Redegørelse om udarbejdelse af forslag til lokalplan "Ørestad Syd" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 12. april 2005

J.nr. ØU 144/2005

7. Redegørelse om udarbejdelse af forslag til lokalplan "Ørestad Syd" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen fremsender nærværende redegørelse vedrørende udvikling af området beliggende i den sydligste del af Ørestad til drøftelse i Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget med henblik på udarbejdelse af forslag til lokalplan "Ørestad Syd" (hidtil "Vestamager Bykvarter") med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001.

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. april 2005

Drøftedes.

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget drøftede på mødet den 21. april 2004 første redegørelse om forslag til overordnede rammer og planproces for udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2001 og lokalplan for "Vestamager Bykvarter" med udgangspunkt i en helhedsplan udarbejdet af Ørestadsselskabet. Udvalget afgav følgende bemærkning: "Drøftet, idet den beskrevne afprøvning af bykvarterets kvaliteter og identitet som boligområde gennem parallelopdrag forudsættes suppleret med en lignende vurdering omfattende dels en særlig belysning af de forskellige byrums karakter, kvaliteter og funktionalitet, dels en stillingtagen til i hvilket omfang og hvordan parkering samt offentlige servicefaciliteter indpasses i bygningsmassen, herunder ved udnyttelse af de nederste etager i boligbygninger". Økonomiudvalget tilsluttede sig denne bemærkning ved behandling af sagen på møde den 27. april 2004. Lokalplanens kaldenavn er ændret fra "Vestamager Bykvarter" til "Ørestad Syd", som følge af, at Ørestadsselskabet har ændret navnet i sit regi.

"Den beskrevne afprøvning" har omfattet parallelopdrag mv. gennemført af henholdsvis Ørestadsselskabet, Copenhagen X og den faste arbejdsgruppe om "Institutionsforsyning mm. i Ørestad". Resultatet af disse arbejder er løbende forelagt Bygge- og Teknikudvalget. Med hensyn til den af udvalgene ønskede "supplerende vurdering" har Jan Gehl fra Gehl Architects på Bygge- og Teknikudvalgets møder henholdsvis den 15. september 2004 og den 26. januar 2005 fremført sin vurdering af planen.

I det aktuelle forslag til helhedsplan er de fremkomne synspunkter søgt imødekommet ved ændret trafikstruktur, ved flytning af etageareal til nordsiden af byfælleden, ved etablering af 4 øst-vestgående forbindelser, deraf 2 til de bløde trafikanter, ved relativt præcist at fastlægge udformning og funktioner i de grønne byrum, ved at muliggøre tilbagerykninger, spalter og udsparinger i bygningsfacaderne, så der opstår nicher og andre typer beskyttede arealer, ved fastlæggelse af bebyggelsesprincipper, der sikrer variation i bebyggelserne, ved at friholde gårdrum og grønne bånd for kørsel samt ved fra start at etablere beplantningen i de tre grønne byrum og etablere en række midlertidige aktiviteter. Helhedsplanen ikke færdigbearbejdet, og der vil ske en fortsat detaljering og kvalificering heraf frem til lokalplanen.

Den overordnede trafikstruktur omfatter i den reviderede helhedsplan en fordelingsgade fra Øresundsforbindelsen via Center Boulevard, Hannemanns Allé, Ørestads Boulevard og Otto Baches Allé til Kongelundsvej, jf. den samtidige indstilling om tillæg til lokalplan og kommuneplan. Ørestads Boulevard er fortsat bydelsgade nord for Hannemanns Allé, den kollektive trafikbetjening højklasset med metrostationerne Vestamager og den forberedte Ørestad Syd. Den foreslåede nye vejstruktur samler lokal og gennemkørende trafik på én vejforbindelse, med betjening af området med to adgangsveje fra Ørestads Boulevard syd for byfælleden og på længere sigt en adgangsvej fra Hannemanns Allé til den vestligste parallelvej. Derved skabes en god balance mellem adgang fra Ørestad Syd til byfælleden og en fleksibel trafikbetjening af området.

Døgntrafikken på Otto Baches Allé forventes at blive på ca. 13.000 biler, hvoraf godt halvdelen er trafik til og fra motorvejen uden ærinde i Ørestad. Hannemanns Allé forudsættes anlagt med et 4-sporet profil, og Ørestads Boulevard fastlægges med et 2-sporet profil.

Forvaltningerne finder, at basisbetjeningen af området syd for byfælleden ved de to adgangsveje fra Ørestads Boulevard skal suppleres med en reservation til en vejforbindelse fra hjørnet af Center Boulevard og Hannemanns Allé til det vestligste nord-sydgående byrum (skovrummet) vest om byfælleden. Denne kan blive aktuel på længere sigt, idet det forventes, at der vil opstå kapacitetsproblemer på Ørestads Boulevard, når ca. 70 pct. af bykvarteret er udbygget. Samtidig anbefales det, at der sikres en arealmæssig mulighed for eventuelt i stedet at udbygge Ørestads Boulevard til fire spor på en strækning syd for Hannemanns Allé.

Bebyggelsesprocenten for det ca. 62 ha. store område syd for Hannemanns Allé under ét vil med en bebyg gelse på 1 mio. m² etageareal (inkl. parkeringshuse) blive godt 160.

Den gennemsnitlige minimumsstørrelse for boliger foreslås med udgangspunkt i forslag til Kommuneplan 2005 fastlagt til 95 m². Det samlede bruttoetageareal til butikker i et særligt udpeget centerområde omkring hovedstrøget fastlægges til 6.000 m². For at understøtte bylivet langs hovedstrøget fastlægges stueetagen foruden til butikker til andre udadvendte funktioner. I lokalplanområdet i øvrigt fastlægges der muligheder at etablere mindre butikker inden for en samlet ramme på 3.000 m².

Der sikres mulighed for at etablere en folkeskole, 6 – 8 daginstitutioner, ældreboliger og eventuelt en kirke. Daginstitutioner placeres tæt på boligerne og som et aktivt indslag i de grønne byrum.

Bebyggelse kan opføres i 4 – 12 etager med krav om variation i bygningshøjder såvel som arkitektonisk udtryk fra bygning til bygning. Udformning af bebyggelsen med "bløde kanter" i form af eksempelvis nicher ved tilbagerykninger af forskelligt omfang og indretning af private terrasser, der hver på deres måde giver mulighed for mere beskyttet udeophold, skal medvirke til, at uderummene befolkes. Ved at placere hovedparten af parkeringsdækningen i p-huse belaster parkeringen kun i begrænset omfang de ubebyggede arealer. Ved beslutning om at friholde gårdrummene mest muligt for kørsel frigøres der desuden areal, der kan indrettes til ophold.

