Anvendelse af renere brændstoffer og teknologi til transport (Teknik- og Miljøudvalget)
Anvendelse af renere brændstoffer og teknologi til transport (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 11. september 2007
ØU 306/2007
13. Anvendelse af renere brændstoffer og teknologi til transport (Teknik- og Miljøudvalget)
Redegørelse om anvendelse af renene brændstoffer og
teknologi skal tages til efterretning, og forvaltningen arbejder videre med et
projektforslag herom, som foreslås at indgå i budgetforhandlingerne for 2008.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler
over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1.
at "Redegørelsen
om renere brændstoffer og teknologi til transport" drøftes og tages til
efterretning,
2.
at det indgår i
budgetforhandlingerne for 2008, at der samlet afsættes 66,5 mio. kr. i
puljemidler til fordeling med 8 mio. kr. om året fra 2008-2010 samt 8,5 mio.
kr. om året fra 2011-2015 til gennemførelse af projekterne.
|
Økonomiforvaltningen
indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til
Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: 1.
at Økonomiudvalget
ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den
foreliggende form. |
PROBLEMSTILLING
I Københavns Kommunes
budgetaftale for 2007 blev parterne enige om, "at iværksætte en undersøgelse, der belyser muligheden for at anvende
miljøvenlige, alternative drivmidler i trafikken for at sikre renere luft i
byen. Redegørelsen skal behandles politisk i løbet af 1. halvår
Teknik- og Miljøforvaltningen har fået udarbejdet en redegørelse, der
belyser, hvordan brintelektriske køretøjer, batteribiler samt 1. og 2.
generations biobrændstoffer kan anvendes i transportsektoren. På baggrund heraf
anbefales det, at Københavns Kommune over en 8 årig periode (2008-2015) indgår
i en storstilet satsning af brintteknologien i ca. 60 køretøjer fordelt på
busser, personbiler og arbejdsmaskiner. Projektet vil bringe København i
internationalt førerposition med hensyn til en stærk og fremadrettet
miljøprofil.
Projekterne forløber i to faser. Første del er pilotfasen, som introducerer
ny teknologi, og anden del er demonstrationsfasen, som introducerer ny
teknologi i større skala. Der vil ske en evaluering af pilotp
rojekterne, som
forelægges udvalgene og Borgerrepræsentation, med henblik på politisk
stillingtagen til, hvilke projekter og i hvilket omfang projekterne videreføres
i en demonstrationsfase.
Brintelektriske køretøjer har en støjsvag motor, der ikke udsender
sundhedsskadelige partikler og kvælstofoxider. Brintelektriske køretøjer vil i
sammenligning med benzinbiler kunne bidrage med op til 100 % CO2
besparelse, hvis brinten produceres ud fra vedvarende energikilder som vind og
sol. Teknik- og Miljøforvaltningen vil derfor undersøge muligheden for at
indkøbe akkrediteret grøn el baseret på vedvarende energikilder. I forhold til
elkøretøjer er brintelektriske køretøjer velegnede som energilager i perioder,
hvor der produceres billigt overskudsstrøm. Kommunens valg af brint teknologi
vil være med til at øge efterspørgslen efter brint og dermed øge andelen af
grøn energi. Der er således tale om 4-i-én-løsning i forhold til støj, luftforurening,
CO2 udledning og energilagring.
Forsøg med biobrændstoffer er fravalgt, da biobrændstoffer, i modsætning
til brint, kun har en miljøgevinst i forhold til CO2 udledningen.
Biobrændstoffer er samtidig en begrænset ressource, der bedre udnyttes i
energisektoren frem for transportsektoren. Forsøg med rene batteribiler er også
fravalgt, da bilbranchen i højere grad satser på udvikling af brintbiler. Japan
har som målsætning, at brintbiler prismæssigt skal kunne konkurrere med
benzinbiler i 2030. Fordelen med brintelektriske biler er, at de kan tankes på
ca. 10 min. som almindelige benzin og dieselbiler. En hurtig optankning gør
teknologien attraktivt for det store kommercielle marked, da bilen kan opfylde
alles behov, og ikke kun for bilister der vil køre korte ture. I modsætning til
brintbiler døjer batteribiler i dag med en lang opladningstid på flere timer.
Det hindrer en hurtig opladning undervejs på længere ture. Derfor kombineres de
nye batteribiler hovedsagelig med en almindelig forbrændingsmotor, der sikre at
bilen hurtigt kan tankes og dermed køre langt. Ulempen er, at bilerne ikke
bliver forureningsfrie med partikler og kvælstofoxider som brintbilerne. Pga.
brintbilernes potentiale, medfører det tillige bedre økonomiske
støttemuligheder til brintprojekter.
Kommunens forvaltninger har været inddraget i kortlægningsfasen over
egnede projektmuligheder. Der har været en positiv tilkendegivelse om at
deltage i projekter, der kan forbedre miljøet. Flere olie-, gas- og
energiselskaber har desuden udvist interesse i etablering og drift af
brintinfrastruktur i København.
ØKONOMI
En storstilet satsning på brintteknologien vil dels bringe København i
førerposition blandt de få hovedstader i verden, der for alvor satser på
udvikling af bæredygtig transportteknologi, og dels vil projektet give
København meget miljø for pengene. Der forventes således ca. 60 % ekstern
medfinansiderig. Vurderingen er foretaget ud fra tidlige projekterfaringer med
brint, kriterier for søgning af puljemidler og bedste skøn.
