Mødedato: 12.03.2002, kl. 15:00

Orientering om foreløbigt regnskab 2001

Orientering om foreløbigt regnskab 2001

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 12. marts 2002

 

 

J.nr. ØU 56/2002

 

2. Orientering om foreløbigt regnskab 2001

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.

 

RESUME

I denne indstilling belyses det foreløbige regnskab for 2001, herunder status for kommunens kassebeholdning.

I det foreløbige regnskab for 2001 kan der opgøres en samlet mindreudgift på 0,9 mia. kr. i forhold til budgettet. Denne forbedring er fordelt med en samlet mindreudgift på 1,1 mia. kr. på de rammebelagte områder og merudgifter på i alt 0,2 mia. kr. på de lovbundne områder og finansposter.

Kommunen har som forudsat i budgettet afdraget 1,3 mia. kr. på gælden i 2001.

Årets økonomiske resultat indebærer, at kommunen ved udgangen af 2001 har en kassebeholdning på 1,954 mia. kr. Kassebeholdningen skal bl.a. ses i lyset af, at der i 2002 er budgetteret med et kassetræk på 900 mill. kr., hvilket især kan henføres til et afdrag på gælden i forlængelse af en ekstraordinær indtægt i 2001 fra tilbagekøbsrettigheder. Desuden kan der forventes fremsat ønske om overførsel af betydelige uforbrugte midler kr. fra 2001 til 2002. Den reelle kasse – dvs. kassebeholdning ultimo året fratrukket beløb, som Borgerrepræsentationen har disponeret over i budgetoverslagsårene – forventes at udgøre 534 mill. kr.

Det endelige regnskab for 2001 ventes forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i maj måned.

SAGSBESKRIVELSE

1. Foreløbigt regnskab 2001

Det foreløbige regnskab bygger på forvaltningernes og bydelenes regnskabsføring pr. 8. februar 2002. Det endelige regnskab for 2001 ventes forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i maj måned.

Regnskabscirkulære 2001 for udvalgene, som blev tiltrådt af Økonomiudvalget den 4. december 2001 (ØU 355/2001), og regnskabscirkulære 2001 for forsøgsbydelene, som blev tiltrådt af Økonomiudvalget den 9. oktober 2001 (ØU 275/2001) skulle alle forvaltningernes og bydelenes bogføringer være afsluttet senest den 8. februar 2002, hvilket blev opfyldt.

Udvalgenes og forsøgsbydelenes regnskabsforklaringer ventes at foreligge i marts i henhold til regnskabscirkulærerne for henholdsvis udvalgene og bydelsrådene. Der kan derfor være flere bagvedliggende faktorer, der bør inddrages i en vurdering af tallene for at få et tilstrækkeligt nuanceret billede af de enkelte afvigelser.

Det foreløbige regnskab for 2001 kan opgøres således:

Tabel 1. Københavns Kommunes foreløbige regnskab for 2001.

Mill. kr.

Korrigeret

Foreløbigt

Foreløbig

budget

regnskab

afvigelse (1)

Rammebelagte områder

18.784

17.705

-1.079

Rammebelagte driftsområder

17.519

17.159

-361

Rammebelagte anlægsområder

1.341

926

-415

Indtægtsdækkede driftsområder

-695

-912

-217

Indtægtsdækkede anlægsområder

619

532

-87

Lovbundne områder og finansposter

-18.617

-18.419

198

Lovbundne og finansforskydninger

5.445

5.671

227

Renter

304

236

-68

Nettoafdrag

1.279

1.347

68

Skatter og udligning

-25.644

-25.673

-28

Kassebevægelse

167

-714

-881

(1) - angiver en merindtægt/mindreudgift.

Kommunens foreløbige regnskab for 2001 udviser en samlet forbedring på 881 mill. kr. i forhold til korrigeret budget.

Ved opgørelse af det foreløbige regnskab er der taget udgangspunkt i forvaltningernes og bydelenes faktiske bogførte tal. Når regnskabsforklaringerne foreligger, kan det i mindre omfang forekomme, at f.eks. finansudgifter er bogført i driftsregnskabet eller omvendt.

Nedenfor gennemgås det foreløbige regnskab for kommunen som helhed.