Ørestadsselskabet har haft en foreløbig kontakt med det kriminalpræventive Råd, og der er udarbejdet foreløbige vindanalyser og soldiagrammer. Når bearbejdning af byrum, gårdrum og karreer er gennemført, er det hensigten at tage en ny, mere detaljeret drøftelse med Det Kriminalpræventive Råd samt at få udarbejdet yderligere analyser af vind- og solforhold på det nye grundlag.

Det er med forbehold for udvalgenes behandling sigtet, at forslag til fuldgyldig lokalplan for hele Ørestad Syd samt kommuneplantillæg kan forelægges Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget med henblik på vedtagelse i Borgerrepræsentationen inden sommerferien og offentlig høring i juli-september 2005.

Høring af kommunens forvaltninger og andre relevante myndigheder er af hensyn til den stramme tidsplan allerede igangsat.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Ørestad Syd er i kommuneplanstrategien udpeget som et nyt byudviklingsområde med en rummelighed på ca. 1 mio. m² etageareal, en unik beliggenhed ved det store fredede område på Vestamager, med nær tilknytning til City mv. via Metro og med direkte forbindelse til det internationale og regionale vej- og banenet. Bilag 1 er et luftfoto af området set fra sydvest.

Det kommende forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for Ørestad Syd skal muliggøre etablering af en moderne bydel med ligelig fordeling af boligarealer og andre byfunktioner, herunder arbejdspladser og servicetilbud. Samtidig sikres et fortsat boligudbud i Ørestad, hvilket er væsentligt på baggrund af begrænsede muligheder for yderligere boligbyggeri i den lokalplanlagte del af Ørestad.

Bygge- og Teknikudvalget drøftede på mødet den 21. april 2004 første redegørelse om forslag til overordnede rammer og planproces for udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2001 og lokalplan for "Vestamager Bykvarter" (BTU 203/2004) med følgende bemærkning: "Drøftet, idet den beskrevne afprøvning af bykvarterets kvaliteter og identitet som boligområde gennem parallelopdrag forudsættes suppleret med en lignende vurdering omfattende dels en særlig belysning af de forskellige byrums karakter, kvaliteter og funktionalitet, dels en stillingtagen til i hvilket omfang og hvordan parkering samt offentlige servicefaciliteter indpasses i bygningsmassen, herunder ved udnyttelse af de nederste etager i boligbygninger". Økonomiudvalget tilsluttede sig denne bemærkning ved behandling af sagen på møde den 27. april 2004 (ØU 120/2004). Lokalplanens kaldenavn er ændret fra "Vestamager Bykvarter" til "Ørestad Syd", som følge af, at Ørestadsselskabet har ændret navnet i sit regi.

"Den beskrevne afprøvning" har omfattet parallelopdrag mv. gennemført af henholdsvis Ørestadsselskabet, Copenhagen X og den faste arbejdsgruppe om "Institutionsforsyning mm. i Ørestad".

Ørestadsselskabet har med de 4 arkitektfirmaer Vandkunsten, Lundgaard & Tranberg, Domus og Arkitema gennemført en analyse af de bebyggelses- og bymæssige kvaliteter bl.a. for at kvalificere de arkitektoniske retningslinier for bebyggelsens udformning. Resultatet heraf blev forelagt Bygge- og Teknikudvalget som et tema på mødet den 26. januar 2005.

Copenhagen X har i forbindelse med temaet for 2004, "Storbyboliger", gennemført et parallelopdrag med deltagelse af 4 tværfaglige teams om detaljering af bebyggelse og byrum med henblik på at aflæse og afprøve områdets kvaliteter og identitet som boligområde. Resultatet heraf blev forelagt Bygge- og Teknikudvalget på mødet den 24. november 2004 som et tema.

Den faste arbejdsgruppe om "Institutionsforsyning mm. i Ørestad" har gennemført et udredningsarbejde om samarbejde og fælles faciliteter, optimale placeringsmuligheder og etapemæssig udbygning af offentlige servicefunktioner i Ørestad Syd. Resultatet heraf blev forelagt Bygge- og Teknikudvalget på ovennævnte møde den 26. januar 2005.

Ørestadsselskabet har desuden gennemført en arkitektkonkurrence om udformning af parkeringshuse i Ørestad City, som resulterede i udpegning af to vinderforslag baseret på vidt forskellige principper, et traditionelt og et pladsoptimeret automatisk parkeringsanlæg. De to vinderforslag og tilsvarende eksisterende parkeringsanlæg undersøges og sammenlignes nu med hensyn til anlægs- og driftsudgifter, volumenforbrug samt indpasning i Ørestads bygnings- og trafikstruktur, inden en løsning endeligt vælges.

Resultatet af undersøgelserne vil indgå i overvejelserne om udformning og placering af parkeringshuse i Ørestad Syd, hvor parkering helt overveje nde skal foregå i parkeringshuse, der principielt udnyttes af kvarterets erhvervsvirksomheder i arbejdstiden og af boligerne derudover. Det forudsættes, at man maksimalt skal gå cirka 200 meter til eller fra et parkeringshus.

Med hensyn til den af udvalgene ønskede "supplerende vurdering" er Gehl Architects inddraget. Jan Gehl fremførte på Bygge- og Teknikudvalgsmødet den 15. september 2004 i en temadrøftelse sine synspunkter vedrørende karakter, kvaliteter og funktionalitet i byrummene i det forslag til helhedsplan for Vestamager Bykvarter, som blev forelagt Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget i april 2004.

Bygge- og Teknikforvaltningen har på baggrund heraf anbefalet en bedre sammenhæng mellem bykvarteret og omgivelserne – ikke mindst Ørestad City, flere øst-vestgående forbindelser internt i kvarteret, styrkelse af hovedstrøget, indpasning af pladskrævende aktiviteter på friarealerne, større forskellighed i de 3 overordnede byrum, sikring af private uderum, "blødere" kanter mellem byrum og bebyggelse, sikring af optimale vind- og solforhold i byrummene samt plads for det komplekse, det midlertidige og det identitetsdannende.

