Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 (Bygge- og Teknikudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)
Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 (Bygge- og Teknikudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 12. april 2005
J.nr. ØU 135/2005
10. Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 (Bygge- og Teknikudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og
Teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen
indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og
Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at vedlagte
resume og vurdering af den offentlige høring af Trafik- og Miljøplan 2004 tages
til efterretning.
at vedlagte
forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 vedtages med de ændringer, som fremgår af
sagsbeskrivelsen.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 23. februar 2005
Anbefalet.
Miljø- og
Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 4. april 2005
Tiltrådt.
Protokolbemærkning fra
"DF synes, det er godt, at der laves en Trafik og miljøplan,
men mener at miljøtrafikplanen ikke behøver at indeholde bilfrie dage."
RESUME
Borgerrepræsentationen
igangsatte i 2002 arbejdet med en ny trafik- og miljøplan. Planen skulle
udarbejdes i samspil med borgerne og andre brugere af byen. Tredje fase af
denne borgerdialog blev gennemført i efteråret 2004 og er nu afrapporteret.
Dialogen indeholdt en holdningsundersøgelse (1.000 interviews), et borgermøde
(103 deltagere) og en offentlig høring (83 svar).
Et hovedresultat af
holdningsundersøgelsen er udpegning af de forslag man fandt vigtigst at få
gennemført. Her topper "Flere cykelstier" efterfulgt af "Mere Metro",
"Begrænsning af luftforurening" samt "Bedre trafiksikkerhed". Letbaner som alternativ
til Metroen er det forslag som færrest vurderer vigtigt.
På borgermødet var
der stor tilslutning til flere cykelstier, bedre kollektiv trafik, mindre
luftforurening samt kørselsafgifter. En del tilsluttede sig udbygning af Metroen,
mens en anden del gik ind for letbaner. Der var også blandede holdninger til
nye vejanlæg.
Generelt støtter
høringssvarene forbedringer for cyklisterne, bedre kollektiv trafik samt
begrænsning af miljøproblemer. Holdningen til nye vejanlæg samt restriktioner
for biltrafikken og parkering er blandet.
På grundlag af
borgerdialogen samt forvaltningernes analyser og vurderinger af de trafikale,
miljømæssige og økonomiske muligheder, problemer og effekter foreslår
forvaltningerne en række ændringer i forhold til høringsudgaven af Trafik- og
Miljøplan 2004.
Den væsentligste
ændring er, at der ud fra planens bruttoliste over tiltag er udarbejdet
følgende handlingsplan med 20 konkrete indsatser, som kommunen vil søge at
gennemføre i de kommende år (de enkelte
punkter er opstillet i uprioriteret rækkefølge):
1. Etablering af manglende cykelstier og udvidelse
af de mest belastede
2.
Etablering
af de cykelruter, der forventes at afvikle mest cykeltrafik
3.
Arbejde
for etableringen af en Metroring i samarbejde med Staten og Frederiksberg
Kommune
4.
Planlægning
af kollektiv trafikforsyning af byudviklingsområderne
5.
Forbedring
af bussernes fremkommelighed på de vigtigste strækninger (Nørrebrogade og
Amagerbrogade) samt forbedring af stations- og terminalforhold
6.
Forbedring
af trafiksikkerheden gennem ombygning af kryds og strækninger, sikre skoleveje,
samt gennem kampagner
7.
Arbejde
for at påvirke københavnernes transportvaner, særligt valg af transportmiddel
8.
Sikring
af at trafikafviklingen på det overordnede vejnet sker på den mest
hensigtsmæssige måde, herunder at gennemfartstrafik ikke siver ud på lokalgader
9.
Etablering
af 40 km/t hastighedszoner på lokalgader i alle boligområder
10.
Arbejde
for at der anlægges en forbedret vejforbindelse mellem Nordhavnen og
Helsingørmotorvejen i samarbejde med staten
11.
Overveje
mulighederne for at fredeliggøre Indre By og bilbetjene byudviklingsområderne
gennem etablering af nye vejforbindelser på tværs eller langs af havneløbet
12.
Udarbejde
en ny parkeringsstrategi, der skal sikre tilstrækkelig parkeringskapacitet,
fredeliggøre byens rum og medvirke til at mindske biltrafikken
13.
Udarbejdelse
af lokale støjhandlingsplaner til nedsættelse støjen langs de stærkest
støjbelastede strækninger
14.
Udlægning
af støjdæmpende asfalt i byudviklingsområder og ved vedligeholdelsesarbejder på
støjbelastede strækninger, samt støjisolering af boliger
15.
Etablering
af en Miljøzone i den inderste halvdel af kommunen, hvor der stilles krav om
partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer
16.
Aktiv
støtte til afprøvningen og udviklingen af miljøvenlige teknologier
17.
Udarbejdelse
af en strategi for den tunge trafik, der skal sikre, at den tunge trafik
afvikles på de mindst miljøfølsomme vejstrækninger
18.
