Rammeaftale social- og specialundervisningsområdet 2012
Kommunerne har i fællesskab overtaget ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde, herunder udarbejdelsen af en årlig rammeaftale. Aftalen for 2012 skal godkendes af BUU, SUD, ØU og Borgerrepræsentationen.
Tidligere beslutninger
1. at Rammeaftale 2012 for social- og specialundervisningsområdet godkendes.
Indstilling og beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget, Socialudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at Rammeaftale 2012 for social- og specialundervisningsområdet godkendes.
Problemstilling
Ansvaret for koordinering af udarbejdelse af kommunernes og regionernes rammeaftale (bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale), er fra marts 2011 overgået fra regionerne til kommunerne, jf. bekendtgørelse nr. 205 af 13/03/2011 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. De enkelte kommunalbestyrelser i hovedstadsregionens kommuner skal godkende rammeaftalen.
Kommunekontaktråd Hovedstaden godkendte aftalen den 26. august 2011.
Løsning
Rammeaftalen for social- og specialundervisningsområdet er et planlægnings- og udviklingsværktøj på social- og specialundervisningsområdet, som bliver udarbejdet i regi af kommunernes regionale samarbejdsorgan, Kommunekontaktrådet (KKR). Formålet er at sikre et samlet overblik over tilbuddene på det specialiserede socialområde og dele af specialundervisningsområdet, uanset om det enkelte tilbud drives af regionen eller af en kommune. Rammeaftalen skal således skabe sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud og ydelser og sikre en balanceret udvikling på området.
Normalt indgås der årligt en ny rammeaftale på grundlag af blandt andet kommunale behovsredegørelser for de enkelte kommuner i Region Hovedstaden. I 2011 er processen med udarbejdelse af rammeaftalen for 2012 imidlertid blevet kortsluttet af en bekendtgørelsesændring i marts 2011, hvorved ansvaret for rammeaftalen blev overført fra regionerne til kommunerne.
Kommunernes Kontaktråd (KKR) har på den baggrund valgt at videreføre rammeaftalen for 2011 til 2012 under de samme principper som tidligere, dog med justeringer for kommunernes forventninger til ændret efterspørgsel og udbud. Udviklingsstrategi fokuserer af samme grund på udviklingen i 2013 frem for 2012.
Rammeaftalen skal politisk behandles af alle kommunalbestyrelser i regionen senest 15. oktober 2011.
Økonomi
Indstillingen har ikke i sig økonomiske konsekvenser, da takstmodellen ikke ændres med Rammeaftale 2012.
Videre proces
Sagen behandles af Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget den 21. september 2011, af Økonomiudvalget d. 27. september og af Borgerrepræsentationen d. 13. oktober 2011.
Oversigt over politisk behandling
1. at Rammeaftale 2012 for social- og specialundervisningsområdet godkendes.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 21. september 2011
Punktet blev trukket ved mødets begyndelse
Socialudvalgets beslutning ved skriftlig votering den 30. september 2011
Indstillingen blev godkendt.
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning ved skriftlig votering den 30. september 2011
Indstillingen blev anbefalet efter skriftlig votering i udvalget.
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning den 11. oktober 2011
Indstillingen blev anbefalet.