Ørestadsselskabet og dets rådgivere - ARKKI og Rambøll - har sideløbende med og på baggrund af resultaterne af ovennævnte undersøgelser og udredninger revideret, detaljeret og kvalificeret forslaget til helhedsplan. Et foreløbigt resultat heraf blev af Ørestadsselskabet forelagt Bygge- og Teknikudvalget på mødet den 26. januar 2005, hvor Jan Gehl kommenterede udviklingen af planen. Af Jan Gehls synspunkter og udvalgets drøftelser har forvaltningen især hæftet sig ved pointering af byliv, klimaforhold og tryghed.

Ørestadsselskabet fremlagde ved samme lejlighed forslag til ændring af den gennemgående vejforbindelse i Otto Baches Allé, Ørestads Boulevard og Center Boulevards forlængelse. Ved at føre hele eller dele af trafikken ad Hannemanns Allé frem for ad en forlængelse af Center Boulevard syd om byfælleden forbedres forbindelsen mellem bykvarteret og byfælleden og de dér planlagte større boldbaner mv.

Med nærværende redegørelse fremlægges forslag til revideret overordnet struktur for Ørestad Syd samt de første skitser til retningslinier for udformning og indretning af byrum og bebyggelse samt deres indbyrdes sammenhæng. På dette niveau er helhedsplanen ikke færdigbearbejdet, og der vil på baggrund af de gennemførte afprøvninger ske en fortsat detaljering og kvalificering heraf frem til lokalplanen.

Revideret forslag til helhedsplan

På baggrund af analyser og vurderinger vedrørende trafik, økonomi og bybygningsmæssige kvaliteter har Ørestadsselskabet – sammen med forvaltningerne – vurderet, at en struktur, der tager udgangspunkt i, at Ørestad Syd betjenes fra Ørestads Boulevard i to opkoblinger er at foretrække.

Forvaltningerne finder, at basisbetjeningen via de to tilslutninger til Ørestads Boulevard skal suppleres med en reservation til en vejforbindelse mellem Center Boulevard og det vestligste af de nord-sydgående byrum (skovrummet) for på sigt at sikre en hensigtsmæssig trafikbetjening af bykvarteret. Samtidig anbefales det, at der sikres en arealmæssige mulighed for udvidelse af Ørestads Boulevard til 4 spor på en strækning syd for Hannemanns Allé.

I kombination med den ændrede vejstruktur foreslås det at flytte en del af det forudsatte etageareal til nordsiden af byfælleden med trafikbetjening direkte fra Hannemanns Allé.

Med ovenstående opnås, at bykvarterets mest attraktive områder i den vestlige del belastes mindst muligt af trafik, og at der skabes direkte kontakt mellem bykvarter, byfælled og Kalvebod Fælled. By- og landskab mødes præcist, og omfanget af bebyggelse, der står direkte ned i landskabet og tegner byen, øges væsentligt. En større del af bykvarteret bliver velegnet til boliger, og flere boliger får dermed udsigt og adgang til fælledarealerne uden at skulle krydse befærdede veje, jf. i øvrigt afsnittet "Trafikforhold".

Internt i bykvarteret er der indført et tydeligere hierarki af byrum. De øst-vestgående forbindelser er blevet klarere, der er indført et antal pladser af forskellig størrelse og indhold, og de nord-sydgående grønne byrum er blevet detaljeret med hensyn til sammenhæng mellem bebyggelse og byrum og med hensyn til selvstændige funktioner i byrummene.

De enkelte elementer i den reviderede plan gennemgås i afsnittet "Forslag til lokalplan" og kommenteres efterfølgende i forhold til anbefalingerne om at tilgodese hensynet til byliv og tryghed samt behovet for at udnytte fordele og begrænse gener ved klimaet.

På byrums- og bebyggelsesniveau bearbejdes helhedsplanen som nævnt fortsat med henblik på at gøre lokalplanen så operativ som muligt og at sikre de ønskede kvaliteter i bykvarteret.

Region- og kommuneplanlægning

I Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen er det bl.a. fastlagt, at byudviklingen i Ørestad Syd først kan igangsættes i anden halvdel af planperioden - efter 2007.

Forslag til Regionplan 2005, der er udsendt i offentlig høring frem til den 27. april 2005, åbner mulighed for at fremrykke byudviklingen, da den sydlige del af Ørestad er udpeget som et af flere fokusområder i regionen, hvor byudviklingen ønskes fremmet.

Hovedstadens Udviklingsråd vedtog den 1. oktober 2004 et regionplantillæg med VVM-redegørelse for "Ny vejforbindelse mellem Kongelundsvej og Øresundsmotorvejen - Otto Baches Allé". Vejforbindelsen kan imidlertid først etableres, når der er tilvejebragt et tillæg til Kommuneplan 2001 og et tillæg til lokalplan nr. 278 "Baner i Ørestad", som tillader den nødvendige ændring af den hidtidigt forudsatte overordnede vejstruktur i Ørestad Syd.

Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget drøftede på møder henholdsvis den 9. og 29. april 2003 en fælles indstilling vedrørende planforudsætninger for anlæg af Otto Baches Allé mellem Kongelundsvej og Ørestads Boulevard (BTU 180/2003 og ØU 116/2003). I indstillingen blev det foreslået, at udvalgene tager stilling til etablering af Otto Baches Allé i sammenhæng med stillingtagen til den detaljerede planlægning af Ørestad Syd.

Bygge- og Teknikudvalget har efterfølgende udtrykt ønske om udarbejdelsen af det nødvendige plangrundlag for, at vejforbindelsen fremmes. Planarbejdet har afventet trafikovervejelserne omkring helhedsplanen. Forslag til tillæg til lokalplan nr. 278 og til Kommuneplan 2001, der muliggør etablering af vejforbindelsen, er indstillet samtidig med nærværende redegørelse.

I Kommuneplan 2001 er der i rammerne for lokalplanlægningen fastlagt en "Blå og Grøn struktur" i Ørestad med kanaler, grønne områder, stier og cykelruter. Det maksimale etageareal i Ørestad syd for Vejlands Allé må - i overensstemmelse med lov om Ørestad - ikke overstige 2,3 mio. etagemeter.

Byområderne syd for Hannemanns Allé er opdelt i:

· et ca. 24 ha. stort C2-område ved den forberedte metrostation Ørestad Syd

· et ca. 25 ha. stort C1-område ved metrostation Vestamager

· et ca. 10 ha. stort B3-område ved kommunegrænsen til Tårnby.