 

1.1. Rammebelagte områder

På de rammebelagte områder er der i alt mindreudgifter på 1.079 mill. kr., som særligt kan henføres til følgende forhold:

  1. På de rammebelagte driftsområder er der mindreudgifter på 361 mill. kr. især som følge af

  • mindreudgifter på 245 mill. kr. på socialområdet fordelt med

    • mindreudgifter på 76 mill. kr. på dagpleje, daginstitutioner og klubber for børn og unge heraf primært mindreudgifter på 115 mill. kr. under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og merudgifter på 36 mill. kr. under forsøgsbydelene
    • merudgifter på 87 mill. kr. på anbringelsesområdet heraf merudgifter på 46 mill. kr.under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og merudgifter på 42 mill. kr. under forsøgsbydelene
    • mindreudgifter på 107 mill. kr. på boliger og institutioner samt pleje og omsorg for ældre primært under forsøgsbydelene
    • mindreudgifter på 54 mill. kr. på foranstaltninger for voksne handicappede

  • mindreudgifter på 181 mill. kr. på administration f.eks. vedrørende udskudte IT-projekter, midler vedr. overenskomstaftaler, kontraktenheder, Amager Strandpark o.lign.

  • mindreindtægt på 93 mill. kr. på salg af fast ejendom som følge af at indtægten fra tilbagekøbsaftalen med boligselskaberne blev på 1,7 mia. kr. mod forventet 1,8 mia. kr. Økonomiforvaltningen vil fremlægge en sag herom i foråret 2002.

  1. På de rammebelagte anlægsområder er der mindreudgifter på 415 mill. kr. vedrørende:

  • mindreudgifter på 291 mill. kr. på byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger fordelt primært med

    • mindreudgifter på 220 mill. kr. på byfornyelse og boligforbedring,
    • mindreudgifter på 48 mill. kr. på fritidsfaciliteter

  • mindreudgifter på 55 mill. kr. på socialområdet, heraf mindreudgifter på 37 mill. kr. til etablering af på daginstitutioner for børn og unge.

  1. På de indtægtsdækkede driftsområder er der merindtægter på 217 mill. kr. primært vedrørende:

  • merindtægter på 193 mill. kr. på elforsyning under Københavns Energi, herunder en bogført forventet fremtidig merindtægt på 113 mill. kr.
  • merudgifter på 84 mill. kr. på varmeforsyning under Københavns Energi
  • merindtægter på 71 mill. kr. på Miljøkontrollen vedrørende øget tilgang af forurenet jord

  1. På de indtægtsdækkede anlægsområder er der mindreudgifter på 87 mill. kr., der især vedrører udskudte anlægsprojekter på el- og vandforsyningsområdet under Københavns Energi.

 

1.2. Lovbundne områder og finansposter

På de lovbundne områder og finansposter er der i det foreløbige regnskab 2001 en samlet forværring på 198 mill. kr., der kan opdeles på følgende komponenter:

  1. På de lovbundne områder og finansforskydninger er der merudgifter på 227 mill. kr. som følge af

  • merudgifter på det lovbundne område på 316 mill. kr., især en forværring på 329 mill. kr. vedrørende boligstøtte til pensionister, som modsvares af en forbedring på 322 mill. kr. på finansposter
  • samlede merindtægter på finansposterne på 89 mill. kr., hvilket justeret for merudgifter på 322 mill. kr. vedrørende boligstøtte til pensionister (jf. ovenfor) giver samlede merudgifter på 233 mill. kr. Disse merudgifter kan primært henføres til Miljø- og Forsyningsudvalget, men ventes modsvaret af tilsvarende merindtægter i 2002.

  1. På renteudgifter er der samlet en merindtægt på 68 mill. kr., hvilket væsentligst skyldes en større renteindtægt på 48 mill. kr. vedrørende kommunens likviditet.
  2. Der er i 2001 afdraget 68 mill. kr. mere end budgetteret. I alt er der afdraget 1.347 mill. kr. på kommunens gæld. Desuden er der i 2001 optaget lån til byfornyelse på 246 mill. kr., som kun meget begrænset modsvares af regnskabsførte aktiviteter på byfornyelsesområdet i 2001, jf. ovenfor.
  3. På skatter og udligning er der en merindtægt på 28 mill. kr., primært som følge af merindtægter på 33 mill. kr. vedrørende regulering af grundskyld.

 

Figur 1. Udvikling i nettorenteudgifter 1997-2001

Københavns Kommunes bruttogæld er faldet fra 12,9 mia. kr. i 1997 til 10,4 mia. kr. i 2001, men er stadig væsentlig over gennemsnittet for landets kommuner. Nedbringelse af gælden har bidraget til, at kommunens nettorenteudgifter har været faldende i en årrække.

1.3. Bydelsrådenes foreløbige regnskab

Forsøgsbydelenes foreløbige resultat i det sidste forsøgsår kan opgøres således:

Tabel 2. Bydelenes foreløbige regnskab for 2001.

