Grønne budgetter i Københavns Kommune (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Grønne budgetter i Københavns Kommune (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 12. april 2005
J.nr. ØU 134/2005
15. Grønne budgetter i Københavns Kommune (Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller,
at
Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
anbefaler, at godkende modellen
for grønne budgetter i Københavns Kommune samt at de grønne budgetter
indarbejdes fra og med budget 2006. Derudover indstilles det, at økologi og
miljøcertificering er de prioriterede indsatsområder i de grønne budgetter for
2006.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 7. marts 2005
Godkendt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at
Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende
sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog skal bemærkes, at
udgifterne til grønne budgetter i Københavns Kommune skal holdes indenfor de
økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen fastsætter for forvaltningerne."
RESUME
Den 13. januar 2005 godkendte
Borgerrepræsentationen Københavns Agenda 21 (Agenda 21-planen), hvor der bl.a.
er et mål om at indføre grønne budgetter for alle forvaltninger i Københavns
Kommune fra 2006.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen har udviklet en
model for grønne budgetter, som har været til høring i kommunens stående
udvalg. Udvalgene har overordnet set haft positive kommentarer til indførelse
af grønne budgetter, men tilkendegiver at de har visse forbehold over for
økonomien i de to foreslåede indsatsområder, miljøcertificering og økologi.
De to indsatsområder knytter sig til Agenda
21-planen hvor der foreligger fælles kommunale miljømål. Kommunens
forvaltninger og institutioner skal være miljøcertificeret og 75 % af den mad
der serveres i kommunens køkkener skal være økologisk inden udgangen af 2008.
Der har gennem de senere år været afsat midler til de to indsatsområder, og der
har været gennemført en række projekter. Men der er usikkerhed om den fremtidige
finansiering.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen arbejder på at skaffe finansiering til miljøcertificeringsarbejdet ved at konvertere Energipuljen. Som alternativ finansiering er miljøcertificering anført som budgetønske i budget 2006. Til at videreføre økologiarbejdet søges midler i forbindelse med budget 2006. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har derfor opfordret forvaltningerne til at fastlægge grønne budgetmål, som afspejler at finansieringen ikke er på plads. Hvis konverteringen af Energipuljen godkendes er udvalgene blevet anmodet om at udarbejde ændringsforslag til de grønne budgetmål for miljøcertificering.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Den 13. januar 2005 godkendte
Borgerrepræsentationen Agenda 21-planen, hvor der bl.a. er et mål om at indføre
grønne budgetter for alle forvaltninger i Københavns Kommune fra 2006. Miljø- og Forsyningsforvaltningen har
ansvaret for at tage initiativ til at udvikle og introducere de grønne
budgetter. Derfor blev der udarbejdet grønne budgetmål for Miljø- og Forsyningsforvaltningen
i forbindelse med budget 2005 allerede i foråret 2004. Formålet var at udvikle
og afprøve en model for grønne budgetter, som kunne anvendes i hele kommunen.
Økonomiudvalget har i indkaldelsescirkulæret for
budget 2006 anmodet udvalgene om at indarbejde grønne budgetmål i de
budgetbidrag, som fremsendes til Økonomiudvalget den 2. maj 2005, med forbehold
for den politiske behandling af denne indstilling. Beslutningen om at indføre
grønne budgetter i Københavns Kommune vil derfor få umiddelbar virkning.
Agenda 21-planen indeholder en række miljømål som
skal indfris indenfor en kortere årrække. Nogle af disse mål kræver samtidig en
tværgående indsats forvaltningerne imellem.