Disse byområder - med mulighed for bebyggelse i 4 – 8 etager og en samlet byggerummelighed på ca. 750.000 m² etageareal - er i rækkefølgeplanen for Ørestad forudsat igangsat i 2. etape efter Ørestad City Nord og Ørestad City Center.

I C-områderne må der højst etableres 1 parkeringsplads pr. 200 m² etageareal og i B3-området højst 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal.

I tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2001 om detailhandel er der åbnet mulighed for at etablere et lokalcenter omkring det kommende hovedstrøg ved Metrostation Vestamager med 6.000 m² butiksareal, og med en maksimal butiksstørrelse for dagligvare- og udvalgsvarebutikker på henholdsvis 3.000 m² og 1.000 m².

Herudover er der i de øvrige byområder mulighed for at etablere mindre butikker - som betjener et nærområde - med en maksimal butiksstørrelse for dagligvare- og udvalgsvarebutikker på henholdsvis 500 m² og 200 m².

Forslag til kommuneplantillæg

Hovedstrukturændringer

På baggrund af det reviderede forslag til helhedsplan for Ørestad Syd foreslås der fastlagt en overordnet trafikstruktur, som omfatter:

· en fordelingsgade fra Øresundsforbindelsen via Center Boulevard, Hannemanns Allé, Ørestads Boulevard og Otto Baches Allé til Kongelundsvej.

· Ørestads Boulevard som bydelsgade nord for Hannemanns Allé

· Metroen med Vestamager station og den forberedte station Ørestad Syd.

På bilag 2 er vist den forventede trafikbelastning på gaderne i og omkring bykvarteret, når det er fuldt udbygget. Døgntrafikken på Otto Baches Allé forventes at blive på ca. 13.000 biler, hvoraf godt halvdelen er trafik til og fra motorvejen uden ærinde i Ørestad. Hannemanns Allé forudsættes anlagt med et 4-sporet profil, og Ørestads Boulevard fastlægges med 2-sporet profil.

Biltrafikken på den nye fordelingsgade forudsættes pålagt en hastighedsbegrænsning på 50 km i timen. Foreløbige støjberegninger viser trafikstøjniveauer langs Hannemanns Allé på 60-69 dB(A) og på 60-65 dB(A) langs Ørestads Boulevard, når byområderne er fuldt udbygget. Bebyggelsen langs disse veje forudsættes derfor anvendt til erhverv.

Det foreslås, at der i lokalplanen reserveres mulighed for en lokal vejforbindelse mellem Center Boulevard/Hannemanns Allé og de interne veje i byområdet syd for "byfælleden". Denne kan blive aktuel på længere sigt af trafikafviklingsmæssige grunde, jf. afsnittet om trafikforhold. Som fremtidssikring anbefales det samtidig, at der sikres arealmæssig mulighed for en eventuel udvidelse af Ørestads Boulevard til 4 spor på en strækning syd for Hannemanns Allé.

Den foreslåede nye vejstruktur samler lokal og gennemkørende trafik på én vejforbindelse, med betjening af området med to adgangsveje fra Ørestads Boulevard syd for byfælleden og på længere sigt en adgangsvej fra Hannemanns Allé til den vestligste parallelvej. Derved skabes en god balance mellem adgang fra Ørestad Syd til byfælleden o g en fleksibel trafikbetjening af området.

Rammer for lokalplanlægningen

På baggrund af det reviderede forslag til helhedsplan for Ørestad Syd foreslås området syd for Hannemanns Allé og vest for Ørestads Boulevard fastlagt til et C2*-område med særlige bestemmelser om:

at området må rumme en samlet bebyggelse på ca. 1.000.000 m² etageareal, inkl. etageareal i fælles parkeringshuse

at etagearealet - ekskl. parkeringshusene - i området under ét skal fordeles nogenlunde ligeligt mellem erhverv og boliger og således, at der langs Hannemanns Allé og Ørestads Boulevard kun må opføres erhverv, og i randområder langs byfælleden, Kalvebod Fælled og søområdet mod syd helt overvejende skal opføres boliger

at der i lokalplan kan fastlægges bestemmelser om bebyggelse i op til 12 etager

at friarealerne i området under ét (inkl. de offentlige grønne og blå områder) skal have en størrelse på 40 pct. af boligetagearealet og 10 pct. af erhvervsetagearealet

at der i området under ét kan etableres op til 5.000 parkeringspladser og der skal mindst etableres 1 parkeringsplads pr. 200 m² etageareal. Ca. 90 pct. af parkeringspladserne skal placeres i parkeringsanlæg/parkeringshuse

Den blå og grønne struktur

Helhedsplanens "byfælled", kanalrum og søområde ved kommunegrænsen, jf. bilag 4, indarbejdes i rammerne for lokalplanlægningen i Ørestad.

Bebyggelsesprocenten for det ca. 62 ha. store område syd for Hannemanns Allé vil med den muliggjorte bebyggelse på 1 mio. m² etageareal (inkl. parkeringshuse) blive godt 160. Bebyggelsestætheden i de enkelte byggefelter bliver væsentligt højere - op til omkring 300 - men kan varieres i de enkelte dele af området. Denne bebyggelsestæthed svarer til den tætheden i Ørestad City Nord.

Ved udarbejdelsen af rammerne er det forudsat, at det maksimale etageareal på 2,3 mio. m² i Ørestad syd for Vejlands Allé fordeles med:

· ca.1,2 mio. m² i Ørestad City (inkl. bebyggelse over Øresundsforbindelsen)

· ca. 1 mio. m² i Ørestad Syd

· ca. 0,1 mio. m² i området med Metros klargøringscenter

Rækkefølgeplanlægning

Interessen for boligbyggeri i København er aktuelt betydelig. I Ørestad var der i foråret 2004 påbegyndt/fuldført boligbyggerier med ca. 950 boliger fordelt med 750 i Ørestad Nord og 200 i Ørestad City. Efterfølgende er der givet byggetilladelse til ca. 400 boliger i Ørestad Nord samt til ca. 700 boliger Ørestad City, hvor der aktuelt behandles byggeandragender for yderligere godt 300 boliger. I Ørestad City er der herudover solgt byggeret til godt 500 boliger, og der forhandles om salg af byggeret til yderligere ca. 200. Der er således disponeret byggeret til godt 3.000 boliger - heraf knap 800 ungdomsboliger - i den lokalplanlagte del af Ørestad, og der er begrænsede muligheder for yderligere boligbyggeri.

