Proces og tidsplan for budget 2009
Proces og tidsplan for budget 2009
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 11. december 2007
J.nr. ØU 462/2007
2. Proces og tidsplan for budget 2009
Økonomiforvaltningen
har udarbejdet indstilling om proces og tidsplan for budget 2009, således at udvalgene
i deres budgetproces kan tage højde for den overordnede budgetproces.
Indstillingen
indeholder en kortfattet gennemgang af elementerne i processen samt tidsplanen
for 2008.
INDSTILLING OG Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, 1. at tidsplanen for udarbejdelse af budget 2009 godkendes. Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 11. december 2007: Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
Med
henblik på at fastlægge rammerne for kommunens budgetproces for 2009 har
Økonomiforvaltningen udarbejdet følgende indstilling om proces og tidsplan for
budget 2009. Proces og tidsplanen harmonerer både med de dage, som Borgerrepræsentationens
har afsat til budget 2009 i deres mødekalender for 2008 samt Økonomiudvalgets
mødedage i 2008.
Indstillingen
har betydning for alle udvalgs budgetproces, men der er ikke taget højde herfor
i alle udvalgs mødekalendere.
Indstillingen
indeholder – udover tidsplanen - en kortfattet gennemgang af arbejdsdelingen i
budgetprocessen samt tidsplanen for budget 2009.
Processen
og tidsplanen for budget 2009 minder om proces- og tidsplanen for budget 2008.
Den mest markante ændring er således, at fristen indleveringen af udvalgenes
budgetbidrag rykkes 10 dage frem til 5. maj. Dette sker for at sikre den nødvendige
tid til dialog mellem Økonomiforvaltningen og de respektive forvaltninger,
inden budgetbidragene forelægges Økonomiudvalget 10. juni.
Proces-
og tidsplanen er endvidere lavet med udgangspunkt i:
-
At der fortsat udarbejdes et bruttokatalog over tværgående
prioriteringsbidrag på minimum 400 mio. kr., hvoraf minimum 200 mio. kr. skal
være finansieringsbidrag til budget 2009.
-
At Økonomiudvalget behandler indkaldelsescirkulæret og
bruttokataloget over prioriteringsbidrag på Økonomiudvalget budgetseminar 4-5.
februar 2008.
Løsning
På baggrund af ovenstående er der udarbejdet en tids- og procesplan.
Tidsplanen samt den politiske arbejdsfordeling kan opdeles på følgende vis:
- Februar: Budgetseminar for
Økonomiudvalget, forelæggelse af indkaldelsescirkulære, bruttokatalog samt
fordeling af prioriteringsbidraget.
- Februar - maj: Fagudvalgene drøfter og
konkretiserer deres bidrag til budgetforslaget i overensstemmelse med
Økonomiudvalgets beslutning.
- Juni – august: Økonomiudvalget forelægges
udvalgenes budgetbidrag, og drøfter og udarbejder det endelige budgetforslag.
- September – oktober: Borgerrepræsentationen drøfter
og vedtager budgettet.
Tabel 1 sammenfatter hovedtrækkene i tids- og procesplanen:
Tabel 1: Hovedtræk i tidsplan for budget 2009
4. og 5. februar 2008 |
Budgetseminar for Økonomiudvalget |
5. februar 2008 |
ØU behandler indkaldelsescirkulæret ekskl. fordeling af
prioriteringsrum |
5. februar 2008 |
ØU behandler bruttokataloget samt fordeling af
prioriteringsrum |
5. maj 2008 |
Frist for udvalgenes indsendelse af budgetbidrag til
Økonomiudvalget |
10. juni 2008 |
ØU behandler redegørelse om de indberettede budgetbidrag |
25. og 26. august 2008 |
ØU 1. behandler budgetforslag 2008 |
4. og 8. september 2008 |
BR 1. behandler budgetforslag 2008 |
22. september 2008 kl. 12.00 |
Frist for ændringsforslag |
30. september 2008 |
ØU 2. behandler budgetforslag 2008 |
9. oktober 2008 |
BR 2. behandler budgetforslag 2008 |
Økonomiforvaltningen vil i Indkaldelsescirkulæret for 2009 indstille de formkrav og retningslinier mv., som udvalgenes budgetbidrag skal indeholde. I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af bruttokataloget vil Økonomiforvaltningen endvidere fremlægge forslag til fordelingen af det tværgående prioriteringsbidrag på minimum 200 mio. kr. på udvalgene.
Som i budget 2008 skal udvalgenes
finansieringsbidrag til det tværgående prioriteringsrum dog ikke indarbejdes i
udvalgenes budgetbidrag, men indgår sammen med udvalgenes ønsker og partiernes
forslag i budgetforhandlingerne i september måned.
Det betyder, at det fortsat er fagudvalgene, der har
ansvaret for at udarbejde egne budgetforslag, men at beslutningen om, hvorvidt
der skal omprioriteres og i givet fald hvilke serviceområder, der skal
opprioriteres, besluttes samtidigt i forbindelse med de politiske forhandlinger
om budgettet i september måned.
Økonomi
-
Videre proces
-
Bilag
1. Tidsplan for budget 2009.
/