Tilvejebringelse
af ny viden om fodgængernes rejsemønstre, fremkommelighed, trængsel og lignende
som grundlag for, at fodgængertrafikken kan indgå på lige fod med andre
transportformer i en samlet prioritering af gaderummenes indretning
19.
Offentliggørelse
af et årligt overblik over udviklingen indenfor trafik- og miljøområdet, for
løbende at kunne vurdere, om udviklingen går i den ønskede retning
20.
Bidrage
til udvikling og afklaring af de tekniske, administrative, lovgivningsmæssige
og politiske forudsætninger for indførelse af kørselsafgifter - i samarbejde
med de øvrige relevante parter i hovedstadsregionen - således at virkemidlet
kan iværksættes, når det måtte blive aktuelt.
Formålet med
ovenstående handlingsplan er, at tydeliggøre kommunens prioritering indenfor
den økonomi, der er til rådighed på trafik- og miljøområdet. Det foreslås
e
ndvidere, at der i forbindelse med de tre forvaltningers årlige samlede
evaluering af Trafik- og Miljøplanen stilles forslag om den nærmere
prioritering af de 20 foreslåede indsatser.
Handlingsplanen skal
gennemføres indenfor Vej & Parks anlægsramme, suppleret med eventuelle
ekstrabevillinger til trafik- og miljøområdet. Anlægsrammen er disponeret
indtil 2007, og i årene derefter skal Trafik- og Miljøplanens indsatser prioriteres
i forhold til andre projekter, f.eks. fra Byrumshandlingsplanen og lokale trafik-
og bymiljøplaner. Endvidere vil områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret og
Øresundsvejskvarteret lægge beslag på dele af budgettet. Samlet kan det konkluderes,
at der fra 2007 er ca. 40 mio. kr. på Vej & Parks årlige anlægsramme, der
skal prioriteres mellem mange forskellige projektønsker, herunder Trafik- og
Miljøplanens.
Der er således ikke
mange frie midler til gennemførelse af Trafik- og Miljøplanens handlingsplan i
de kommende år. En markant satsning på området afhænger af, at der findes
ekstra midler i forbindelse med budgetforhandlingerne.
Af de store projekter prioriteres Metroringen
og vejforbindelsen mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen højest. Disse to
projekter er af national betydning. Det forventes, at den generelle aftale om
statslig medfinansiering af nationale infrastrukturprojekter i forlængelse af
strukturreformen, vil indebære en statslig medfinansiering af både Metro og
vejforbindelse.
SAGSBESKRIVELSE
Sagsbeskrivelsen
opdelt i tre hovedafsnit: Baggrund, Offentlig høring og Forslag til ændringer i
Trafik- og Miljøplan 2004.
Baggrund
Borgerrepræsentationen
besluttede på mødet den 11. april 2002, at der skulle udarbejdes en ny Trafik-
og Miljøplan for Københavns Kommune. Planen er blevet udarbejdet af en
projektgruppe med deltagelse af Bygge- og Teknikforvaltningen,
Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Borgerrepræsentationen
besluttede endvidere, at planen skulle udarbejdes i samspil med borgere og andre
brugere af byen. Denne proces tilstræbte en fælles forståelsesramme med hensyn
til den trafikale og miljømæssige situation og med hensyn til løsningsmuligheder.
Første fase af
borgerdialogen blev gennemført i første halvår af 2002. Her var der fokus på
problemerne på trafik- og miljøområdet. Resultaterne blev drøftet i Økonomiudvalget
den 11. juni, i Bygge- og Teknikudvalget den 19. juni og i Miljø- og
Forsyningsudvalget den 12. august 2002.
Anden fase af
borgerdialogen blev gennemført i efteråret 2002 og omhandlede løsningsmuligheder.
På baggrund af dialogen foreslog projektgruppen en hovedmålsætning og et oplæg
til hovedindsatser for den endelige plan. Resultaterne af borgerdialogen blev
drøftet i Bygge- og Teknikudvalget den 29. januar, i Miljø- og Forsyningsudvalget
den 3. februar og i Økonomiudvalget den 4. februar 2003. Udvalgene vedtog ved
samme lejlighed hovedmålsætning og oplæg til hovedindsatser.
Tredje fase af
borgerdialogen blev gennemført i efteråret 2004. Den blev igangsat den 9. juni
2004, da Borgerrepræsentationen vedtog at sende forslag til Trafik- og
Miljøplan 2004 i offentlig høring i perioden 15. august – 31. oktober 2004.
Offentlig høring
Den væsentligste
aktivitet i den offentlige høring af Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 var
en holdningsanalyse blandt 1.000 repræsentativt udvalgte københavnere. Den
offentlige høring omfattede endvidere et borgermøde, og det har været muligt at
indsende høringssvar til kommunen. Disse tre elementer beskrives hver for sig i
det efterfølgende.