Udviklingen af Ørestad Syd med plads til omkring 4.500 boliger og godt 10.000 arbejdspladser ønskes igangsat umiddelbart efter, at der er tilvejebragt det nødvendige plangrundlag herfor - formentlig ved årsskiftet 2005/06. Planforslagene skal bl.a. sikre mulighed for en fortsat boligudbygning i Ørestad og for byggemodning, herunder beplantning i hele området.

Udbygningen af Ørestad Syd må forventes at strække sig over en længere årrække - muligvis frem til 2025 - hvilket vil medføre et gennemsnitlig årligt byggeri på ca. 50.000 m². Der skal til at begynde med tilvejebringes en række infrastrukturanlæg, og de første boligbebyggelser kan formentlig stå klar til indflytning omkring årsskiftet 2008/2009.

Erhvervsudbygningen forventes at komme lidt senere, da der fortsat er store muligheder for erhvervsbyggeri i Ørestad City.

Ørestadsselskabet ønsker, at Ørestad Syd - som i Kommuneplan 2001 - betragtes som en samlet etape i udbygningen af Ørestad, og at selskabet selv får mulighed for at tilrettelægge udbygningstakten og udbygningsmønstret. Selskabet overvejer aktuelt at starte byudviklingen i den sydligste del af byområdet ved det kommende søområde langs kommunegrænsen til Tårnby. Spørgsmålet om udbygningstakten og udbygningsmønstret forudsættes drøftet nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan.

Trafikforhold

Kapacitetsforhold

Grundlæggende vurderes det foreslåede overordnede vejnet at kunne afvikle den individuelle biltrafik ved fuld udbygning af Ørestad Syd. På Ørestads Boulevard mellem Hannemanns Allé og den nordligste adgangsvej ind i Ørestad Syd vil trafikken ved fuld udbygning sandsynligvis blive så stor (ca. 28.000 biler i døgnet), at den ikk e vil kunne afvikles af en tosporet vej. Normalt sættes kapaciteten af en tosporet vej til ca. 20.000 biler i døgnet.

I mange år vil en 2-sporet Ørestads Boulevard være tilstrækkelig til at kunne afvikle trafikken tilfredsstillende. Kapacitetsgrænsen vil formentlig være nået, når ca. 70 pct. af rummeligheden i bykvarteret er udnyttet, afhængigt af i hvilket omfang, der er bygget boliger henholdsvis erhvervsbyggeri (sidstnævnte genererer næsten dobbelt så meget biltrafik pr. arealenhed som førstnævnte). Den tunge byggepladstrafik til de resterende byggemuligheder kan dog betyde, at kapacitetsgrænsen bliver nået tidligere.

I bytrafik overskrides kapacitetsgrænsen normalt først i kryds. I det foreslåede vejnet vil kapacitetsforholdene i krydset mellem Ørestads Boulevard og Hannemanns Allé og i krydset mellem Ørestads Boulevard og nordligste adgangsvej til bykvarteret sammen med motorvejstilslutningen være kapacitetsbestemmende. I disse kryds er der store trafikstrømme, som skal svinge samtidigt med, at der i de to førstnævnte kryds formentlig vil være en del fodgængere og cyklister. Udformningen af disse kryds må derfor ofres særlig opmærksomhed, så det sikres, at de kan afvikle den forventede trafik.

Komplettering af vejstrukturen

Ud fra en samlet trafikal betragtning vurderes det, at vejstrukturen på et tidspunkt må forventes at skulle suppleres. Det er forvaltningernes opfattelse, at dette som foreslået skal ske ved at etablere en lokal vejforbindelse fra hjørnet af Center Boulevard og Hannemanns Allé til det vestligste nord-sydgående byrum (skovrummet), jf. bilag 3. Ørestadsselskabet har, som anført i det som bilag 13 vedlagte brev af 10. marts 2005, nævnt muligheden for at udbygge Ørestads Boulevard til 4 spor mellem Hannemanns Allé og den nordligste adgangsvej til bykvarteret. På bilag 2 er vist trafikstrømmene ved henholdsvis en udbygning med en vejforbindelse vest om byfælleden og Ørestads Boulevard til 4 spor. I bilag 12 er der redegjort for forvaltningernes trafikale begrundelser for valg af vejstruktur.

En lokal vejforbindelse fra Center Boulevard / Hannemanns Allé til det vestligste nord-sydgående byrum forudsættes indrettet således, at den kan betjene en betydende del af biltrafikken til og fra Ørestad Syd - i størrelsesordenen af 10.000 køretøjer svarende til knap halvdelen af bykvarterets forventede biltrafik. Løsningen indebærer, at trafikken på Hannemanns Allé og Ørestads Boulevard bliver på omkring 20.000 køretøjer, når Ørestad Syd er fuldt udbygget. De bløde trafikanter vil få bedre forhold i krydset Ørestads Boulevard/Hannemanns Allé, men lokalvejen vil medføre en større trafikbelastning i den vestlige del af Ørestad Syd. Vejen forudsættes i givet fald udformet med respekt for sammenhængen mellem de nye byområder og de tilgrænsende rekreative arealer, herunder med attraktive og trygge forbindelser mellem Amager Fælled og "byfælleden".

Uanset den af forvaltningerne foretrukne trafikløsning skal det endvidere foreslås, at der sikres arealmæssig mulighed for en eventuel udvidelse af Ørestads Boulevard til 4 spor på en strækning syd for Hannemanns Allé.

Ørestadsselskabet forudsætter, at Københavns Kommune afholder udgifterne til de beskrevne udvidelser af vejkapaciteten.

Kollektiv trafik

Størstedelen af bebyggelsen i Ørestad Syd vil ligge inden for en gangafstand fra eksisterende metrostationer på 600 m, og vil dermed få en meget højklasset kollektiv trafikbetjening til størstedelen af kommunen og regionen. Betjeningen og dermed områdets attraktivitet vil blive øget yderligere, hvis den forberedte metrostation Ørestad Syd etableres.

I et byområde af en størrelse som Ørestad Syd må der planlægges med bustrafik, særligt til den vestligst liggende del, som ligger længst fra Metro. Derfor må begge adgangsvejene fra Ørestads Boulevard, og den vestligste nord-syd-gående vej i skovrummet indrettes til buskørsel. Med en vestlig lokalvej til Center Boulevard/ Hannemanns Allé vil busbetjening kunne indrettes med en direkte busrute fra Center Boulevard gennem Ørestad Syd frem til Vestamager Station.

