Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 11. oktober 2005

 

 

 

J.nr.             ØU 432/2005

 

 

11.                Udtalelse fra Statsamtet, Tilsynet, om betaling for vask på Plejecentret Sølund (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at vedlagte udkast til en udtalelse fremsendes til Statsamtet København, Tilsynet, i s agen om betaling for vask på Plejecentret Sølund,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender vedlagte udkast til skrivelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at det godkendes, at der i forbindelse med vedtagelse af budget 2006 udarbejdes en selvstændig indstilling vedrørende de reviderede takster bl.a. i forhold til problematikken vedr. afgrænsning af kalkulationsgrundlaget for taksterne.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 15. september 2005

Indstillingen blev godkendt med tilføjelse af følgende at punkt:

At der skal ske en tilbagebetaling til beboerne, såfremt det viser sig, at der uretmæssigt er opkrævet for meget i takster.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget anbefaler, at udkastet til udtalelse fremsendes til Statsamtet København, Tilsynet. Dog tilrettes udkastet, så det afspejler den seneste udvikling i sagen, herunder Borgerrepræsentationens behandling af sagen vedr. revidering af takster på plejehjemsområdet i forbindelse med budgetvedtagelsen.

 

Økonomiudvalget anbefaler, at forslaget om, at der i forbindelse med vedtagelsen af budget 2006 udarbejdes en selvstændig indstilling (indstillingens tredje at-punkt) bortfalder, idet dette punkt indgår som en del af sagen vedr. revidering af takster på plejehjemsområdet til budget 2006"

 

RESUME

Statsamtet København, Tilsynet, har den 15. juli 2005 afgivet en udtalelse i anledning af en klage fra formanden for Bruger- og Pårørenderådet på Sølund, Martin Nors Hansen, over Københavns Kommunes opkrævning af 366 kr. pr. beboer pr. måned for vask.

Martin Nors Hansen har i sin klage anmodet Tilsynet om,

·        at annullere/suspendere fastsættelsen af betalingen for vask,

·        en tilkendegivelse af, at det ikke er lovligt at foretage en takstberegning på baggrund af en fælles opgørelse af forvaltningens samlede udgifter og indtægter.

 

Tilsynet udtaler hertil,

·        at udover at Martin Nors Hansen ikke ses at være part i sagen, finder Tilsynet ikke, at det er påkrævet at annullere/suspendere beslutningen (fastsættelsen af betalingen for vask) i den konkrete sag. Endvidere finder Tilsynet at afgivelse af en udtalelse om tilsynets retsopfattelse på nuværende tidspunkt vil være tilstrækkeligt. Martin Nors Hansens anmodning om, at annullere/suspendere Københavns Kommunes fastsættelse af betalingen imødekommes således ikke.

 

·        Endvidere udtaler Tilsynet (på baggrund af en udtalelse fra Socialministeriet i sagen), at det er lovligt, at kommunen har fastsat en ens takst for serviceydelser til borgerne på samtlige kommunens plejecentre.

 

Martin Nors Hansen har endvidere anført,

·        at Sundhedsforvaltningen ikke kan dokumentere, at den nuværende betaling for vask er fastsat således, at højst de samlede faktiske udgifter er medregnet    

·        at en andel af Sølunds ejendomsudgifter, overhead til administration samt udgifterne til rengøring af vaskelokaler er udgiftstyper, ikke må indgå i takstfastsættelsen.

 

I relation til dette udtaler Tilsynet:

·        at det er Tilsynets opfattelse, at Københavns Kommune ikke har fastsat betalingen for tøjvask på plejehjem i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om fastsættelse af betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v.

·        at efter Tilsynets opfattelse indebærer lovgrundlaget, at der som minimum hvert 4. år skal foretages en opgørelse over kommunens samlede faktiske udgifter, der er forbundet med tilbudet. Københavns Kommune har pristalsreguleret taksten i en længere periode end 4 år.

