Mødedato: 11.08.1998, kl. 15:00
23-6-98 Økonomiudvalget: Dagsorden
23-6-98 Økonomiudvalget: Dagsorden
23-6-98 Økonomiudvalget: Dagsorden
for mødet tirsdag den 23. juni 1998, kl. 15.00-17.00, på udvalgsværelse F.
Meddelelser fra overborgmesteren
Indstilling om principper for fordeling af tilskud til forsøgsbydelene i 1999. (Ø205/98)[#205]
Indstilling om Økonomiudvalgets korrektioner til udvalgenes og forsøgsbydelenes budgetbidrag 1999 samt redegørelse for kommunens balance for 1999-2002. (Ø204/98) (Eftersendes)
Drøftelse af 1. delrapport fra arbejdsgruppen vedrørende det økonomiske grundlag for H:S 1999-2002 samt rapport om bidragsfordeling. (Ø156/98) (Materiale tidligere udsendt).
Redegørelse vedrørende KØR-systemet. (Ø72/98). Udsat fra mødet den 16. juni 1998. (Materiale tidligere udsendt).
Udpegning af medlem til bestyrelsen for Danmarks Forvaltningshøjskole. (Ø203/98)[#203]
Tjenestefrihed med løn. (Ø206/98)[#206]
Indgåelse af virksomhedskontrakter i Økonomiforvaltningen. (Ø207/98)
Omstilling af hjemløseområdet. (Ø202/98)[#202]
Plandirektoratets og Teknisk Direktorats flytninger i 1998 i medfør af strukturændringerne. (Ø201/98)[#201]
Lukket dagsorden ./. 11 Afskedssager. (Ø185/98)
Den 17. juni 1998 10. kontor/ LKJ J.nr Ø205/98 Indstilling om principper for fordeling af tilskud til forsøgsbydelene i 1999 INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at de nedenfor beskrevne principper lægges til grund for fordeling af det samlede tilskud til bydelsrådene i 1999 til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse; at modelfordelingsnøglerne for 1999 fastsættes ud fra tilskudsfordelingsmodellen, som angivet i indstillingen; at der indføres en tilpasningsordning, så ændringen i bydelenes tilskud fra 1998 til 1999 ikke kan overstige 40%, beregnet med udgangspunkt i tilskuddet 1998; at bydelene og Økonomiforvaltningen fortsætter samarbejdet om videreudvikling af tilskudsfordelingsmodellen RESUMÉ Denne indstilling indeholder forslag til principper for fordeling af det samlede tilskud til bydelsrådene i 1999 til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse. Forslaget til fordelingsnøgler for 1999 er baseret på en videreudvikling af den tilskudsfordelingsmodel, som blev anvendt til fordeling af midler til bydelene i 1998 (BR 440/97). Udvikling af modellen har fundet sted i samarbejde mellem bydelene og Økonomiforvaltningen i Udvalget vedrørende Tilskudsfordelingsmodellen samt i en række underarbejdsgrupper. I 1998 blev modellen, som er baseret på forudsigelser af behovet for ydelser i bydelene, suppleret med et omkostningstillæg. Tillægget kompenserede for 85% af merudgifterne pr. plads på skole-, dagpasnings- og ældreområdet, set i forhold til den gennemsnitlige udgift pr. plads på Indre Østerbro, som havde den laveste gennemsnitspris på alle 3 områder. Tilskudsfordelingsmodellen består af 11 delmodeller, som fordeler 11 formålspuljer. Der er i de enkelte modeller fra 1998 til 1999 foretaget følgende ændringer: · Datagrundlaget er opdateret - der er anvendt nyeste tilgængelige data samt befolkningsprognosetal for 1999; · Der er anvendt et forbedret datagrundlag på ældreområdet, det vil sige, at den korrekte betalingsbydel nu er fundet for alle ældre på døgninstitution. Alle personer på ældreinstitutioner er nu henført til den bydel, hvor de boede, før de kom på ældreinstitution (betalingsbydelen); · Der er i samarbejde med bydelene udviklet en ny model på administrationsområdet. Der er i samarbejde med bydelene foretaget analyser af udgiftsvariationen mellem bydelene på skole- og dagpasningsområdet. Beregninger viser, at anvendelse af omkostningstillæg, fastsat ud fra disse analyser, giver en meget begrænset omfordelingseffekt. Bydelene har som følge heraf ønsket, at der i 1999 anvendes rene modelfordelingsnøgler, suppleret med en form for tilpasningsordning, jf. vedlagte bilag IV. Økonomiforvaltningen foreslår på denne baggrund, at omkostningstillægget ikke videreføres. Det foreslås, at tilskuddet i 1999 fordeles efter den rene tilskudsfordelingsmodel for 1999, suppleret med en tilpasningsordning, som sikrer, at bydelene maksimalt kan få en ændring i tilskuddet fra 1998 til 1999 på 40%, beregnet med udgangspunkt i tilskuddet 1998, korrigeret for ældreområdet. Virkningen af tilpasningsordningen er beregnet i nedenstående tabel. På ældreområdet er det udmeldte tilskud i 1998 korrigeret for den budgetmæssige virkning af det nye datagrundlag, hvor alle ældre på døgninstitution er henført til den korrekte betalingsbydel. Denne korrektion af det udmeldte tilskud 1998 foretages for at gøre det muligt at sammenligne modelfordelingsresultatet for 1999, baseret på det nye datagrundlag, og tilskuddet for 1998. Korrektionen af det udmeldte tilskud på ældreområdet 1998 gælder for alle tabeller i denne indstilling, hvor der sammenlignes med tilskuddet i 1998. Korrektionen vil desuden indgå i beregningen af tilpasningen i forbindelse med udmelding af bydelenes tilskud for 1999. Det fremgår af tabellen, at tilpasningsordningen bevirker, at det rene modelfordelingsresultat opreguleres og nedreguleres (-) med følgende beløb: Bydel Tilpasningsordning (mill. kr.)* Indre Østerbro -17,2 Indre Nørrebro 19,2 Kongens Enghave 2,3 Valby -4,3 I alt 0 * Beregnet med udgangspunkt i budget 1998, korrigeret for ældreområdet. Størrelsen af det samlede tilskud til bydelene for 1999 fastlægges i forbindelse med vedtagelse af Københavns Kommunes budget for 1999. Tilskuddet fordeles efter de rene modelfordelingsnøgler suppleret med tilpasningsordningen. Eventuelle ændringer i tilskuddet efter budgettets vedtagelse fordeles mellem bydelene ud fra de rene modelfordelingsnøgler for 1999. Beregninger foretaget på grundlag af tilskuddet i 1998 viser, at anvendelse af fordelingsnøglerne, suppleret med tilpasningsordningen, indebærer, at Indre Østerbro og Valby får en stigning i tilskuddet fra 1998 til 1999 på henholdsvis 11,5 og 2,9 mill. kr. Indre Nørrebro og Kongens Enghave får en nedgang i tilskuddet fra 1998 til 1999 på henholdsvis 12,9 og 1,5 mill. kr., jf. nedenstående tabel. Mill. kr. Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Tilskud 1998* 589,7 500,7 273,1 7793,6 2.157,1 Tilskud 1999 (inkl. tilpasning 601,2 487,8 271,6 796,5 2.157,1 Afvigelse 1998-1999 11,5 -12,9 -1,5 2,9 0 afvigelse i % 2,0% -2,6% -0,6% 0,4% 0,0% * For at muliggøre en sammenligning er tilskuddet på ældreområdet korrigeret for de ældre, som nu er placeret på den korrekte betalingsbydel. I forbindelse med fastlæggelse af fordelingsnøglerne for budgetåret 2000 bør der foretages en konkret vurdering af behovet for tilpasning. Vurderingen bør bl.a. baseres på beregninger af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af modeludviklingen, herunder af den nye ældremodel. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Denne indstilling indeholder forslag til principper for fordeling af det samlede tilskud til bydelsrådene i 1999 til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse. Størrelsen af det samlede tilskud for 1999 fastsættes i forbindelse med vedtagelse af Københavns Kommunes budget. Forslaget til fordelingsnøgler for 1999 er baseret på de grundprincipper for finansiering af bydelsrådenes opgaver, som er fastsat i bydelsregulativet. Af regulativet fremgår, at "bydelsrådenes virksomhed finansieres gennem tilskud fra Borgerrepræsentationen, fastsat efter objektive kriterier. Tilskuddene skal sikre bydelsrådene lige muligheder for at tilgodese borgernes behov" (bydelsregulativerne §16, stk. 1). Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 28. august 1997 Magistratens forslag til principper for fordeling af tilskud til bydelsrådene for 1998, samt forslag om, "at modellen for tildeling og fordeling af midler til administration forbedres, så den i større omfang afspejler de forhold, der medfører udgifter til administration" (BF 1997, side 2112-2130). Der blev i 1998 indført et bydelsspecifikt omkostningstillæg, som kompenserer for, at udgifterne pr. plads på skoler, daginstitutioner og på ældreområdet varierer mellem bydelene i udlægningssituationen. Medio 1997 fandtes der ikke nærmere analyser, som kunne forklare årsagerne til variationen i bydelenes udgifter. Derfor blev omkostningstillægget for 1998 fastsat ud fra en teknisk beregning, hvor bydelene blev kompenseret for 85% af deres merudgifter, set i forhold til den gennemsnitlige udgift pr. plads på Indre Østerbro, som havde den laveste gennemsnitspris på alle 3 områder. Magistraten gav tilsagn om i forbindelse med de kommende års opdateringer af tilskudsfordelingsmodellen, i samarbejde med bydelene, at iværksætte analyser, der kan lægges til grund for en vurdering af omkostningstillæggets fremtidige størrelse. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Forslaget til fordelingsnøgler for 1999 er baseret på en videreudvikling af tilskudsfordelingsmodellen for 1998, som Borgerrepræsentationen tiltrådte den 28. august 1998 (BR 440/97). Arbejdet med udvikling af modellen har været forankret i Udvalget vedrørende Tilskudsfordelingsmodellen, som blev nedsat i august 1997. I udvalget er bydelene repræsenteret ved økonomichefer og budgetmedarbejdere. Modeludvalget har nedsat en række arbejdsgrupper med henblik på løsning af konkrete opgaver. I arbejdsgrupperne har deltaget økonomichefer, budgetmedarbejdere og institutionsledere m.m. fra bydelene. Sekretariatsbetjeningen af arbejdsgrupperne er blevet varetaget i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og bydelene. Tilskudsfordelingsmodellen består af 11 delmodeller, som fordeler 11 formålspuljer Bilag I indeholder en oversigt over budgetfunktioner fordelt på formålspuljer. For en nærmere beskrivelse af de enkelte modeller henvises til BR 440/97 samt bilag. Delmodellerne kan inddeles i 2 typer. På de udgiftstunge områder, skole-, dagpasnings- og ældreområdet, er tilskudsfordelingsmodellen baseret på statistiske modeller, som anvendes til at forudsige bydelsborgernes behov for ydelser (ydelsesbehov) i det pågældende budgetår. Det forudsagte behov for forskellige typer af ydelser ganges med udgiftsvægte, hvorved behovet for ydelser kan sammenvejes til en fælles udgiftsenhed. Modelfordelingsnøglen udtrykker bydelenes andel af det vægtede ydelsesbehov (se bilag II). På de resterende budgetområder, hvor det ikke er muligt at henføre forbruget af ydelser til enkelt individer, er der anvendt mere enkle modeller. Her fordeles tilskuddet ud fra kriterier, som indikerer et behov, f.eks. målgruppestørrelser, vejareal, parkareal m.m. Kriterierne, som er anvendt i de enkle modeller, fremgår af bilag II. Der er i modellerne fra 1998 til 1999 foretaget følgende ændringer: · Datagrundlaget er opdateret. Der er anvendt nyeste tilgængelige data samt befolkningsprognosetal for 1999 som grundlag for forudsigelse af behovet for ydelser. Udgiftsvægtene er opdateret på baggrund af de nyeste regnskabstal, budgettal og aktivitetstal for hele kommunen inkl. bydelene. · Der er anvendt et forbedret datagrundlag på ældreområdet, det vil sige, at den korrekte betalingsbydel nu er fundet for alle ældre på døgninstitution. Alle personer på ældreinstitutioner er nu henført til den bydel, hvor de boede, før de kom på ældreinstitution (betalingsbydelen); · Der er i samarbejde med bydelene udviklet en ny model på administrationsområdet. I samarbejde med bydelene arbejdes der på at forbedre ældremodellen. Dette arbejde vil først kunne afsluttes ultimo 1998 og danne grundlag for tilskudsfordelingen år 2000. Ny administrationsmodel I 1998 fordelte administrationsmodellen tilskuddet til bydelsadministration og socialcentre efter: · udmeldt tilskud til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse · bevillinger til opgaver udlagt ved delegation · befolkningstal · antal medlemmer af bydelsrådet. Der blev desuden givet et grundtilskud på 11,25 mill. kr. til hver bydel. I den foreslåede administrationsmodel for 1999 gives et grundtilskud til hver bydel på 8,988 mill. kr., som dækker udgifter til vederlag til bydelsrådsmedlemmer, udgifter til administrationschef og sekretær, udgifter til sekretariatsbetjening af udvalg og til informationsindsats m.m. Desuden indeholder modellen et omkostningstillæg, som kompenserer bydelene for deres faktiske udgifter til husleje på socialcentrene i udlægningssituationen. Fordelingen af midler til administration af de delegerede områder fastsættes efter følgende kriterier: · antal enlige kontanthjælpsmodtagere med børn · antal børn, der undervises i specialklasser · antal ikke-forsikrede, der er berørt af ledighed · antal personer, der modtager flygtningebistand · antal personer, der modtager kontanthjælp · antal personer, der modtager sygedagpenge · antal folkepensionister · antal modtagere af sygesikringsydelser · antal personer, der modtager førtidspension · andel af førtidspensionister af bydelens befolkningsgrundlag. Fordelingen af midler til administration af opgaver udlagt til selvstændig varetagelse fastsættes efter følgende kriterier: · antal normalklasseelever · antal specialklasseelever · antal to-sprogede elever · antal børn, 0-9 år · antal personer over 70 år. For en nærmere beskrivelse af administrationsmodellen se bilag III. De rene modelfordelingsnøgler Af nedenstående oversigt fremgår de rene modelfordelingsnøgler for 1999. På bib-lioteksområdet og administrationsområdet er modelfordelingsnøglerne suppleret med et grundtilskud samt med en kompensation for socialcenterhusleje, som fordeles forlods. Grundtilskuddene dækker grundomkostninger, som alle bydele har uanset bydelens størrelse. Modelfordelingsnøgler 1999 Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Skoleområdet 24,5% 23,9% 9,5% 42,1% 100,0% Dagpasning 31,9% 22,9% 9,0% 36,2% 100,0% Ældreområdet 29,0% 18,1% 16,1% 36,8% 100,0% Sundhedsforanstaltninger for børn og unge 29,8% 25,4% 10,3% 34,5% 100,0% Klubber og Ungdomsskole 26,0% 23,5% 9,1% 41,4% 100,0% Biblioteker* 34,6% 22,9% 11,0% 31,5% 100,0% Kulturstøtte 33,3% 22,5% 11,2% 33,0% 100,0% Medborgerhuse m.v. 33,3% 22,5% 11,2% 33,0% 100,0% Gader og veje 31,2% 34,3% 10,4% 24,1% 100,0% Parker 17,7% 27,1% 13,9% 41,3% 100,0% Administration** 25,2% 25,8% 13,5% 35,5% 100,0% * Grundtilskud ** Grundtilskud og kompensation for socialcenterhusleje Grundtilskud og kompensation for socialcenterhusleje (1.000 kr.) Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Grundtilskud – biblioteksområdet 1.000 1.000 1.000 1.000 4.000 Grundtilskud – administrationsområdet 8.988 8.988 8.988 8.988 35.953 Kompensation for socialcenterhusleje 2.543 2.915 2.274 5.132 12.864 Af nedenstående tabel fremgår afvigelsen mellem tildelt tilskud i 1998 og modelfordelingsresultatet, beregnet ud fra den rene modelfordelingsnøgle 1999, samt grundtilskud og kompensation for socialcenterhusleje. Afvigelse mellem tilskud 1998 og modelfordelingsresultat 1999 uden tilpasning (1.000 kr.) Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Skoleområdet 11.125 -9.644 -2.606 1.124 0 Dagpasning 17.044 -15.069 3.922 -5.897 0 Ældreområdet* 2.626 -2.003 -5.641 5.017 0 Sundhedsforanstaltninger for børn og unge 186 -233 -24 70 0 Klubber og Ungdomsskole -24 -168 -79 271 0 Biblioteker 261 -170 138 -229 0 Kulturstøtte 0 0 1 0 0 Medborgerhuse m.v. -2 -11 14 -2 0 Gader og veje 0 -13 14 -1 0 Parker 2 -2 1 -1 0 Administration -2.575 -4.704 455 6.824 0 I alt 28.645 -32.017 -3.806 7.178 0 * korrigeret for nyt datagrundlag Det fremgår af tabellen, at anvendelse af de rene modelfordelingsnøgler vil medføre en reduktion i Indre Nørrebros og Kongens Enghaves tilskud fra 1998 til 1999 på henholdsvis 32,0 og 3,8 mill. kr., mens Indre Østerbro og Valby får en stigning på henholdsvis 28,6 og 7,2 mill. kr. Af nedenstående tabel fremgår, hvor stor en del af ændringen i tilskuddet fra 1998 til 1999, der skyldes effekten af den nye administrationsmodel og effekten af opdatering af datagrundlaget for modellen. Modellen er opdateret på grundlag af den demografiske og socioøkonomiske udvikling i bydelene. Derudover er der foretaget en opdatering af udgiftsvægtene, som anvendes til at omregne behovet for ydelser til et udgiftsbehov. (1.000 kr.) Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby Ændring i tilskuddet fra 1998 til 1999 28.645 -32.017 -3.806 7.178 Heraf effekt af ny administrationsmodel -2.575 -4.704 455 6.824 Heraf effekt af opdatering 5.315 3.655 -4.516 -4.454 Den resterende afvigelse mellem tilskuddet for 1998 og det rene modelfordelingsresultat for 1999 afspejler, at der i 1998 blev anvendt omkostningstillæg. Omkostningstillæg I 1998 blev fordelingsmodellerne på skole-, dagpasnings- og ældreområdet suppleret med et omkostningstillæg, som kompenserer bydelene for 85% af deres merudgifter pr. plads, set i forhold til den gennemsnitlige udgift pr. plads på Indre Østerbro, som havde den laveste gennemsnitspris på alle 3 områder. Det blev samtidig besluttet, at der i samarbejde med bydelene skulle iværksættes analyser af variationen i udgifterne pr. plads mellem bydelene (BR 440/97). På grundlag af analyserne skulle der foretages en vurdering af omkostningstillæggenes fremtidige størrelse. Bydelene skulle alene kompenseres for merudgifter som følge af objektive forhold, de ikke kunne påvirke, f.eks. bygningsmæssige forhold. Der foreligger nu analyser af udgiftsvariationen mellem bydelene på skole- og dagpasningsområdet, som er foretaget i samarbejde med bydelene. Analyserne tager udgangspunkt i institutionernes budgetter og regnskaber for 1996, før bydelsforsøget gik i gang, og er koncentreret om objektive forhold, som bydelene ikke kan påvirke. Arbejdet er dokumenteret i rapporter, som fremlægges. Analyserne på skoleområdet viser, at forskelle i antallet af timer pr. normalklasseelev (klassekvotienterne) og forskelle i antallet af specialcenter-, læseholds- samt behovstimer pr. elev kan forklare dele af udgiftsvariationen. Analyserne på daginstitutionsområdet viser, at forskelle i institutionernes størrelse, bygningsmæssige forhold samt forekomsten af særlige institutioner, f.eks. udflytterbørnehaver, kan forklare dele af udgiftsvariationen. Analyserne på skole- og dagpasningsområdet viser, at der ikke i budgetlægningen før forsøget er taget hensyn til eventuelle kumulative effekter, f.eks. at udgifterne pr. barn stiger ekstraordinært meget ved forekomst af en stor gruppe børn med særlige behov. Det er vanskeligt at vurdere den udgiftsmæssige virkning af eventuelle kumulative effekter. Der kan også være stordriftsfordele forbundet med en samling af f.eks. børn med særlige behov. Omkostningstillæg fastsat på baggrund af de foretagne analyser medfører en betydeligt mindre omfordeling mellem bydelene end de teknisk fastsatte omkostningstillæg i 1998. Af nedenstående tabel fremgår afvigelsen mellem det omfordelte tilskud som følge af henholdsvis tillæg 1998 og tillæg fastsat udfra analyserne. Skole- og dagpasningsområdet (1998 kr.) Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby i alt Omfordelt tilskud som følge af omkostningstillæg 1998 -22.494 24.255 -3.542 1.780 0 Omfordelt tilskud som følge af omkostningstillæg fastsat udfra analyserne * 1.899 1.479 869 -4.248 0 Afvigelse mellem omfordelt tilskud 1998 og omfordelt tilskud udfra analyserne 24.393 -22.776 4.411 -6.028 0 * Det omfordelte tilskud er her beregnet ved at sammenholde omkostningstillæggene, fastsat ud fra analyserne, med et tilsvarende tilskud fordelt efter model 1998. Bydelene har samlet givet udtryk for, at den rene tilskudsfordelingsmodel suppleret med omkostningstillæg, fastsat udfra analyserne, giver et fordelingsresulat, som vil medføre så store ændringer i tilskuddet fra 1998 til 1999, at bydelene ikke vil have mulighed for at tilpasse sig tilskudsniveauet for 1999. Bydelene peger derfor på, at tilskudsfordelingsmodellen for 1999 suppleres med en form for tilpasningsordning. Indførelse af omkostningstillæg fastsat ud fra analyserne vil øge modellens kompleksitet. Desuden vil vedligeholdelse af registre over oplysninger til brug for beregning af tillæggene kræve betydelige administrative ressourcer både i bydelene og i Økonomiforvaltningen og de øvrige forvaltninger i BR-kommunen. Set i lyset af tillæggenes ringe omfordelingseffekt og de ovenfor nævnte ulemper, der knytter sig til omkostningstillæggene, foreslår Økonomiforvaltningen, at der ikke arbejdes videre med omkostningstillæggene. I Udvalget vedrørende Tilskudsfordelingsmodellen er der foretaget den fælles vurdering, at man ikke ved yderligere analyser vil kunne nå længere med belysning af variationen i udgiftsniveauerne. Status på arbejdet med bydelenes tilskudsrammer Der er nu skabt klarhed om flere af de elementer i beregningen af bydelenes tilskudsrammer, som har været drøftet med bydelene. Bydelene har, i den såkaldte "hvidbog" (maj 1997), rejst en række spørgsmål til beregningen af formålspuljerne, som blev fastsat med udgangspunkt i budgettet for 1996. Beregningerne af de enkelte formålspuljer er gennemgået i arbejdsgrupper med repræsentanter fra bydelene, fagforvaltningerne og Økonomiforvaltningen. På baggrund af dette arbejde blev der foretaget en række korrektioner af tilskudsrammerne for 1997 (BR 499/97 og 765/97). På ældreområdet har der været en række problemer med at registrere brugerne af ældreinstitutioner på oprindelige bopælsbydel (betalingsbydel). I maj 1998 blev korrigerede lister over ældreinstitutionsbrugerne fordelt på betalingsbydele sendt til høring i bydelene. Herefter er den korrekte betalingsbydel identificeret for alle ældre på døgninstitution. Det korrigerede datagrundlag indgår nu i modellen for 1999 og danner grundlag dels for udskrivning af regninger for køb og salg af pladser i 1999 og dels for beregning af formålspuljen på ældreområdet for 1999. Omkostningstillægget blev indført ud fra en antagelse om, at der fandtes objektive grunde, som kunne forklare variationen i udgifterne mellem bydelene. Budgetanalyserne har afkræftet denne hypotese. Analyserne viser, at der ikke er stor variation i bydelenes omkostningsniveau på de institutionsrelaterede udgifter. Variationen kan formentlig henføres til fordeling af centrale puljer til vedligeholdelse, vikarer m.m., til fordeling af driftsmidler til nye pladser i udlægningssituationen samt til variation i serviceniveauet forud for udlægning af opgaverne. Derudover kan afvigelsen afspejle, at der fortsat er behov for, i samarbejde med bydelene, at arbejde videre med udvikling af tilskudsfordelingsmodellen. Tilpasningsordning Det foreslås, at tilskuddet i 1999 fordeles efter den rene tilskudsfordelingsmodel for 1999, suppleret med en tilpasningsordning, som sikrer, at bydelene maksimalt kan få en ændring i tilskuddet fra 1998 til 1999 på 40%. Tilpasningen beregnes på grundlag af det udmeldte tilskud i 1998, korrigeret for ældreområdet. På ældreområdet er det udmeldte tilskud 1998 korrigeret for den budgetmæssige virkning af, at der i 1999 anvendes et korrigeret datagrundlag, hvor alle ældre på døgninstitution er henført til den korrekte betalingsbydel. Denne korrektion af det udmeldte tilskud for 1998 foretages for at gøre det muligt at sammenligne modelfordelingsresulatet for 1999, baseret på det nye datagrundlag, og tilskuddet for 1998. Det fremgår af tabellen, at tilpasningsordningen bevirker, at det rene modelfordelingsresultat opreguleres og nedreguleres (-) med følgende beløb: Bydel Tilpasningsordning (1.000 kr.) Indre Østerbro -17,2 Indre Nørrebro 19,2 Kongens Enghave 2,3 Valby -4,3 I alt 0 Størrelsen af det samlede tilskud til bydelene for 1999 fastlægges i forbindelse med vedtagelse af Københavns Kommunes budget for 1999. Tilskuddet fordeles efter de rene modelfordelingsnøgler suppleret med tilpasningsordningen. Fordeling af eventuelle tillægsbevillinger hen over året, foretages mellem bydelene ud fra de rene modelfordelingsnøgler for 1999. Beregninger foretaget på grundlag af budget 1998 viser, at anvendelse af fordelingsnøglerne suppleret med tilpasningsordningen indebærer, at Indre Østerbro og Valby får en stigning i tilskuddet fra 1998 til 1999 på henholdsvis 11,5 og 2,9 mill. kr., mens Indre Nørrebro og Kongens Enghave får en nedgang i tilskuddet henholdsvis 12,8 og 1,5 mill. kr., jf. nedenstående tabel. Afvigelse mellem tilskud 1998 og modelfordelingsresultat med tilpasning (1.000 kr.) Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Tilskud 1998* 589.733 500.675 273.064 793.643 2.157.115 Modelresultat 1999 618.378 468.658 269.258 800.821 2.157.115 Tilpasning -17.200 19.200 2.300 -4.300 0 Tilskud 1999 601.178 487.858 271.558 796.521 2.157.115 Afvigelse 1998 – 1999 11.445 -12.817 -1.506 2.878 0 Afvigelse i % 1,9% -2,6% -0,6% 0,4% 0,0% * For at muliggøre en sammenligning er tilskuddet på ældreområdet korrigeret for de ældre, som nu er placeret på den korrekte betalingsbydel. Økonomi Det samlede tilskud til ældreområdet reguleres i budgettet for 1999 på grundlag af det korrigerede datagrundlag på ældreinstitutionsområdet. Høring Indstillingen sendes efter behandling i Økonomiudvalget til høring i forsøgsbydelene i henhold til §8, stk. 1 i bydelsregulativerne. Andre konsekvenser - BILAG VEDLAGT Bilag I: Oversigt over budgetfunktioner fordelt på formålspuljer Bilag II: Oversigt over de 11 delmodeller Bilag III: Forslag til ny administrationsmodel. Bilag IV: Fælles henvendelse fra bydelene vedr. principper for tilskudsfordelingen i 1999. I Borgerrepræsentationens læseværelse er fremlagt rapporterne fra arbejdsgrupperne vedrørende budgetanalyser på skole- og dagpasningsområdet. Kurt Bligaard Pedersen / Paul Sax Møller Bilag I : Budgetfunktioner fordelt på formålspuljer Formålspuljer Budgetfunktioner 1. Skoleområdet 3.01 3.02 3.03 3.09 3.10 3.12 3.63 2. Dagpasningsområdet 0.13 3.10 3.62 5.10 5.11 5.12 5.13 5.14 5.15 5.19 0.21* 3. Ældreområdet 0.13 5.02 5.03 5.30 5.32 5.34 5.46 4. Sundhedsforanstaltninger for børn og unge 5.81 5.82 5.83 5. Ungdomsskolen og klubber 3.76 5.16 6. Biblioteker 3.50 7. Kulturstøtte 3.61 3.63 3.64 8. Medborgerhuse m.v. 0.35 9. Gader og veje 0.92 2.09 2.11 2.22 6.51 10. Parker og grønne arealer 0.21 2.11 11. Administration 6.51 * Udgifter til pædagogisk personale på bemandede legepladser i udlagte parker [hr noshade] Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 17. juni 1998 4. kontor/AGV J.nr. Ø203/98 Udpegning af medlem til bestyrelsen for Danmarks Forvaltningshøjskole. Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, - at Økonomiudvalget over for Finansministeren udpeger specialkonsulent Anne-Grete Veraae og vicedirektør Jan Tønners som repræsentanter til hvervet som medlem af bestyrelsen for Danmarks Forvaltningshøjskole for perioden 1.7.1998-30.6.2002. Resumé Der skal udpeges medlemmer til bestyrelsen for Danmarks Forvaltningshøjskole for en 4-årig periode. Københavns Kommune har i henhold til lov om Danmarks Forvaltningshøjskole 1 medlem i bestyrelsen, der beskikkes af Finansministeren efter udpegning. Der skal i henhold til lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner og lignende indstilles både en mand og en kvinde. Det foreslås, at Københavns Kommune udpeger specialkonsulent Anne-Grete Veraae og vicedirektør Jan Tønners som Kommunens repræsentanter til hvervet som medlem af bestyrelsen for perioden 1.7.1998-30.6.2002. Sagsbeskrivelse Bestyrelsen for Danmarks Forvaltningshøjskole beskikkes i henhold til lov om Danmarks Forvaltningshøjskole af Finansministeren for 4 år ad gangen. Det tilkommer Københavns Kommune at udpege et medlem af bestyrelsen. Finansministeriet har ved skrivelse af 11. juni 1998 anmodet om, at dette sker for perioden 1.7.1998-30.6.2002. I forbindelse hermed har Finansministeriet understreget vigtigheden af, at loven om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning til offentlige udvalg mv. overholdes. I henhold til denne skal der fra Københavns Kommune foreligge forslag om både en mand og en kvinde til det pågældende hverv. Hvervet som Kommunens medlem af bestyrelsen er i den seneste periode varetaget af specialkonsulent Anne-Grete Veraae, Økonomiforvaltningens 4. kontor, hvorunder det pågældende sagsområde henhører. Det findes hensigtsmæssigt, at denne ordning fortsætter. Det foreslås i overensstemmelse hermed, at specialkonsulent Anne-Grete Veraae og vicedirektør Jan Tønners udpeges som Københavns Kommunes repræsentanter til hvervet som medlem af Forvaltningshøjskolens bestyrelse. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - Bilag - Kurt Bligaard Pedersen /Hans Simmelkjær Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 17. juni 1998 6. kontor/TJ J.nr. Ø206/98 Tjenestefrihed med løn Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at der ydes tjenestefrihed med løn til overassistent Birgit Høyer, Familie- og Arbejdsmarkedsfor-valtningen, med henblik på pågældendes gennemgang af socialformidleruddannelsen på Danmarks Forvaltningshøjskole i perioden 1. september 1998 til 28. februar 1999 og 1. september 1999 til 28. februar 2000. Resumé Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har anbefalet, at en ansøgning fra overassistent Birgit Høyer om ydelse af tjenestefrihed med løn til videreuddannelse på Danmarks Forvaltningshøjsko-le i perioden 1. september 1998 til 28. februar 1999 og 1. september 1999 til 28. februar 2000 imødekommes. Gennemgang af socialformidleruddannelsen indebærer undervisning i socialrådgivning og socialrådgivningsmetodik (240 timer), menneskets udvikling og integration (180 timer), retlig regulering (180 timer), samfund, politik, økonomi og organisation (300 timer) samt tværfaglige projekter (222 timer). Uddannelsen har til formål at kvalificere de studerende til at tilrettelægge og udføre socialt arbejde. Det er i overensstemmelse med praksis, at der ydes tjenestefrihed med løn med henblik på gennemgang af socialformidleruddannelsen. Ifølge de gældende regler om ydelse af tjenestefrihed i Københavns Kommune skal sager om tilståelse af tjenestefrihed med løn i 3 måneder eller derover forelægges (nu) Økonomiudvalget. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - Kurt Bligaard Pedersen / Hans Simmelkjær Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen J.nr. Ø202/98 Omstilling af hjemløseområdet (bilag) J.nr.FA 41/98. INDSTILLING OG BESLUTNING: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender følgende målsætninger for omstilling af hjemløseområdet (§ 105-området): 1. I forhold til personer, der udelukkende eller primært har et boligproblem, søges der tilvejebragt et boligtilbud gennem den boligsociale anvisning for dermed at forebygge og afslutte en institutionsanbringelse. 2. Der iværksættes en intensiveret indsats for at forhindre at familier og enlige sættes ud af deres bolig i form af hjælp til løsning af gældsspørgsmål i forhold til udlejeren. 3. I forbindelse med udflytning fra institution til en tilværelse i egen bolig tages initiativ til at forstærke udslusningsstøtten til personer med særlige sociale vanskeligheder. 4. Der søges tilvejebragt særlige botilbud, der målrettes personer med psykiske lidelser og stofmisbru-gere. 5. Med henblik på at tilpasse området til de eksisterende behov ombygges nuværende § 105-pladser til varige bofællesskaber. 6. Den boligsociale indsats, der er iværksat i belastede boligområder, suppleres med en målrettet indsats i forhold til personer med særlige sociale vanskeligheder. 7. Der iværksættes en indsats med henblik på at fastholde andre amter og kommuner på deres forpligtelser i forhold til egne borger. 8. Ændring af den ambulante rådgivningsindsats i forhold til familier med børn som en konsekvens af indarbejdelsen af tværfaglige teams i socialcentrene. 9. At Sundholm på længere sigt omstilles fra et meget stort institutionsmiljø til at være en "landsby" med varierede former for varige botilbud til personer med særlige problemer. Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler ét, flere eller samtlige nedenstående trin 2-4, med deraf følgende udgiftsfordeling- og omfang samt tidsperspektiv i omstillingsplanen. Trin 2-4 ligger alle i forlængelse af trin 1 som omfatter etableringen af botilbud til psykisk syge, der allerede er iværksat efter beslutning i Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget og Borgerrepræsentationen. · Trin 2. Omlægning af ambulante familie- og værestedstilbud som følge af ændret lovgivning · Trin 3. Omstillingsplan for Sundholm, etablering af natcafé og nedlæggelse af fællesfunktioner · Trin 4. Etablering af særlige bofællesskaber til mennesker med særlige sociale problemer (§91-bofællesskaber). Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 3. juni 1998: Forvaltningen orienterede om muligheder for at tilknytte værestederne Wildersgade og Valdemarsgade til henholdsvis botilbuddet Frelsens Hær, Hørhusvej og Mændenes Hjem, Missionen for Hjemløse. Dette forudsætter dog en ændring af de økonomiske konsekvenser, herunder positiv aftale med socialministeriet (Jf. nedenfor). Der kan ikke tages endelig stilling førend denne afklaring foreligger. Udvalget tiltrådte indstilling dog således, at 2. at i indstillingen ændres til følgende: "Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller nedenstående trin 2 - 4 med forbehold for, at der kan opnås en tilfredsstillende aftale med socialministeren om finansieringen af merudgifterne i perioden 1998 - 2003. Trin 2-4 ligger alle i forlængelse af trin 1, som omfatter etableringen af botilbud til psykisk syge, der allerede er iværksat efter beslutning fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Borgerrepræsentationen. · Trin 2. Omlægning af ambulante familie- og værestedstilbud som følge af ændret lovgivning · Trin 3. Omstillingsplan for Sundholm, etablering af natcafè og nedlæggelse af fællesfunktioner · Trin 4. Etablering af særlige bofællesskaber til mennesker med særlige sociale problemer(§ 91-bofællesskaber)." Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ønskede følgende protokolleret: "Udvalget mener, at beslutningen om familieinstitutionerne er et rigtigt skridt i forbindelse med omstillingen af forsorgs- og herbergsområdet. Udvalget er imidlertid bekymret for de familier, som i øjeblikket modtager hjælp fra familiecentrene, og ønsker derfor at følge processen løbende i efteråret 1998. Forvaltningen vil i september forelægge en plan for overgangsperioden i efteråret 1998, herunder en plan for udfærdigelse af handleplaner for de familier, som ønsker det. Forvaltningen garanterer, at der foreligger handleplaner for de familier, som ønsker det, inden den 1. november 1998." Marie Jeppesen ønskede følgende ført til protokollen: "Den samlede indstilling involverer for mange og for komplicerede problemstillinger i forhold til de svage grupper. Der bliver fjernet for mange ressourcer fra et område uden at de tilføres igen i en omstilling." Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling og beslutning den 10. juni 1998 Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tilbagesender sagen vedrørende omstilling på hjemløseområdet for så vidt angår trin 3 og 4 til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med henblik på fornyet indstilling. Udvalget tiltrådte indstillingen. Bilag: Brev fra Socialministeriet, departementchef Finn Mortensen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen "Om tilbagebetaling af statsrefusion at udgifter, der i strid med reglerne er afholdt efter bistandslovens § 105." Dat. d. 4.6.98. Økonomiforvaltningens indstilling: Økonomiforvaltningen indstiller herefter, at sagen oversendes til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget kan principielt tilslutte sig, at der påbegyndes en omlægning af botilbud m.v. på hjemløseområdet . Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at der påbegyndes en omstilling af trin 1 og 2 fra den fremlagte plan inden for Familie – og Arbejdsmarkedsudvalgets budget for 1998 og den udmeldte ramme for 1999. Økonomiudvalget forudsætter derudover, at omstillingsplanen i overslagsårene gennemføres indenfor de af Økonomiudvalget udmeldte rammer. Endelig skal Økonomiudvalget bemærke, at det af Københavns Kommunes aftale med regeringen om økonomien for 1999 fremgår, at parterne snarest vil nærmere drøfte udestående problemstillinger for så vidt angår opgaveløsningen på forsorgshjemsområdet med henblik på at give Københavns Kommune mulighed for at gennemføre en omstilling af hjemløseområdet. " RESUMÈ: Udviklingen på hjemløseområdet og den ændrede lovgivning har medført behov for omstilling af tilbuddene til hjemløse. Københavns kommune har som kompensation for reduktion af statsrefusionssatsen på §105-om-rådet fået bevilget et statsligt tilskud på 20 mill.kr. Tilskuddet er givet på den særlige betingelse, at Københavns Kommune skal udarbejde en plan for omstillinger på området, som bringer aktivitet-erne i overensstemmelse med de konkrete behov og den nye Servicelovs bestemmelser. Dette giver anledning til overvejelse af en samlet omstillingsplan for området, og herunder de udgiftsmæssige og finansieringsmæssige konsekvenser og tidsperspektivet heri. Alternativet til ikke at omstille på §105-området er, at Københavns kommune fra og med 1. juli 1998 mister refusionsindtægt fra staten på 20 mill. kr. netto, som følge af at refusionstaksten ned-sættes fra 75% til 50% i forbindelse med Servicelovens ikrafttrædelse. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har på den baggrund udarbejdet en trinopbygget omstil-lingsplan. De enkelte trin er gradvist opbygget og kan besluttes iværksat enkeltvist eller som en samlet mere vidtgående omstilling. 1. trin omfatter de omstillingsaktiviteter, som med Familie- og Arbejdsmar-kedsudvalgets tidligere godkendelse af etablering af 3 botilbud til psykisk syge allerede er besluttet iværksat. 2. trin består i tilpasninger vedrørende ambulante familie- og værestedspladser, idet Ser-viceloven ikke hjemler mulighed for institutioner, der kun rummer dagtilbud. Det 3. trin indehol-der en omstillingsplan for Sundholm, mens 4. trin består i at omdanne nuværende §105-døgnplad-ser til §91-bofællesskaber. SAGSFREMSTILLING: Baggrunden for omstillingen Bistandsloven afløses af den ny sociallovgivning den 1. juli 1998. På hjemløseområdet medfører den ny lovgivning(Serviceloven) en ændring af statsrefusionsprocenten fra 75% til 50%. Socialborgmesteren indgik i 1997 en aftale med Socialministeren, der sikrede Københavns kom-mune en særlig statslig kompensation på 20 mill.kr., på grund af de særlige konsekvenser af den ændrede lovgivning for Københavns Kommune, nemlig bloktilskudsreglerne. Disse regler fører til, at Københavns Kommune modtager 10% af den samlede kompensation, som fordeles mellem amt-erne. Københavns Komune har 830 døgnpladser svarende til ca. 30% af pladserne på landsplan. Ca. 8 - 10% af brugerne på en given tælledag er folkeregistret i et fremmed amt, svarende til 65-80 pladser. En række amter har således fået en uforholdsmæssig stor del af bloktilskuddet i forhold til deres hidtidige aktivitetsniveau og må derfor forventes at udbygge deres § 105-tilbud tilsvarende og derved mindske presset på de københavnske tilbud. Problemstillingen illustrerer det særlige storbyproblem, der eksisterer i København. Set i forhold til døgnpladskapaciteten for Sjælland, Lolland og Falster under ét, udgør Københavns Kommunes døgnpladser ca. 70%. Ud af den samlede befolkning over 20 år på Sjælland og Lolland-Falster bor kun 22,3% i Københavns Kommune. Til illustration af problemets omfang kan nævnes, at hvis der i amtskommunerne på Sjælland m.m. var samme forhold mellem befolkningsandel og andel af §105-pladser- d.v.s hvis man ser bort fra Storbyeffekten, ville Københavns Kommune kunne nedlægge ca. 600 pladser! Socialministeriets forudsætning for at yde det særlige tilskud, der er tidsubestemt, indebærer, at København tilstræber en tilpasning af udgiftsniveauet på hjemløseområdet til de ændrede finansie-rings-vilkår. Socialministeriet skal løbende underrettes om planer og initiativer på området i form af statusbeskrivelser - første gang den 1. januar 1999. Socialministeriets tilskud kan ikke anvendes til andre formål end § 105-området, og som konsekvens heraf udløser besparelser på området en til-svarende nedgang i det ekstraordinære tilskud. Med Serviceloven er det målet, at indsatsen i forbindelse med udslusning fra midlertidige botilbud til hjemløse styrkes. I forbindelse hermed vil visse ambulante dagtilbud f.eks. væresteder og am-bulant støtte til familier i krise ikke længere være omfattet af den indsats, der kan ydes indenfor hjemløseområdet I forbindelse med debatten om den ændrede lovgivning rejstes følgende problemstillinger: Nogle hjemløse opholder sig for længe i institution. Et stigende antal er stofmisbrugere, og en del har psykiske lidelser. Udslusningen vanskeliggøres af mangel på boligtilbud og gæld til boligselskaber er årsag til institutionsanbringelse og ofte en hindring for at erhverve egen lejlighed. Disse forhold gør det vanskeligt at fastholde hjemløseinstitutionernes midlertidige karakter samtidig med, at en række beboere ikke får et optimalt tilbud. For en del hjemløse er situationen, at: - Nogle har behov for at få et botilbud særligt tilpasset den gruppe pågældende er en del af. - Nogle bør få et tilbud i det amt eller den kommune, hvor de kommer fra. - Nogle har behov for at få hjælp til løsning af gældsproblemer. - Nogle kan bedre bruge en rådgivning, der er tilrettelagt gennem team-organiseringen i socialcen-trene. - Nogle har mere gavn af at få tildelt en almen ældrebolig. Overvejelser vedrørende udgiftsfordeling og tidsperspektiv i omstillingsplanen. De ovenfor beskrevne betingelser, som er knyttet til det særlige statstilskud til København kommune, indebærer, at Københavns kommunes særtilskud reduceres i takt med, at der ved omstilling opnås besparelser. Imidlertid er der ikke fastsat betingelser for, hvornår omstillingsprocessen for hjemløseområdet forventes afsluttet, og særtilskuddet ophører. En omfattende omstillingsproces, som er det trin 4 indebærer, forudsætter at mange §105-pladser erstattes af relativt mange længerevarende botilbud, specielt til særlige grupper. Isoleret betragtet vil dette derfor indebære merudgifter i forhold til de nuværende udgifter på §105-området. Hertil skal lægges, at der vil være anlægs- og etableringsudgifter forbundet med etablering af længerevarende botilbud. En ambitiøs omstillingsplan - svarende til at alle nedennævnte omstillingstrin gennemføres - vil derfor indebære merudgifter i forhold til de nuværende aktiviteter. Der er ikke i lovgivningen mulighed for at få statsrefusion for kommunens udgifter til længere-varende botilbud – bofællesskaber for stofmisbrugere, psykisk syge m.fl., der etableres som led i omstillingen. Længerevarende botilbud til persongrupper, som med en begrænset støtte vil være i stand til at klare sig selv, vil være relativt billige for kommunen, idet beboerne generelt forudsættes at betale omkostningsbestemt husleje. Modsætningsvist vil længerevarende botilbud til særlige grupper som f.eks. psykisk syge og stofmisbrugere være relativt dyre. Og under alle omstændigheder dyrere end det § 105-tilbud en del af de psykisk syge og stofmisbrugerne modtager i dag. En sådan omstillingsproces kunne indebære, at Københavns kommune indenfor en begrænset årrække (5 år) opnår en besparelse på §105-området svarende til kommunens refusionstab på netto 20 mill. kr. og dermed et tilsvarende bortfald af det særlige statstilskud. En så omfattende aktivitetsændring på §105-området, vil samtidig indebære ikke-refusionsberettigede merudgifter til længerevarende botilbud til tidligere brugere af hjemløseinstitutioner. Alternativt indhold af en omstillingsproces kan tænkes: F.eks. at Københavns Kommune tilpasser aktiviteterne på §105-området i overensstemmelse med de beslutninger som allerede er truffet vedrørende etablering af botilbud til psykisk syge, trin 1, om anvisning af bolig i almene boligselskaber til hjemløse, som alene har et boligproblem, om hjælp til at afværge virkningen af huslejerestancer samt under hensyn til Servicelovens bestemmelser om, at der ikke gives statsrefusion for ambulante væresteds- og familietilbud. Københavns Kommune forudsættes i dette tilfælde kun at tilbagebetale statstilskud svarende til det beløb, som spares på §105-området. ØKONOMISKE KONSEKVENSER: I det følgende er beskrevet 4 forskellige trin.. Trin 1. Aktiviteter, som allerede er besluttet sat i værk. Trin 1 omfatter de aktiviteter, som allerede er besluttet sat i værk. Det drejer sig om etablering og drift af de tre botilbud til psykisk syge - Sundbyhus, Lindegården og et bofællesskab for psykisk syge stofmisbrugere samt de deraf følgende ændringer på §105-institutionerne Sundholm, Herberget i Hillerødgade og Mændenes Hjem. Sundbyhus etableres som et hotel for psykisk syge i en ejendom på Sundholm. I forbindelse hermed ændres 40 hidtidige herbergspladser på Sundholm til 19 botilbudspladser samtidig med at der etableres en Natcafé, som skal fungere dels som nødherberg, dels som tilholdssted for psykisk syge, som ikke kan være i deres eget hjem. Lindegården er beliggende i tilknytning til Skt. Hans Hospital. Bofællesskabet for psykisk syge stofmisbrugere indrettes i den hidtidige §105-institution i Hillerødgade, hvorved 20 §105-pladser omdannes til 12 bofællesskabspladser. Fristedet, som er et botilbud for svært integrerbare psykisk syge har hidtil haft til huse på Sundholm med 12 pladser, er reduceret til 6 pladser. Da det ikke var muligt at have et passende miljø for målgruppen med så mange mennesker i samme bofællesskab. Samtidig er der indrettet et "Fristed" i Mændenes Hjem. I forbindelse hermed ændres 10 §105-pladser til 8 bofælleskabspladser samtidig med at der opnås en rationaliseringsgevinst på 0,5 mill. kr. Der er således i forbindelse med første trin skabt i alt 41 boliger til psykisk syge på baggrund af 70 §105-pladser. Der nedlægges således reelt 29 døgnpladser. Det reducerede pladsantal skal ses i sammenhæng med, at der uafhængigt af trin 1 indrettes Natcafé (se trin 3) samt iværksættes initiativer med tilbud om bolig via den kommunale boliganvisning til hjemløse, som alene har en manglende bolig som problem, samt den forventede effekt af beslutningen om, at socialcentrene i højere grad skal forebygge, at personer udsættes fra en bolig som følge af huslejerestancer. Botilbudene til psykisk syge påbegyndes etableret i 1998, men forventes først af få fuld driftsvirkning i 1999. Til de tre nye botilbud har Københavns Kommune fået tilskud fra Socialministeriets Botilbudspulje og Storbypulje, således at disse først fra 2001 skal finansieres fuldt af Københavns Kommune. Indholdet og de økonomiske konsekvenser af trin 1 fremgår af bilag 1. De anførte udgiftstal er netto-tal d.v.s. efter fradrag for indtægter – herunder statslige puljemidler – samt statsrefusion på §105-området. Samlet betyder trin 1 fra og med år 2002 driftsudgifter på knap ca. 10,7 mill. kr., sammensat af merudgifter på 11,9 mill. kr. vedrører botilbud til psykisk syge og en besparelse på 1,2 mill. kr. på §105-området. Bilag 1 illustrerer tillige finansieringen af trin 1. På §105-området opnås besparelser på Sundholm og i Hillerødgade som følge af omlægningerne, som forudsættes at udløse en tilsvarende reduktion i statens særtilskud. Set i forhold til, at der i forlængelse af budgetvedtagelse for 1998 er afsat midler til boliger til psykisk syge – i alt 12 mill. kr. - er merudgifterne stort set finansieret. Som følge af, at Socialministeriet i årene 1998-2001 giver tilskud til botilbudene, reduceres Københavns kommunes egenfinansiering af botilbudene i disse år tilsvarende. Finansieringsbehovet på driftssiden er dog mere end dækket, ikke mindst i planperiodens første år, hvor der er et finansielt overskud på 5,5 mill. kr. Anlægsudgifter i forbindelse med trin 1, primært til ombygning og indretning af boliger til psykisk syge falder alle i 1998 og udgør 6,5 mill. kr. Trin 2. Tilpasning af ambulante familie- og værestedstilbud i 1999 og 2000 grundet ændret lovgivning. Der er 4 familiecentre i København, som varetager rådgivende og vejledende funktioner overfor familier i krise. Den nye servicelov forudsætter, at sådanne ambulante tilbud, som de nuværende familiecentre tilbyder, skal ske udfra en tilknytning til en traditionel § 105-institution, det vil sige en institution med døgntilbud. Da de nuværende familiecentre er selvstændige institutioner uden at være formelt tilknyttet/under-lagt en anden § 105-institution foreslås indsatsen over for familier omlagt. Det er således tanken at skærpe samtlige socialcentres rådgivningsmæssige indsats og udbygge den konkrete støtte til familier i krise. Dette sker ved at etablere behandlerteams på samtlige socialcentre ved den pågående omorganisering af arbejdet på socialcentrene. Derudover foreslås, at de midler der spares ved denne omlægning anvendes til at etablere et nyt behandlingstilbud som er rettet mod samme målgruppe - de svageste familier. Trin 2 indeholder desuden forslag om omstrukturering af Baltic, med en udvidelse på 5 døgnpladser til familier. For at skabe plads til familiepladserne foreslås samtidig, at det nuværende kontaktcenter med 80 dagpladser nedlægges. Den type af aktiviteter, som er knyttet til kontaktcentret, vurderes med fordel at kunne henlægges til det nærliggende kvartersløftcenter i Nordvest-kvarteret, idet man herved gennem det boligsociale arbejde forventer at kunne integrere tidligere §105-klienter i det lokale boligmiljø. I trin 2 indgår desuden forslag om nedlæggelse af 2 ambulante væresteder – Kontaktcentret i Valdemarsgade i 1999 og Kontaktcentret i Wildersgade i år 2000. De hidtidige brugere af dagtilbudene, som efter den nye lovgivning ikke længere henregnes til hjemløseområdet, antages at tilhøre den gruppe af personer med særlige sociale vanskeligheder, som ved de planlagte initiativer om en forstærket udslusningsstøtte kombineret med en boligsocial indsats kan sikres integration i boligmiljøerne. De økonomiske og pladsmæssige konsekvenser af de foreslåede ændringer fremgår af bilag 2. Trin 2 betyder nedlæggelse af 306 dagpladser på §105-området. Bortset fra Kontaktcentret i Valdemarsgade, som foreslås nedlagt allerede i 1999, forudsættes de omhandlede institutioner nedlagt i år 2000, samme år som det nye ambulante familiebehandlingstilbud oprettes. I bilag 2a er vist den samlede pladsmæssige og finansielle virkning af at både trin 1 og trin 2 besluttes gennemført. Som følge af nettobesparelserne på §105-området, som i henhold til betingelserne for statens særtilskud udløser tilsvarende reduktion heri , opstår allerede i år 2000 et udækket finansieringsbehov vedrørende driftsudgifterne på 3,8 mill. kr. stigende til 4,6 mill. kr. i 2003 og årene fremover. Trin 3. Omstillingsplan for Sundholm. Sundholm er et meget stort institutionsmiljø med relativt høje driftsudgifter. Udviklingsperspektivet er at bevare Sundholm som en "landsby" med den nødvendige tolerance overfor personer med særlige problemer og begrænse institutionspræget til fordel for at etablere varierede former for varige botilbud. Hensigten er at bevare en akutmodtagelsen men med færre enheder, endvidere ønskes iværksat en omlægning, der kan forberede dele af Sundholm til at varetage bofællesskabsopgaver med henblik på længerevarende ophold. Der foreslås tillige etableret en natcafé med henblik på at være et tilbud til den gruppe af meget vanskeligt stillede personer, der endog har problemer med at profitere af det eksisterende institutionstilbud. Med henblik på at forberede denne omstilling, påbegyndes en afvikling af de funktioner der har virket på tværs af de nuværende dele af Sundholm. På længere sigt skal der ske en tilpasning af den nuværende kantinedrift, ligesom det overtid er hensigten at afvikle den fælles ledelse og minimering af den fælles administration af Sundholm. Samtidig er der indledt drøftelser med H:S vedrørende den fremtidige varetagelse og placering af Sundholms behandlingsafdeling, der indeholder læge- og sygeplejemæssige tilbud. Ved udskillelse af sygeafdelingen tilbage står den nuværende demensenhed med reduceret personale. I Sundholmplanen er derfor indregnet personale hertil. I konsekvens af omstillingen og Bedriftsundhedstjenestens anbefalinger i forbindelse med en gennemgang af Sundholm i 1997 forudsættes at allerede igangsatte initiativer om uddannelse og faglig opkvalificering af personalet på Sundholm videreføres i forbindelse med omstillingen. De økonomiske og pladsmæssige konsekvenser af nedlæggelse af fællesfunktioner på Sundholm fremgår af bilag 3. Den