Holdningsanalyse
Holdningsundersøgelsen
blev gennemført ved telefoninterview af 1.002 repræsentativt udvalgte beboere i
Københavns Kommune. Et kort notat om holdningsanalysens hovedresultater er
vedlagt som bilag, hovedrapporten er fremlagt til gennemsyn. Hovedkonklusionerne
var:
-
84 %
vurderer Trafik- og Miljøplanen som "god" eller "meget god."
-
96 %
synes "forbedring af trafiksikkerheden" er en god ide.
-
Øvrige
populære forslag er: Krav til lastbiler og busser for at begrænse luftforureningen,
nye cykelstier og udvidelse af de mest belastede, bedre vedligeholdelse af
cykelstier og indsatser for at modvirke støjgener.
-
Forslag
om en ny vej mellem Nordhavn og Helsingørmotorvejen ligger midt i listen over
indsatser. Det samme gør forslag om en østlig havnetunnel. En sydlig havnetunnel
er blandt de mindst populære forslag.
-
Metroringen
bliver overvejende positivt modtaget, og et forslag om at udbygge Metroen
yderligere er også populært. Forslag om letbaner som alternativ til Metroudbygningen
vinder ikke stor opbakning. Det er det eneste punkt, som et flertal af de
adspurgte vurdere
r som en dårlig ide.
-
Når
københavnerne bliver bedt om at nævne tre forslag, der er vigtigst at få
gennemført, kommer cykelstier ind på en klar førsteplads. 59% nævner dette. På
andenpladsen kommer udbygning af Metroen (39%), efterfulgt af begrænsning af
luftforureningen (25%) og bedre trafiksikkerhed (23%).
Borgermøde
Borgermødet blev
afholdt den 27. september 2004. Der deltog 103 personer i borgermødet.
Deltagerne blev bedt om i fællesskab at finde de fem vigtigste indsatser i
Trafik og Miljøplanen, og eventuelle mangler ved planen. Mødet blev afsluttet
med en plenumdebat. Hovedkonklusionerne fra borgermødet var:
-
Der var
generelt meget stor tilslutning til forbedring af forhold for cyklister.
Endvidere var den generelle vurdering, at det i første omgang er vigtigst at
gennemføre forslagene om nye cykelstier og udvidelse af eksisterende cykelstier.
Grønne cykelruter blev mere anset som en luksus og ikke absolut nødvendige.
-
Der var
også stor enighed om nødvendigheden af forbedret kollektiv trafik. Bedre
busfremkommelighed vinder stor opbakning og et flertal tilsluttede sig
udbygning af Metroen. En del mente dog, at letbaner ville være et bedre og
billigere alternativ. Samtidig blev der givet udtryk for at det generelt bør være
væsentligt billigere at benytte den kollektive trafik.
-
Et
flertal af deltagerne gik ind for at reducere biltrafikken, og især forslag om
kørselsafgifter var populært. 9 ud af 11 grupper anså det for en god måde at
begrænse biltrafikken i Indre By.
-
Holdningerne
til nye vejanlæg var blandede. En del deltagere var positive og mente, at det
er en god måde at lede trafikken uden om byen, mens andre mente, at nye veje
blot ville medføre en forøgelse af biltrafikken.
-
Der var
bred enighed om at hastighedsbegrænsninger og forbedring af farlige vejkryds er
vigtige tiltag. Forslag om kampagner for øget hensyn i trafikken blev godt
modtaget, men der blev dog efterlyst alternative kampagnemetoder og øget
politikontrol.
-
Der var
bred opbakning til skrappere krav til lastbilers og bussers forurening. Den
generelle holdning var dog, trafikkens luftforurening bør løses på nationalt niveau.
-
Endelig
var der en del deltagere, der efterlyste flere analyser og beregninger af
effekterne af de forskellige forslag. Og der blev udtalt skuffelse over, at få
politikere og ingen borgmestre havde valgt at overvære debatten.
Høringssvar
I høringsperioden
indkom 83 høringssvar. Høringssvarene fordeler sig med 10 fra offentlige
myndigheder, 17 fra offentlige organisationer, 18 fra interesseorganisationer
samt 38 fra privatpersoner.
Ud over ovennævnte
høringssvar har kommunen modtaget 165 underskrifter imod en af de grønne
cykelruters linieføring gennem Christiania (Christianshavnsruten).
De offentlige
myndigheder har typisk ingen kommentarer, eller udtrykker støtte til og
interesse for planens indhold. De øvrige høringssvar indeholder mange forskellige
kritikpunkter, forslag og ideer til planen. I bilag er vedlagt et notat med
resume af samtlige høringssvar og forvaltningens kommentarer hertil. Alle
høringssvar er fremlagt til gennemsyn på Rådhuset.
Den generelle
vurdering af de indkomne høringssvar støtter de hovedkonklusioner, som kan
uddrages af borgermødet og holdningsanalysen. Forbedringer for cyklister og
bedre kollektiv trafik er vigtige indsatser, ligesom bekæmpelse af miljøproblemer
pointeres i mange høringssvar. Nye vejanlæg modtages blandet – en del ønsker bedre
forhold for bilister, mens andre frygter mere biltrafik. Det samme gør sig
gældende for restriktioner for biltrafikken og bilparkeringen. En del frygter
forværringer af fremkommelighed og mobilitet, mens andre ser det som mulighed
for at begrænse trafikken og derigennem forbedre miljøet.