Projektgennemførelsen forudsætter både, tildeling af kommunale og
eksterne midler, samt at der anvendes et vist beløb til projektstyring,
uddannelse, kampagne, sekretariat mv.
Andelen hertil i forhold til de samlede projektomkostningerer svarer til
niveauet for den type af projekter.
Desuden er disse omkostninger en forudsætning for at gennemføre projektet, herunder at tilvejebringe den fornødne
medfinansiering.
|
Pilotfase
hvor teknologien afprøves |
År
2008-2010 |
Demonstrationsfase
i storskala |
År
2010-2015 |
|
1-2 brintelektriske busser inkl.
tankstation |
15 mio. kr. |
Ca. 15-20 brintelektriske busser og udbygning
brintinfrastruktur |
85 mio. kr. |
|
5 brintelektriske personbiler |
8 mio. kr. |
Ca. 25 brintelektriske personbiler og udbygning
af brintinfrastruktur |
25 mio. kr. |
|
Ca. 10 brintelektriske arbejdsmaskiner |
4,5 mio. kr. |
Ca. 15 brintelektriske køretøjer til vedligeholdelse
i parker, gågade, kirkegårde mv. |
4 mio. kr. |
|
Rådgivningsydelser, evaluering, information
og uddannelse af personale til vedligehold og drift af bæredygtige køretøjer |
4 mio. kr. |
Rådgivningsydelser, evaluering, information
og uddannelse af personale til vedligehold og drift af bæredygtige køretøjer |
5 mio. kr. |
|
Bemanding af projektsekretariat af 2 projektansatte
og 2 teknikere til servicering af ny teknologi |
5 mio. kr. |
Bemanding af projektsekretariat af 2 projektansatte
og 3 teknikere til servicering af ny teknologi |
12,5 mio. kr. |
|
I
alt |
36,5
mio. kr. |
I
alt |
131,5
mio. kr. |
|
Kommunens
finansieringsandel |
24
mio. kr. |
Kommunens
finansieringsandel |
42,5
mio. kr. |
|
Den
samlede kommunale finansiering for hele perioden (2008-2015) bliver på 66,5
mio. kr. ud af 167,5 mio. kr. Det
svarer til 40 % kommunal finansiering og 60 % ekstern finansiering |
|||
Projektforslaget lægger op til en bred satsning af brintteknologien i
personbiler, busser og mindre arbejdsmaskiner. Personbiler og mindre
arbejdsmaskiner er valgt pga. stærke danske erhvervskompetencer i forhold til
udvikling af brændselsceller til disse køretøjstyper. I det danske
Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) er der afsat
økonomiske støttemidler, til blandt andet udvikling af brintteknologi, som
administreres af Energistyrelsen. Udmøntning af midler sker netop på områder,
hvor der er erhvervsfremmende muligheder for danske virksomheder som beskrevet
ovenfor. Energistyrelsen har i forbindelse med redegørelsen opfordret
Københavns Kommune til at gå i gang med brintprojekter og søge om tildeling af
økonomiske midler.
Forsøg med brintelektriske busser er valgt pga. positive erfaringer fra
andre storbyer. Samtidig er 2. generations brintbusser på vej, som er endnu
bedre. Endvidere kan kommunen indgå i fælles indkøbsaftale med andre
miljøbevidste storbyer, for at sikre billigere og bedre brintbusser. Det er
specielt vigtigt, at den kollektive trafik er miljørigtig, hvorfor EU forventes
at give støtte til projekter med bl.a. brintbusser. EU støttemidlerne forventes
tilgængelige i løbet af 2008/2009. EU-midlerne gives dog kun til de regioner,
der allerede har påbegyndt større brintforsøg, og økonomisk kan dokumentere, at
man ønsker at videreføre projektet. Det er derfor vigtigt, at København netop
nu satser storstilet på brintteknologien, for at komme iblandt de førende miljømetropoler
i Europa og derved få andel af EU midlerne.
Der etableres i Teknik- og Miljøforvaltningen i Center for Miljø en
fælles projektstyringsenhed, der dels koordinerer de forskellige forvaltningers
deltagelse i projekterne, og dels indgår i et Offentlig Privat Partnerskab
(OPP). OPP samarbejdet vil bistå projektfinansieringen ved at geare kommunens
investering med nationale, EU og private midler således, at projektet kan
finansieres.
Eventuelle afledte driftsudgifter efter projektets
fuldførelse i 2015 vil blive beskrevet senere i processen.
VIDERE PROCES
Såfremt
der i budgetforhandlingerne for 2008 afsættes de fornødne midler vil Teknik- og
Miljøudvalget efterfølgende få fremlagt de endelige projektforslag til politisk
godkendelse.
BILAG
-
Oversigt over
politisk behandling
1. Baggrundsnotat om renere brændstoffer og teknologi til
transport.
2. Oversigt over projektforslagene
3.
Redegørelse om renere brændstoffer og teknologi til
transport
4. Miljøvurdering
Hjalte Aaberg Mikkel
Aarø-Hansen