Samarbejdsaftale mellem Team Danmark og Københavns Kommune (Kultur- og Fritidsudvalget)
Samarbejdsaftale mellem Team Danmark og Københavns Kommune (Kultur- og Fritidsudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 11. september 2007
ØU 316/2007
17. Samarbejdsaftale mellem Team Danmark og Københavns Kommune (Kultur- og Fritidsudvalget)
Sigtet med aftalen er at styrke og fokusere
Københavns Kommunes arbejde med eliteidræt.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsudvalget
anbefaler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1.
at Kultur- og Fritidsforvaltningen bemyndiges
til at indgå samarbejdsaftalen med Team Danmark.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: 1.
at Økonomiudvalget ingen bemærkninger har til,
at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form. |
Problemstilling
Københavns Kommune satser
målrettet på at styrke eliteidrætten i Københavns Kommune. Et væsentligt
element i dette initiativ var oprettelsen af Team Copenhagen i 2004.
Team Copenhagen har arbejdet
sammen med Team Danmark om at iværksætte initiativer, der kan forbedre rammerne
for de københavnske eliteidrætsudøvere. Dialogen skal ses i forlængelse af Team
Danmarks målsætning om at etablere samarbejdsaftaler med 20 danske kommuner.
Samarbejdsaftalerne er gensidigt forpligtende og de giver kommunerne adgang til
betegnelsen "eliteidrætskommuner".
Hidtil har Københavns Kommune
bl.a. via Team Copenhagen haft et tæt, men uformelt samarbejde med Team
Danmark. Team Danmark har ønsket, at kontakten formaliseres i form af en
samarbejdsaftale.
Løsning
Udkast til en aftale (bilag 1) er udarbejdet af Team
Copenhagen og Team Danmark. Aftaleperioden løber fra 2007 til og med 2010.
Det er en rammeaftale uden
juridiske bindinger. Den bygger på en række målsætninger, som Københavns
Kommune, Team Copenhagen og Team Danmark i samarbejde vil søge at indfri i aftaleperioden.
Målsætningerne er:
- Københavns Kommune har p.t. forbundsgodkendte
kraftcentre i følgende idrætsgrene: Gymnastik, roning, fægtning, triatlon
og bordtennis. Der stræbes efter at etablere kraftcentre i taekwondo,
atletik, svømning, trampolinspring, håndbold og fodbold i samarbejde med
klubberne og specialforbundene i aftaleperioden
- Der stræbes imod et samarbejde mellem
eliteklubber og ungdomsuddannelser med henblik på at etablere elitær
morgentræning i flere af de oven for nævnte idrætsgrene
- Team Danmark og Københavns Kommune søger at
implementere det aldersrelaterede træningskoncept i udvalgte idrætsgrene
- Der stræbes efter at etablere 1 (eller flere)
idrætsfolkeskole(-r) i aftaleperioden
- Der skal gennem et samarbejde med de lokale
uddannelsesinstitutioner arbejdes for at sikre fleksible
ud
dannelsesmuligheder, som muliggør, at den eliteaktive vil kunne forfølge
sine sportslige mål samtidig med, at der kan tages en kompetencegivende
uddannelse
- Der stiles imod etablering af lokale
træningsmiljøer, hvor der er fokus på alsidig fysisk træning af
talenterne, og hvor der, så vidt muligt, søges etableret samarbejde herom
på tværs af idrætsgrenene
- Der stiles imod inddragelse af erhvervslivet som
samarbejdspartner for Team Copenhagen, hvor muligheder for at formidle
f.eks. fleksible lærepladser og jobs kan udnyttes
Kultur- og
Fritidsforvaltningen vurderer, at samarbejdsaftalen ligger inden for rammerne
af den Idrætspolitiske Redegørelse 2006 og Københavns Kommunes retningslinier
for fordeling af tid i idrætsfaciliteterne.
Målene i planen skal blandt
andet realiseres i samarbejde med Team Copenhagens sponsorer. Her er en af
intentionerne at etablere fleksible arbejdspladser. Det skal ske i samarbejde
med sponsorerne – ofte i sponsorernes egne virksomheder.
Økonomi
Aftalen indebærer, at Team
Danmark i aftaleperioden yder Team Copenhagen et årligt tilskud på 75.000 kr.
Midlerne skal anvendes til at understøtte koordinationen af samarbejdet mellem
eliteklubber og ungdomsuddannelser om at etablere elitær morgentræning i
tilknytning til uddannelsesforløbet.
Indstillingen har ingen
umiddelbare økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Videre proces
Sagen vil blive sendt i
høring i Børne- og Ungdomsudvalget, da aftalen også indeholder forslag om at
etablere flere idrætsskoler i København. Høringssvaret fra Børne- og
Ungdomsudvalget vil foreligge ved Borgerrepræsentationens behandling af sagen.
Bilag
- Oversigt over politisk
behandling
1.
Forslag til
samarbejdsaftale mellem Team Danmark og Københavns Kommune
Carsten Haurum /Mads
Kamp Hansen