Forslag til ændringer i Trafik- og Miljøplan
2004
På grundlag af den
samlede borgerdialog samt forvaltningernes analyser og vurderinger af de
trafikale,
miljømæssige og økonomiske muligheder, problemer og effekter
foreslår forvaltningerne en række ændringer i forhold til høringsudgaven af Forslag
til Trafik- og Miljøplan 2004.
Den væsentligste
ændring er, at Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 tilføjes en konkret
handlingsplan bestående af 20 indsatser. Formålet er at præsentere konkrete
aktiviteter, som Københavns Kommune vil søge at gennemføre indenfor det budget,
der er til rådighed. Den samlede Trafik- og Miljøplan kan derfor opfattes som
en bruttoliste af trafik- og miljøindsatser, hvor handlingsplanen indeholder de
højest prioriterede.
I det følgende
beskrives og begrundes handlingsplanens 20 indsatser, opdelt efter Trafik- og
Miljøplanens kapitler. Listen er
således ikke i prioriteret rækkefølge.
Forbedring af forhold for cyklisterne
Målet er at øge
cyklismens andel af den samlede transport. En væsentlig del af den samlede
transport i København foregår på cykel, og cykeltrafikken er stigende. Cykling
er en sund og forureningsfri transportform, og bedre forhold for cyklister
vinder stor opbakning blandt så godt som alle københavnere og øvrige
interessenter, der har deltaget i borgerdialogen. Københavns Kommune vil
fortsat fokusere på at forbedre forholdene for cyklister:
1. Etablering af manglende cykelstier og
udvidelse af de mest belastede:
Cykelstier langs veje er det bærende element i cykeltrafikken, og forbedring
(herunder udvidelse af de mest belastede cykelstier) og udbygning af
cykelstinettet er det vigtigste element i forbedring af forholdene for
cyklisterne. Manglende cykelstier (i alt ca.
2. Etablering af de cykelruter, der forventes
at afvikle mest cykeltrafik:
Nogle grønne cykelruter kan løse væsentlige transportopgaver, mens andre ruter
er af mere rekreativ karakter. Der satses i første omgang på cykleruter, hvor
der forventes stor cykeltrafik. Dette gælder i særlig grad ruter, der giver nye
forbindelser og genveje i byen, som f.eks. Christianshavnsruten, der via en bro
over havneløbet ved Operaen forbinder Frederiksstaden med Holmen. Det gælder
også Amagerruten, hvor der er mulighed for at skabe et samlet forløb, med en ny
forbindelse mellem Amager og Indre By. Ruten foreslås gennemført uanset den
endelige linieføring gennem eller udenom Svinget. Endelig vil en færdiggørelse
af Nørrebroruten, i sammenhæng med Frederiksberg Kommunes cykelrute, skabe en
ny regional cykelforbindelse i København.
God vedligeholdelse
og renholdelse vurderes også at være vigtigt for at fastholde cyklisterne, mens
mere cykelparkering kun vurderes at påvirke omfanget af cykeltrafikken
marginalt, uagtet, at det lokalt kan løse byrumsmæssige problemer.
Forbedret kollektiv trafik
Målet er at forøge
den kollektive trafiks andel af den samlede trafik i Københavns Kommune. Den
kollektive trafik skal være et attraktivt alternativ til individuel biltrafik
og derigennem medvirke til forbedring af miljøet. Forbedring af den kollektive
trafik vinder også opbakning blandt stort set alle københavnere og
interessenter. Københavns Kommune vil fortsat fokusere på, at forbedre den
kollektive trafik:
3. Arbejde for etableringen af en Metroring i
samarbejde med Staten og Frederiksberg Kommune: Den vigtigste forbedring af den kollektive
trafik er en udbygning af Metroen med en Metroring. De hidtidige erfaringer med
Metroens første etaper viser, at Metroen har medført en stor stigning i den
samlede kollektive trafik og et mindre fald i biltrafikken langs de
strækninger, den betjener. På den baggrund vil Københavns Kommune arbejde for
udbygningen af Metroringen.
4. Planlægning af kollektiv trafikforsyning
af byudviklingsområderne:
For at sikre en effektiv trafikbetjening af de nye byudviklingsområder må en
planlægning af den kollektive trafikforsyning prioriteres højt. Det er vigtigt
at have de grundlæggende trafikstrukturer på plads før områderne udbygges.
5. Forbedring af bussernes fremkommelighed på
de vigtigste strækninger (f.eks. Nørrebrogade og Amagerbrogade) samt forbedring
af stations- og terminalforhold:
På kort sigt er den vigtigste indsats at forbedre bussernes fremkommelighed på
centrale strækninger med mange passagerer og stor trafikintensitet.
