Mødedato: 11.10.2005, kl. 15:00

Ansøgning til Kickstartpuljen

Ansøgning til Kickstartpuljen

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 11. oktober 2005

 

 


J.nr. ØU 434/2005

 

3. Ansøgning til Kickstartpuljen

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

·        at der fra Kickstartpuljen i 2005 gives støtte på 558 t.kr. til Kvarterløft Nord-Vest til etablering af nyt byrum i krydset Frederikssundsvej/Frederiksborgvej under forudsætning af, at der tilvejebringes medfinansiering, der muliggør projektets realisering, herunder midler til eventuelle øgede driftsudgifter. Der anvises kassemæssig dækning fra Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (den boligpolitiske strategiplan, Kickstartpulje).

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. oktober 2005

Godkendt.

 

 

Behandling: Iværksættes.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede den 20. januar 2005 (BR 31/05) at godkende indstilling om omdisponering af midler afsat til information om lejlighedssammenlægninger (BR 297/01) til oprettelse af en Kickstartpulje på ca. 9.771 t.kr. under Den Boligpolitiske Strategiplan.

 

Etablering af nyt byrum i krydset Frederiksborgvej/Frederikssundsvej

Kvarterløft Nord-Vest ansøger om støtte på 558 t.kr. til etablering af nyt byrum i krydset Frederiksborgvej/Frederikssundsvej. Det samlede anlægsbudget for projektet er på 3.571 t.kr. 

Projektet lever op til kravene for så vidt angår, at projektet har mindst en tredjedel medfinansiering, og at målgruppen for projektet er borgere i Københavns Kommune.

Af Borgerrepræsentationens beslutning (BR 31/05) fremgår, at der skal lægges vægt på at støtte projekter, der kan bruges af grupper af københavnere ud over den primære målgruppe. Desuden er angivet, at der skal lægges vægt på projekter med medfinansiering fra ikke-kommunale parter. Begge kriterier vurderes at være opfyldt med projektet.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at der fra Kickstartpuljen i 2005 gives støtte på 558 t.kr. til Kvarterløft Nord-Vest til etablering af nyt byrum i krydset Frederikssundsvej/Frederiksborgvej under forudsætning af, at der tilvejebringes medfinansiering, der muliggør projektets realisering, herunder midler til eventuelle øgede driftsudgifter.


 

Til top