Udvalgene har svaret positivt på ønsket om at konvertere Energipuljen men har også en række konkrete kommentarer hertil samt til forslaget om fordeling og administration af midlerne.
Ifølge Agenda 21 planen skal alle forvaltninger og institutioner under Københavns Kommune været miljøcertificeret inden udgangen af 2008, og konverteringen af Energipuljen skal medvirke til finansiering af dette.