·< span style='font:7.0pt "Times New Roman"'>        at efter Tilsynets opfattelse (på baggrund af en udtalelse fra Socialministeriet til sagen) må der ikke medregnes indirekte udgifter i form af overheadudgifter samt ejendomsudgifter.

·        at Tilsynet på baggrund af Socialministeriets vejledende udtalelse af 18. marts 2005 skal præcisere, at regelgrundlaget om, at kommunen ikke må medregne udgifter til personale ved beregning af borgernes betaling også gælder i forhold til udgifter til personale, der rengør vaskelokalerne, idet udgifter til rengøringspersonale efter ministeriets opfattelse må betragtes som udgifter til personale, der er led i produktionen.

 

Sundhedsforvaltningen er ikke enig i den del af udtalelsen, som vedrører en fortolkning af bekendtgørelsen om, at der ikke må medregnes indirekte udgifter i form af f. eks. overheadudgifter samt ejendomsudgifter, hvorfor Sundhedsforvaltningen under hensyn til sagens principielle karakterer vurderer, at man bør anmode Indenrigs- og Sundhedsministeriets om en vurdering af sagen. Sundhedsforvaltningen har derfor udarbejdet vedlagte forslag til skrivelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

 

Sundhedsforvaltningen finder ikke, at det er lovens oprindelige intentioner, som Socialministeriet forfølger i deres fortolkning. Det synes snarere at være et generelt ønske om i det hele taget at begrænse beregningsgrundlaget og dermed egenbetalingen.

 

Endelig anmoder Tilsynet om en udtalelse fra Borgerrepræsentationen, hvor Borgerrepræsentationen bedes kommentere, hvorvidt Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen heller ikke har fastsat betalingen for de øvrige obligatoriske valgfrie ydelser på plejecentre i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen.

 

Borgerrepræsentationen anmodes endvidere om at uddybe, hvorledes kommunen vil sikre, at taksterne snarest muligt beregnes i forhold til regelgrundlaget. Borgerrepræsentationen bedes således redegøre for tidsperspektivet.

 

Sundhedsforvaltningen har på baggrund af denne anmodning derfor udarbejdet vedlagte forslag til en svarskrivelse til Tilsynet.

 

Af svarskrivelsen fremgår det, at Tilsynet orienteres om, at Sundhedsforvaltningen har valgt anmode om en vurdering af sagen.

 

Det vurderes endvidere, at udtalelsen vil, hvis den fortsat skal være gældende, få konsekvenser for alle landets kommuner. Sundhedsforvaltningen har derfor rettet henvendelse til KL (Kommunernes Landsforening), som er enig med Sundhedsforvaltningen.

 

Imidlertid finder Sundhedsforvaltningen ikke, at Tilsynets udtalelse om afgrænsning af kalkulationsgrundlaget i form af at indirekte omkostninger som f.eks. overhead til administration og ejendomsudgifter ikke må indgår i opgørelsen af de samlede faktiske udgifter, har opsættende virkning. Sundhedsforvaltningen fortsætter således det påbegyndte analysearbejde uændret.

 

Såfremt Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke er enig i Københavns Kommunes vurdering af sagen, kan der blive tale om en efterbetaling til modtagerne af de valgfrie ydelser.

 

Sundhedsforvaltningen foreslår derfor, at der i forbindelse med vedtagelse af budget 2006 udarbejdes en selvstændig indstilling vedrørende de reviderede takster bl.a. i forhold til problematikken vedr. afgrænsning af kalkulationsgrundlaget for taksterne.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Martin Nors Hansen, som er formand for Bruger- og Pårørendeområdet på Plejecentret Sølund, har til Statsamtet København, Tilsynet i brev af 20. september 2004 klaget over, at Plejecentret Sølunds beboere betaler en for høj pris for tøjvask.

 

Tilsynet har i brev af 22. september 2004 til Københavns Borgerrepræsentation anmodet om en udtalelse i sagen.