Model
for grønne budgetter
Formålet med de grønne budgetter er at sikre, at de enkelte forvaltninger
årligt får fastlagt mål, som tilsammen sikrer, at kommunens fælles miljømål
nås. Miljømålene bør primært hentes fra Agenda 21-planen eller Dogme 2000. Dette
skal ske ved at følge nedenstående 3-trins model:
Borgerrepræsentationen udvælger få højt
prioriterede miljømål , som meldes ud til forvaltningerne. Efterfølgende fastlægger
forvaltningerne de grønne budgetmål på de centralt udmeldte miljømål. |
Hver forvaltning indarbejder deres grønne
budgetmål som resultatkrav i udvalgets budget
bidrag til Økonomiudvalget. Der
anvendes et separat skema. De grønne budgetmål kan eventuelt medbringes i
resultatkravene for de enkelte institutioner eller bevillinger. |
De enkelte udvalgs budgetmål indarbejdes i en
samlet opgørelse for hele kommunen og præsenteres i Københavns Kommunes
Grønne Regnskab. |
I 1. trin
fastlægges de højt prioriterede fælles kommunale miljømål enten ud fra de
eksisterende politiske beslutninger på miljøområdet eller ud fra nye miljømål.
Et højt prioriteret fælles kommunalt miljømål kan i princippet være for et
enkelt år, men ofte vil det strække sig over længere tid.
Borgerrepræsentationen udvælger miljøindsatsområder
første gang ved forelæggelse af denne indstilling. De følgende budgetår vil
Borgerrepræsentationen udvælge eventuelt nye miljøindsatsområder efter
indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget.
Det foregår ved, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen udarbejder en
indstilling, som sendes i høring i de øvrige udvalg for efterfølgende at blive
godkendt i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Forvaltningerne vil efterfølgende fastlægge deres
grønne budgetmål ud fra de centralt udmeldte indsatsområder. For at koordinere
og støtte forvaltningerne i dette arbejde nedsættes en styregruppen med
repræsentanter fra samtlige forvaltninger. Der kan hentes faglig hjælp fra
Miljøkontrollen. Denne del af trin 1 forløber over vinteren og det tidlige
forår, så der kan præsenteres et forslag til grønne budgetmål på det pågældende
fagudvalgs budgetseminar, som oftest afholdes i februar/marts måned.
I 2. trin indarbejder hver forvaltning deres grønne
budgetmål som resultatkrav i bidraget til det økonomiske budget. For at
synliggøre forvaltningens bidrag anvendes et separat skema, som viser forvaltningernes
prioriterede grønne budgetmål for det pågældende år. Hvis den enkelte
forvaltning har fastlagt grønne budgetmål på konkrete bevillinger eller for
enkelte institutioner i forvaltningen, kan de grønne budgetmål indplaceres
sammen med eventuelle øvrige resultatkrav for den enkelte bevilling eller
institution. Dette trin gennemføres i foråret og frem til aflevering af
budgetforslag til Økonomiforvaltningen oftest i begyndelsen af maj måned.
I bilag 1 er vist, hvordan Miljø- og
Forsyningsforvaltningens grønne budget mål er indarbejdet i Forslag til
Københavns Kommunes økonomiske budget 2005.
I 3. trin indsamles det enkelte udvalgs grønne
budgetmål for det pågældende budgetår af Miljøkontrollen og præsenteres i
Københavns Kommunes Grønne Regnskab.
Forslag til prioriterede miljømål
for grønt budget 2006
I modellen er der lagt op til, at der en gang årligt udvælges et eller
flere højt prioriterede miljøindsatsområder, som der udarbejdes grønne
budgetmål for. Første gang dette kan ske vil være i forbindelse med Københavns
Kommunes budget 2006.
Det foreslås, at forvaltningerne udarbejder grønne
budgetmål for indsatsområderne "miljøcertificering" og "økologiske fødevarer" i
forbindelse med kommunens budget 2006. Miljøcertificering og økologiske
fødevarer er indsatsområder med bevågenhed, og hvor der foreligger fælles
kommunale miljømål jf. Agenda 21-planen. Kommunens forvaltninger og
institutioner skal være miljøcertificeret og 75 % af den mad der serveres i
kommunens køkkener skal være økologisk inden udgangen af 2008.
