Forslag til indsatser for bedre fremkommelighed for cyklister, Vesterbro

En hurtigere afvikling af cykeltrafikken i vejkryds vil typisk betyde hurtigere afvikling af også andre trafikformer. Forbedring af cykelfremkommeligheden har tillige en afsmittende effekt på sikkerhed og tryghed. Der er afsat penge til at udvikle en model, der kan fastlægge den optimale udformning af kryds og til konkrete krydsombygninger, hvor der i dag er trængsel for cyklister. De konkrete krydsombygninger i projektet skal ud over at skabe bedre fremkommelighed for cyklister danne grundlag for en kvalificering af modellen via eftermålinger. 

Projektforslag: Bedre cykelfremkommelighed ved Dybbølsbro/Ingerslevsgade

Projektforslaget fremgår af bilag 3. For at øge kapaciteten for cykeltrafikken fra Dybbølsbro udvides cykelstien i Dybbølsbros nordlige ende fra en bredde på 1,8 m til 3,0 m. Den ekstra plads til cykelstien opnås ved at inddrage en del af fortovet. For at kompensere for reduktionen i fortovsarealet og for at forøge antallet af cykelparkeringspladser vil forvaltningen etablere to etagers cykelstativer, reducere i spildarealer og opstribe arealer til den cykler, som parkeres uden for stativer.

Hovedparten af cykeltrafikken fra Dybbølsbro skal til venstre ad Ingerslevsgade eller Dybbølsgade. I dag holder de mange venstresvingende cyklister både i fodgængerfeltet og i kørelinjen for den cykeltrafik, som skal ligeud ad Skelbækgade. Det foreslås at flytte fodgængerfeltet over Ingerslevgade mod øst, så der skabes plads til en ventezone for de mange cyklister. Samtidig anbefales det at lave et blåt cykelfelt til den ligeudkørende cykeltrafik.

På Ingerslevsgades vestlige ”ben” føres cykelstien helt frem til krydset, og der etableres en ”cykelshunt” på flisearealet, som tillader, at cykeltrafikken kan svinge til højre ad Dybbølsbro uden om signalet. For at kunne føre cykelstien helt frem til krydset er det nødvendigt at reducere antallet af baner for biltrafikken. Der vil fremover blive et højresvingsspor og et kombineret ligeud- og venstresvingsspor for bilerne.

Konsekvenser for fremkommelighed, tryghed og sikkerhed
Der er ca. 14.000 cyklister i døgnet i krydset. I perioden 2010 og til nu har der været 11 uheld, heraf fire med cyklister. Forslaget vil i følge den foreløbige cykelkapacitetsmodel betyde, at hver cyklist i gennemsnit vil komme ca. 3,5 sek. hurtigere frem i myldretiden. Udover reduceret rejsetid vil projektet forbedre sikkerheden, trygheden og komforten for cykeltrafikken, idet der gives bedre plads, og det tydeliggøres, hvor cyklisterne skal placere sig i forhold til hinanden. For biltrafikken vil forslaget medføre en øget ventetid på ca. 2 sekunder, hvilket primært skyldes den nedlagte kørebane. Der er ca. 15.000 biler i døgnet i krydset.

Da den samlede gennemsnitlige forsinkelse, der pålægges biltrafikken, er noget mindre end den samlede gennemsnitlige tidsbesparelse for cykeltrafikken, vil fremkommeligheden for alle trafikanter i krydset forbedres.

Forvaltningen vil foretage målinger efter anlæg af projektet for at vurdere på den reelle effekt af anlægget.

Høringer
Politiet har godkendt projektforslaget.

Movia anbefaler, at busserne gives prioritering i signalanlægget for at kompensere reduktionen i antallet af kørebaner. Forvaltningen forventer, at busserne kan få prioritering i krydset.

Vesterbro Lokaludvalg vurderer, at projektet vil gavne kapaciteten i krydset. De beder kommunen sikre, at projektet samordnes med planerne om udvidelse af Dybbølsbro, jf. bilag 4. Forvaltningen vurderer, at en ny løsning for broen kan være implementeret i 2020, hvis alle processer forløber ideelt. Det er vanskeligt med sikkerhed at angive et tidspunkt for igangsættelse af anlægsarbejdet for Dybbølsbro. Forvaltningen har igangsat udbuddet for forundersøgelsen af broprojektet, men har endnu ikke fundet en rådgiver Derfor kender forvaltningen ikke omfanget af broprojektet, men sandsynligvis omfatter projektet også Dybbølsbro-krydset.

