Mødedato: 11.12.2001, kl. 15:00

Tidsplan for regnskab 2001, budgetopfølgning 2002 og budgetproces 2003

Tidsplan for regnskab 2001, budgetopfølgning 2002 og budgetproces 2003

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 11. december 2001


J.nr. ØU 364/2001

3. Tidsplan for regnskab 2001, budgetopfølgning 2002 og budgetproces 2003

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

at Økonomiudvalget tiltræder tidsplanen for budgetopfølgning 2002 og budget 2003

at Økonomiudvalget anmoder fagudvalgene om at tilrettelægge udvalgenes behandling af regnskab 2001, budgetopfølgning 2002 og budget 2003 inden for den af Økonomiudvalget tiltrådte tidsplan

 

Økonomiudvalgets beslutning: Godkendt.

 

Behandling: Iværksættes. Sagen forelægges på ny for det nye Økonomiudvalg.

RESUME

I vedlagte bilag er angivet tidsplan for regnskab 2001, budgetopfølgning 2002 og budgetprocessen vedrørende budget 2003. Økonomiudvalget har tidligere i møderne den 9. oktober 2001 tiltrådt fristerne for afslutning af bydelenes regnskab 2001 (ØU275/01) og den 4. december 2001 tiltrådt tidsplanen for afslutning af BR-kommunens regnskab 2001 (ØU355/01).

Tidsplanen tager udgangspunkt i tidsplanen for sidste år. Der er derfor, ligesom i budgetprocessen 2002, lagt op til, at Borgerrepræsentationen førstebehandler HURs og HS budgetforslag sammen med kommunens budgetforslag. Det sker efter tidsplanen den 15. og den 19. august.

Det er i tidsplanen for budgetproces 2003 forudsat, at Økonomiforvaltningen får bemyndigelse af Økonomiudvalget til at indarbejde de tekniske ændringsforslag over sommeren. Efter den 1. maj 2002 sendes udvalgenes budgetforslag således ikke til yderligere behandling i udvalgene.

 

Til top