Flere forvaltninger har gennem de seneste år været
i gang med at indføre miljøledelse på udvalgte institutioner, og en række
institutioner er allerede blevet miljøcertificeret. Det forventes, at ved
udgangen af 2005 er 50-100 institutioner ud af kommunens ca. 1200 institutioner
miljøcertificeret, herunder hele Miljø- og Forsyningsforvaltningen.
Arbejdet med at indføre
miljøledelse har siden 2001 været økonomisk støttet fra en central pulje i
kommunen. For at sikre en løbende fremdrift er det af stor betydning, at der
fortsat kan ydes økonomisk støtte til forvaltningerne. Miljø- og Forsyningsudvalget
arbejder på at skaffe finansiering til miljøcertificeringsarbejdet ved at konvertere
Energipuljen, således at midlerne fremover kan anvendes til at indføre og drive
miljø- og energiledelse i forvaltningerne. En indstilling om at konvertere
Energipuljen fra 1. januar 2005, har været i høring i Økonomiudvalget og de
stående udvalg. Udvalgene har svaret positivt på ønsket om at konvertere
Energipuljen, men har også en række konkrete kommentarer hertil. Indstillingen
forventes at blive behandlet sammen med nærværende indstilling om grønne
budgetter på Borgerrepræsentationens møde den 28. april 2005. Som alternativ
finansiering er miljøcertificering anført som budgetønske i budget 2006.
En del af kommunens kantiner og køkkener har siden
2002 deltaget i kommunens Dogme Økologi projekt. Ved udgangen af 2005 forventes
det, at ca. 320 af kommunens køkkener er omlagt til ca. 75 % økologi indenfor
køkkenernes eksisterende kostbudgetter. Hovedparten af de omlagte køkkener er
på daginstitutionsområdet, hvor det er både lettest og billigst at omlægge, men
hvor forbruget af fødevarer også er lavt. Der er derfor fortsat behov for at
styrke arbejdet med at omlægge til økologiske fødevarer og at fastholde og
forankre økologien i de køkkener, som allerede er omlagt. Økologiprojektet er finansieret
til udgangen af 2005 af Københavns Kommune og FødevareErhverv. Med hensyn til den
fremtidige finansiering vil Miljø- og Forsyningsforvaltningen i forbindelse med
budget 2006 søge at få dækket finansieringsbehovet frem til 2009 til omlægning
og fastholdelse af økologi i køkkener.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen har derfor
opfordret forvaltningerne til at fastlægge grønne budgetmål, som afspejler at
finansieringen ikke er på plads. Hvis konverteringen af Energipuljen godkendes
er udvalgene blevet anmodet om at udarbejde ændringsforslag til de grønne
budgetmål for miljøcertificering.
Det er dette arbejde med miljøcertificering og
økologiske fødevarer, som bl.a. de grønne budgetter skal sikre fortsættelse og
udbredelse af til øvrige institutioner indenfor den enkelte forvaltning.
Det er Miljø- og Forsyningsforvaltningens
vurdering, at for at opnå dette mål er der behov for en tværgående indsats
mellem forvaltningerne, og at den enkelte forvaltning får fastsat egne grønne
budgetmål for at sikre, at kommunen samlet set kan leve op til det pågældende
mål.
Tidsplan
For at sikre en bred accept af modellen for grønne budgetter samt at få
indføjet forvaltningernes grønne budget mål i Københavns Kommunes budget for
2006, er følgende aktiviteter gennemført eller planlagt:
Gennemførte aktiviteter:
·
Indstillingen om grønne budgetter har
været sendt i høring i samtlige udvalg. Høringsperioden løb frem til 11. februar 2005.
Udvalgenes høringssvar er indarbejdet i denne indstilling
·
Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter
fra samtlige forvaltninger. Styregruppen skal følge arbejdet med at udforme
grønne budgetmål samt sikre, at der sker en tværgående indsats, så samtlige
forvaltninger i foråret 2005 kan præsentere forslag til grønne budgetmål i
forbindelse med den almindelige proces for fastlæggelse af kommunens budget for
det kommende budgetår. Derudover er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal
udarbejde forslag til forvaltningernes grønne budgetmål. Der har været afholdt
møder i grupperne i januar og februar 2005.
