Timeprisanalyse af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen (Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget)
Timeprisanalyse af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen (Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 11. september 2007
ØU 320/2007
2. Timeprisanalyse af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen (Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiforvaltningen,
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen har udarbejdet en
budgetanalyse af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og
Socialforvaltningen. Analysen er bestilt af ØU 6. februar 2007 (ØU 53/2007).
INDSTILLING OG Beslutning
Økonomiforvaltningen,
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller over for
Økonomiudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget. 1.
at
budgetanalysen af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen
tages til efterretning. 2.
at
budgetanalysens resultater indgår i budgetforhandlingerne for 2008 i relation
til hjemmeplejeområdet. |
Problemstilling
Økonomiudvalget har
besluttet, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
og Socialforvaltningen skal udarbejde en budgetanalyse af de to forvaltningers
hjemmeplejekorps. Baggrunden er, at begge forvaltninger har haft merforbrug på
hjemmeplejeområdet de seneste år. Endvidere er Københavns Kommunes timepriser
for praktisk hjælp de højeste i 6-bynøgletallene for budget 2007 - dog er
timeprisen for personlig hjælp under gennemsnittet. I 2006 var merforbrugene
40,6 mio. kr. for Sundheds- og Omsorgsudvalget og 48,3 mio. kr. for
Socialudvalget. Sundheds- og Omsorgsudvalgets hjemmeplejebudget i 2006 var ca.
890 mio. kr., mens Socialudvalgets hjemmeplejebudget i 2006 var ca. 195 mio.
kr.
LØsning
Analysen fokuserer på en
sammenligning af timepriserne internt i hver af de to forvaltninger og de to
forvaltninger imellem. Som analysedesign er anvendt en benchmarkmodel udviklet
af McKinsey for KL, Socialministeriet og Finansministeriet.
Det skal pointeres, at
analysen udelukkende undersøger forskelle i timepriser, dvs. forskelle i
hjemmeplejens omkostninger pr. leveret time. Dermed fokuseres ikke på
visitationspraksis, som er en anden udgiftsdrivende faktor. Socialforvaltningen
og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har dog begge iværksat tiltag for at
forbedre visitationspraksis.
Analysens hovedkonklusion er,
at der er effektiviseringspotentialer i både Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
og Socialforvaltningen. Effektiviseringspotentialerne er baseret på potentialet
ved at opnå det gennemsnitlige effektivitetsniveau.
Benchmarkingen af
hjemmeplejeenhederne internt i hver af de to forvaltninger viser, at der er et
effektiviseringspotentiale på 34,2 mio. kr. i Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen, og et effektiviseringspotentiale på 3,6 mill. kr. i
Socialforvaltningen. I potentialeberegningerne er der søgt taget forbehold for
forskellige opgørelsesmetoder i de to forvaltninger.
Socialforvaltningen har
derudover gået skridtet videre i forhold til at vurdere
effektivitetspotentialet udfra en gennemsnitsbetragtning. Socialforvaltningen
har derfor også valgt at vurdere effektiviseringspotentialet set ud fra best
practice, hvor det forudsættes at Socialforvaltningens distrikter kan blive
ligeså effektive som det distrikt med de laveste omkostninger pr. leveret time.
Hvis denne tilgang vælges er der et yderligere effektiviseringspotentiale på
mellem 15,7 og 26,7 mio. kr. Endelig viser en sammenligning af de to
forvaltninger, at hvis Socialforvaltningen bliver lige så effektiv som
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der et effektiviseringspotentiale på 23,9
mio. kr. i Socialforvaltningen. Samlet set er der således et
effektiviseringspotentiale i Socialforvaltningen på mellem 1,5 og 11 pct. i
forhold til regnskab 2006.
Det skal bemærkes, at der er
tale om et teknisk effektiviseringsestimat.
I forbindelse med analysen er der således ikke foretaget en vurdering
af, om potentialet kan realiseres i praksis.
Analysen peger på de
faktorer, hvor der er størst effektiviseringspotentiale i de to forvaltninger,
og den bidrager med inspiration til, hvordan effektiviteten øges. Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen har begge igangsat initiativer med
henblik på at effektivisere hjemmeplejen.