Bevillingsområde

Korrigeret

Foreløbigt

Foreløbig

(nettoudgift, mill. kr.)

budget

regnskab

afvigelse

(1)

Rammebelagte opgaver til selvstændig varetagelse

2.298

2.292

-6

Øvrige rammebelagte driftsområder

223

245

22

Lovbundne områder

826

752

-74

I alt

3.347

3.289

-58

(1) - angiver en merindtægt/mindreudgift.

På forsøgsbydelenes foreløbige regnskab er der samlet mindreudgifter på 58 mill. kr., heraf

  • merudgifter på 16 mill. kr. på de rammebelagte områder fordelt med

    • mindreudgifter på 6 mill. kr. på opgaver til selvstændig varetagelse
    • merudgifter på 22 mill. kr. på de øvrige rammebelagte områder, som overvejende vedrører anbringelsesområdet

  • mindreudgifter på 74 mill. kr. på de lovbundne områder

Bydelenes merforbrug i 2001 på de rammebelagte områder skal tilbageføres i kommunens kasse inden for en 6-årig periode, jf. principperne for håndtering af bydelsrådenes gæld (ØU 202/2001).

Økonomiudvalget besluttede den 9. oktober 2001, at bydelenes institutioner – daginstitutioner, plejehjem, skoler, biblioteker, medborgerhuse, o.lign. – skal omfattes af den overførselsadgang, som er gældende for de tilsvarende institutioner i BR-kommunen (ØU 275/2001). Bydelsinstitutionernes overførselsadgang opgøres i foråret 2002.

I budgettet for 2002 er der afsat 30 mill. kr. under Økonomiudvalget til dækning af evt. merudgifter på anbringelsesområdet i forbindelse med tilbageførelse af budgetterne fra forsøgsbydelene til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

1.4. Udvalgenes foreløbige regnskab

Nedenfor er udvalgenes foreløbige regnskab opgjort på de rammebelagte udgiftsområder.

Tabel 3. Udvalgenes afvigelser på de rammebelagte områder i foreløbigt regnskab.

Mill. kr.

Drift

Anlæg

I alt

Revisionen

-1

-1

Økonomiudvalget

-9

-42

-51

Kultur- og Fritidsudvalget

-13

-70

-83

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

-13

-2

-15

Sundheds- og Omsorgsudvalget

-20

-11

-31

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

-253

-45

-298

Bygge- og Teknikudvalget

-39

-242

-281

- heraf indtægtsdækkede områder

12

0

12

- heraf rammebelagte områder

-50

-242

-292

Miljø- og Forsyningsudvalget

-245

-91

-336

- heraf indtægtsdækkede områder

-228

-87

-315

- heraf rammebelagte områder

-17

-3

-20

BR-kommunen i alt

-594

-502

-1.096

- angiver en mindreudgift/merindtægt

Samlet har udvalgene mindreudgifter på 1.096 mill. kr. på de rammebelagte områder fordelt med:

  • mindreudgifter på 594 mill. kr. på drift
  • mindreudgifter på 502 mill. kr. på anlæg

På baggrund af mindreudgifterne på 1.096 mill. kr. på de rammebelagte områder under udvalgene kan der ventes overført betydelige midler fra 2001 til 2002, forudsat at betingelserne for overførsel af midler er opfyldte.

På grundlag af en foreløbig vurdering af overførslerne fra 2001 til 2002 skønner Økonomiforvaltningen, at der kan overføres i størrelsesordenen 850 mill. kr. fra 2001 til 2002, hvilket er godt 150 mill. kr. mere end sidste år.

Ved opgørelse af overførelser fra 2001 til 2002 er der taget højde for en mindreindtægt på 93 mill. kr. vedrørende tilbagekøbsrettigheder, en bogført forventet fremtidig merindtægt på 113 mill. kr. vedrørende underdækning i Københavns Energi og mindreudgifter til byfornyelsesmidler på 200 mill. kr., hvoraf størstedelen var forudsat finansieret ved låneoptagelse i 2001. Herudover er der korrigeret for, at en række centrale puljer (fx barselsfonde, forsikringer mv.) under Økonomiudvalget ikke skal overføres til 2002.

Figur 2. Udvikling overførsler af uforbrugte midler fra regnskabsårene 1997-2001.