grundlæggende idé er at fjerne de funktioner, der ikke direkte har en opgave i forhold til de hjemløse. Pladsantallet på §105-området vil blive reduceret med 22, ved den nuværende behandlingsafdeling (Afdeling Q) til H:S. Samtidig er indregnet en forøgelse af pladsantallet med 8, som følge af at et hidtidigt "projekt Mistelten" som ophører i 1998, foreslås videreført som kommunal virksomhed fra 1999. Samtidig foreslås på Sundholm etableret en Natcafé, der skal fungere som nødherberg samt være et akut værestedstilbud til psykisk syge. Nedlæggelse af centralkøkken, kvartermester og sygeafdeling foreslås gennemført i 1999. Nedlæggelse af maskinafdeling påbegyndes allerede i 1998. I konsekvens af fællesfunktionernes ophør samt den påbegyndte divisionering af Sundholm forudsættes tillige besparelser på administrativt personale og rengøringspersonale. Dele af dette personale vil dog kunne beskæftiges inden for de nye selvstændige enheder som f.eks. Sundbyhus, natcaféen m.m. Udgifter til disse personalle kategorier er indregnet i disse aktiviteters budgetter. Fra og med år 1999 vil tilpasningen af fællesfunktionerne samt driften af en Natcafé betyde en nettobesparelse på 4,8 mill. kr. Anlægsudgifter forbundet med trin 3 udgør 0,5 mill. kr. I bilag 3a er vist den samlede økonomiske virkning af at gennemføre trin 1-3. Virkningen vedrørende botilbud til psykisk syge er som allerede beskrevet under trin 1. For §105-området under ét opnås en besparelse på ca. 12 mill. kr., som medfører en tilsvarende reduktion i det statslige særtilskud. Dette betyder, at der ingen ændring sker i Københavns kommunes udækkede finansieringsbehov set i forhold til en samlet gennemførelse af trin 1 og 2. Trin 4. Omlægning af §105-pladser til bofællesskaber: Trin 4 indeholder forslag om, at der inden for de fysiske rammer af Sundholms bygning N (forsorgshjemmet) og O (pensionatet), Mændenes Hjem og Herberget i Hillerødgade sker en omdannelse af §105-pladser til bofællesskab til mennesker med særlige sociale vanskeligheder. Det er tanken, at de nye boenheder skal have en meget lav personalemæssig normering, idet der alene vil være tale om at tilknytte en vicevært og et begrænset antal kontaktpersoner, hjemmevejledere eller lign. Som en generel tilpasning til belægningsforholdene foreslås desuden nedlæggelse af institutionen Strandgården, som er beliggende i Fakse. De økonomiske og pladsmæssige konsekvenser af at etablere bofælleskaber til mennesker med særlige sociale vanskeligheder fremgår af bilag 4. Til etablering af i alt 124 boliger i bofællesskaber medgår i alt 198 §105-døgnpladser. Der sker således en nettoreduktion på 72 pladser. De færre døgnpladser til hjemløse forventes modsvaret af effekten af Københavns kommunes anvisning af boliger til hjemløse, som alene har et boligproblem, af socialcentrenes initiativer overfor personer med huslejerestancer samt af den intensiverede udslusningsstøtte. Bofælleskaberne i Mændenes Hjem og Herberget i Hillerødgade foreslås i givet fald etableret i 1999, således at ombygning og indretning af bofællesskaberne kan ske i umiddelbar forlængelse af ombygningsaktiviteterne vedrørende de særlige botilbud til psykisk syge. Til hver af disse bofællesskaber er afsat 0,9 mill. kr. til ombygnings- og indretningsopgaver. På Sundholm foreslås etableret et "Center for bofællesskaber". Årene 1999-2002 foreslås som omstillingsperiode hvor aktiviteter og beboere tilpasses, så de svarer til egentlige bofællesskaber. I denne omstillingsperiode afholdes udgifterne indenfor §105-området. Fra og med år 2003 finansieres bofællesskaberne i henhold til Servicelovens §91, hvorefter der ikke ydes statsrefusion. I bilag 4a er vist de samlede økonomiske virkning er af at gennemføre alle 4 plantrin. Den samlede plan indebærer omdannelse af i alt 288 døgnpladser til 165 boliger til psykisk syge eller til mennesker med særlige sociale problemer. Af dagpladser tilpasses på §105-området i alt 306 ambulante familie- og værestedstilbud. Samtidig etableres efter anden lovgivning et nyt ambulant familiebehandlingstilbud. Når den samlede plan er gennemført i år 2003, vil der på §105-området være sparet netto 19,7 mill. kr., mens udgifter til diverse botilbud og familiebehandling vil udgøre hhv. 18,2 mill. kr. og 4,7 mill. kr. årligt . De samlede anlægsudgifter vil beløbe sig til 15,3 mill. kr. netto. Under hensyn til reduktion i statens særtilskud til §105-området og rammeudvidelse til de særlige botilbud til psykisk syge indebærer planen et driftsmæssigt finansieringsoverskud i 1998, som delvis kan dække udgifterne ved den tilhørende anlægsaktivitet. I 1999 er der stort set balance på driftssiden, men til gengæld anlægsudgifter på ca. 6,8 mill. kr. Herefter er der år for år et stigende finansielt underskud frem til 2003, hvor Københavns kommune vil have et udækket finansieringsbehov på i alt 10,9 mill. kr. Omstillingsplanens sammensætning. Set i lyset af et ønske om omstilling indenfor hjemløseområdet med henblik på i højere grad at tilbyde varige boliger samt midlertidige botilbud til særlige grupper og i forbindelse hermed sikre den nødvendige støtte til at opretholde denne bolig, svarer den samlede plan indeholdende trin 1-4 bedst hertil. Ud over Natcafé og særlige botilbud til psykisk syge , tilpasning af de ambulante familie- og værestedstilbud samt diverse besparelser på fællesfunktioner på Sundholm, indebærer den samlede plan etablering af 132 midlertidige botilbud i bofællesskaber efter Servicelovens §91 (tidligere Bistandslovens §68b) På den anden side indebærer gennemførelse af samtlige planmoduler store omlægninger på opgaveområdet indenfor en relativ kort årrække. Omlægninger som bl.a. forudsætter en nøje timing af de forskellige delaktiviteter , idet der skal være et andet botilbud klar, når en §105-plads nedlægges. Vælger man i stedet indtil videre at "stoppe" ved trin 2 eller trin 3, kræves ikke så store omstillinger på kort sigt. Der er ikke fastlagt en konkret tidshorisont for en videre omstilling, men der vil til enhver tid være mulighed for - efter ønske og behov - senere at etablere flere bofællesskaber. Ud fra en samlet finansiel betragtning er den samlede omstillingsplan dyrest for Københavns kommune, til dels fordi der ikke kan hjemtages statsrefusion for boliger i bofællesskaber, dels på grund af aftalen om, at Københavns kommune i takt med opnåede besparelser på §105-området får reduceret det særlige statstilskud. Den samlede plan indebærer, at statstilskuddet bortfalder i år 2003. Der er i den forbindelse taget højde for, at der fra 1998 er givet en rammeudvidelse til botilbud til psykisk syge. Den vidtgående omstillingsplan (trin 1-4 samlet) er klart dyrere på anlægssiden. Planen indebærer samlede anlægsudgifter på 15,3 mill. kr., fordelt over årene 1998-2000, mens den samlede anlægsudgift til trin 1-3 udgør ca. 8 mill. kr. Gennemførelse af trin 1-4 samlet sikrer, at Københavns kommune efter en 5 års periode sparer ca. 20 mill. kr. netto på hjemløseområdet – svarende til det særlige statstilskud. Ved gennemførelse af trin 1-2 samlet eller trin 1-3 samlet leves ikke helt op til dette sparemål, men har til gengæld lavere merudgifter til botilbud. Udvalget vil hensigtsmæssigt kunne drøfte og tage stilling til hvor omfattende omstillingsplan, der ønskes for hjemløseområdet med udgangspunkt i de beskrevne 4 plantrin. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning om etablering af boliganvisning efter boligsociale kriterier vil tilgodese de beboere på hjemløseinstitutioner, der har et boligproblem, de ikke selv magter at løse. Initiativerne med henblik på at sikre et øget antal anvisningsmuligheder i det almene boligbyggeri vil ligeledes forbedre mulighederne for at sikre bolig til hjemløse. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets principbeslutning om hjælp til administration af husleje og hjælp til løsning af gældsproblemer i forhold til boligselskaber vil kunne bidrage til at folk fastholdes på det almindelige boligmarked. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets og Borgerrepræsentationens godkendelse af forslaget om at yde en særlig indsats i forhold til psykisk syge gør det muligt at yde en målrettet indsats overfor en række beboere på hjemløseinstitutio-nerne. Endvidere har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Borgerrepræsentationen godkendt, at der etableres et særligt boligsocialt beredskab, som en del af de boligsociale aktiviteter. Samlet forventes disse initiativer at medføre et reduceret behov for institutionspladser samt et ændret indhold i de pladser, der videreføres. HØRING: Forslaget sendes til høring i Det Sociale Brugerråd i København. Hjemløseområdet er ikke forsøgsbydelenes ansvar, men konkrete omstillingsplaner skal gøres til genstand for høring i vedkommende bydele. For så vidt angår planen om at lade H:S varetage opgaverne vedrørende den nuværende sygeafdeling på Sundholm skal denne sendes til høring i H:S og Københavns kommunes Sundheds- og Omsorgsudvalg. BILAG: · Bilag 1: Plantrin 1.(tidligere udsendt) · Bilag 2 og bilag 2a.: Plantrin 2 og samlet pladsmæssig og økonomisk virkning af en samlet gennemførelse af plantrin 1 og 2.(tidligere udsendt) · Bilag 3 og bilag 3a.: Plantrin 3 og samlet pladsmæssig og økonomisk virkning af en samlet gennemførelse af plantrin 1-3.(tidligere udsendt) · Bilag 4 og 4a.: Plantrin 4 og samlet pladsmæssig og økonomisk virkning af en samlet gennemførelse af plantrin 1-4.(tidligere udsendt) · Plancher fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 6.5.98.(tidligere udsendt) · Statusrapport for §105-institutioner.(tidligere udsendt) · Anmodning om foretræde vedr. dagsordenens pkt. 2. Afs. Tillidsrepræsentant Kirsten Frederiksen, Familiecentret Lundtoftegade. Modtaget d. 12.5.98.(tidligere udsendt) · Anmodning om foretræde vedr. dagsordenens pkt. 2. Afs. Socialpædagogernes Landsforbund og Landsforeningen for Socialpædagoger v. Ole Larsen. Modtaget d. 11.5.98.(tidligere udsendt) · Notat vedr. dagsordenens pkt. 2. Afs. Foreningen af ledere ved Københavns Kommunes døgninstitutioner v. Bente Jørgensen. Modtaget d. 12.5.98.(tidligere udsendt) · Notat vedr. dagsordenens pkt. 2. Afs. Kontaktudvalget på Sundholm v. Michael Wraa Kristensen m.fl. Modtaget den 12.5.98. (tidligere udsendt) · Uddrag af Finansloven for 1998.(tidligere udsendt) · Spørgsmål fra Hellen Hedemann og Marie Jeppesen vedr. indstillingen.(tidligere udsendt) · Anmodning om foretræde vedr. dagsordenens pkt.2. Afs. Københavns Kommunes Socialrådgiverforening v.Michael Tolstrup. Modtaget den 20.5.98.(tidligere udsendt) · Anmodning om foretræde vedr. dagsordenens pkt.2. Afs. SSP-lokaludvalget, Sundby Syd, Sundbyøster Skole, Smyrnavej 5-7, 2300 Kbh.S. v.Knud-Erik Boelman. Modtaget den 25.5.98.(tidligere udsendt) · Udtalelse om omstillingen på hjemløseområdet. Afs. Det Sociale Brugerråd.Modtaget 26.5.98.(tidligere udsendt) · Indbydelse til møde 4.6.98 til drøftelse af situationen for hjemløse. (omdelt på mødet den 27.5.98) · Plancher om omstilling af hjemløseområdet (omdelt på mødet den 27.5.98) Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen [hr noshade] J.nr. Ø201/98 13. BT 184/98 J.nr. 1219.0007/98 Den 3. juni 1998 Plandirektoratets og Teknisk Direktorats flytninger i 1998 i medfør af strukturændringen INDSTILLING OG BESLUTNING a) Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at Teknisk Direktorat sammenflyttes i Njalsgården, og at Plandirektoratet sammenflyttes på Rådhuspladsen 77. b) Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der for restfinansieringen til indretningen af Njalsgården på 2 mill. kr. i 1998 anvises dækning på Økonomiudvalgets konto 6.51.3 (puljen til uforudsete udgifter). Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 3. juni 1998 a) Godkendt b) Anbefales Jens Johansen tog forbehold overfor beslutningen under punkt b). Jens Kjær Christensen og Mikkel Warming tog forbehold overfor beslutningen under punkt b) med begrundelse i, at det skal sikres, at der er tilstrækkelige midler til at indrette Njalsgården efter arbejdsmiljømæssige forskrifter. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, under forudsætning af at den kassemæssige dækning anvises på økonomiudvalgets konto 6.51.1 : at der for restfinansieringen til indretning af Njalsgården på 2 mill. kr. i 1998 anvises dækning på Økonomiudvalget, konto 6.51.3 (puljen til uforudsete udgifter). RESUMÉ Forvaltningen skal i løbet af 1998 gennemføre en række om- og sammenflytninger, der dels er en naturlig konsekvens af strukturændringen, dels skal gøre den samlede forvaltnings drift mere rationel og lønsom. En forudsætning for, at flytningerne kan gennemføres hensigtsmæssigt er, at der fastlægges en koordineret, realistisk tidsplan for flytningerne, og at de respektive elementer af forvaltningen gives acceptable rumligheder og funktionsvilkår, samt at flytningerne kan finansieres på forsvarlig måde. Sagen vedrørende Ragnhildgade blev behandlet i udvalgets møde den 13. maj 1998. Nærværende sag omhandler sammenflytningen af Teknisk Direktorat i Njalsgården og sammenflytningen af Plandirektoratet på Rådhuspladsen 77. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen besluttede i sit møde den 19. marts 1998 den fremtidige struktur for bl.a. Bygge- og Teknikforvaltningen. Af indstillingen fremgik tillige en skitseret sammenflytnings- og omflytningsmodel for Bygge- og Teknikforvaltningen. Den overordnede begrundelse for at gennemføre sammenflytningerne er dels at skabe bedre sammenhænge i forvaltningens arbejde, dels at gøre den samlede forvaltnings virksomhed mere lønsom. Den samlede pakke af om- og sammenflytninger søges gennemført i løbet af 1998. Forudsætningerne for at dette kan lykkes er, at - der er en realistisk tidsplan for de fysiske flytninger - der er eller skabes de nødvendige rumligheder for de respektive dele af forvaltningen - at flytningerne kan finansieres på fornuftig måde. Følgende flytninger skal gennemføres: - Teknisk Direktorats administration skal flyttes fra Vartov til Njalsgården - Vejafdelingens administration (myndigheds- og bestillerdel) skal flyttes fra Bryggens Gård til Njalsgården - Parkafdelingens administration (myndigheds- og bestillerdel) skal flyttes fra Tomsgårdsvej til Njalsgården - Den nye kontraktstyrede virksomhed KKRI & A (Københavns Kommunes Rådgivende Ingeniører og Arkitekter) sammenflyttes i Njalsgården - Den nye kontraktstyrede virksomhed KKEV (Københavns Kommunes Entreprenørvirksomhed) sammenflyttes i Ragnhildgade - Plandirektoratet skal flyttes fra Vartov og Rådhuset til Rådhuspladsen 77 - Dele af det hidtidige Stadsarkitektens Direktorat skal flyttes til Rådhuspladsen 77, som en fremtidig integreret del af Plandirektoratet - IT-kontoret, der hidtil har været en integreret del af Stadsingeniørens Direktorat, placeres organisatorisk under Sekretariatet og flyttes fra Vartov til Rådhuspladsen 77 - Parkeringskontoret med de tilknyttede medarbejdere skal placeres andetsteds, da lejemålet på Kommunehospitalet er opsagt til udgangen af 1998. Der er tidligere redegjort for sammenflytningen i Ragnhildgade. Der er på budgettet afsat 10 mill. kr. til istandsættelse af Njalsgården. Investeringer/omkostninger herudover skal dækkes inden for forvaltningens drift eller på anden måde. Tidsplan Arbejdet med indretningen af Njalsgården er påbegyndt og forventes afsluttet, således at de relevante dele af forvaltningen kan rykke på plads i perioden 1. november-15. december 1998. Afledte konsekvenser heraf: - Teknisk Direktorat samles og gøres mere lønsom - KKRI & A samles og gøres mere lønsom - dele af Vartov frigøres og overgår til anden kommunal anvendelse - Bryggens Gård frigøres og overgår til anden kommunal anvendelse - Tomsgårdsvej frigøres og kan sælges eller anvendes til andet kommunalt formål. Arbejdet med indretningen af Rådhuspladsen 77 er påbegyndt og forventes afsluttet således, at Plandirektoratet og IT-kontoret kan rykke på plads i perioden 1. august-1. september 1998. Afledte konsekvenser heraf: - Plandirektoratet samles og gøres mere lønsom - Plandirektoratets nuværende lokaliteter på Rådhuset frigøres til Økonomiforvaltningen - Plandirektoratets nuværende lokaliteter på Vartov frigøres til anden kommunal anvendelse. Økonomi Den samlede portefølje for ovennævnte indretninger og flytninger andrager ca. 17,6 mill. kr., hvoraf de 7,6 mill. kr. skal udspares/fremskaffes. Som ovenfor anført, er der bevilget 10 mill. kr. til indretning af Njalsgården. Forvaltningens analyse og beregning viser, at behovet vil være 14,6 mill. kr. Differencen på de 4,6 mill. kr. fremkommer i hovedsagen på grund af, at forvaltningen - med fordel - vil indflytte flere funktioner i Njalsgården, end det oprindeligt var forudset, herunder Parkafdelingen. De resterende 4,6 mill. kr. forudsættes fremskaffet således: - Der ansøges om 2 mill. kr. fra en fælles omdisponeringspulje under Økonomiforvaltningen (puljen til uforudsete udgifter) - Teknisk Direktorat udsparer 2,6 mill. kr. fra sin driftsramme. Der er ikke budgetteret med beløb til indretning af Rådhuspladsen 77, hvilket er naturligt nok, da beslutningen om køb af ejendommen først er besluttet i Borgerrepræsentationen den 23. april 1998. Det er imidlertid af forvaltningen vurderet, at der vil være behov for at skulle investere ca. 3 mill. kr. til en hensigtsmæssig indretning af ejendommen. Dette beløb kan fremskaffes ved, at Plandirektoratet og Byggedirektoratet tilsammen udsparer dette beløb af de respektive driftsrammer. Eventuelle alternativer til indstillingen Der er selvsagt alternativer til indstillingen, både hvad angår tidsplan (gennemførelse) og finansiering. En væsentlig anderledes tidsplan medfører imidlertid væsentlige ulemper, dels fordi dele af forvaltningen da først bliver funktionel - i den nye struktur - på et senere tidspunkt, dels fordi andre forvaltninger bliver negativt påvirket heraf. Finansieringen kunne - i det mindste teoretisk - tænkes anderledes, enten ved at anmode om en tillægsdriftsbevilling i Borgerrepræsentationen eller ved at forvaltningen blev pålagt yderligere driftsbesparelser i indeværende eller de nærmeste år. Begge disse muligheder anses imidlertid for at være mindre gunstige og realistiske end den foreslåede finansieringsmodel. Høring Sagen har været drøftet i forvaltningens ad hoc-samarbejdsudvalg den 7. maj 1998. Samarbejdsudvalget har taget indstillingen til efterretning. Finansieringsmodellen har ligeledes været drøftet med Økonomiforvaltningen, der ikke har bemærkninger på det foreliggende grundlag. Øvrige forhold Såfremt indstillingen imødekommes er alle forvaltnings om- og sammenflytningsopgaver løst i indeværende år, med én undtagelse. Undtagelsen er Parkeringskontoret, der i løbet af efteråret skal findes en holdbar, fremtidssikret løsning for. Forvaltningen vil tage denne sag op snarest. / Jens Jacobsen
