Mødedato: 12.01.2016, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Økonomiudvalgets idékatalog til smarte investeringer i kernevelfærden

Se alle bilag
Med Budget 2016 blev der afsat en pulje til smarte investeringer i kernevelfærden. Økonomiforvaltningen har udarbejdet et idékatalog med ni forslag, som det indstilles, at der arbejdes videre med.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at det godkendes, at Økonomiforvaltningen arbejder videre med at opstille businesscases for ni forslag til smarte investeringer inden for Økonomiudvalgets ressortområde jf. vedhæftede idékatalog (bilag 1). De forvaltninger, som berøres af forslagene, inddrages i arbejdet. Når der foreligger businesscases, vil disse blive fremlagt for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse.

Problemstilling

Med budgetaftalen for 2016 er det besluttet at iværksætte en ny strategi for implementering af ny teknologi i kommunens drift, uddannelse af medarbejdere og inddragelse af borgere og virksomheder. Økonomiudvalget vedtog d. 3. november 2015, at udvalgene godkender et idékatalog hver med forslag til investeringer. Denne indstilling indeholder ni forslag til investeringer indenfor Økonomiudvalgets ressort. Efterfølgende vil de enkelte forslag blive videreudviklet af forvaltningen til egentlige business cases.

Løsning

Bilag 1 indeholder ni forslag til smarte investeringer i kernevelfærden, som indstilles til godkendelse. For to af forslagene er der udarbejdet overslag over investeringsbehov og effektiviseringspotentiale. For de resterende syv forslag vil økonomien blive opgjort i forbindelse med det videre arbejde.

Titel Indhold Samlede investering
(mio. kr.)
Årligt effektiviseringspotentiale efter fuld indfasning
(mio. kr.)
1. Tiltag til compliance på indkøbsområdet Øge omfanget af indkøbsaftaler og dermed opnå fordelagtige indkøbspriser
Sikre overholdelse af gældende indkøbsaftaler (compliance)
Sikre en effektiv indkøbsproces end to end
Endnu ikke opgjort Endnu ikke opgjort
2. Optimering og kvalitetsudvikling af kommunens administrative processer ”end to end” Forbedringer i kommunens personaleadministrative processer
Forbedringer i kommunens økonomi processer
Kompetenceudvikling og øget implementering af de administrative retningslinjer
Endnu ikke opgjort Endnu ikke opgjort
3. Energipakken, til opnåelse af effektiviseringer, bedre indeklima i ejendommene og nedbringelse af CO² udledningen Energirenoveringer og justering af ældre fjernvarmecentraler og ventilationsanlæg
Renovering og modernisering af styringsautomatik
115,6 20,8
4. Styrkelse af it-sikkerheden gennem automatisering af Brugeradministrationen Anskaffelse af et standard Identity Management (IdM) system til forenkling af arbejdsprocesser i Brugeradministrationen Endnu ikke opgjort Endnu ikke opgjort
5. Øget robot-proces-automatisering i KK Anskaffelse af Robot Proces Automatisering – eller RPA. Der kan åbne programmer, logge ind, flytte tekst og alt andet monotont og regelbaseret arbejde 0,8 0,7
6. Porteføljegennemgang og afdækning af billigere eller gratis alternativer til licensbelagt standardsoftware Besparelser på indkøb af licenser
Besparelse på nemmere håndtering af software, skal ikke holde styr på antal, bruge ressourcer på audit
Bedre service for medarbejdere gennem mere tilgængeligt software
Endnu ikke opgjort Endnu ikke opgjort
7. Udbredelse af videomøder og videokommunikation i KK Potentiale for mere effektive møder, mindre transporttid til og fra møder, bedre adgang til og mere effektiv udnyttelse af begrænsede eksterne ressourcer såsom tolke samt muligheder for samarbejder på tværs imellem byer omkring begrænsede ressourcer 0,3 Endnu ikke opgjort
8. Mobility-initiativer Potentiale for at sikre, at medarbejdernes devices kan tilgå de relevante fagsystemer, samt at selvbetjeningsløsningerne kan anvendes på mobile løsninger, og at medarbejdernes har de rette devices i forhold til deres opgaver Endnu ikke opgjort Endnu ikke opgjort
9. Optimering af kommunens samlede ejendomsportefølje Investering i udarbejdelse af kvalificerede forslag til effektiviseringer af ejendomsporteføljen, herunder eksterne salgsvurderinger, tekniske beregninger af genanvendelsesmuligheder af eksisterende ejendom, bygningssyn og miljøvurderinger, brugeranalyser og udarbejdelse af kvalificerede budgetoverslag på om- og tilbygninger. 1,5 Endnu ikke opgjort

Videre proces

Frem mod forhandlingerne om overførselssagen vil der blive udarbejdet endelige business cases med udgangspunkt i idékataloget i bilag 1. 

 

Bjarne Winge                             /Mikkel Hemmingsen

Beslutning

Dagsordenspunkt 9: Økonomiudvalgets idékatalog til smarte investeringer i kernevelfærden (2015-0281624)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. januar 2016

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top