Planlagte aktiviteter:
·
I perioden marts til maj 2005
fortsætter drøftelserne forvaltningerne imellem, så den enkelte forvaltning kan
præsentere forslag til grønne budgetmål for sit respektive udvalg under den
politiske behandling af det økonomiske budget. Miljøkontrollen yder støtte til
dette arbejde.
·
2. maj 2005 oversender forvaltningerne
forslag til grønne budgetmål i forbindelse med den normale fremsendelse af
forslag til det økonomiske budget til Økonomiforvaltningen.
Konsekvenser for borgerne
Indførelse af grønne budgetter har ikke nogen direkte konsekvenser for
borgerne, da det er et tiltag, der er rettet til intern brug i kommunen. Dog
kan de prioriterede indsatsområder, som forvaltningerne skal lave grønne budget
mål på, få indirekte konsekvenser for borgerne. Eksempelvis med miljøcertificering.
Erfaringer viser, at når der fx indføres miljøledelse i en børnehave, styrkes
dialogen og kommunikationen med institutionens brugere, herunder forældrene.
ØKONOMI
Indførelse og udarbejdelse af grønne budgetter i København har ikke i
sig selv en økonomisk konsekvens. Derimod vil de indsatsområder, som kommunen
vælger at fokusere på i et konkret budgetår, kunne have nogle økonomiske
konsekvenser. Det er ikke muligt at give et konkret bud på omfanget. Det vil
afhænge at det pågældende indsatsområde, og på hvordan den enkelte forvaltning
ønsker at indfri målet.
MILJØVURDERING
Sagen er omfattet af Miljø- og
Forsyningsforvaltningens positivliste. Sagen er derfor blevet miljøvurderet og
har ikke væsentlige miljømæssige konsekvenser. Det skal bemærkes, at udarbejdelse
af grønne budgetter vil ikke i sig selv medføre miljøforbedringer, men gennem de
grønne budgetter kan kommunen fremme miljøindsatsen ved at fokusere på højt
prioriterede områder på tværs af kommunen. Grønne budgetter skal ses som et værktøj
til at sikre en bedre opfølgning på, f.eks. på Agenda 21-planen, ved at
forvaltningerne får fastlagt miljømål og at der tages initiativer til konkrete
handlinger som har en positiv effekt på miljøet.
ANDRE KONSEKVENSER
Der er ingen andre konsekvenser ved at indføre grønne budgetter.
HØRING
Udkast til model for grønne budgetter og forslag til de to
indsatsområder for 2006 blev sendt i høring i de øvrige stående udvalg den 11.
nove
Forvaltningerne har overordnet set haft positive
kommentarer til indførelse af grønne budgetter i Københavns Kommune. De grønne
budgetter beskrives som et godt redskab til at sikre forankring af
miljøarbejdet.
Flere forvaltninger har dog tilkendegivet, at de
har visse forbehold til økonomien i de to foreslåede indsatsområder,
miljøcertificering og økologi. Dels er der usikkerhed om finansieringen og dels
er det uklart om den forventede tilførsel af midler vil kunne dække de faktiske
omkostninger.
Miljø- og Forsyningsforvaltningens bemærkninger til
udvalgenes høringssvar er beskrevet i bilag 2, Miljø- og
Forsyningsforvaltningens høringsnotat af den 14. februar 2005.
BILAG
Bilag 1 Miljø- og
Forsyningsforvaltningens grønne budgetmål fra Københavns Kommune – forslag til
budget 2005, Generelle bemærkninger
Bilag 2 Miljø- og Forsyningsforvaltningens
høringsnotat af den 14. februar 2005.
Hjalte Aaberg
/ Jørgen Lund Madsen