Mødedato: 12.04.2005, kl. 15:00

Høring vedr. forslag til Kommuneplan 2005

Høring vedr. forslag til Kommuneplan 2005

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 12. april 2005

 

 


J.nr. ØU 147/2005

 

1. Høring vedr. forslag til Kommuneplan 2005

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget tiltræder bilag F og G og de deraf følgende forslag til rettelser i bilag A-E markeret med gult, som danner baggrund for det samtidigt forelagte forslag til Kommuneplan 2005

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. april 2005

Sagen blev drøftet og udsat til næste uges møde.

 

 

Behandling: Økonomiudvalgets møde den 19. april 2005.

 

 

RESUME

Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 18. januar 2005 at fremsende forslaget til Kommuneplan 2005 til behandling i de stående udvalg, samt Integrationsudvalget.

Der er fremkommet bemærkninger fra alle de hørte parter, som er samlet i bilag F sammen med forvaltningens bemærkninger og forslag til justeringer af kommuneplanforslagets indhold.

 

Økonomiforvaltningen har sideløbende haft tekniske drøftelser med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen, som har resulteret i en række ændringer og suppleringer af teksten, som delvis falder i f orlængelse af udvalgenes høringssvar. Dertil kommer en række forslag fra Økonomiforvaltningen om bl.a. præciseringer og suppleringer af mål og retningslinjer. Forslagene fra forvaltningen fremgår af bilag 2.

 

Hovedparten af høringssvarene tager kommuneplanforslaget til efterretning med enkelte forslag til justeringer. Bygge- og Teknikudvalget foreslår en række suppleringer af indholdet ud over de emner, der allerede indgår i forslaget, som f.eks. retningslinjer for den overordnede erhvervsstruktur, voksne og ældre og København som turist-, event - og fritidsby. Udvalget fremfører ønsker til den videre planlægning. Det gælder f.eks. en konkret udmøntning af stationsnærhedsprincippet i Rammerne for lokalplanlægning. Retningslinjer for lokalisering af master mv. Udvalget kommenterer behovet for en mellemliggende bydels- og kvarterplanlægning i Københavns Kommune.

 

Miljø- og Forsyningsudvalget fokuserer bl.a. på forudsætningerne for byens vækst – herunder tæthed og bolig-arbejdsstedsbalance, stationsnærhedsprincippet og koblingen mellem byudvikling og kollektiv trafikforsyning. Udvalget påpeger behovet for retningslinjer for miljørigtigt byggeri og arkitektur, lokaliseringsmuligheder for genbrugsstationer og behovet for at revidere parkeringsnormer ved nybyggeri.

 

Det er Økonomiforvaltningens opfattelse, at miljø og sundhed er en integreret del af den kommende byudvikling, hvilket kommuneplanforslaget også afspejler. Der er lovgivningsmæssige barrierer for, hvilke miljømæssige betingelser, der kan indarbejdes i planlægningen. Kommuneplanforslagets brede bæredygtighedsbetragtning som det overordnede mål og Hovedstrukturens retningslinjer vil give den nødvendige fleksibilitet og råderum for at udvikle denne del af den samlede indsats for at udvikle København som en by med livskvalitet og et sundt bymiljø. Økonomiforvaltningen anbefaler på det foreliggende grundlag, at forslaget til Hvidbog med bemærkninger, samt de foreslåede ændringer og præciseringer i kommuneplanforslaget tiltrædes offentligt debat.


 

Til top