Indstilling om tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden den 15. november 2005 (Kultur- og Fritidsudvalget)
Indstilling om tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden den 15. november 2005 (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 11. oktober 2005
J.nr. ØU 430/2005
10. Indstilling om tillægsbevilling til dækning af udgifterne ved valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden den 15. november 2005 (Kultur- og Fritidsudvalget)
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,
at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2005 konto 6.43.1 (Valg m.v.) på 12,6 mill. kr. til dækning af udgifterne ved valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden den 15. november 2005
at Borgerrepræsentationen anviser kassemæssig dækning for beløbet på 12,6 mill. kr. på Økonomiudvalgets budget 2005 konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter)
at Borgerrepræsentationen beslutter, at såfremt der efter valget er ubrugte midler, tilbageføres disse til Økonomiudvalgets budget
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 29. september 2005
Indstillingen blev tiltrådt.
Øk
onomiforvaltningen
indstiller:
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form."
RESUME
Valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden afholdes den 15. november 2005, og tillægsbevilling på 12,6 mill. kr. søges til afholdelse af de dermed forbundne udgifter.
SAGSBESKRIVELSE
Valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden afholdes den 15. november 2005, og tillægsbevilling på 12,6 mill. kr. søges til afholdelse af de dermed forbundne udgifter. Udgifterne til regionsrådsvalget fordeles efter befolkningstallet i Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns og Frederiksborg Amter og Bornholms Amtskommune. Københavns Kommunes udgifter til regionsrådsvalget er på denne baggrund skønsmæssigt beregnet til ca. 2 mill. kr. Den endelige skønsmæssige beregning kunne først foretages efter afholdelse af det første møde i Regionsvalgbestyrelsen for Region Hovedstaden, den 1. september 2005.
Udgifterne til valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden skønnes at ville fordele sig således:
Diæter og lønudgifter |
4.679.050 kr. |
|
Udsendelse af valgkort, valgudtræk m.v. |
2.470.000 kr. |
|
Stemmesedler, tryksager & annoncer |
660.000 kr. |
|
Valgsteder og Svanemøllehallen |
1.350.000 kr. |
|
Bespisning m.v. |
1.081.950 kr. |
|
Kørsel |
100.000 kr. |
|
Regionsrådsvalg |
2.000.000 kr. |
|
Diverse |
200.000 kr. |
|
I alt |
12.541.000 kr. |
=> 12,6 mill.
kr. |
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Det
indstilles, at beløbet på 12,6 mill. kr. anvises på Økonomiudvalgets budget
2005 konto 6.51.3 (Puljen til uforudsete udgifter). Eventuelle ubrugte midler i
forhold til de 12,6 mill. kr. tilbageføres til Økonomiudvalgets budget.
HØRING
Der er ikke foretaget høringer.
BILAG
1. Budget for valg til Borgerrepræsentationen og Region Hovedstaden den 15. november 2005
Carsten Haurum
/Birgitte Rasmussen