Cykel- og fodgængertrafik

I det nye bykvarter vil cykeltrafikken og størstedelen af fodgængertrafikken foregå sammen med biltrafikken i de overordnede byrum - bl.a. med henblik på at sikre større aktivitet og tryghed i disse.

Det er hidtil forudsat, at cykel- og fodgængertrafikken mellem kvartererne i Ørestad primært skal foregå langs Ørestad Boulevard. I den reviderede helhedsplan foreslås forbindelsen mellem Ørestad Syd og Ørestad City dog suppleret med en parallelt løbende direkte sti gennem "byfælleden", jf. bilag 3.

Forslag til lokalplan

Forvaltningerne finder, at forslaget til helhedsplan har gennemgået en positiv udvikling med de ændringsforslag, Ørestadsselskabet har foreslået i hovedstrukturen, jf. bilag 5, og som følge af den detaljering af principper for byrum og bebyggelse, der er igangsat.

Principperne for byrum og bebyggelse omfatter på nuværende tidspunkt ikke alle aspekter og vil blive udviklet yderligere. Eksempler på principperne beskrives dog nærmere nedenfor og fremgår tillige af bilag 6 og 7.

Lokalplanområdet og underområder

Ændring af trafikstrukturen indebærer, at Center Boulevard, Hannemanns Allé samt mindre dele af byggefelterne på nordsiden heraf vil blive omfattet af lokalplanen (og forinden af forslaget til tillæg til lokalplan nr. 278). Både vej og byggefelter er i dag omfattet af lokalplan nr. 325 "Ørestad City Center".

Trafikstrukturen, som den er vist på bilag 3, kan med dispensationer fra lokalplan nr. 325 bringes til at fungere i forhold til området mellem Hannemanns Allé og Øresundsforbindelsen, som det er fastlagt i denne lokalplan (underområde III), men forvaltningerne er indstillet på sammen med Ørestadsselskabet at genoverveje, om ikke man med fordel kan se på hele området mellem Øresundsforbindelsen og byfælleden, såvel bystrukturelt som trafikalt.

Ovenstående såvel som andre faktorer vil have betydning for opdeling af lokalplanområdet i underområder. I det følgende omtales lokalplanområdet som Ørestad Syd, byfælleden og området syd for Hannemanns Allé, der består af byggefelterne mellem denne og byfælleden.

Anvendelse

Som beskrevet under forslag til kommuneplantillæg foreslås der fastlagt en ligelig fordeling mellem boliger og erhverv, dog med variationer således, at attraktionsværdien ved en beliggenhed direkte ud til grønne områder overvejende udnyttes til boliger, at der sikres et markant indslag af boliger langs hovedstrøget, og at bebyggelse langs de overordnede veje anvendes til erhverv. Den endelige fordeling, herunder principper for fordeling inden for de enkelte byggefelter, fastlægges i lokalplanen.

Den gennemsnitlige minimumsstørrelse for boliger foreslås med udgangspunkt i forslag til Kommuneplan 2005 fastlagt til mindst 95 m². For at sikre variation i boligstørrelser og –typer overvejes det i det videre arbejde, om bestemmelsen hensigtsmæssigt suppleres med særlige bestemmelser om mindstestørrelser mv.

Det samlede bruttoetageareal til butikker i det særligt udpegede centerområde omkring hovedstrøget fastlægges til 6.000 m². For at understøtte bylivet langs hovedstrøget fastlægges stueetagen foruden til butikker til andre udadvendte funktioner. Hovedstrøgets stueetage kan – i en 15 m dyb zone på begge sider af gaden – rumme ca. 8.500 m² etageareal. I lokalplanområdet i øvrigt fastlægges der mulighed for at etablere mindre butikker med en maksimal butiksstørrelse for dagligvare- og udvalgsvarebutikker på henholdsvis 500 m² og 200 m² inden for en samlet ramme på 3.000 m².

Der skal sikres mulighed for at etablere en folkeskole, 6 – 8 daginstitutioner, ældreboliger og eventuelt en kirke. Daginstitutioner placeres tæt på boligerne og som et aktivt indslag i de grønne byrum, jf. bilag 6. Yderligere drøftelser om de nævnte institutioner vil umiddelbart blive indledt med de berørte forvaltninger

Vej- og stiforhold

Den overordnede vejstruktur foreslås fastlagt som beskrevet ovenfor med Center Boulevard, Hannemanns Allé, Ørestads Boulevard og Otto Baches Allé som fordelingsgader samt en arealreservation til en lokalvej vest om byfælleden.

Området syd for Hannemanns Allé vejbetjenes fra 2 T-kryds, bebyggelse i "byfælleden" ved en overkørsel fra Ørestads Boulevard, og området syd for byfælleden via to adgangsveje fra Ørestads Boulevard samt ved lokalvejen vest om byfælleden.

De to adgangsveje udformes med lige forløb således, at der skabes frit udsyn, og at overblik over kvarteret understøttes. De to adgangsveje suppleres af to mere intime byrumsforløb, hvor pladser og passager tilsammen danner en varieret og oplevelsesrig bevægelse for gående og cyklister tværs gennem området.

De 3 gennemgående nord-sydrettede byrum, som udgør et lag i byrumshierarkiet mellem adgangsveje og stiforløb, skal ved deres udformning og indretning inspirere til urbant byliv og bolignære rekreative aktiviteter side om side. På bilag 6 er vist et eksempel på en bebyggelse med forskellig grad af offentlighed langs kanten af parkrummet med indpasning af en café, en daginstitution og en boldbane i parkrummets beplantningsstruktur og afpasset adgangsforhold fra og gennem de tilgrænsende bebyggelser.

Det er således tanken, at man skal kunne "sive" på kryds og tværs i hele kvarteret gennem bebyggelsesstrukturen. Disse forbindelser må gerne være snørklede og uforudsigelige i deres forløb, men det skal fra ethvert indre gårdrum være muligt at komme ud til begge de omgivende byrum mod øst og vest eller til et af disse samt et nabogårdrum, hvor muligheden for at komme ud er til stede.

På bilag 3 er vist den formelle infrastruktur for bilister, cyklister og gående. Hertil kommer "sivemulighederne" gennem bebyggelserne.

Bebyggelsens omfang og placering

En fordel ved den foreslåede overordnede vejstruktur er, at der fra en meget stor del af bebyggelserne bliver direkte adgang til grønne områder jf. bilag 4 og 5, hvilket forudsættes udnyttet ved udformningen af bebyggelserne.