Figur 2 viser, at der er sket en stigning i overførsel af uforbrugte midler vedrørende regnskabsårene 1997-2001. Borgerrepræsentationen besluttede i december 1999 at udvide udvalgenes adgang til at overføre uforbrugte midler mellem budgetårene (BR 524/99). Ændringen indebar bl.a. at udvalgene, som hidtil alene kunne overføre mindreforbrug til konkrete budgetlagte aktiviteter, fra 1999 fik en generel adgang til at overføre mindreforbrug på de rammebelagte områder, forudsat betingelserne herfor er opfyldte. Overførsel af beløb forudsætter blandt andet, at Borgerrepræsentationen godkender den konkrete anvendelse af de overførte beløb, herunder tager stilling til eventuel tilbagebetaling af tidligere optagne lån.

Overførelser vedrørende 2001 er baseret på et skøn. De forventede overførelser fra 2001 udgør 4,5 pct. af det korrigerede rammebelagte budget eller 2,2 pct. af brutto drifts- og anlægsbudgettet, hvilket svarer til niveauet for andre større kommuner.

2. Kommunens likviditet i 2001

Kommunens løbende regnskabskontrol omfatter en vurdering af det forventede årsregnskab og likviditetsudviklingen mv. (regnskabsprognoserne) i månederne januar, april, juli og oktober.

Regnskabsprognoserne bygger på fagudvalgenes og bydelenes indberettede vurderinger.

Ved den seneste regnskabsprognose fra oktober 2001 var der en forventet kasseopbygning på 726 mill. kr. ultimo 2001 i forhold til primo 2001. Med et kassetræk i korrigeret budget på 167 mill. kr. var der således forventet en forbedring af kassen på 893 mill. kr. i forhold til korrigeret budget.

Tabel 4. Afvigelser i foreløbigt regnskab i forhold til 4. regnskabsprognose.

Mill. kr.

Drift

Anlæg

Lovbundne

Skatter og udligning

Finans-

poster (1)

I alt

Oktoberprognose

-218

-301

-33

-5

-336

-893

Foreløbig regnskab

-577

-502

316

-28

-89

-881

Forskel

-359

-201

349

-23

247

12

- angiver en større mindreudgift/merindtægt end forventet.

(1) Finansposterne i oktoberprognosen er korrigeret for en statusregulering på 77 mill. kr. af likviditeten under Bygge- og Teknikudvalget.

Det foreløbige regnskab for 2001 viser nu en kasseopbygning på 714 mill. kr. eller en forbedring i forhold til korrigeret budget på 881 mill. kr., svarende til en forværring på 12 mill. kr. i forhold til regnskabsprognosen fra oktober 2001.

Denne ændring siden oktober 2001 kan tilskrives flere modsatrettede forhold:

  • en forbedring på rammebelagte og indtægtsdækkede driftsområder på i alt 359 mill. kr.
  • en forbedring på rammebelagte og indtægtsdækkede anlægsområder på i alt 201 mill. kr.
  • en forværring på lovbundne områder på 349 mill. kr., der imidlertid modsvares af en tilsvarende forbedring på 322 mill. kr. under finansposter
  • en forbedring på skatter og udligning på 23 mill. kr.
  • en forværring på finansposterne på 247 mill. kr., der korrigeret for en refusionsindtægt vedrørende de lovbundne områder udgør en forværring på samlet 569 mill. kr., hvoraf

  • merudgifter på 343 mill. kr. kan henføres til Miljø- og Forsyningsudvalget. Merudgifterne ventes modsvaret af merindtægter i 2002.
  • merudgifter på 226 mill. kr. kan henføres til de øvrige udvalg og bydele, primært vedrørende ekstraordinære betalingsforskydninger i 2001. Merudgifterne ventes delvist modsvaret af merindtægter i 2002.

2.1. Likviditetsstatus

Kommunens kassebeholdning var primo 2001 på i alt 1.317 mill. kr. Ultimo 2001 er kassebeholdningen opgjort til 1.954 mill. kr.

Ultimobeholdningen på 1.954 mill. kr. skal ses i lyset af, at der i 2002 er budgetteret med et kassetræk på 900 mill. kr., hvilket bl.a. kan henføres til et afdrag på gælden i forlængelse af en ekstraordinær indtægt på 1,7 mia. kr. i 2001 fra tilbagekøbsrettigheder. Desuden kan der forventes fremsat ønske om overførsel af betydelige midler fra 2001 til 2002.

Med de seneste indberetninger fra udvalgene udgør den reelle kasse 534 mill. kr.

 

ØKONOMI

 

MILJØVURDERING

 

ANDRE KONSEKVENSER

 

HØRING

BILAG

 

Erik Jacobsen

/Bjarne Winge

Til top