Busfremkommelighed kan samtidig være løftestang for en generel forbedring af
forholdene på konkrete strækninger, som f.eks. Nørrebrogade og Amagerbrogade,
som er prioriteret i Busstrategi 2003. Forbedring af stations- og
terminalforhold er væsentlig for at tiltrække så mange passagerer som muligt,
og passagerernes forhold må tænkes ind i alle byrumsprojekter.
Adfærd, trafiksikkerhed og valg
af transportmiddel
Forbedret adfærd
handler både om opførsel i trafikken og om valg af transportmiddel. Målet er at
forbedre sikkerheden og trygheden i trafikken og at mindske miljøbelastningen
uden at forringe mobiliteten.
6. Forbedring af trafiksikkerheden gennem
ombygning af kryds og strækninger, sikre skoleveje, samt gennem kampagner: Forbedring af trafiksikkerheden er den indsats,
der vinder størst opbakning i holdningsanalysen blandt københavnerne. Samtidig
er det vigtigt også at fokusere på tryghed i trafikken, idet manglende tryghed
vil medføre færre cyklister og fodgængere og øget brug af bil. På den baggrund
vil Københavns Kommune fastholde og styrke trafiksikkerhedsindsatsen gennem
fysiske tiltag, sikre skoleveje og gennem information og kampagner.
7. Arbejde for at påvirke københavnernes
transportvaner, særligt valg af transportmiddel: Trafikkens miljøpåvirkning kan nedbringes
ved kampagner om holdnings- og adfærdspåvirkning. Målet er at få fl
ere bilister
til at vælge mere miljøvenlige transportmidler, samt at skabe opmærksomhed om
måder at nedbringe transportforbruget. Den umiddelbare effekt af denne slags
tiltag er indtil videre begrænset, men Københavns Kommune vil arbejde for at
fastholde fokus på adfærdspåvirkning.
Miljøprioriteret
trafikfordeling og nye vejanlæg
Målet er, at lede
den gennemkørende trafik udenom boligområderne, og derved forbedre det lokale
miljø. Afviklingen af den nødvendige biltrafik skal foregå på de mindst
miljøfølsomme veje, således at trafikkens miljøkonsekvenser berører så få
københavnere som muligt.
8. Sikring af at trafikafviklingen på det
overordnede vejnet sker på den mest hensigtsmæssige måde, herunder at
gennemfartstrafik ikke siver ud på lokalgader. Mange københavnere støtter fredeliggørelse af boligområderne, men der
udtrykkes fra flere sider bekymring for, om fremkommeligheden på det
overordnede vejnet kan sikres, således at trængslen ikke bliver for stor.
9. Etablering af
10. Arbejde for at der anlægges en forbedret
vejforbindelse mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen i samarbejde med staten: Københavns Kommune hverken kan eller vil
bygge sig ud af trængselsproblemerne, men den store byudvikling i København i
disse år giver anledning til at overveje enkelte større vejanlæg. Den højest
prioriterede indsats er at etablere en vejforbindelse mellem Nordhavnen og
Helsingørmotorvejen for at sikre at Østerbro og Indre By belastes mindst muligt
af trafik fra byudviklingen i Nordhavn.
11. Overveje mulighederne for at fredeliggøre
Indre By og bil-betjene byudviklingsområderne gennem etablering af nye
vejforbindelser på tværs eller langs af havneløbet. En yderligere fredeliggørelse af Indre By
vil nødvendiggøre, at den gennemkørende trafik (herunder på Ring 2) tilbydes
alternative ruter. Endvidere planlægges i disse år en stor byudvikling i
Havnestaden, Sydhavnen, Nordhavnen og på Nordøstamager. Denne byudvikling
forventes at generere en biltrafik, der ikke kan afvikles på det eksisterende
vejnet uden at give miljømæssige og trafikale problemer. Den overordnede
trafikafvikling i hele kommunen må derfor revurderes som grundlag for
overvejelse af nye konkrete vejanlæg.
Parkeringsstrategi
Målet er, at det
(eventuelt mod betaling) skal være muligt for beboerne i Københavns Kommune at
have bilen parkeret i nærheden af boligen. Det skal også være muligt at besøge
byen i bil, men kun i et omfang der ikke skaber væsentlige miljømæssige problemer.
Mange steder i Københavns brokvarterer er det svært at finde en
parkeringsplads, særligt i aften- og nattetimerne. Samtidig er regulering af
parkeringen et muligt virkemiddel til dæmpning af trafikken.
12. Udarbejde en ny parkeringsstrategi, der
skal sikre tilstrækkelig parkeringskapacitet, fredeliggøre byens rum og
medvirke til at mindske biltrafikken. Københavns Kommune vil udarbejde en ny parkeringsstrategi, der skal
bidrage til fredeliggørelse og kvalitet i byens rum gennem prissætning og
flytning af parkering fra overfladen til konstruktion, samt sikre gode
parkeringsmuligheder i de tætte boligområder for beboere, lokale erhverv og
besøgende gennem prissætning og planlægning af parkeringsudbuddet. I sammenhæng
med kommuneplanlægningen vil de gældende parkeringsnormer for nybyggeriet blive
revurderet, og mulighederne for gennem parkeringsfonde at sikre en aktiv parkeringsplanlægning
i de enkelte delområder vil blive overvejet.