Lukket dagsorden ./. 11 Afskedssager. (Ø185/98)
Den 17. juni 1998 10. kontor/ LKJ J.nr Ø205/98 Indstilling om principper for fordeling af tilskud til forsøgsbydelene i 1999 INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at de nedenfor beskrevne principper lægges til grund for fordeling af det samlede tilskud til bydelsrådene i 1999 til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse; at modelfordelingsnøglerne for 1999 fastsættes ud fra tilskudsfordelingsmodellen, som angivet i indstillingen; at der indføres en tilpasningsordning, så ændringen i bydelenes tilskud fra 1998 til 1999 ikke kan overstige 40%, beregnet med udgangspunkt i tilskuddet 1998; at bydelene og Økonomiforvaltningen fortsætter samarbejdet om videreudvikling af tilskudsfordelingsmodellen RESUMÉ Denne indstilling indeholder forslag til principper for fordeling af det samlede tilskud til bydelsrådene i 1999 til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse. Forslaget til fordelingsnøgler for 1999 er baseret på en videreudvikling af den tilskudsfordelingsmodel, som blev anvendt til fordeling af midler til bydelene i 1998 (BR 440/97). Udvikling af modellen har fundet sted i samarbejde mellem bydelene og Økonomiforvaltningen i Udvalget vedrørende Tilskudsfordelingsmodellen samt i en række underarbejdsgrupper. I 1998 blev modellen, som er baseret på forudsigelser af behovet for ydelser i bydelene, suppleret med et omkostningstillæg. Tillægget kompenserede for 85% af merudgifterne pr. plads på skole-, dagpasnings- og ældreområdet, set i forhold til den gennemsnitlige udgift pr. plads på Indre Østerbro, som havde den laveste gennemsnitspris på alle 3 områder. Tilskudsfordelingsmodellen består af 11 delmodeller, som fordeler 11 formålspuljer. Der er i de enkelte modeller fra 1998 til 1999 foretaget følgende ændringer: · Datagrundlaget er opdateret - der er anvendt nyeste tilgængelige data samt befolkningsprognosetal for 1999; · Der er anvendt et forbedret datagrundlag på ældreområdet, det vil sige, at den korrekte betalingsbydel nu er fundet for alle ældre på døgninstitution. Alle personer på ældreinstitutioner er nu henført til den bydel, hvor de boede, før de kom på ældreinstitution (betalingsbydelen); · Der er i samarbejde med bydelene udviklet en ny model på administrationsområdet. Der er i samarbejde med bydelene foretaget analyser af udgiftsvariationen mellem bydelene på skole- og dagpasningsområdet. Beregninger viser, at anvendelse af omkostningstillæg, fastsat ud fra disse analyser, giver en meget begrænset omfordelingseffekt. Bydelene har som følge heraf ønsket, at der i 1999 anvendes rene modelfordelingsnøgler, suppleret med en form for tilpasningsordning, jf. vedlagte bilag IV. Økonomiforvaltningen foreslår på denne baggrund, at omkostningstillægget ikke videreføres. Det foreslås, at tilskuddet i 1999 fordeles efter den rene tilskudsfordelingsmodel for 1999, suppleret med en tilpasningsordning, som sikrer, at bydelene maksimalt kan få en ændring i tilskuddet fra 1998 til 1999 på 40%, beregnet med udgangspunkt i tilskuddet 1998, korrigeret for ældreområdet. Virkningen af tilpasningsordningen er beregnet i nedenstående tabel. På ældreområdet er det udmeldte tilskud i 1998 korrigeret for den budgetmæssige virkning af det nye datagrundlag, hvor alle ældre på døgninstitution er henført til den korrekte betalingsbydel. Denne korrektion af det udmeldte tilskud 1998 foretages for at gøre det muligt at sammenligne modelfordelingsresultatet for 1999, baseret på det nye datagrundlag, og tilskuddet for 1998. Korrektionen af det udmeldte tilskud på ældreområdet 1998 gælder for alle tabeller i denne indstilling, hvor der sammenlignes med tilskuddet i 1998. Korrektionen vil desuden indgå i beregningen af tilpasningen i forbindelse med udmelding af bydelenes tilskud for 1999. Det fremgår af tabellen, at tilpasningsordningen bevirker, at det rene modelfordelingsresultat opreguleres og nedreguleres (-) med følgende beløb: Bydel Tilpasningsordning (mill. kr.)* Indre Østerbro -17,2 Indre Nørrebro 19,2 Kongens Enghave 2,3 Valby -4,3 I alt 0 * Beregnet med udgangspunkt i budget 1998, korrigeret for ældreområdet. Størrelsen af det samlede tilskud til bydelene for 1999 fastlægges i forbindelse med vedtagelse af Københavns Kommunes budget for 1999. Tilskuddet fordeles efter de rene modelfordelingsnøgler suppleret med tilpasningsordningen. Eventuelle ændringer i tilskuddet efter budgettets vedtagelse fordeles mellem bydelene ud fra de rene modelfordelingsnøgler for 1999. Beregninger foretaget på grundlag af tilskuddet i 1998 viser, at anvendelse af fordelingsnøglerne, suppleret med tilpasningsordningen, indebærer, at Indre Østerbro og Valby får en stigning i tilskuddet fra 1998 til 1999 på henholdsvis 11,5 og 2,9 mill. kr. Indre Nørrebro og Kongens Enghave får en nedgang i tilskuddet fra 1998 til 1999 på henholdsvis 12,9 og 1,5 mill. kr., jf. nedenstående tabel. Mill. kr. Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Tilskud 1998* 589,7 500,7 273,1 7793,6 2.157,1 Tilskud 1999 (inkl. tilpasning 601,2 487,8 271,6 796,5 2.157,1 Afvigelse 1998-1999 11,5 -12,9 -1,5 2,9 0 afvigelse i % 2,0% -2,6% -0,6% 0,4% 0,0% * For at muliggøre en sammenligning er tilskuddet på ældreområdet korrigeret for de ældre, som nu er placeret på den korrekte betalingsbydel. I forbindelse med fastlæggelse af fordelingsnøglerne for budgetåret 2000 bør der foretages en konkret vurdering af behovet for tilpasning. Vurderingen bør bl.a. baseres på beregninger af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af modeludviklingen, herunder af den nye ældremodel. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Denne indstilling indeholder forslag til principper for fordeling af det samlede tilskud til bydelsrådene i 1999 til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse. Størrelsen af det samlede tilskud for 1999 fastsættes i forbindelse med vedtagelse af Københavns Kommunes budget. Forslaget til fordelingsnøgler for 1999 er baseret på de grundprincipper for finansiering af bydelsrådenes opgaver, som er fastsat i bydelsregulativet. Af regulativet fremgår, at "bydelsrådenes virksomhed finansieres gennem tilskud fra Borgerrepræsentationen, fastsat efter objektive kriterier. Tilskuddene skal sikre bydelsrådene lige muligheder for at tilgodese borgernes behov" (bydelsregulativerne §16, stk. 1). Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 28. august 1997 Magistratens forslag til principper for fordeling af tilskud til bydelsrådene for 1998, samt forslag om, "at modellen for tildeling og fordeling af midler til administration forbedres, så den i større omfang afspejler de forhold, der medfører udgifter til administration" (BF 1997, side 2112-2130). Der blev i 1998 indført et bydelsspecifikt omkostningstillæg, som kompenserer for, at udgifterne pr. plads på skoler, daginstitutioner og på ældreområdet varierer mellem bydelene i udlægningssituationen. Medio 1997 fandtes der ikke nærmere analyser, som kunne forklare årsagerne til variationen i bydelenes udgifter. Derfor blev omkostningstillægget for 1998 fastsat ud fra en teknisk beregning, hvor bydelene blev kompenseret for 85% af deres merudgifter, set i forhold til den gennemsnitlige udgift pr. plads på Indre Østerbro, som havde den laveste gennemsnitspris på alle 3 områder. Magistraten gav tilsagn om i forbindelse med de kommende års opdateringer af tilskudsfordelingsmodellen, i samarbejde med bydelene, at iværksætte analyser, der kan lægges til grund for en vurdering af omkostningstillæggets fremtidige størrelse. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Forslaget til fordelingsnøgler for 1999 er baseret på en videreudvikling af tilskudsfordelingsmodellen for 1998, som Borgerrepræsentationen tiltrådte den 28. august 1998 (BR 440/97). Arbejdet med udvikling af modellen har været forankret i Udvalget vedrørende Tilskudsfordelingsmodellen, som blev nedsat i august 1997. I udvalget er bydelene repræsenteret ved økonomichefer og budgetmedarbejdere. Modeludvalget har nedsat en række arbejdsgrupper med henblik på løsning af konkrete opgaver. I arbejdsgrupperne har deltaget økonomichefer, budgetmedarbejdere og institutionsledere m.m. fra bydelene. Sekretariatsbetjeningen af arbejdsgrupperne er blevet varetaget i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og bydelene. Tilskudsfordelingsmodellen består af 11 delmodeller, som fordeler 11 formålspuljer Bilag I indeholder en oversigt over budgetfunktioner fordelt på formålspuljer. For en nærmere beskrivelse af de enkelte modeller henvises til BR 440/97 samt bilag. Delmodellerne kan inddeles i 2 typer. På de udgiftstunge områder, skole-, dagpasnings- og ældreområdet, er tilskudsfordelingsmodellen baseret på statistiske modeller, som anvendes til at forudsige bydelsborgernes behov for ydelser (ydelsesbehov) i det pågældende budgetår. Det forudsagte behov for forskellige typer af ydelser ganges med udgiftsvægte, hvorved behovet for ydelser kan sammenvejes til en fælles udgiftsenhed. Modelfordelingsnøglen udtrykker bydelenes andel af det vægtede ydelsesbehov (se bilag II). På de resterende budgetområder, hvor det ikke er muligt at henføre forbruget af ydelser til enkelt individer, er der anvendt mere enkle modeller. Her fordeles tilskuddet ud fra kriterier, som indikerer et behov, f.eks. målgruppestørrelser, vejareal, parkareal m.m. Kriterierne, som er anvendt i de enkle modeller, fremgår af bilag II. Der er i modellerne fra 1998 til 1999 foretaget følgende ændringer: · Datagrundlaget er opdateret. Der er anvendt nyeste tilgængelige data samt befolkningsprognosetal for 1999 som grundlag for forudsigelse af behovet for ydelser. Udgiftsvægtene er opdateret på baggrund af de nyeste regnskabstal, budgettal og aktivitetstal for hele kommunen inkl. bydelene. · Der er anvendt et forbedret datagrundlag på ældreområdet, det vil sige, at den korrekte betalingsbydel nu er fundet for alle ældre på døgninstitution. Alle personer på ældreinstitutioner er nu henført til den bydel, hvor de boede, før de kom på ældreinstitution (betalingsbydelen); · Der er i samarbejde med bydelene udviklet en ny model på administrationsområdet. I samarbejde med bydelene arbejdes der på at forbedre ældremodellen. Dette arbejde vil først kunne afsluttes ultimo 1998 og danne grundlag for tilskudsfordelingen år 2000. Ny administrationsmodel I 1998 fordelte administrationsmodellen tilskuddet til bydelsadministration og socialcentre efter: · udmeldt tilskud til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse · bevillinger til opgaver udlagt ved delegation · befolkningstal · antal medlemmer af bydelsrådet. Der blev desuden givet et grundtilskud på 11,25 mill. kr. til hver bydel. I den foreslåede administrationsmodel for 1999 gives et grundtilskud til hver bydel på 8,988 mill. kr., som dækker udgifter til vederlag til bydelsrådsmedlemmer, udgifter til administrationschef og sekretær, udgifter til sekretariatsbetjening af udvalg og til informationsindsats m.m. Desuden indeholder modellen et omkostningstillæg, som kompenserer bydelene for deres faktiske udgifter til husleje på socialcentrene i udlægningssituationen. Fordelingen af midler til administration af de delegerede områder fastsættes efter følgende kriterier: · antal enlige kontanthjælpsmodtagere med børn · antal børn, der undervises i specialklasser · antal ikke-forsikrede, der er berørt af ledighed · antal personer, der modtager flygtningebistand · antal personer, der modtager kontanthjælp · antal personer, der modtager sygedagpenge · antal folkepensionister · antal modtagere af sygesikringsydelser · antal personer, der modtager førtidspension · andel af førtidspensionister af bydelens befolkningsgrundlag. Fordelingen af midler til administration af opgaver udlagt til selvstændig varetagelse fastsættes efter følgende kriterier: · antal normalklasseelever · antal specialklasseelever · antal to-sprogede elever · antal børn, 0-9 år · antal personer over 70 år. For en nærmere beskrivelse af administrationsmodellen se bilag III. De rene modelfordelingsnøgler Af nedenstående oversigt fremgår de rene modelfordelingsnøgler for 1999. På bib-lioteksområdet og administrationsområdet er modelfordelingsnøglerne suppleret med et grundtilskud samt med en kompensation for socialcenterhusleje, som fordeles forlods. Grundtilskuddene dækker grundomkostninger, som alle bydele har uanset bydelens størrelse. Modelfordelingsnøgler 1999 Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Skoleområdet 24,5% 23,9% 9,5% 42,1% 100,0% Dagpasning 31,9% 22,9% 9,0% 36,2% 100,0% Ældreområdet 29,0% 18,1% 16,1% 36,8% 100,0% Sundhedsforanstaltninger for børn og unge 29,8% 25,4% 10,3% 34,5% 100,0% Klubber og Ungdomsskole 26,0% 23,5% 9,1% 41,4% 100,0% Biblioteker* 34,6% 22,9% 11,0% 31,5% 100,0% Kulturstøtte 33,3% 22,5% 11,2% 33,0% 100,0% Medborgerhuse m.v. 33,3% 22,5% 11,2% 33,0% 100,0% Gader og veje 31,2% 34,3% 10,4% 24,1% 100,0% Parker 17,7% 27,1% 13,9% 41,3% 100,0% Administration** 25,2% 25,8% 13,5% 35,5% 100,0% * Grundtilskud ** Grundtilskud og kompensation for socialcenterhusleje Grundtilskud og kompensation for socialcenterhusleje (1.000 kr.) Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Grundtilskud – biblioteksområdet 1.000 1.000 1.000 1.000 4.000 Grundtilskud – administrationsområdet 8.988 8.988 8.988 8.988 35.953 Kompensation for socialcenterhusleje 2.543 2.915 2.274 5.132 12.864 Af nedenstående tabel fremgår afvigelsen mellem tildelt tilskud i 1998 og modelfordelingsresultatet, beregnet ud fra den rene modelfordelingsnøgle 1999, samt grundtilskud og kompensation for socialcenterhusleje. Afvigelse mellem tilskud 1998 og modelfordelingsresultat 1999 uden tilpasning (1.000 kr.) Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Skoleområdet 11.125 -9.644 -2.606 1.124 0 Dagpasning 17.044 -15.069 3.922 -5.897 0 Ældreområdet* 2.626 -2.003 -5.641 5.017 0 Sundhedsforanstaltninger for børn og unge 186 -233 -24 70 0 Klubber og Ungdomsskole -24 -168 -79 271 0 Biblioteker 261 -170 138 -229 0 Kulturstøtte 0 0 1 0 0 Medborgerhuse m.v. -2 -11 14 -2 0 Gader og veje 0 -13 14 -1 0 Parker 2 -2 1 -1 0 Administration -2.575 -4.704 455 6.824 0 I alt 28.645 -32.017 -3.806 7.178 0 * korrigeret for nyt datagrundlag Det fremgår af tabellen, at anvendelse af de rene modelfordelingsnøgler vil medføre en reduktion i Indre Nørrebros og Kongens Enghaves tilskud fra 1998 til 1999 på henholdsvis 32,0 og 3,8 mill. kr., mens Indre Østerbro og Valby får en stigning på henholdsvis 28,6 og 7,2 mill. kr. Af nedenstående tabel fremgår, hvor stor en del af ændringen i tilskuddet fra 1998 til 1999, der skyldes effekten af den nye administrationsmodel og effekten af opdatering af datagrundlaget for modellen. Modellen er opdateret på grundlag af den demografiske og socioøkonomiske udvikling i bydelene. Derudover er der foretaget en opdatering af udgiftsvægtene, som anvendes til at omregne behovet for ydelser til et udgiftsbehov. (1.000 kr.) Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby Ændring i tilskuddet fra 1998 til 1999 28.645 -32.017 -3.806 7.178 Heraf effekt af ny administrationsmodel -2.575 -4.704 455 6.824 Heraf effekt af opdatering 5.315 3.655 -4.516 -4.454 Den resterende afvigelse mellem tilskuddet for 1998 og det rene modelfordelingsresultat for 1999 afspejler, at der i 1998 blev anvendt omkostningstillæg. Omkostningstillæg I 1998 blev fordelingsmodellerne på skole-, dagpasnings- og ældreområdet suppleret med et omkostningstillæg, som kompenserer bydelene for 85% af deres merudgifter pr. plads, set i forhold til den gennemsnitlige udgift pr. plads på Indre Østerbro, som havde den laveste gennemsnitspris på alle 3 områder. Det blev samtidig besluttet, at der i samarbejde med bydelene skulle iværksættes analyser af variationen i udgifterne pr. plads mellem bydelene (BR 440/97). På grundlag af analyserne skulle der foretages en vurdering af omkostningstillæggenes fremtidige størrelse. Bydelene skulle alene kompenseres for merudgifter som følge af objektive forhold, de ikke kunne påvirke, f.eks. bygningsmæssige forhold. Der foreligger nu analyser af udgiftsvariationen mellem bydelene på skole- og dagpasningsområdet, som er foretaget i samarbejde med bydelene. Analyserne tager udgangspunkt i institutionernes budgetter og regnskaber for 1996, før bydelsforsøget gik i gang, og er koncentreret om objektive forhold, som bydelene ikke kan påvirke. Arbejdet er dokumenteret i rapporter, som fremlægges. Analyserne på skoleområdet viser, at forskelle i antallet af timer pr. normalklasseelev (klassekvotienterne) og forskelle i antallet af specialcenter-, læseholds- samt behovstimer pr. elev kan forklare dele af udgiftsvariationen. Analyserne på daginstitutionsområdet viser, at forskelle i institutionernes størrelse, bygningsmæssige forhold samt forekomsten af særlige institutioner, f.eks. udflytterbørnehaver, kan forklare dele af udgiftsvariationen. Analyserne på skole- og dagpasningsområdet viser, at der ikke i budgetlægningen før forsøget er taget hensyn til eventuelle kumulative effekter, f.eks. at udgifterne pr. barn stiger ekstraordinært meget ved forekomst af en stor gruppe børn med særlige behov. Det er vanskeligt at vurdere den udgiftsmæssige virkning af eventuelle kumulative effekter. Der kan også være stordriftsfordele forbundet med en samling af f.eks. børn med særlige behov. Omkostningstillæg fastsat på baggrund af de foretagne analyser medfører en betydeligt mindre omfordeling mellem bydelene end de teknisk fastsatte omkostningstillæg i 1998. Af nedenstående tabel fremgår afvigelsen mellem det omfordelte tilskud som følge af henholdsvis tillæg 1998 og tillæg fastsat udfra analyserne. Skole- og dagpasningsområdet (1998 kr.) Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby i alt Omfordelt tilskud som følge af omkostningstillæg 1998 -22.494 24.255 -3.542 1.780 0 Omfordelt tilskud som følge af omkostningstillæg fastsat udfra analyserne * 1.899 1.479 869 -4.248 0 Afvigelse mellem omfordelt tilskud 1998 og omfordelt tilskud udfra analyserne 24.393 -22.776 4.411 -6.028 0 * Det omfordelte tilskud er her beregnet ved at sammenholde omkostningstillæggene, fastsat ud fra analyserne, med et tilsvarende tilskud fordelt efter model 1998. Bydelene har samlet givet udtryk for, at den rene tilskudsfordelingsmodel suppleret med omkostningstillæg, fastsat udfra analyserne, giver et fordelingsresulat, som vil medføre så store ændringer i tilskuddet fra 1998 til 1999, at bydelene ikke vil have mulighed for at tilpasse sig tilskudsniveauet for 1999. Bydelene peger derfor på, at tilskudsfordelingsmodellen for 1999 suppleres med en form for tilpasningsordning. Indførelse af omkostningstillæg fastsat ud fra analyserne vil øge modellens kompleksitet. Desuden vil vedligeholdelse af registre over oplysninger til brug for beregning af tillæggene kræve betydelige administrative ressourcer både i bydelene og i Økonomiforvaltningen og de øvrige forvaltninger i BR-kommunen. Set i lyset af tillæggenes ringe omfordelingseffekt og de ovenfor nævnte ulemper, der knytter sig til omkostningstillæggene, foreslår Økonomiforvaltningen, at der ikke arbejdes videre med omkostningstillæggene. I Udvalget vedrørende Tilskudsfordelingsmodellen er der foretaget den fælles vurdering, at man ikke ved yderligere analyser vil kunne nå længere med belysning af variationen i udgiftsniveauerne. Status på arbejdet med bydelenes tilskudsrammer Der er nu skabt klarhed om flere af de elementer i beregningen af bydelenes tilskudsrammer, som har været drøftet med bydelene. Bydelene har, i den såkaldte "hvidbog" (maj 1997), rejst en række spørgsmål til beregningen af formålspuljerne, som blev fastsat med udgangspunkt i budgettet for 1996. Beregningerne af de enkelte formålspuljer er gennemgået i arbejdsgrupper med repræsentanter fra bydelene, fagforvaltningerne og Økonomiforvaltningen. På baggrund af dette arbejde blev der foretaget en række korrektioner af tilskudsrammerne for 1997 (BR 499/97 og 765/97). På ældreområdet har der været en række problemer med at registrere brugerne af ældreinstitutioner på oprindelige bopælsbydel (betalingsbydel). I maj 1998 blev korrigerede lister over ældreinstitutionsbrugerne fordelt på betalingsbydele sendt til høring i bydelene. Herefter er den korrekte betalingsbydel identificeret for alle ældre på døgninstitution. Det korrigerede datagrundlag indgår nu i modellen for 1999 og danner grundlag dels for udskrivning af regninger for køb og salg af pladser i 1999 og dels for beregning af formålspuljen på ældreområdet for 1999. Omkostningstillægget blev indført ud fra en antagelse om, at der fandtes objektive grunde, som kunne forklare variationen i udgifterne mellem bydelene. Budgetanalyserne har afkræftet denne hypotese. Analyserne viser, at der ikke er stor variation i bydelenes omkostningsniveau på de institutionsrelaterede udgifter. Variationen kan formentlig henføres til fordeling af centrale puljer til vedligeholdelse, vikarer m.m., til fordeling af driftsmidler til nye pladser i udlægningssituationen samt til variation i serviceniveauet forud for udlægning af opgaverne. Derudover kan afvigelsen afspejle, at der fortsat er behov for, i samarbejde med bydelene, at arbejde videre med udvikling af tilskudsfordelingsmodellen. Tilpasningsordning Det foreslås, at tilskuddet i 1999 fordeles efter den rene tilskudsfordelingsmodel for 1999, suppleret med en tilpasningsordning, som sikrer, at bydelene maksimalt kan få en ændring i tilskuddet fra 1998 til 1999 på 40%. Tilpasningen beregnes på grundlag af det udmeldte tilskud i 1998, korrigeret for ældreområdet. På ældreområdet er det udmeldte tilskud 1998 korrigeret for den budgetmæssige virkning af, at der i 1999 anvendes et korrigeret datagrundlag, hvor alle ældre på døgninstitution er henført til den korrekte betalingsbydel. Denne korrektion af det udmeldte tilskud for 1998 foretages for at gøre det muligt at sammenligne modelfordelingsresulatet for 1999, baseret på det nye datagrundlag, og tilskuddet for 1998. Det fremgår af tabellen, at tilpasningsordningen bevirker, at det rene modelfordelingsresultat opreguleres og nedreguleres (-) med følgende beløb: Bydel Tilpasningsordning (1.000 kr.) Indre Østerbro -17,2 Indre Nørrebro 19,2 Kongens Enghave 2,3 Valby -4,3 I alt 0 Størrelsen af det samlede tilskud til bydelene for 1999 fastlægges i forbindelse med vedtagelse af Københavns Kommunes budget for 1999. Tilskuddet fordeles efter de rene modelfordelingsnøgler suppleret med tilpasningsordningen. Fordeling af eventuelle tillægsbevillinger hen over året, foretages mellem bydelene ud fra de rene modelfordelingsnøgler for 1999. Beregninger foretaget på grundlag af budget 1998 viser, at anvendelse af fordelingsnøglerne suppleret med tilpasningsordningen indebærer, at Indre Østerbro og Valby får en stigning i tilskuddet fra 1998 til 1999 på henholdsvis 11,5 og 2,9 mill. kr., mens Indre Nørrebro og Kongens Enghave får en nedgang i tilskuddet henholdsvis 12,8 og 1,5 mill. kr., jf. nedenstående tabel. Afvigelse mellem tilskud 1998 og modelfordelingsresultat med tilpasning (1.000 kr.) Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Tilskud 1998* 589.733 500.675 273.064 793.643 2.157.115 Modelresultat 1999 618.378 468.658 269.258 800.821 2.157.115 Tilpasning -17.200 19.200 2.300 -4.300 0 Tilskud 1999 601.178 487.858 271.558 796.521 2.157.115 Afvigelse 1998 – 1999 11.445 -12.817 -1.506 2.878 0 Afvigelse i % 1,9% -2,6% -0,6% 0,4% 0,0% * For at muliggøre en sammenligning er tilskuddet på ældreområdet korrigeret for de ældre, som nu er placeret på den korrekte betalingsbydel. Økonomi Det samlede tilskud til ældreområdet reguleres i budgettet for 1999 på grundlag af det korrigerede datagrundlag på ældreinstitutionsområdet. Høring Indstillingen sendes efter behandling i Økonomiudvalget til høring i forsøgsbydelene i henhold til §8, stk. 1 i bydelsregulativerne. Andre konsekvenser - BILAG VEDLAGT Bilag I: Oversigt over budgetfunktioner fordelt på formålspuljer Bilag II: Oversigt over de 11 delmodeller Bilag III: Forslag til ny administrationsmodel. Bilag IV: Fælles henvendelse fra bydelene vedr. principper for tilskudsfordelingen i 1999. I Borgerrepræsentationens læseværelse er fremlagt rapporterne fra arbejdsgrupperne vedrørende budgetanalyser på skole- og dagpasningsområdet. Kurt Bligaard Pedersen / Paul Sax Møller Bilag I : Budgetfunktioner fordelt på formålspuljer Formålspuljer Budgetfunktioner 1. Skoleområdet 3.01 3.02 3.03 3.09 3.10 3.12 3.63 2. Dagpasningsområdet 0.13 3.10 3.62 5.10 5.11 5.12 5.13 5.14 5.15 5.19 0.21* 3. Ældreområdet 0.13 5.02 5.03 5.30 5.32 5.34 5.46 4. Sundhedsforanstaltninger for børn og unge 5.81 5.82 5.83 5. Ungdomsskolen og klubber 3.76 5.16 6. Biblioteker 3.50 7. Kulturstøtte 3.61 3.63 3.64 8. Medborgerhuse m.v. 0.35 9. Gader og veje 0.92 2.09 2.11 2.22 6.51 10. Parker og grønne arealer 0.21 2.11 11. Administration 6.51 * Udgifter til pædagogisk personale på bemandede legepladser i udlagte parker [hr noshade] Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 17. juni 1998 4. kontor/AGV J.nr. Ø203/98 Udpegning af medlem til bestyrelsen for Danmarks Forvaltningshøjskole. Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, - at Økonomiudvalget over for Finansministeren udpeger specialkonsulent Anne-Grete Veraae og vicedirektør Jan Tønners som repræsentanter til hvervet som medlem af bestyrelsen for Danmarks Forvaltningshøjskole for perioden 1.7.1998-30.6.2002. Resumé Der skal udpeges medlemmer til bestyrelsen for Danmarks Forvaltningshøjskole for en 4-årig periode. Københavns Kommune har i henhold til lov om Danmarks Forvaltningshøjskole 1 medlem i bestyrelsen, der beskikkes af Finansministeren efter udpegning. Der skal i henhold til lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner og lignende indstilles både en mand og en kvinde. Det foreslås, at Københavns Kommune udpeger specialkonsulent Anne-Grete Veraae og vicedirektør Jan Tønners som Kommunens repræsentanter til hvervet som medlem af bestyrelsen for perioden 1.7.1998-30.6.2002. Sagsbeskrivelse Bestyrelsen for Danmarks Forvaltningshøjskole beskikkes i henhold til lov om Danmarks Forvaltningshøjskole af Finansministeren for 4 år ad gangen. Det tilkommer Københavns Kommune at udpege et medlem af bestyrelsen. Finansministeriet har ved skrivelse af 11. juni 1998 anmodet om, at dette sker for perioden 1.7.1998-30.6.2002. I forbindelse hermed har Finansministeriet understreget vigtigheden af, at loven om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning til offentlige udvalg mv. overholdes. I henhold til denne skal der fra Københavns Kommune foreligge forslag om både en mand og en kvinde til det pågældende hverv. Hvervet som Kommunens medlem af bestyrelsen er i den seneste periode varetaget af specialkonsulent Anne-Grete Veraae, Økonomiforvaltningens 4. kontor, hvorunder det pågældende sagsområde henhører. Det findes hensigtsmæssigt, at denne ordning fortsætter. Det foreslås i overensstemmelse hermed, at specialkonsulent Anne-Grete Veraae og vicedirektør Jan Tønners udpeges som Københavns Kommunes repræsentanter til hvervet som medlem af Forvaltningshøjskolens bestyrelse. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - Bilag - Kurt Bligaard Pedersen /Hans Simmelkjær Københavns Kommune Økonomiforvaltningen 17. juni 1998 6. kontor/TJ J.nr. Ø206/98 Tjenestefrihed med løn Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at der ydes tjenestefrihed med løn til overassistent Birgit Høyer, Familie- og Arbejdsmarkedsfor-valtningen, med henblik på pågældendes gennemgang af socialformidleruddannelsen på Danmarks Forvaltningshøjskole i perioden 1. september 1998 til 28. februar 1999 og 1. september 1999 til 28. februar 2000. Resumé Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har anbefalet, at en ansøgning fra overassistent Birgit Høyer om ydelse af tjenestefrihed med løn til videreuddannelse på Danmarks Forvaltningshøjsko-le i perioden 1. september 1998 til 28. februar 1999 og 1. september 1999 til 28. februar 2000 imødekommes. Gennemgang af socialformidleruddannelsen indebærer undervisning i socialrådgivning og socialrådgivningsmetodik (240 timer), menneskets udvikling og integration (180 timer), retlig regulering (180 timer), samfund, politik, økonomi og organisation (300 timer) samt tværfaglige projekter (222 timer). Uddannelsen har til formål at kvalificere de studerende til at tilrettelægge og udføre socialt arbejde. Det er i overensstemmelse med praksis, at der ydes tjenestefrihed med løn med henblik på gennemgang af socialformidleruddannelsen. Ifølge de gældende regler om ydelse af tjenestefrihed i Københavns Kommune skal sager om tilståelse af tjenestefrihed med løn i 3 måneder eller derover forelægges (nu) Økonomiudvalget. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - Kurt Bligaard Pedersen / Hans Simmelkjær Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen J.nr. Ø202/98 Omstilling af hjemløseområdet (bilag) J.nr.FA 41/98. INDSTILLING OG BESLUTNING: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender følgende målsætninger for omstilling af hjemløseområdet (§ 105-området): 1. I forhold til personer, der udelukkende eller primært har et boligproblem, søges der tilvejebragt et boligtilbud gennem den boligsociale anvisning for dermed at forebygge og afslutte en institutionsanbringelse. 2. Der iværksættes en intensiveret indsats for at forhindre at familier og enlige sættes ud af deres bolig i form af hjælp til løsning af gældsspørgsmål i forhold til udlejeren. 3. I forbindelse med udflytning fra institution til en tilværelse i egen bolig tages initiativ til at forstærke udslusningsstøtten til personer med særlige sociale vanskeligheder. 4. Der søges tilvejebragt særlige botilbud, der målrettes personer med psykiske lidelser og stofmisbru-gere. 5. Med henblik på at tilpasse området til de eksisterende behov ombygges nuværende § 105-pladser til varige bofællesskaber. 6. Den boligsociale indsats, der er iværksat i belastede boligområder, suppleres med en målrettet indsats i forhold til personer med særlige sociale vanskeligheder. 7. Der iværksættes en indsats med henblik på at fastholde andre amter og kommuner på deres forpligtelser i forhold til egne borger. 8. Ændring af den ambulante rådgivningsindsats i forhold til familier med børn som en konsekvens af indarbejdelsen af tværfaglige teams i socialcentrene. 9. At Sundholm på længere sigt omstilles fra et meget stort institutionsmiljø til at være en "landsby" med varierede former for varige botilbud til personer med særlige problemer. Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler ét, flere eller samtlige nedenstående trin 2-4, med deraf følgende udgiftsfordeling- og omfang samt tidsperspektiv i omstillingsplanen. Trin 2-4 ligger alle i forlængelse af trin 1 som omfatter etableringen af botilbud til psykisk syge, der allerede er iværksat efter beslutning i Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget og Borgerrepræsentationen. · Trin 2. Omlægning af ambulante familie- og værestedstilbud som følge af ændret lovgivning · Trin 3. Omstillingsplan for Sundholm, etablering af natcafé og nedlæggelse af fællesfunktioner · Trin 4. Etablering af særlige bofællesskaber til mennesker med særlige sociale problemer (§91-bofællesskaber). Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 3. juni 1998: Forvaltningen orienterede om muligheder for at tilknytte værestederne Wildersgade og Valdemarsgade til henholdsvis botilbuddet Frelsens Hær, Hørhusvej og Mændenes Hjem, Missionen for Hjemløse. Dette forudsætter dog en ændring af de økonomiske konsekvenser, herunder positiv aftale med socialministeriet (Jf. nedenfor). Der kan ikke tages endelig stilling førend denne afklaring foreligger. Udvalget tiltrådte indstilling dog således, at 2. at i indstillingen ændres til følgende: "Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller nedenstående trin 2 - 4 med forbehold for, at der kan opnås en tilfredsstillende aftale med socialministeren om finansieringen af merudgifterne i perioden 1998 - 2003. Trin 2-4 ligger alle i forlængelse af trin 1, som omfatter etableringen af botilbud til psykisk syge, der allerede er iværksat efter beslutning fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Borgerrepræsentationen. · Trin 2. Omlægning af ambulante familie- og værestedstilbud som følge af ændret lovgivning · Trin 3. Omstillingsplan for Sundholm, etablering af natcafè og nedlæggelse af fællesfunktioner · Trin 4. Etablering af særlige bofællesskaber til mennesker med særlige sociale problemer(§ 91-bofællesskaber)." Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ønskede følgende protokolleret: "Udvalget mener, at beslutningen om familieinstitutionerne er et rigtigt skridt i forbindelse med omstillingen af forsorgs- og herbergsområdet. Udvalget er imidlertid bekymret for de familier, som i øjeblikket modtager hjælp fra familiecentrene, og ønsker derfor at følge processen løbende i efteråret 1998. Forvaltningen vil i september forelægge en plan for overgangsperioden i efteråret 1998, herunder en plan for udfærdigelse af handleplaner for de familier, som ønsker det. Forvaltningen garanterer, at der foreligger handleplaner for de familier, som ønsker det, inden den 1. november 1998." Marie Jeppesen ønskede følgende ført til protokollen: "Den samlede indstilling involverer for mange og for komplicerede problemstillinger i forhold til de svage grupper. Der bliver fjernet for mange ressourcer fra et område uden at de tilføres igen i en omstilling." Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling og beslutning den 10. juni 1998 Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tilbagesender sagen vedrørende omstilling på hjemløseområdet for så vidt angår trin 3 og 4 til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med henblik på fornyet indstilling. Udvalget tiltrådte indstillingen. Bilag: Brev fra Socialministeriet, departementchef Finn Mortensen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen "Om tilbagebetaling af statsrefusion at udgifter, der i strid med reglerne er afholdt efter bistandslovens § 105." Dat. d. 4.6.98. Økonomiforvaltningens indstilling: Økonomiforvaltningen indstiller herefter, at sagen oversendes til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget kan principielt tilslutte sig, at der påbegyndes en omlægning af botilbud m.v. på hjemløseområdet . Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at der påbegyndes en omstilling af trin 1 og 2 fra den fremlagte plan inden for Familie – og Arbejdsmarkedsudvalgets budget for 1998 og den udmeldte ramme for 1999. Økonomiudvalget forudsætter derudover, at omstillingsplanen i overslagsårene gennemføres indenfor de af Økonomiudvalget udmeldte rammer. Endelig skal Økonomiudvalget bemærke, at det af Københavns Kommunes aftale med regeringen om økonomien for 1999 fremgår, at parterne snarest vil nærmere drøfte udestående problemstillinger for så vidt angår opgaveløsningen på forsorgshjemsområdet med henblik på at give Københavns Kommune mulighed for at gennemføre en omstilling af hjemløseområdet. " RESUMÈ: Udviklingen på hjemløseområdet og den ændrede lovgivning har medført behov for omstilling af tilbuddene til hjemløse. Københavns kommune har som kompensation for reduktion af statsrefusionssatsen på §105-om-rådet fået bevilget et statsligt tilskud på 20 mill.kr. Tilskuddet er givet på den særlige betingelse, at Københavns Kommune skal udarbejde en plan for omstillinger på området, som bringer aktivitet-erne i overensstemmelse med de konkrete behov og den nye Servicelovs bestemmelser. Dette giver anledning til overvejelse af en samlet omstillingsplan for området, og herunder de udgiftsmæssige og finansieringsmæssige konsekvenser og tidsperspektivet heri. Alternativet til ikke at omstille på §105-området er, at Københavns kommune fra og med 1. juli 1998 mister refusionsindtægt fra staten på 20 mill. kr. netto, som følge af at refusionstaksten ned-sættes fra 75% til 50% i forbindelse med Servicelovens ikrafttrædelse. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har på den baggrund udarbejdet en trinopbygget omstil-lingsplan. De enkelte trin er gradvist opbygget og kan besluttes iværksat enkeltvist eller som en samlet mere vidtgående omstilling. 1. trin omfatter de omstillingsaktiviteter, som med Familie- og Arbejdsmar-kedsudvalgets tidligere godkendelse af etablering af 3 botilbud til psykisk syge allerede er besluttet iværksat. 2. trin består i tilpasninger vedrørende ambulante familie- og værestedspladser, idet Ser-viceloven ikke hjemler mulighed for institutioner, der kun rummer dagtilbud. Det 3. trin indehol-der en omstillingsplan for Sundholm, mens 4. trin består i at omdanne nuværende §105-døgnplad-ser til §91-bofællesskaber. SAGSFREMSTILLING: Baggrunden for omstillingen Bistandsloven afløses af den ny sociallovgivning den 1. juli 1998. På hjemløseområdet medfører den ny lovgivning(Serviceloven) en ændring af statsrefusionsprocenten fra 75% til 50%. Socialborgmesteren indgik i 1997 en aftale med Socialministeren, der sikrede Københavns kom-mune en særlig statslig kompensation på 20 mill.kr., på grund af de særlige konsekvenser af den ændrede lovgivning for Københavns Kommune, nemlig bloktilskudsreglerne. Disse regler fører til, at Københavns Kommune modtager 10% af den samlede kompensation, som fordeles mellem amt-erne. Københavns Komune har 830 døgnpladser svarende til ca. 30% af pladserne på landsplan. Ca. 8 - 10% af brugerne på en given tælledag er folkeregistret i et fremmed amt, svarende til 65-80 pladser. En række amter har således fået en uforholdsmæssig stor del af bloktilskuddet i forhold til deres hidtidige aktivitetsniveau og må derfor forventes at udbygge deres § 105-tilbud tilsvarende og derved mindske presset på de københavnske tilbud. Problemstillingen illustrerer det særlige storbyproblem, der eksisterer i København. Set i forhold til døgnpladskapaciteten for Sjælland, Lolland og Falster under ét, udgør Københavns Kommunes døgnpladser ca. 70%. Ud af den samlede befolkning over 20 år på Sjælland og Lolland-Falster bor kun 22,3% i Københavns Kommune. Til illustration af problemets omfang kan nævnes, at hvis der i amtskommunerne på Sjælland m.m. var samme forhold mellem befolkningsandel og andel af §105-pladser- d.v.s hvis man ser bort fra Storbyeffekten, ville Københavns Kommune kunne nedlægge ca. 600 pladser! Socialministeriets forudsætning for at yde det særlige tilskud, der er tidsubestemt, indebærer, at København tilstræber en tilpasning af udgiftsniveauet på hjemløseområdet til de ændrede finansie-rings-vilkår. Socialministeriet skal løbende underrettes om planer og initiativer på området i form af statusbeskrivelser - første gang den 1. januar 1999. Socialministeriets tilskud kan ikke anvendes til andre formål end § 105-området, og som konsekvens heraf udløser besparelser på området en til-svarende nedgang i det ekstraordinære tilskud. Med Serviceloven er det målet, at indsatsen i forbindelse med udslusning fra midlertidige botilbud til hjemløse styrkes. I forbindelse hermed vil visse ambulante dagtilbud f.eks. væresteder og am-bulant støtte til familier i krise ikke længere være omfattet af den indsats, der kan ydes indenfor hjemløseområdet I forbindelse med debatten om den ændrede lovgivning rejstes følgende problemstillinger: Nogle hjemløse opholder sig for længe i institution. Et stigende antal er stofmisbrugere, og en del har psykiske lidelser. Udslusningen vanskeliggøres af mangel på boligtilbud og gæld til boligselskaber er årsag til institutionsanbringelse og ofte en hindring for at erhverve egen lejlighed. Disse forhold gør det vanskeligt at fastholde hjemløseinstitutionernes midlertidige karakter samtidig med, at en række beboere ikke får et optimalt tilbud. For en del hjemløse er situationen, at: - Nogle har behov for at få et botilbud særligt tilpasset den gruppe pågældende er en del af. - Nogle bør få et tilbud i det amt eller den kommune, hvor de kommer fra. - Nogle har behov for at få hjælp til løsning af gældsproblemer. - Nogle kan bedre bruge en rådgivning, der er tilrettelagt gennem team-organiseringen i socialcen-trene. - Nogle har mere gavn af at få tildelt en almen ældrebolig. Overvejelser vedrørende udgiftsfordeling og tidsperspektiv i omstillingsplanen. De ovenfor beskrevne betingelser, som er knyttet til det særlige statstilskud til København kommune, indebærer, at Københavns kommunes særtilskud reduceres i takt med, at der ved omstilling opnås besparelser. Imidlertid er der ikke fastsat betingelser for, hvornår omstillingsprocessen for hjemløseområdet forventes afsluttet, og særtilskuddet ophører. En omfattende omstillingsproces, som er det trin 4 indebærer, forudsætter at mange §105-pladser erstattes af relativt mange længerevarende botilbud, specielt til særlige grupper. Isoleret betragtet vil dette derfor indebære merudgifter i forhold til de nuværende udgifter på §105-området. Hertil skal lægges, at der vil være anlægs- og etableringsudgifter forbundet med etablering af længerevarende botilbud. En ambitiøs omstillingsplan - svarende til at alle nedennævnte omstillingstrin gennemføres - vil derfor indebære merudgifter i forhold til de nuværende aktiviteter. Der er ikke i lovgivningen mulighed for at få statsrefusion for kommunens udgifter til længere-varende botilbud – bofællesskaber for stofmisbrugere, psykisk syge m.fl., der etableres som led i omstillingen. Længerevarende botilbud til persongrupper, som med en begrænset støtte vil være i stand til at klare sig selv, vil være relativt billige for kommunen, idet beboerne generelt forudsættes at betale omkostningsbestemt husleje. Modsætningsvist vil længerevarende botilbud til særlige grupper som f.eks. psykisk syge og stofmisbrugere være relativt dyre. Og under alle omstændigheder dyrere end det § 105-tilbud en del af de psykisk syge og stofmisbrugerne modtager i dag. En sådan omstillingsproces kunne indebære, at Københavns kommune indenfor en begrænset årrække (5 år) opnår en besparelse på §105-området svarende til kommunens refusionstab på netto 20 mill. kr. og dermed et tilsvarende bortfald af det særlige statstilskud. En så omfattende aktivitetsændring på §105-området, vil samtidig indebære ikke-refusionsberettigede merudgifter til længerevarende botilbud til tidligere brugere af hjemløseinstitutioner. Alternativt indhold af en omstillingsproces kan tænkes: F.eks. at Københavns Kommune tilpasser aktiviteterne på §105-området i overensstemmelse med de beslutninger som allerede er truffet vedrørende etablering af botilbud til psykisk syge, trin 1, om anvisning af bolig i almene boligselskaber til hjemløse, som alene har et boligproblem, om hjælp til at afværge virkningen af huslejerestancer samt under hensyn til Servicelovens bestemmelser om, at der ikke gives statsrefusion for ambulante væresteds- og familietilbud. Københavns Kommune forudsættes i dette tilfælde kun at tilbagebetale statstilskud svarende til det beløb, som spares på §105-området. ØKONOMISKE KONSEKVENSER: I det følgende er beskrevet 4 forskellige trin.. Trin 1. Aktiviteter, som allerede er besluttet sat i værk. Trin 1 omfatter de aktiviteter, som allerede er besluttet sat i værk. Det drejer sig om etablering og drift af de tre botilbud til psykisk syge - Sundbyhus, Lindegården og et bofællesskab for psykisk syge stofmisbrugere samt de deraf følgende ændringer på §105-institutionerne Sundholm, Herberget i Hillerødgade og Mændenes Hjem. Sundbyhus etableres som et hotel for psykisk syge i en ejendom på Sundholm. I forbindelse hermed ændres 40 hidtidige herbergspladser på Sundholm til 19 botilbudspladser samtidig med at der etableres en Natcafé, som skal fungere dels som nødherberg, dels som tilholdssted for psykisk syge, som ikke kan være i deres eget hjem. Lindegården er beliggende i tilknytning til Skt. Hans Hospital. Bofællesskabet for psykisk syge stofmisbrugere indrettes i den hidtidige §105-institution i Hillerødgade, hvorved 20 §105-pladser omdannes til 12 bofællesskabspladser. Fristedet, som er et botilbud for svært integrerbare psykisk syge har hidtil haft til huse på Sundholm med 12 pladser, er reduceret til 6 pladser. Da det ikke var muligt at have et passende miljø for målgruppen med så mange mennesker i samme bofællesskab. Samtidig er der indrettet et "Fristed" i Mændenes Hjem. I forbindelse hermed ændres 10 §105-pladser til 8 bofælleskabspladser samtidig med at der opnås en rationaliseringsgevinst på 0,5 mill. kr. Der er således i forbindelse med første trin skabt i alt 41 boliger til psykisk syge på baggrund af 70 §105-pladser. Der nedlægges således reelt 29 døgnpladser. Det reducerede pladsantal skal ses i sammenhæng med, at der uafhængigt af trin 1 indrettes Natcafé (se trin 3) samt iværksættes initiativer med tilbud om bolig via den kommunale boliganvisning til hjemløse, som alene har en manglende bolig som problem, samt den forventede effekt af beslutningen om, at socialcentrene i højere grad skal forebygge, at personer udsættes fra en bolig som følge af huslejerestancer. Botilbudene til psykisk syge påbegyndes etableret i 1998, men forventes først af få fuld driftsvirkning i 1999. Til de tre nye botilbud har Københavns Kommune fået tilskud fra Socialministeriets Botilbudspulje og Storbypulje, således at disse først fra 2001 skal finansieres fuldt af Københavns Kommune. Indholdet og de økonomiske konsekvenser af trin 1 fremgår af bilag 1. De anførte udgiftstal er netto-tal d.v.s. efter fradrag for indtægter – herunder statslige puljemidler – samt statsrefusion på §105-området. Samlet betyder trin 1 fra og med år 2002 driftsudgifter på knap ca. 10,7 mill. kr., sammensat af merudgifter på 11,9 mill. kr. vedrører botilbud til psykisk syge og en besparelse på 1,2 mill. kr. på §105-området. Bilag 1 illustrerer tillige finansieringen af trin 1. På §105-området opnås besparelser på Sundholm og i Hillerødgade som følge af omlægningerne, som forudsættes at udløse en tilsvarende reduktion i statens særtilskud. Set i forhold til, at der i forlængelse af budgetvedtagelse for 1998 er afsat midler til boliger til psykisk syge – i alt 12 mill. kr. - er merudgifterne stort set finansieret. Som følge af, at Socialministeriet i årene 1998-2001 giver tilskud til botilbudene, reduceres Københavns kommunes egenfinansiering af botilbudene i disse år tilsvarende. Finansieringsbehovet på driftssiden er dog mere end dækket, ikke mindst i planperiodens første år, hvor der er et finansielt overskud på 5,5 mill. kr. Anlægsudgifter i forbindelse med trin 1, primært til ombygning og indretning af boliger til psykisk syge falder alle i 1998 og udgør 6,5 mill. kr. Trin 2. Tilpasning af ambulante familie- og værestedstilbud i 1999 og 2000 grundet ændret lovgivning. Der er 4 familiecentre i København, som varetager rådgivende og vejledende funktioner overfor familier i krise. Den nye servicelov forudsætter, at sådanne ambulante tilbud, som de nuværende familiecentre tilbyder, skal ske udfra en tilknytning til en traditionel § 105-institution, det vil sige en institution med døgntilbud. Da de nuværende familiecentre er selvstændige institutioner uden at være formelt tilknyttet/under-lagt en anden § 105-institution foreslås indsatsen over for familier omlagt. Det er således tanken at skærpe samtlige socialcentres rådgivningsmæssige indsats og udbygge den konkrete støtte til familier i krise. Dette sker ved at etablere behandlerteams på samtlige socialcentre ved den pågående omorganisering af arbejdet på socialcentrene. Derudover foreslås, at de midler der spares ved denne omlægning anvendes til at etablere et nyt behandlingstilbud som er rettet mod samme målgruppe - de svageste familier. Trin 2 indeholder desuden forslag om omstrukturering af Baltic, med en udvidelse på 5 døgnpladser til familier. For at skabe plads til familiepladserne foreslås samtidig, at det nuværende kontaktcenter med 80 dagpladser nedlægges. Den type af aktiviteter, som er knyttet til kontaktcentret, vurderes med fordel at kunne henlægges til det nærliggende kvartersløftcenter i Nordvest-kvarteret, idet man herved gennem det boligsociale arbejde forventer at kunne integrere tidligere §105-klienter i det lokale boligmiljø. I trin 2 indgår desuden forslag om nedlæggelse af 2 ambulante væresteder – Kontaktcentret i Valdemarsgade i 1999 og Kontaktcentret i Wildersgade i år 2000. De hidtidige brugere af dagtilbudene, som efter den nye lovgivning ikke længere henregnes til hjemløseområdet, antages at tilhøre den gruppe af personer med særlige sociale vanskeligheder, som ved de planlagte initiativer om en forstærket udslusningsstøtte kombineret med en boligsocial indsats kan sikres integration i boligmiljøerne. De økonomiske og pladsmæssige konsekvenser af de foreslåede ændringer fremgår af bilag 2. Trin 2 betyder nedlæggelse af 306 dagpladser på §105-området. Bortset fra Kontaktcentret i Valdemarsgade, som foreslås nedlagt allerede i 1999, forudsættes de omhandlede institutioner nedlagt i år 2000, samme år som det nye ambulante familiebehandlingstilbud oprettes. I bilag 2a er vist den samlede pladsmæssige og finansielle virkning af at både trin 1 og trin 2 besluttes gennemført. Som følge af nettobesparelserne på §105-området, som i henhold til betingelserne for statens særtilskud udløser tilsvarende reduktion heri , opstår allerede i år 2000 et udækket finansieringsbehov vedrørende driftsudgifterne på 3,8 mill. kr. stigende til 4,6 mill. kr. i 2003 og årene fremover. Trin 3. Omstillingsplan for Sundholm. Sundholm er et meget stort institutionsmiljø med relativt høje driftsudgifter. Udviklingsperspektivet er at bevare Sundholm som en "landsby" med den nødvendige tolerance overfor personer med særlige problemer og begrænse institutionspræget til fordel for at etablere varierede former for varige botilbud. Hensigten er at bevare en akutmodtagelsen men med færre enheder, endvidere ønskes iværksat en omlægning, der kan forberede dele af Sundholm til at varetage bofællesskabsopgaver med henblik på længerevarende ophold. Der foreslås tillige etableret en natcafé med henblik på at være et tilbud til den gruppe af meget vanskeligt stillede personer, der endog har problemer med at profitere af det eksisterende institutionstilbud. Med henblik på at forberede denne omstilling, påbegyndes en afvikling af de funktioner der har virket på tværs af de nuværende dele af Sundholm. På længere sigt skal der ske en tilpasning af den nuværende kantinedrift, ligesom det overtid er hensigten at afvikle den fælles ledelse og minimering af den fælles administration af Sundholm. Samtidig er der indledt drøftelser med H:S vedrørende den fremtidige varetagelse og placering af Sundholms behandlingsafdeling, der indeholder læge- og sygeplejemæssige tilbud. Ved udskillelse af sygeafdelingen tilbage står den nuværende demensenhed med reduceret personale. I Sundholmplanen er derfor indregnet personale hertil. I konsekvens af omstillingen og Bedriftsundhedstjenestens anbefalinger i forbindelse med en gennemgang af Sundholm i 1997 forudsættes at allerede igangsatte initiativer om uddannelse og faglig opkvalificering af