Det er fortsat intentionen, at bebyggelsen skal kunne opføres i 4 – 12 etager med en maksimal bygningshøjde på 34 m, og med stor variation i bygningshøjder såvel som arkitektonisk udtryk fra bygning til bygning. Som styringsredskab for fordeling af byggeret forudsættes det, at der for hvert enkelt byggefelt fastlægges et maksimalt etageareal.

Det varierede udtryk foreslås sikret ved, at der fastsættes bestemmelse om, at højst en vis andel af etagearealet inden for et byggefelt må opføres i randzonen samt ved principper for bebyggelsens anvendelse, udformning og indretning. På bilag 7 er vist to eksempler på bebyggelsesprincipper fra Ørestadsselskabets parallelopdrag, hvoraf fremgår mulige måder at blande boliger og erhverv, variation i bygningsudformning med skiftende bygningshøjder og forskudte facadeplaner samt fysiske og funktionelle sammenhænge mellem bebyggelse og udenomsarealer.

Ubebyggede arealer

Ved at placere hovedparten af parkeringsdækningen i p-huse belaster parkeringen kun i begrænset omfang de ubebyggede arealer. Som nævnt under "Baggrund" undersøger Ørestadsselskabet pt. fordelene ved forskellige typer p-huse, herunder muligheden for at kombinere p-husene med andre funktioner. På vejarealer indrettes ca. 500 p-pladser til korttidsparkering, og herudover har Ørestadsselskabet et ønske om, at der i forbindelse med det enkelte erhvervsbyggeri bliver mulighed for nogle få p-pladser på terræn.

Byfælleden er i den nye struktur reduceret fra ca. 7 ha til ca. 6 ha, men der er stadig rigelig plads til større boldbaner og andre større fritidsanlæg.

Ved beslutning om at friholde gårdrummene mest muligt for kørsel, bl.a. ved at der etableres skraldesug for boliger, og at køretøjer med varelevering og afhentning af renovation i forbindelse med erhvervsvirksomheder holder i gaderne frigøres der areal, der kan indrettes til ophold. Yderligere opholdsarealer kan opnås ved at kræve sikkerhedstrapper i bebyggelser langs parkrummet og skovrummet således, at disse kan friholdes for brandredningsarealer. Til gengæld er det intentionen at skabe flere adgange til bebyggelserne fra begge sider uanset, om de støder op til veje eller grønne områder, jf. bilag 6 og 7.

Udformning af bebyggelsen med "bløde kanter" i form af eksempelvis nicher ved tilbagerykninger af forskelligt omfang og indretning af private terrasser, der hver på deres måde giver mulighed for mere beskyttet udeophold, skal medvirke til, at uderummene befolkes, jf. bilag 6 og 7.

Midlertidighed / identitet

Ørestadsselskabet foreslår, at udbygningen af Ørestad Syd startes i det sydøstlige område. Dette område ligger op til søen, vender mod syd og er et af de mest attraktive områder for boligbyggeri.

Udbygningen fortsættes herefter i vestlig og nordlig retning og skal foregå på en sådan måde, at delområder udbygges hurtigst muligt, så den periode, hvor området er præget af anlægsarbejder og byggepladser, minimeres.

Udbygningen vil i første omgang strække sig op til Centergaden, som vil blive udbygget i en takt fra øst mod vest, så det stationsnære område udbygges først.

Samtidig med, at de første byggerier går i gang, er det Ørestadsselskabets intention at etablere beplantningen i de nord-sydgående rum således, at disse kan markere byens rum allerede inden bygningerne kommer. Kanalrummet vil ligeledes blive etableret meget hurtigt, idet forsyningsledninger til udbygningsområdet vil blive ført i dette byrum som supplement til ledninger i Ørestads Boulevard. Ligeledes skal kanalen sikre, at byggerierne kan aflede deres regnvand.

Herudover ønsker Ørestadsselskabet at etablere midlertidige funktioner på nogle af de områder, der udbygges senere. Dette vil bl.a. ske ud fra de erfaringer, der er høstet fra BKO-området – det midlertidige aktivitetsområde - syd for Grønjordsvej.

Ørestadsselskabet, Københavns Kommune og Danmarks Idræts-Forbund København afholdt i marts 2004 sammen med en gruppe studerende fra Læreanstalternes Fælles Byplanskurser en "Open Space" workshop i Ørestad. Formålet var at få nye og flere idéer til BKO'er. Resultatet af workshoppen blev en lang række idéer, som har givet inspiration til det videre arbejde med at gøre Ørestad til en levende bydel. Som eksempler herpå kan nævnes, at der i området lige syd for Øresundsforbindelsen er ved at blive bygget en BMX bane. Tæt ved metrostation Vestamager stiller Ørestadsselskabet et areal til rådighed for mobile økologiske haver. Haverne skal etableres i et samarbejde mellem Agenda 21 på Amager og en række enkeltpersoner med erfaring fra bæredygtige grønne projekter. Ideen er, at lokale borgere kan få mulighed for at dyrke grøntsager, urter og blomster i fællesskab. Haverne og BMX-banen kommer i gang i foråret 2005.

Der vil fortsat blive arbejdet på i et samarbejde med kommunen og forskellige lokale foreninger at udbygge sådanne midlertidige funktioner.

På bilag 9 er vist en illustration af en fase i udbygningstakten og midlertidige funktioner.

Lokalplanforslaget i forhold til Jan Gehls anbefalinger

Jan Gehls fremlæggelse på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 26. januar 2005 tog udgangspunkt i, at der i Ørestad Syd vil være "få mennesker på mange udearealer", og konkluderer, at der på det mest aktive tidspunkt, nemlig en rigtig god sommerdag, vil være 600 personer på bykvarterets udearealer, hvilket bør medføre, at der tages særlige initiativer for at gøre uderummene attraktive og for at intensivere bylivet i særligt indbydende knudepunkter.

Fremlæggelsen omfattede såvel forhold, som af Jan Gehl opfattes som forbedret i planen siden den første vurdering heraf i september 2004, som forhold, der fortsat findes problematiske, jf. nedenstående.