 

Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen har i brev af 26. oktober 2004 fremsendt en udtalelse, som Tilsynet har sendt til Martin Nors Hansen til hans eventuelle bemærkninger.

 

Tilsynet har i brev af 19. januar 2005 til Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen anmodet Sundhedsforvaltningen om en uddybning af beregningen af udgifter til afskrivning af vaske- og rensemaskiner og til vaske- og rensemidler i anledning af Martin Nors Hansens bemærkninger i breve af 19. november 2004 og 15. december 2004 samt tillige at kommentere Martin Nors Hansens beregning af disse udgifter. I den forbindelse blev kommunen orienteret om, at Tilsynet samtidig havde anmodet Socialministeriet om en udtalelse i sagen.

 

Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen har i brev af 6. april 2005 fremsendt en uddybning af, hvorledes Sundhedsforvaltningen har beregnet de pågældende udgifter samt kommenteret Martin Nors Hansens beregning af disse.

 

Tilsynet har den 15. juli 2005 afgivet en udtalelse i sagen vedrørende Formand for Bruger – og Pårørenderådet Sølund Martin Nors Hansens klage over Københavns Kommunes opkrævning af 366 kr. pr. beboer pr. måned for vask af tøj (inkl. vask af eget  linned) (Vedlagt som bilag).

 

Tilsynet udtaler i sagen vedr. vask på Sølund, at udover at Martin Nors Hansen ikke ses at være part i sagen, finder Tilsynet ikke, at det er påkrævet at annullere/suspendere beslutningen (fastsættelsen af betalingen for vask) i den konkrete sag. Endvidere finder Tilsynet at afgivelse af en udtalelse om tilsynets retsopfattelse på nuværende tidspunkt vil være tilstrækkeligt.

 

Martin Nors Hansens anmodning om, at annullere/suspendere Københavns Kommunes fastsættelse af betalingen imødekommes således ikke

 

Endvidere udtaler Tilsynet på baggrund af Socialministeriets udtalelse i sagen, at det er lovligt, at kommunen har fastsat en ens takst for serviceydelser til borgerne på samtlige kommunens plejecentre.

 

Martin Nors Hansen har i sin klage anført, at Sundhedsforvaltningen ikke kan dokumentere, at den nuværende betaling for tøjvask er fastsat således, at højst de samlede faktiske udgifter er medregnet.    

 

I relation til dette udtaler Tilsynet, at det er Tilsynets opfattelse, at Københavns Kommune ikke har fastsat betalingen for tøjvask på plejehjem i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om fastsættelse af betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v.

 

Kritikken begrundes i forhold til følgende:

Efter § 1 i bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. kan kommunen højst fastsætte en pris for ydelser i henhold til servicelovens § 71 om hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, der svarer til de samlede udgifter, som er forbundet med tilbudet. I henhold til bekendtgørelsens § 2 kan kommunen ikke opkræve betaling for udgifter til personale i forbindelse med prisfastsættelsen.

 

Kommunen kan ifølge bestemmelsen vælge at fastsætte betalingen på grundlag af kommunens budgetterede udgifter til tilbudet, men betalingen skal fastsættes således, at kommunens samlede indtægter over en 4-årig periode ikke overstiger kommunens samlede udgifter til tilbudet.

 

Efter Tilsynets opfattelse indebærer bestemmelsen, at der som minimum hvert 4. år skal foretages en opgørelse over kommunens samlede faktiske udgifter, der er forbundet med tilbudet.

 

Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen har pristalsreguleret taksten i en længere periode end 4 år.

 

Det er således Tilsynets opfattelse, at kommunen ikke kan dokumentere, at den nuværende betaling for tøjvask er fastsat således, at højst de samlede faktiske udgifter, der er forbundet med tilbudet, er medregnet, jf. § 1 i bekendtgørelse for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp mv.