Socialforvaltningen har som
led i genopretningsprojektet igangsat en lang række initiativer til forbedring
af kvaliteten og effektiviteten i hjemmeplejen. I den forbindelse arbejdes
bl.a. med implementering af nyt omsorgssystem, styrkelse af økonomistyringen,
forbedring af rekrutteringssituation og sygefravær samt leder- og
kompetenceudvikling. Derudover samarbejder Socialforvaltningen med KL's
konsulentvirksomhed om en effektivitetsanalyse, der har til formål at beregne
effektiviseringspotentialet samt opstille anbefalinger for en realisering af
effektiviseringsgevinsterne. På baggrund af analysens foreløbige konklusioner har
Socialforvaltningen igangsat en analyse af behovet for at definere en del af
hjemmeplejens indsats som socialpædagogisk bistand. Dette for at sikre, at
Socialforvaltningens indsats bliver defineret ud fra en balanceret vurdering af
effektivitet og målgruppens komplekse behov. KL's konsulentrapport skal
behandles i Socialudvalget d. 26. september 2007.
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen arbejder bl.a. med forbedring af rekrutteringssituation og
sygefravær, styrkelse af økonomistyringen samt styrkelse af sammenhængen mellem
visiteret, planlagt og leveret tid.
Der er overensstemmelse
mellem disse initiativer og de områder, hvor analysen peger på potentielle
effektiviseringer.
Økonomi
Implementering af
forvaltningernes initiativer til effektivisering forventes at bidrage til at
nedbringe merforbruget på hjemmeplejeområdet.
Socialforvaltningen er enig
i, at der er et effektiviseringspotentiale i forhold til hjemmeplejens forbrug.
Socialforvaltningen har tidligere anslået effektiviseringsgevinsterne som følge
af hjemmeplejens genopretningsprojekt til 22 mill. kr. i 2008 (jf. SUD
175/2007). Genopretningsprojektet vedrører både hjemmeplejens udførerdel og
visitationsdel, idet det bemærkes, at forventningen til visitationsdelen har været anslået
til 2,5 mio. kr. Benchmarkanalysen, som denne indstilling
vedrører, fokuserer udelukkende på udførerdelen.
Socialforvaltningen forventer
et merforbrug i 2008 på hjemmeplejeområdet på 46,5 mio. kr., hvorfor
Socialudvalget har indmeldt et budgetønske på 24,5 mio. kr. til budget 2008.
En fuld implementering af
effektiviseringsgevinsterne vil forudsætte en lang række initiativer, herunder
investeringen i et omsorgssystem til at understøtte hjemmeplejens styring,
planlægning og ledelsesinformation. Det er derfor Socialforvaltningens vurdering, at
effektiviseringspotentialet vil kunne indfases over en treårig periode
(2008-2010).
Det er Socialforvaltningens
vurdering, at effektiviseringspotentialet på mellem 15,7 og 26,7 mill. kr. på
udførerdelen alene er vanskeligt at realisere. Endvidere er effektiviseringsniveauet
ikke ønskeligt, idet KL's analyse viser, at nogle af de mest effektive
distrikter på indirekte brugertid ikke anvender tilstrækkelig tid på
dokumentation og kompetenceudvikling. Det er Socialforvaltningens vurdering, at
et effektiviseringspotentiale på 22,0 mio. kr. på både udførerdelen og
visitationsdelen er realistisk samt overholder en række af lovgivningens krav
til bl.a. dokumentation og medarbejdernes behov for kompetenceudvikling.
Da denne benchmarkanalyse
viser et effektiviseringspotentiale på mellem 15,7 og 26,7 mio. kr. vedrørende
udførerdelen alene, kan der dog arbejdes videre med at identificere yderligere
effektiviseringsmuligheder.
Videre proces
Bilag
- Oversigt over politisk behandling
1. Timeprisanalyse af hjemmeplejen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen
2. Kommissorium til
timeprisanalyse af hjemmeplejen
Claus
Juhl Lene Sillasen Anette Laigaard