Byliv

Jan Gehl anbefalede,

at der skabes bedre forbindelser, infrastrukturelt og rumligt, til den øvrige Ørestad, herunder især til byfælleden og til Ørestad City,

at ankomsten til bykvarteret ved metrostationerne styrkes,

at kontakten og adgangen til Kalvebod Fælled forstærkes,

at de interne øst-vestgående forbindelser styrkes, infrastrukturelt og rumligt,

at det overvejes at gøre de 3 nord-sydgående byrum mere forskellige,

at gader og pladser dimensioneres i forhold til bylivet,

at der sikres variation i bygningshøjder og -skala,

at kanten mellem bygningsfacader og byrum gøres "blødere" med nicher, hjørner osv., der animerer til ophold, samt

at det belyses, hvorledes der kan skabes grundlag for håndtering af "det midlertidige" og grobund for identitetsdannelse,

og anførte desuden,

at den ensidige adgang til dele af bebyggelsen skaber uhensigtsmæssige adgangsforhold, idet man bl.a. får en uklar situation i forhold til forside/bagside af bebyggelse, idet gårdrum gøres offentlige og idet invitation til udeophold fra boliger vanskeliggøres, samt

at systemet af adgangsveje/stiforbindelser er omfattende og til dels uoverskueligt.

Hertil bemærkes, at anbefalingerne er søgt imødekommet ved den ændrede trafikstruktur, ved flytning af etageareal til nordsiden af byfælleden, ved etablering af de i alt 4 øst-vestgående forbindelser, ved relativt præcist at fastlægge udformning og funktioner i de grønne byrum, ved at muliggøre tilbagerykninger, spalter og udsparinger i bygningsfacaderne, så der opstår nicher og andre typer beskyttede arealer, ved fastlæggelse af bebyggelsesprincipper, der sikrer variation i bebyggelserne, ved at friholde gårdrum og grønne bånd for kørsel samt ved fra start at etablere beplantning en i de tre grønne byrum og etablere en række midlertidige aktiviteter.

Klimaforhold

Jan Gehl pegede på vindproblematik langs bykvarterets vestlige afgrænsning og på, at bebyggelsesprincippet indebærer omfattende skyggegener i alle byrum. Herudover peges på, at beplantning i landskabsbåndene reducerer solbeskinnede friarealer og facader.

Hertil bemærkes, at Rambøll i april 2004 har vurderet vindmiljøet ved passagerne ud mod Kalvebod Fælled, jf. bilag 11. Det vurderes, at vindhastighederne på korte strækninger i passagerne kan blive op 30-40 pct. højere end den frie vind. Beplantning på hovedpladsen og ud for passagerne vurderes at have en gunstig effekt.

På bilag 8 er vist skyggediagrammer ved sommersolhverv og efterårsjævndøgn kl. 16.00 (på en tidligere udgave af helhedsplanen). Diagrammerne viser bl.a., at de grønne byrum ikke ligger i skygge på disse tidspunkter.

Når Ørestadsselskabets bearbejdning af byrum, gårdrum og karreer er gennemført, er det hensigten at gennemføre en ny vindanalyse og eftervise solforholdene i nye, mere detaljerede skyggediagrammer.

Tryghed

Jan Gehl fandt, at helhedsplanen rummer områder, som om natten vil være utrygge for gående, og påpeger vigtigheden af, at overvågning fra nærliggende boliger sikres.

Hertil bemærkes, at der den 16. februar 2005 blev holdt et møde med en repræsentant for Det Kriminalpræventive Råd, jf. referat fra mødet, der er vedlagt som bilag 10.

Repræsentanten fra rådet gav en række generelle anbefalinger og fandt i øvrigt ikke umiddelbare problemer i planen. Samlet blev det konkluderet, at karaktergivende byrum, der er velholdte, lyse og overskuelige samt indeholder aktiviteter, der er med til at skabe sociale relationer, giver tryghed og mindsker kriminalitet. Der er en særlig udfordring i at skabe rare udendørs steder for beboerne i et så højt byggeri, og variation i såvel funktioner som fysisk fremtræden er meget vigtigt.

Når Ørestadsselskabets bearbejdning af byrum, gårdrum og karreer er gennemført, er det hensigten at tage en ny, mere detaljeret drøftelse med Det Kriminalpræventive Råd.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Den 21. juli 2004 trådte lov om miljøvurdering af planer og programmer i kraft. Et kriterium for, om planer er omfattet af denne lov, er blandt andet tidspunktet for igangsætningen af udarbejdelsen af planerne.

Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget tiltrådte henholdsvis den 21. og 27. april 2004, at der udarbejdes forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for Ørestad Syd. Hermed er udarbejdelsen af planerne sat i gang før lovens ikrafttræden, og de er derfor ikke omfattet af loven.

Miljøvurdering

Indstillingen er ikke omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens eller Økonomiforvaltningens positivlister over sager, der skal miljøvurderes.

Planproces

Omfang af fuldgyldig lokalplan

Det er forvaltningernes vurdering, at det af hensyn til fastlæggelse af de overordnede hovedgreb i lokalplanforslaget og for at skabe størst muligt incitament til at søge at realisere planen, er mest hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes en fuldgyldig lokalplan for hele lokalplanområdet.

Tidsplan

Det er med forbehold for udvalgenes behandling sigtet, at forslag til lokalplan samt kommuneplantillæg kan forelægges Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget med henblik på vedtagelse i Borgerrepræsentationen inden sommerferien og offentlig høring i juli-september 2005.

Høring af kommunens forvaltninger og andre relevante myndigheder er af hensyn til den stramme tidsplan igangsat, men vil blive revideret, såfremt udvalgenes drøftelser måtte foranledige det..

Økonomi

BILAG VEDLAGT

1. Luftfoto over Ørestad Syd (JW Luftfoto november 2004)

2. Diagram over trafikstrømme

3. Trafikstruktur: Veje, cykelforbindelser, stiforbindelser

4. Blå og grøn struktur

5. Rev. forslag til helhedsplan, marts 2005

6. Principper for byrum – eksempel på indretning, udformning, funktioner

7. Principper for bebyggelse – eksempler på bebyggelsesprincipper, funktionel og visuel sammenhæng mellem bygning og byrum

8. Skyggediagrammer

9. Illustration af en fase i udbygningstakten og midlertidige funktioner

10. Referat fra møde med Det kriminalpræventive Råd den 16. februar 2005

11. Vindnotat udarbejdet af Rambøll, dateret 29. april 2004

12. Vej & Parks notat af 8. marts 2005 vedr. "Vestamager Bykvarter"

13. Ørestadsselskabets brev af 10. marts 2005 vedr. Ørestad Syd

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTER SØREN PINDS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

Erik Jacobsen Mette Lis Andersen

Til top