Frikøb af tilbagekøbsrettigheder i den almene boligsektor (Bygge- og Teknikudvalget)
Frikøb af tilbagekøbsrettigheder i den almene boligsektor (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 11. september 2001
J.nr. ØU 243/2001
13. Frikøb af tilbagekøbsrettigheder i den almene boligsektor (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Bygge- og Teknikforvaltningen, Plan & Arkitektur, bemyndiges til at påtage sig de fornødne kommunale garantier i forbindelse med de almene boligafdelingers låneoptagelse som led i frikøb af tilbagekøbsrettigheder, der er tinglyst på de respektive boligafdelingers ejendomme
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2001
Anbefalet
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.
Der henvises til vedlagte notat."
Økonomiudvalgets beslutning: Anbefales.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
I mødet den 6. april 2000 tiltrådte Borgerrepræsentationen forslag til rammeaftale af 22. marts 2000 med den almene boligsektor om frikøb af tilbagekøbsrettigheder og løsning af boligsociale opgaver.
Aftalen kunne først udmøntes, når visse i indstillingen nævnte forudsætninger, herunder tilvejebringelse af lovgrundlag, var opfyldt.
Dette er nu sket, og i forbindelse med effektuering af aftalen søges i fortsættelse heraf om bemyndigelse for Plan & Arkitektur til at påtage sig de fornødne garantier.