Det skal nævnes, at Sundhedsforvaltningen i de tidligere udtalelser til Tilsynet har påpeget, at Københavns Kommune, i forbindelse med at rapporten fra Oxford Research A/S udkom i 2001, konstaterede, at Københavns Kommunes pris for servicepakken vedr. de valgfrie ydelser på daværende tidspunkt var på niveau eller lidt under gennemsnitsprisen i forhold til andre kommuner.

 

Sundhedsforvaltningen har i forbindelse med sin udtalelse til sagen udarbejdet en opgørelse over de faktiske udgifter og indtægter på Plejecentret Sølund i 2003. I opgørelsen er "andel af Sølunds ejendomsudgifter" og "overhead til administration" medregnet som en indirekte omkostning.

 

I den forbindelse har Martin Nors Hansen anført, at indirekte udgifter som andel af Sølunds ejendomsudgifter, overhead til administration samt udgiften til rengøring af vaskelokaler er udgifter, som ikke må indgå i takstfastsættelsen.

 

Tilsynet har i forbindelse med behandling af sagen anmodet Socialministeriet om en vejledende udtalelse i forhold til bl.a. i hvilket omfang indirekte udgifter må indgå i beregningen.

 

Det fremgår af Socialministeriets vejledende udtalelse af 18. marts 2005, at regelgrundlaget om, at kommunen ikke må medregne udgifter til personale ved beregning af borgernes betaling også gælder i forhold til udgifter til personale, der rengør vaskelokalerne, idet udgifter til rengøringspersonale efter ministeriets opfattelse må betragtes som udgifter til personale, der er led i produktionen.

 

Sundhedsforvaltningen finder ikke, at det er lovens oprindelige intentioner, som Socialministeriet forfølger i deres fortolkning. Det synes snarere at være et generelt ønske om i det hele taget at begrænse beregningsgrundlaget og dermed egenbetalingen.

 

Det fremgår endvidere af Socialministeriets udtalelse af 18. marts 2005, at betaling for vask skal fastsættes ud fra de faktiske direkte udgifter til frembringelse af ydelsen, f. eks. råvarer, el, afskrivning af materiel m.v. Dette er med til at sikre, at beboerne kun betaler for de udgifter, der er forbundet med at levere den konkrete ydelse. Der må derfor ved beregningen af betalingen ikke medregnes indirekte udgifter i form af f.eks. overhead til administration og institutionens ejendomsudgifter.

 

Den opgørelse Sundhedsforvaltningen har udarbejdet over Plejecentret Sølunds udgifter og indtægter for år 2003 er således ikke i overensstemmelse med Socialministeriets udlægning af bekendtgørelsen om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp. 

 

Imidlertid er det ikke anført i bekendtgørelsen om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp, at der skal være tale om "direkte" udgifter, men alene at der skal være tale om faktiske udgifter.

 

Bl.a. derfor er Sundhedsforvaltningen ikke enig i den del af udtalelsen, som vedrører, at der ikke må medregnes indirekte udgifter i form af overheadudgifter samt ejendomsudgifter. Denne del af udtalelsen bør af hensyn til sagens principielle karakter indbringes overfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet, med anmodning om ministeriets vurdering af sagen.

 

Sundhedsforvaltningen har derfor udarbejdet vedlagte forslag til brev til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

 

Uddybning og begrundelse af, hvorfor Sundhedsforvaltningen ikke er enige i den del af udtalelsen, som vedrører, at der ikke må medregnes indirekte udgifter

Som nævnt ovenfor er det i bekendtgørelsen om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp ikke anført, at der skal være tale om "direkte" udgifter, men alene at der skal være tale om faktiske udgifter.

 

Sundhedsforvaltningen mener endvidere ikke, at Tilsynets fortolkning af bekendtgørelsen, som udelukker indirekte omkostninger i form af f.eks. overhead til administration og institutionens ejendomsudgifter i prisfastsættelse, er i overensstemmelse med gængse retningslinier og vejledninger om priskalkulation herunder f.eks. Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabsvejledning.

