Multiarena ved Bella Center
Multiarena ved Bella Center
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 11. oktober 2005
J.nr. ØU 442/2005
9. Multiarena ved Bella Center
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen
indstiller til Økonomiudvalget,
at Økonomiforvaltningen
bemyndiges til at arbejde videre med en u
ndersøgelse af mulighederne for at medvirke
til opførelse af en multiarena ved Bella Center, herunder muligheden for at
lade indtægterne fra salg af kommunens aktier i Bella Center A/S og kommunens
økonomiske servitutter på Bella Center A/S' ejendom indgå i multiarenaens
kapitalgrundlag.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. oktober 2005
Godkendt, idet der hermed er
gjort op med Venstres medlemsforslag om at pålægge
Økonomiudvalget besluttede at offentliggøre beslutningen.
Behandling: Iværksættes.
RESUME
I aktionæroverenskomsten mellem kommunen og majoritetsaktionæren i Bella Center A/S er det aftalt, at parterne vil undersøge mulighederne for opførelse af en multiarena ved Bella Center, herunder evt. behov for afkald på økonomiske servitutter eller anden offentlig støtte.
Som led i strategiplan Vision 2010 for Bella Center A/S peges nu på en model, hvor en multiarena med 15.000 siddepladser til en pris af 600 mio. kr. opføres ved Bella Center af et selskab med deltagelse af f.eks. staten, Københavns Kommune, Bella Center A/S og private fonde.
I modellen forudsættes indtægter til staten og kommunen på baggrund af de på ejendommen tinglyste servitutter om tillægskøbesum og gevinstandel samt kommunens indtægt ved salg af aktierne i Bella Center A/S at skulle indgå som aktiekapital i selskabet.
Økonomiforvaltningen vurderer umiddelbart, at
kommunens deltagelse i et multiarenaselskab bør kunne ske med hjemmel i Lov 383
om kommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter, men spørgsmålet vil
blive forelagt Erhvervs- og Byggestyrelsen til udtalelse.
Når der foreligger en endelig afklaring af hjemmelsgrundlag, statens medvirken og planforhold samt anlægs-, driftsbudgetter og endelig finansiering, vil forvaltningen forelægge ny indstilling for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.