Mødedato: 12.04.2005, kl. 15:00

Tillægsbevilling i 2005 på integrationsområdet som følge af fejlkorrektion (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Tillægsbevilling i 2005 på integrationsområdet som følge af fejlkorrektion (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 12. april 2005

 

 


J.nr. ØU 136/2005

 

14. Tillægsbevilling i 2005 på integrationsområdet som følge af fejlkorrektion (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at der overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen fremsættes tillægsbevilling på 16,3 mill. kr. i 2005 på bevillingsområdet Voksne med behov for serviceydelser på funktion 5.60.1 med henblik på teknisk korrektion for den manglende ramme i 2005.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 16. marts 2005

Udvalget tiltrådte indstillingen med den præcisering, at midlerne finansieres over "Puljen til uforudsete udgifter", der ligger under Økonomiudvalget.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling"

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. april 2005

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 9. februar 2005 blev 2. "at" i "Regnskabsprognose 2005 pr. januar" udsat. Denne indstilling erstatter dette "at"

 

I forbindelse med budgetaftalen 2004 blev det vedtaget, at ikke-disponerede integrationsmidler på 16,3 mill. kr. skulle indgå i kommunens råderum som en ét-årig finansiering i 2004. Midlerne er ved en fejl også blevet fratrukket Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ramme for budget 2005 og fejlen ønskes hermed rettet ved en tillægsbevilling.


 

Til top