 

Fælles for behandlingen af emnet er, at priskalkulation bygger på begrebet de gennemsnitlige langsigtede omkostninger og ikke på udgifter.

 

Herved tages der højde for, at der i priskalkulationer er forskel på omkostninger og udgifter i det enkelte år. Omkostningerne er ofte en beregnet og ikke en umiddelbar registeret størrelse (udgift) i regnskabet – f.eks. afskrivning af maskinel.

 

Det vurderes i øvrigt i den forbindelse, at Bekendtgørelsens nærmere angivelse af en 4-årig periode som den ydre ramme om en genberegning indebærer, at det reelt er de langsigtede gennemsnitlige omkostninger, der skal (eller i det mindste kan) lægges til grund for fastsættelse af betalingen.  

 

Endvidere kan de samlede faktis ke omkostninger/(udgifter) dække over såvel direkte som indirekte omkostninger/udgifter.

 

I henhold til Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabsvejledning afsnit 9.4 skal det bemærkes, at der ikke er nogen entydig afgrænsning mellem direkte og indirekte omkostninger. Således præciseres det, at den samme omkostning kan f.eks. i nogle kommuner figurere som en direkte omkostning, mens den i andre kommuner kan være en indirekte omkostning – alt afhængig af, hvordan den enkelte kommune har indrettet sin virksomhed. Såfremt den pågældende aktivitet er organiseret med en selvstændig administration vil omkostningerne hertil indgå i kalkulationen som direkte omkostninger. Er der derimod tale om en fælles administration, hvor den pågældende aktivitet administreres af en enhed, der administrerer flere aktiviteter, vil omkostningerne til administration indgå som indirekte omkostninger. 

 

Det fremgår af Socialministeriets udtalelse af 18. marts 2005 til Tilsynet, at Der er ikke fastsat regler for, på hvilken måde kommunen skal tilrettelægge administrationen af vask for kommunens plejehjem-/plejeboligbeboere, herunder om vask skal ske på det enkelte plejehjem/plejebolig, eller om det skal ske på et centralt vaskeri. Kommunen kan således frit vælge, at der skal være et centralt vaskeri, eller at der skal være vaskeri på alle eller flere af plejehjemmene/plejeboligerne.

 

Såfremt Københavns Kommune havde valgt at tilrettelægge administrationen af vask i et centralt vaskeri med egne uafhængige lokaler samt tilhørende administration, ville såvel de administrative udgifter som ejendomsudgifterne være opført som en direkte omkostning i Københavns Kommunes opgørelse over de faktiske indtægter og udgifter vedr. vask.

 

Når ejendomsudgifterne er opgjort som en indirekte udgift og er fordelt i forhold til vaskeriarealets andel af Plejecentret Sølunds samlede areal, skyldes det, at vaskerilokalet (der alene benyttes til vask for beboerne) ikke har en selvstændig husleje.

 

På baggrund af ovenstående gennemgang er Sundhedsforvaltningen derfor ikke enig i den del af udtalelsen, som vedrører, at der ikke må medregnes indirekte udgifter i form af overheadudgifter samt ejendomsudgifter.

 

I Tilsynets udtalelse præciseres det, at kommunen ikke kan opkræve betaling for udgifter til personale i forbindelse med hjælp efter servicelovens § 71, stk. 1, der er tildelt varigt, hvilket Københavns Kommune er indforstået med.

 

Københavns Kommune har bl.a. i sin udtalelse til Tilsynet den 26. oktober 2004 påpeget, at dette princip bliver udfordret i forhold til situationer, hvor opgaven overgår til private leverandører enten i forbindelse med et udbud eller via frit valgsordninger, da en isoleret opgørelse af personaleudgiften hos private leverandører ikke er mulig i sådan en situation.