Bekæmpelse af støj- og
luftforurening
Det langsigtede mål
er, at støjniveauet i områder til boliger, institutioner og rekreative områder
ikke overstiger 55 dB. På kortere sigt skal antallet af stærkt støjbelastede
boliger (over 65 dB) halveres. Endvidere skal luftkvaliteten i gaderne
forbedres og trafikkens CO2 emission begrænses. Alle Trafik- og
Miljøplanens indsatser sigter på at begrænse trafikkens miljøkonsekvenser. Det
er dog vigtigt at supplere med en række indsatser, der retter sig direkte mod
begrænsning af støj- og luftforureningen. På den baggrund prioriterer
Københavns Kommune en indsats mod støj- og luftforurening.
13. Udarbejdelse af lokale
støjhandlingsplaner til nedsættelse støjen langs de mest støjbelastede
strækninger: Der udarbejdes
lokale støjhandlingsplaner, der skal sikre lokal forankring og medindflydelse
på de anvendte virkemidler.
14. Udlægning af støjdæmpende asfalt i
byudviklingsområder og ved vedligeholdelsesarbejder på støjbelastede
strækninger samt støjisolering af boliger: Kommunen vil vurdere mulighederne for at udlægge støjdæmpende asfalt
ved belægningsudskiftning på de stærkt støjbelastede strækninger, samt ved
nyanlæg af veje i byudviklingsområder. Der skal endvidere findes finansiering
til en tilskudsordning til støjisolering af boliger.
15. Etablering af en Miljøzone i den centrale
halvdel af kommunen, hvor der stilles krav om partikelfiltre på tunge
dieselkøretøjer:
Luftforureningen søges i første omgang bekæmpet ved indførelse af en miljøzone,
der retter sig mod partikelforureningen. I Miljøzonen stilles krav om
partikelfilter for tunge dieselkøretøjer, og zonen begrænses til det mest
miljøfølsomme område, brokvartererne og det centrale byområde. Kø
benhavns
Kommune har ansøgt Justitsministeriet om tilladelse til at gennemføre et
tre-årigt forsøg med miljøzone, men har pr. februar 2005 endnu ikke modtaget
svar.
16. Aktiv støtte til afprøvningen og
udviklingen af miljøvenlige teknologier: Kommunen vil oprette en pulje til at støtte udvikling og afprøvning
af renere teknologier, f.eks. i kommunens egen vognpark.
17. Udarbejdelse af en strategi for den tunge
trafik, der skal sikre, at den tunge trafik afvikles på de mindst miljøfølsomme
vejstrækninger: For både
luft- og støjforureningen spiller den tunge trafik en stor rolle. Københavns
Kommune vil derfor lave en særlig strategi for den tunge trafik, der skal
vurdere mulige virkemidler til at sikre afviklingen af den tunge trafik med så
få miljøkonsekvenser som muligt.
Bedre forhold for fodgængere
At gå er en
forureningsfri transportform, men fodgængere er en overset gruppe trafikanter i
trafikplanlægningen i København.
18. Tilvejebringelse af ny viden om
fodgængernes rejsemønstre, fremkommelighed, trængsel og lignende som grundlag
for, at fodgængertrafikken kan indgå på lige fod med andre transportformer i en
samlet prioritering af gaderummenes indretning. Københavns Kommune vil tilstræbe at inddrage
det at gå som transportform i trafikplanlægningen og udformningen af konkrete
byrum.
Når vi målet?
Gennemførelsen af
ovenstående handlingsplan vil medføre, at miljøpåvirkningen fra biltrafikken
mindskes. Realiseringen af de forskellige indsatser vil også bidrage til at
dæmpe en eventuel fremtidig stigning i biltrafikken. Udviklingen i
bilejerskabet og biltrafikken afhænger imidlertid i høj grad af andre faktorer.
Hvis den økonomiske udvikling i samfundet generelt fortsætter forventes
biltrafikken fortsat at stige på trods af de 20 prioriterede indsatser.
19. Københavns Kommune vil offentliggøre et
årligt overblik over trafik- og miljøområdet, for løbende at kunne vurdere, om
udviklingen går i den ønskede retning: Det er nødvendigt at følge trafikudviklingen nøje og løbende vurdere,
om det af miljøhensyn eller andre årsager er nødvendigt at regulere
biltrafikken direkte, f.eks. med kørselsafgifter. På den baggrund vil Københavns
Kommune udgive en årlig oversigt over status og udvikling inden for alle
transportformer og miljøindikatorer samt for handlingsplanens 20 prioriterede
indsatser.