Forvaltningen indstiller, at det forelagte projekt gennemføres for at løse det akutte cykelkapacitetsproblem. Projektet forventes at have en positiv effekt for samtlige cyklister, der ankommer til krydset. Som følge af Cykelslangens åbning og genvejen over Yrsa Plads har der været en stigning i cykeltrafikken på 50% i området. Dette betyder, at krydset i dag er underdimensioneret, og der forekommer mange utrygge og usikre situationer som følge af den store cykeltrafikmængde.

Parkering og træer
Projektet indebærer ikke nedlæggelse af parkeringspladser eller fældning af træer.

Videreudvikling af model for cykelkapacitet i kryds
Forvaltningen har lavet det indledende arbejde med en model, der kan beregne kapaciteten i kryds for cykeltrafikken. Modellen er et digitalt regneprogram, der på baggrund af oplysninger om trafiktal, signaltider og krydsets indretning kan udregne:

• Reduktion i forsinkelse for cykeltrafikken i myldretiden
• Om der er plads til antallet af venstresvingende cyklister foran fodgængerfeltet
• Hvor stor belastningen på cykelstien er ved cykling ind og ud af krydset
• Hvor mange cyklister, der holder i kø før krydset

Modellen skal kunne beregne cykelkapaciteten og dermed gøre det lettere at vurdere, hvilken krydsudformning der optimerer cykelfremkommeligheden bedst muligt. Modellen er begrænset til at kunne regne på ét kryds ad gangen.

For at kunne færdiggøre modellen skal der udvikles en række standarder for, hvor hurtigt cyklister kommer frem ved forskellige cykelstibredder og forskellige vejforløb frem mod kryds. Dette kræver et stort datagrundlag, da standarderne skal dække alle kryds i København. De nødvendige data indsamles ved videooptagelser i myldretiden, trafiktællinger og tidsregistreringer.    

Modellen forventes at indgå i forvaltningens arbejde fra ultimo 2017. Modellen vil i sammenhæng med en lignende model for motoriseret trafik udarbejdet af Vejdirektoratet gøre det muligt for forvaltningen at fastlægge den optimale krydsgeometri for den samlede fremkommelighed for alle trafikanter. 

Projektmodning af krydsene H.C. Andersens Boulevard/Farimagsgade og Søtorvet/Frederiksborggade og udbedring af flaskehalse
Forvaltningen er i gang med at udvikle projektforslag for ombygninger i krydsene og udbedring af flaskehalse. Cykelkapacitetsmodellen vil blive anvendt til at vurdere effekterne af de foreslåede krydsombygninger. Projektforslag forventes fremlagt til politisk behandling i foråret 2016. 

Økonomi

Projektet vedrørende ombygning af krydset Dybbølsbro og Ingerslevsgade er finansieret via to budgetforlig:

• Budget 2012 (Borgerrepræsentationens møde den6. oktober 2011) (A, B, C, F, O, I og V) (UÆ161): ”Fremtidens Cykelveje” fra Cykelpakke V bidrager med 0,6 mio. kr. og er frigivet på Borgerrepræsentationens møde den 6. juni 2013. 
• Budget 2015 (Borgerrepræsentationens møde den2. oktober 2014) (A, B, F, O og Ø) (Æ61): ”Punktindsatser for bedre fremkommelighed” fra Cykelby for Alle, bidrager med 1,1 mio. kr. hvor af 0,7 mio. skal frigives med denne indstilling jf. Bilag 6, Økonomi, Tabel 1 og Tabel 2a.

Projektet vedrørende færdiggørelse af cykelkapacitetsmodel i kryds samt projektmodning af de resterende kryds og flaskehalse er finansieret via:

• Budget 2015 (Borgerrepræsentationens møde den2. oktober 2014) (A, B, F, O og Ø) (Æ61): ”Punktindsatser for bedre fremkommelighed” fra Cykelby for Alle, med 3,85 mio. kr. hvor af 1,6 mio. skal frigives med denne indstilling jf. Bilag 6, Økonomi, Tabel 1,Tabel 2b og Tabel 2c . Af tabellerne fremgår fordelingen af midler til henholdsvis model og projektmodning.
• Herudover er budgetteret med 1,932 mio. kr. fra den statslige Cykelpulje i forbindelse med anlægsprojektet ”Punktindsatser for bedre fremkommelighed” på Borgerrepræsentationens møde den 11. december 2014, og der er således i alt 5,782 mio. kr. til dette projekt.

Projektet vil påvirke forvaltningens driftsøkonomi marginalt.

Videre proces

Anlæg af krydset Dybbølsbro/Ingerslevgade forventes udført i juli 2016. Projektet udføres samtidig med forvaltningens cykelstiprojekt for Skelbækgade.

Pernille Andersen             /  Anders Møller