 

Det paradoksale i forhold til en sådan situation er, at såfremt Københavns Kommune valgte at købe vaskeydelser eksternt, ville den samlede udgift være en tjenesteydelse og ikke en ydelse, hvor udgifter kunne opdeles i personale og øvrige udgifter, hvorfor den samlede udgift helt legalt indirekte ville indeholde personaleudgifter.

 

På tilsvarende vis ville Tilsynets fortolkning af regelgrundlaget i forhold til, at der ikke må medregnes indirekte udgifter i form af overheadudgifter samt ejendomsudgifter, ikke kunne håndhæves i en udbudssituation, idet en kommune hverken kan eller skal efterprøve en pris, der er fremkommet ved udbud og i åbenkonkurrence mellem forskellige tilbudsgivere.

 

Derudover præciseres det i Tilsynets udtalelse på baggrund af Socialministeriets vejledende udtalelse af 18. marts 2005, at regelgrundlaget om, at kommunen ikke må medregne udgifter til personale ved beregning af borgernes betaling også gælder i forhold til udgifter til personale, der rengør vaskelokalerne, idet udgifter til rengøringspersonale efter ministeriets opfattelse må betragtes som udgifter til personale, der er led i produktionen.

 

Københavns Kommunes fortolkning af lovens oprindelige intentioner er, at baggrunden for, at der i Bekendtgørelsens § 2 indgår et forbud mod at medregne personaleudgifter skyldes, at de nævnte ordninger i vid udstrækning kan substituere hjemmehjælp set i forhold til beboere i traditionelle privatboliger. Reglen har således 2 grundlæggende hensyn. For det første at sikre ligebehandling mellem borgere i traditionelle privatboliger og plejeboliger, og for det andet at sikre at kommunerne ikke erstatter gratis naturalhjælp med brugerfinansieret ordninger (udover hvad der er lovhjemmel til). Det synes ikke at være de 2 hensyn, som Socialministeriet forfølger i deres fortolkning. Det synes snarere at være et generelt ønske om i det hele taget at begrænse beregningsgrundlaget og dermed egenbetalingen. 

 

Alt i alt vurderes det, at afgørelsen vil få konsekvenser for alle landets kommuner. Sundhedsforvaltningen har derfor rettet henvendelse til KL, som er enig med Sundhedsforvaltningen.

 

Tilsynets anmodning om en udtalelse fra Borgerrepræsentationen.

Endelig anmoder Tilsynet om en udtalelse fra Borgerrepræsentationen vedrørende følgende forhold:

 

Borgerrepræsentationen bedes kommenterer, hvorvidt Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen heller ikke har fastsat betalingen for de øvrige obligatoriske valgfrie ydelser på plejecentre i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen.

 

Borgerrepræsentationen anmodes om at uddybe, hvorledes kommunen vil sikre, at taksterne snarest muligt beregnes i forhold til regelgrundlaget. Borgerrepræsentationen bedes således redegøre for tidsperspektivet. 

 

Sundhedsforvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til en svarskrivelse til Tilsynet.

 

Udover de emner Tilsynet har ønsket uddybet, omfatter udtalelsen tillige bemærkninger til Tilsynets udtalelse – herunder særligt den fortolkning af bekendtgørelsen, der vedrører en udelukkelse af indirekte omkostninger i form af ejendomsudgifter og overhead til administration i prisfastsættelsen. Svarskrivelsen indeholder således en gennemgang og begrundelse af uenigheden af bestemmelserne i bekendtgørelsen.

 

Københavns Kommune orienterer dermed Tilsynet om, at kommunen ikke er enig i denne fortolkning af bekendtgørelsens tekst om prisfastsættelse, hvorfor Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen har valgt at anmode Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en vurdering af sagen.

 

Den videre proces

 

Tidsperspektivet for analysen af takststrukturen har hele tiden været, at resultaterne af denne skal indgå i budgetdrøftelserne vedr. 2006. (Jvf. Indstillingen vedr. en revidering af den samlede takststruktur ). De reviderede takster skal således godkendes af Københavns Borgerrepræsentation i forbindelse med vedtagelse af budget 2006 (i oktober 2005) og være gældende fra 1. januar 2006.