Denne status skal
danne baggrund for en evaluering af Trafik- og Miljøplanens hovedmålsætning og
delmål for de enkelte områder samt fremdriften på indsatserne i
handlingsplanen. Det foreslås endvidere, at der i forbindelse med de tre
forvaltningers årlige samlede evaluering af Trafik- og Miljøplanen stilles
forslag om den nærmere prioritering af de 20 foreslåede indsatser.
Hvis vi ikke når målet
Hvis Trafik- og Miljøplanens målsætninger
ikke nås med de foreslåede indsatser kan det blive nødvendigt at tage andre
virkemidler i brug. På den baggrund vil kommunen fortsat arbejde på at udvikle
og vurdere kørselsafgifter.
20. Kommunen vil - i samarbejde med de øvrige
relevante parter i hovedstadsregionen – bidrage til udvikling og afklaring af
de tekniske, administrative, lovgivningsmæssige og politiske forudsætninger for
indførelse af kørselsafgifter, således at virkemidlet kan iværksættes, når det
måtte blive aktuelt.
Øvrige ændringer
I vedlagte forslag
til Trafik- og Miljøplan 2004 er foretaget følgende ændringer i forhold til
høringsudgaven:
§
En
handlingsplan med 20 konkrete indsatser indsættes i stedet for sammenfatningen.
§
I
kapitel 1: "Ny Trafik- og Milljøplan – hvorfor?" er tilføjet en tydeligere beskrivelse
af planens sammenhæng med f.eks. Forslag til Kommuneplan 2005 og de lokale
trafik- og bymiljøplaner.
§
Kapitel
3: "Hvad mener borgerne?" er suppleret med resultaterne af tredje fase af borgerdialogen.
§
I
kapitel 6: "Nye Baner" er afsnittet "Moderne sporvogne?" erstattet med en
beskrivelse af den igangværende planredegørelse for den kollektive trafik i
København.
§
I
kapitel 11: "Nye vejanlæg" er tilføjet et afsnit om den langsgående havnetunnel,
som der er indledt forundersøgelser af.
§
I
kapitel 17: "Samlet strategi" er afsnittet om den samlede effekt taget ud.
Afsnittet om kørselsafgifter er flyttet til det nye kapitel 19.
§
Kapitel
18 er ændret, så det nu indeholder en oversigt over alle indsatsers effekter for miljø, sundhed og
trafikafvikling, samt en oversigt over borgernes holdninger til de enkelte
tiltag.
§
Kapitel
19 er taget ud og indholdet er skrevet ind i de relevante kapitler. En
konsekvens heraf er, at kapitel 20 i høringsudgaven bliver til kapitel 19 i
denne udgave.
§
Kapitel
19: "Når vi målet" er det tidligere kapitel 20 og er suppleret med den
beskrivelse af kørselsafgifter, der tidligere var en del af kapitel 17.
§
De
politiske mindretalsudtalelser, der blev afgivet i forbindelse med udsendelse i
offentlig høring er taget ud af planen. Eventuelle nye mindretalsudtalelser i
forbindelse med den endelige vedtagelse af Trafik- og Miljøplanen vil blive
medtaget i den endelige plan.
Trafik- og
Miljøplanen vil endvidere få et nyt forord, der skrives på baggrund af den politiske
behandling af denne indstilling.
Endelig er der
foretaget en række opdateringer og konsekvensrettelser i den øvrige tekst, og
layoutet er tilpasset Københavns Kommunes nye designretningslinier.
Økonomi
Trafik- og Miljøplan
2004 indeholder en lang række indsatser. En række store projekter (Metro og
forskellige vejforbindelser) beløber sig til adskillige milliarder kroner, og
hertil må skabes særlig finansiering, bl.a. ved medfinansiering fra staten. De
højest prioriterede store projekter er Metroringen og vejforbindelsen mellem
Nordhavnen og Helsingørmotorvejen, begge projekter af regional og national betydning.
Det forventes, at den generelle aftale om statslig medvirken ved nationale infrastrukturprojekter
i hele landet (i forlængelse af strukturreformen) vil medføre en statslig
medfinansiering af Metro og vejforbindelse.
Handlingsplanen på
20 konkrete indsatser skal finansieres via kommunens almindelige budgetter,
særligt Vej & Parks årlige anlægsramme med mindre der gives ekstrabevillinger
til gennemførelse af planen. Vej & Parks årlige anlægsramme er på ca. 70
mio. kr. Heraf bruges ca. 30 mio. kr. på renovering, omdannelse og forskønnelse
af byen rum, hovedsageligt pladserne og parkerne. Der er således årligt ca. 40
mio. kr. til rådighed til trafik- og miljøprojekter.
Forskellige
ekstrabevillinger medfører dog, at der visse år er flere midler til rådighed.
F.eks. er anlægsrammen for 2005 på 142 mio. kr. og for 2006 109 mio. kr., men
samtlige midler er i henhold til Vej & Parks investeringsplan disponeret
for begge år.