 

Sundhedsforvaltningen påbegyndte allerede i 2004 en revidering af den samlede takststruktur. Netop for at sikre, at analysens resultater kunne indgå i budgetdrøftelserne vedr. 2006, blev et Revisionsselskab primo 2005 inddraget i en analyse af taksterne for de valgfrie ydelser for beboere på plejecentre.

 

Analysen foreligger i udkast nu. Revisionsselskabet konkluderer, at når man ser på den samlede økonomi for alle de valgfrie ydelser, så er der opkrævet mindre hos plejecentrenes beboere end omkostningerne samlet set giver mulighed for.

 

Revisionsselskabet (som i øvrigt også har udøvet konsulentbistand ved andre kommuners takstudregning) har i deres foreslåede beregningsmodel derfor i overensstemmelse med hidtidige retningslinier og praksis for priskalkulationer medtaget indirekte omkostninger.

 

I den oprindelige tidsplan er der i sagens natur ikke planlagt en yderligere kalkulation, som alene består i at udskille de indirekte udgifter.

 

Som nævnt tages Tilsynets udtalelse til efterretning og taksterne ændres, således at disse fastsættes i overensstemmelse med regelgrundlaget herom.

 

Imidlertid finder Sundhedsforvaltningen ikke, at Tilsynets fortolkning af bekendtgørelsen, der vedrører en udelukkelse af indirekte omkostninger i form af ejendomsudgifter og overhead til administration, er i overensstemmelse med gængse retningslinier og vejledninger om priskalkulation jævnfør argumentationen i den vedlagte svarskrivelse til Tilsynet.

 

Afgørelsen vil få konsekvenser for alle landets kommuner. Sundhedsforvaltningen har derfor rettet henvendelse til KL, som er enig med Sundhedsforvaltningen.

 

Sundhedsforvaltningen finder ikke, at Tilsynets udtalelse om afgrænsning af kalkulationsgrundlaget i form af at indirekte omkostninger som f.eks. overhead til administration og ejendomsudgifter ikke må indgår i opgørelsen af de samlede faktiske udgifter, har opsættende virkning. Sundhedsforvaltningen fortsætter således det påbegyndte analysearbejde uændret.

 

Københavns Kommune vil afvente ministeriets vurdering af sagen, inden man beslutter om der eventuelt skal foretages en yderligere genberegning af taksterne. Der vil i givet fald blive tale om en efterbetaling til modtagerne af de valgfrie ydelser.

 

Sundhedsforvaltningen foreslår derfor, at der i forbindelse med vedtagelse af budget 2006 udarbejdes en selvstændig indstilling vedrørende de reviderede takster bl.a. i forhold til problematikken vedr. afgrænsning af kalkulationsgrundlaget for taksterne.

 

Under alle omstændigheder er det Sundhedsforvaltningens klare forudsætning, at de reviderede takster, som skal være gældende i 2006, skal være i overensstemmelse med regelgrundlaget herom.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Udarbejdelse af takstfastsættelse kan generelt have konsekvenser for indtægtsgrundlaget for Københavns Kommune. Såfremt taksterne skal genberegnes på grund af afgørelsen vedr. indirekte udgifter, vil dette have konsekvenser i form af et lavere indtægtsgrundlag.

 

Ændringer i takststrukturen for de valgfrie ydelser medfører endvidere et ændret indtægtsgrundlag for de enkelte plejecentre.

 

HØRING

Indstillingen har ikke været i høring.

 

BILAG

Forslag til brev til Indenrigs- og Sundhedsministeriet 

Forslag til svarskrivelse til Tilsynet

Brev af 14. og 15. juli 2005 fra Tilsynet.

 

 

Lau Svendsen-Tune

/Hanne Baastrup