Den vedtagne
investeringsplan indeholder en række projekter (hastighedszoner, trafiksikkerhedsplan,
cykelstier og -ruter, busfremkommelighed mm.), der understøtter Trafik- og
Miljøplanens målsætning. I 2005 forventes brugt ca. 16 mio. kr. (11%) på
projekter, der også er højt prioriterede i Trafik- og Miljøplanen. For 2006 er
tallet ca. 55 mio. kr. (50 %), inkl. 31 mio. kr. til en bro over Ågade på
Nørrebrocykelruten.
For 2007-08
foreligger også en investeringsplan med en lang række projektønsker, men i
forbindelse med vedtagelsen af investeringsplan 2005-06 anbefalede forvaltningen,
at en revision af investeringsplanen på længere sigt afventer den politiske
behandling af Byrumshandlingsplanen i foråret 2005.
Byrumshandlingsplanen
indeholder en lang række projektforslag, hvor nogle vil være sammenfaldende med
Trafik- og Miljøplanens forslag, mens andre er af mere byrumsmæssig og
rekreativ karakter.
Endvidere skal Vej
& Parks anlægsramme også dække en del af omkostningerne til
områderfornyelsen i Øresundsvejskvarteret og Mimersgadekvarteret. Områdefornyelserne
har en samlet økonomisk ramme på 60 mio. kr. hvoraf de kommunale forvaltninger
skal dække en tredjedel. Afhængig af disponeringen af områdefornyelsesmidlerne
skal Vej & Parks anlægsramme dække en udgift på op til 20 mio. kr. plus
eventuelle ekstra midler, der tildeles de to kvarterer.
Endelig er der en
række lokale Trafik- og Bymiljøplaner (for Amager, Vesterbro og Østerbro), der
indeholder en lang række konkrete projektideer, til forbedring af de trafikale
og miljømæssige forhold i lokalområderne. Også for disse projekter gælder, at
nogle vil understøtte Tra
fik- og Miljøplanens målsætninger, mens andre er af mere
byrumsmæssig og rekreativ karakter.
Samlet kan det konkluderes,
at der fra 2007 er ca. 40 mio. kr. på Vej & Parks årlige anlægsramme, der
skal prioriteres mellem Trafik- og Miljøplanen, Byrumshandlingsplanen, de
lokale trafikplaner, områdefornyelsen og de mange eksisterende projektønsker i
Vej & Parks investeringsplan.
Prioriteringen af
den fremtidige indsats bør tage udgangspunkt i de projekter, der understøtter
målsætningerne i flere forskellige planer. Der findes mange projektforslag, der
vil understøtte målsætningerne i både Trafik- og Miljøplan, Byrumshandlingsplan
og lokale trafikplaner. Det foreslås endvidere, at der i forbindelse med de tre
forvaltningers årlige samlede evaluering af Trafik- og Miljøplanen stilles
forslag om den nærmere prioritering af de 20 foreslåede indsatser.
Trafik- og Miljøplanen søger i vid udstrækning at dæmpe biltrafikken og
reducere biltrafikkens miljømæssige konsekvenser. Attraktive alternativer i
form af forbedret kollektiv trafik og bedre forhold for cyklisterne vil dæmpe
den forventede stigning i biltrafikken, men udviklingen afhænger i langt større
grad af andre faktorer, herunder i særligt grad den økonomiske udvikling i
samfundet generelt.
Det vil være nødvendigt at følge udviklingen nøje, for at vurdere, om
det bliver nødvendigt at regulere biltrafikken direkte, f.eks. gennem kørselsafgifter.
Høring
I forbindelse med
offentliggørelsen af forslag til Trafik- og Miljøplan 2004 har kommunen
gennemført en borgerdialog bestående af en holdningsundersøgelse, et borgermøde
samt en offentlig høring i perioden 15. august til 31. oktober 2004. Denne
indstilling beskriver resultatet af høringen.
Andre konsekvenser
Trafikindholdet i
Forslag til Kommuneplan 2005, som planlægges i offentlig høring inden
sommerferien, er i vid udstrækning baseret på målsætningerne beskrevet i høringsudgaven
af Trafik- og Miljøplan 2004. Efter vedtagelse af Trafik- og Miljøplan 2004 vil
kommuneplanen blive opdateret i henhold til eventuelle ændringer i Trafik- og
Miljøplanen.
BILAG VEDLAGT
·
Udkast
til Trafik- og Miljøplan 2004, og
·
3 notater
med resultater og vurderinger af borgerdialogen:
-
Københavnernes
holdning til Trafik- og Miljøplan 2004 (sammenfatning), IFKA 22. oktober 2004
-
Arbejdsnotat:
Borgerhøring om "Forslag til trafik- og Miljøplan 2004", IFKA, 26. november
2004
-
Notat:
Resume af indkomne høringssvar til Forslag til Trafik- og Miljøplan 2004,
Københavns Kommune, januar 2005
BILAG
VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGERREPRÆSENTATIONENS SEKRETARIAT
·
Borgerdialog
om trafik- og miljøplan, Holdninger til Trafik- og Miljøplan 2004 blandt borgere
i Københavns Kommune, IFKA, oktober 2004
·
Samtlige
høringssvar