personalet på Sundholm videreføres i forbindelse med omstillingen. De økonomiske og pladsmæssige konsekvenser af nedlæggelse af fællesfunktioner på Sundholm fremgår af bilag 3. Den grundlæggende idé er at fjerne de funktioner, der ikke direkte har en opgave i forhold til de hjemløse. Pladsantallet på §105-området vil blive reduceret med 22, ved den nuværende behandlingsafdeling (Afdeling Q) til H:S. Samtidig er indregnet en forøgelse af pladsantallet med 8, som følge af at et hidtidigt "projekt Mistelten" som ophører i 1998, foreslås videreført som kommunal virksomhed fra 1999. Samtidig foreslås på Sundholm etableret en Natcafé, der skal fungere som nødherberg samt være et akut værestedstilbud til psykisk syge. Nedlæggelse af centralkøkken, kvartermester og sygeafdeling foreslås gennemført i 1999. Nedlæggelse af maskinafdeling påbegyndes allerede i 1998. I konsekvens af fællesfunktionernes ophør samt den påbegyndte divisionering af Sundholm forudsættes tillige besparelser på administrativt personale og rengøringspersonale. Dele af dette personale vil dog kunne beskæftiges inden for de nye selvstændige enheder som f.eks. Sundbyhus, natcaféen m.m. Udgifter til disse personalle kategorier er indregnet i disse aktiviteters budgetter. Fra og med år 1999 vil tilpasningen af fællesfunktionerne samt driften af en Natcafé betyde en nettobesparelse på 4,8 mill. kr. Anlægsudgifter forbundet med trin 3 udgør 0,5 mill. kr. I bilag 3a er vist den samlede økonomiske virkning af at gennemføre trin 1-3. Virkningen vedrørende botilbud til psykisk syge er som allerede beskrevet under trin 1. For §105-området under ét opnås en besparelse på ca. 12 mill. kr., som medfører en tilsvarende reduktion i det statslige særtilskud. Dette betyder, at der ingen ændring sker i Københavns kommunes udækkede finansieringsbehov set i forhold til en samlet gennemførelse af trin 1 og 2. Trin 4. Omlægning af §105-pladser til bofællesskaber: Trin 4 indeholder forslag om, at der inden for de fysiske rammer af Sundholms bygning N (forsorgshjemmet) og O (pensionatet), Mændenes Hjem og Herberget i Hillerødgade sker en omdannelse af §105-pladser til bofællesskab til mennesker med særlige sociale vanskeligheder. Det er tanken, at de nye boenheder skal have en meget lav personalemæssig normering, idet der alene vil være tale om at tilknytte en vicevært og et begrænset antal kontaktpersoner, hjemmevejledere eller lign. Som en generel tilpasning til belægningsforholdene foreslås desuden nedlæggelse af institutionen Strandgården, som er beliggende i Fakse. De økonomiske og pladsmæssige konsekvenser af at etablere bofælleskaber til mennesker med særlige sociale vanskeligheder fremgår af bilag 4. Til etablering af i alt 124 boliger i bofællesskaber medgår i alt 198 §105-døgnpladser. Der sker således en nettoreduktion på 72 pladser. De færre døgnpladser til hjemløse forventes modsvaret af effekten af Københavns kommunes anvisning af boliger til hjemløse, som alene har et boligproblem, af socialcentrenes initiativer overfor personer med huslejerestancer samt af den intensiverede udslusningsstøtte. Bofælleskaberne i Mændenes Hjem og Herberget i Hillerødgade foreslås i givet fald etableret i 1999, således at ombygning og indretning af bofællesskaberne kan ske i umiddelbar forlængelse af ombygningsaktiviteterne vedrørende de særlige botilbud til psykisk syge. Til hver af disse bofællesskaber er afsat 0,9 mill. kr. til ombygnings- og indretningsopgaver. På Sundholm foreslås etableret et "Center for bofællesskaber". Årene 1999-2002 foreslås som omstillingsperiode hvor aktiviteter og beboere tilpasses, så de svarer til egentlige bofællesskaber. I denne omstillingsperiode afholdes udgifterne indenfor §105-området. Fra og med år 2003 finansieres bofællesskaberne i henhold til Servicelovens §91, hvorefter der ikke ydes statsrefusion. I bilag 4a er vist de samlede økonomiske virkning er af at gennemføre alle 4 plantrin. Den samlede plan indebærer omdannelse af i alt 288 døgnpladser til 165 boliger til psykisk syge eller til mennesker med særlige sociale problemer. Af dagpladser tilpasses på §105-området i alt 306 ambulante familie- og værestedstilbud. Samtidig etableres efter anden lovgivning et nyt ambulant familiebehandlingstilbud. Når den samlede plan er gennemført i år 2003, vil der på §105-området være sparet netto 19,7 mill. kr., mens udgifter til diverse botilbud og familiebehandling vil udgøre hhv. 18,2 mill. kr. og 4,7 mill. kr. årligt . De samlede anlægsudgifter vil beløbe sig til 15,3 mill. kr. netto. Under hensyn til reduktion i statens særtilskud til §105-området og rammeudvidelse til de særlige botilbud til psykisk syge indebærer planen et driftsmæssigt finansieringsoverskud i 1998, som delvis kan dække udgifterne ved den tilhørende anlægsaktivitet. I 1999 er der stort set balance på driftssiden, men til gengæld anlægsudgifter på ca. 6,8 mill. kr. Herefter er der år for år et stigende finansielt underskud frem til 2003, hvor Københavns kommune vil have et udækket finansieringsbehov på i alt 10,9 mill. kr. Omstillingsplanens sammensætning. Set i lyset af et ønske om omstilling indenfor hjemløseområdet med henblik på i højere grad at tilbyde varige boliger samt midlertidige botilbud til særlige grupper og i forbindelse hermed sikre den nødvendige støtte til at opretholde denne bolig, svarer den samlede plan indeholdende trin 1-4 bedst hertil. Ud over Natcafé og særlige botilbud til psykisk syge , tilpasning af de ambulante familie- og værestedstilbud samt diverse besparelser på fællesfunktioner på Sundholm, indebærer den samlede plan etablering af 132 midlertidige botilbud i bofællesskaber efter Servicelovens §91 (tidligere Bistandslovens §68b) På den anden side indebærer gennemførelse af samtlige planmoduler store omlægninger på opgaveområdet indenfor en relativ kort årrække. Omlægninger som bl.a. forudsætter en nøje timing af de forskellige delaktiviteter , idet der skal være et andet botilbud klar, når en §105-plads nedlægges. Vælger man i stedet indtil videre at "stoppe" ved trin 2 eller trin 3, kræves ikke så store omstillinger på kort sigt. Der er ikke fastlagt en konkret tidshorisont for en videre omstilling, men der vil til enhver tid være mulighed for - efter ønske og behov - senere at etablere flere bofællesskaber. Ud fra en samlet finansiel betragtning er den samlede omstillingsplan dyrest for Københavns kommune, til dels fordi der ikke kan hjemtages statsrefusion for boliger i bofællesskaber, dels på grund af aftalen om, at Københavns kommune i takt med opnåede besparelser på §105-området får reduceret det særlige statstilskud. Den samlede plan indebærer, at statstilskuddet bortfalder i år 2003. Der er i den forbindelse taget højde for, at der fra 1998 er givet en rammeudvidelse til botilbud til psykisk syge. Den vidtgående omstillingsplan (trin 1-4 samlet) er klart dyrere på anlægssiden. Planen indebærer samlede anlægsudgifter på 15,3 mill. kr., fordelt over årene 1998-2000, mens den samlede anlægsudgift til trin 1-3 udgør ca. 8 mill. kr. Gennemførelse af trin 1-4 samlet sikrer, at Københavns kommune efter en 5 års periode sparer ca. 20 mill. kr. netto på hjemløseområdet – svarende til det særlige statstilskud. Ved gennemførelse af trin 1-2 samlet eller trin 1-3 samlet leves ikke helt op til dette sparemål, men har til gengæld lavere merudgifter til botilbud. Udvalget vil hensigtsmæssigt kunne drøfte og tage stilling til hvor omfattende omstillingsplan, der ønskes for hjemløseområdet med udgangspunkt i de beskrevne 4 plantrin. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning om etablering af boliganvisning efter boligsociale kriterier vil tilgodese de beboere på hjemløseinstitutioner, der har et boligproblem, de ikke selv magter at løse. Initiativerne med henblik på at sikre et øget antal anvisningsmuligheder i det almene boligbyggeri vil ligeledes forbedre mulighederne for at sikre bolig til hjemløse. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets principbeslutning om hjælp til administration af husleje og hjælp til løsning af gældsproblemer i forhold til boligselskaber vil kunne bidrage til at folk fastholdes på det almindelige boligmarked. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets og Borgerrepræsentationens godkendelse af forslaget om at yde en særlig indsats i forhold til psykisk syge gør det muligt at yde en målrettet indsats overfor en række beboere på hjemløseinstitutio-nerne. Endvidere har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Borgerrepræsentationen godkendt, at der etableres et særligt boligsocialt beredskab, som en del af de boligsociale aktiviteter. Samlet forventes disse initiativer at medføre et reduceret behov for institutionspladser samt et ændret indhold i de pladser, der videreføres. HØRING: Forslaget sendes til høring i Det Sociale Brugerråd i København. Hjemløseområdet er ikke forsøgsbydelenes ansvar, men konkrete omstillingsplaner skal gøres til genstand for høring i vedkommende bydele. For så vidt angår planen om at lade H:S varetage opgaverne vedrørende den nuværende sygeafdeling på Sundholm skal denne sendes til høring i H:S og Københavns kommunes Sundheds- og Omsorgsudvalg. BILAG: · Bilag 1: Plantrin 1.(tidligere udsendt) · Bilag 2 og bilag 2a.: Plantrin 2 og samlet pladsmæssig og økonomisk virkning af en samlet gennemførelse af plantrin 1 og 2.(tidligere udsendt) · Bilag 3 og bilag 3a.: Plantrin 3 og samlet pladsmæssig og økonomisk virkning af en samlet gennemførelse af plantrin 1-3.(tidligere udsendt) · Bilag 4 og 4a.: Plantrin 4 og samlet pladsmæssig og økonomisk virkning af en samlet gennemførelse af plantrin 1-4.(tidligere udsendt) · Plancher fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 6.5.98.(tidligere udsendt) · Statusrapport for §105-institutioner.(tidligere udsendt) · Anmodning om foretræde vedr. dagsordenens pkt. 2. Afs. Tillidsrepræsentant Kirsten Frederiksen, Familiecentret Lundtoftegade. Modtaget d. 12.5.98.(tidligere udsendt) · Anmodning om foretræde vedr. dagsordenens pkt. 2. Afs. Socialpædagogernes Landsforbund og Landsforeningen for Socialpædagoger v. Ole Larsen. Modtaget d. 11.5.98.(tidligere udsendt) · Notat vedr. dagsordenens pkt. 2. Afs. Foreningen af ledere ved Københavns Kommunes døgninstitutioner v. Bente Jørgensen. Modtaget d. 12.5.98.(tidligere udsendt) · Notat vedr. dagsordenens pkt. 2. Afs. Kontaktudvalget på Sundholm v. Michael Wraa Kristensen m.fl. Modtaget den 12.5.98. (tidligere udsendt) · Uddrag af Finansloven for 1998.(tidligere udsendt) · Spørgsmål fra Hellen Hedemann og Marie Jeppesen vedr. indstillingen.(tidligere udsendt) · Anmodning om foretræde vedr. dagsordenens pkt.2. Afs. Københavns Kommunes Socialrådgiverforening v.Michael Tolstrup. Modtaget den 20.5.98.(tidligere udsendt) · Anmodning om foretræde vedr. dagsordenens pkt.2. Afs. SSP-lokaludvalget, Sundby Syd, Sundbyøster Skole, Smyrnavej 5-7, 2300 Kbh.S. v.Knud-Erik Boelman. Modtaget den 25.5.98.(tidligere udsendt) · Udtalelse om omstillingen på hjemløseområdet. Afs. Det Sociale Brugerråd.Modtaget 26.5.98.(tidligere udsendt) · Indbydelse til møde 4.6.98 til drøftelse af situationen for hjemløse. (omdelt på mødet den 27.5.98) · Plancher om omstilling af hjemløseområdet (omdelt på mødet den 27.5.98) Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen [hr noshade] J.nr. Ø201/98 13. BT 184/98 J.nr. 1219.0007/98 Den 3. juni 1998 Plandirektoratets og Teknisk Direktorats flytninger i 1998 i medfør af strukturændringen INDSTILLING OG BESLUTNING a) Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at Teknisk Direktorat sammenflyttes i Njalsgården, og at Plandirektoratet sammenflyttes på Rådhuspladsen 77. b) Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der for restfinansieringen til indretningen af Njalsgården på 2 mill. kr. i 1998 anvises dækning på Økonomiudvalgets konto 6.51.3 (puljen til uforudsete udgifter). Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 3. juni 1998 a) Godkendt b) Anbefales Jens Johansen tog forbehold overfor beslutningen under punkt b). Jens Kjær Christensen og Mikkel Warming tog forbehold overfor beslutningen under punkt b) med begrundelse i, at det skal sikres, at der er tilstrækkelige midler til at indrette Njalsgården efter arbejdsmiljømæssige forskrifter. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, under forudsætning af at den kassemæssige dækning anvises på økonomiudvalgets konto 6.51.1 : at der for restfinansieringen til indretning af Njalsgården på 2 mill. kr. i 1998 anvises dækning på Økonomiudvalget, konto 6.51.3 (puljen til uforudsete udgifter). RESUMÉ Forvaltningen skal i løbet af 1998 gennemføre en række om- og sammenflytninger, der dels er en naturlig konsekvens af strukturændringen, dels skal gøre den samlede forvaltnings drift mere rationel og lønsom. En forudsætning for, at flytningerne kan gennemføres hensigtsmæssigt er, at der fastlægges en koordineret, realistisk tidsplan for flytningerne, og at de respektive elementer af forvaltningen gives acceptable rumligheder og funktionsvilkår, samt at flytningerne kan finansieres på forsvarlig måde. Sagen vedrørende Ragnhildgade blev behandlet i udvalgets møde den 13. maj 1998. Nærværende sag omhandler sammenflytningen af Teknisk Direktorat i Njalsgården og sammenflytningen af Plandirektoratet på Rådhuspladsen 77. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen besluttede i sit møde den 19. marts 1998 den fremtidige struktur for bl.a. Bygge- og Teknikforvaltningen. Af indstillingen fremgik tillige en skitseret sammenflytnings- og omflytningsmodel for Bygge- og Teknikforvaltningen. Den overordnede begrundelse for at gennemføre sammenflytningerne er dels at skabe bedre sammenhænge i forvaltningens arbejde, dels at gøre den samlede forvaltnings virksomhed mere lønsom. Den samlede pakke af om- og sammenflytninger søges gennemført i løbet af 1998. Forudsætningerne for at dette kan lykkes er, at - der er en realistisk tidsplan for de fysiske flytninger - der er eller skabes de nødvendige rumligheder for de respektive dele af forvaltningen - at flytningerne kan finansieres på fornuftig måde. Følgende flytninger skal gennemføres: - Teknisk Direktorats administration skal flyttes fra Vartov til Njalsgården - Vejafdelingens administration (myndigheds- og bestillerdel) skal flyttes fra Bryggens Gård til Njalsgården - Parkafdelingens administration (myndigheds- og bestillerdel) skal flyttes fra Tomsgårdsvej til Njalsgården - Den nye kontraktstyrede virksomhed KKRI & A (Københavns Kommunes Rådgivende Ingeniører og Arkitekter) sammenflyttes i Njalsgården - Den nye kontraktstyrede virksomhed KKEV (Københavns Kommunes Entreprenørvirksomhed) sammenflyttes i Ragnhildgade - Plandirektoratet skal flyttes fra Vartov og Rådhuset til Rådhuspladsen 77 - Dele af det hidtidige Stadsarkitektens Direktorat skal flyttes til Rådhuspladsen 77, som en fremtidig integreret del af Plandirektoratet - IT-kontoret, der hidtil har været en integreret del af Stadsingeniørens Direktorat, placeres organisatorisk under Sekretariatet og flyttes fra Vartov til Rådhuspladsen 77 - Parkeringskontoret med de tilknyttede medarbejdere skal placeres andetsteds, da lejemålet på Kommunehospitalet er opsagt til udgangen af 1998. Der er tidligere redegjort for sammenflytningen i Ragnhildgade. Der er på budgettet afsat 10 mill. kr. til istandsættelse af Njalsgården. Investeringer/omkostninger herudover skal dækkes inden for forvaltningens drift eller på anden måde. Tidsplan Arbejdet med indretningen af Njalsgården er påbegyndt og forventes afsluttet, således at de relevante dele af forvaltningen kan rykke på plads i perioden 1. november-15. december 1998. Afledte konsekvenser heraf: - Teknisk Direktorat samles og gøres mere lønsom - KKRI & A samles og gøres mere lønsom - dele af Vartov frigøres og overgår til anden kommunal anvendelse - Bryggens Gård frigøres og overgår til anden kommunal anvendelse - Tomsgårdsvej frigøres og kan sælges eller anvendes til andet kommunalt formål. Arbejdet med indretningen af Rådhuspladsen 77 er påbegyndt og forventes afsluttet således, at Plandirektoratet og IT-kontoret kan rykke på plads i perioden 1. august-1. september 1998. Afledte konsekvenser heraf: - Plandirektoratet samles og gøres mere lønsom - Plandirektoratets nuværende lokaliteter på Rådhuset frigøres til Økonomiforvaltningen - Plandirektoratets nuværende lokaliteter på Vartov frigøres til anden kommunal anvendelse. Økonomi Den samlede portefølje for ovennævnte indretninger og flytninger andrager ca. 17,6 mill. kr., hvoraf de 7,6 mill. kr. skal udspares/fremskaffes. Som ovenfor anført, er der bevilget 10 mill. kr. til indretning af Njalsgården. Forvaltningens analyse og beregning viser, at behovet vil være 14,6 mill. kr. Differencen på de 4,6 mill. kr. fremkommer i hovedsagen på grund af, at forvaltningen - med fordel - vil indflytte flere funktioner i Njalsgården, end det oprindeligt var forudset, herunder Parkafdelingen. De resterende 4,6 mill. kr. forudsættes fremskaffet således: - Der ansøges om 2 mill. kr. fra en fælles omdisponeringspulje under Økonomiforvaltningen (puljen til uforudsete udgifter) - Teknisk Direktorat udsparer 2,6 mill. kr. fra sin driftsramme. Der er ikke budgetteret med beløb til indretning af Rådhuspladsen 77, hvilket er naturligt nok, da beslutningen om køb af ejendommen først er besluttet i Borgerrepræsentationen den 23. april 1998. Det er imidlertid af forvaltningen vurderet, at der vil være behov for at skulle investere ca. 3 mill. kr. til en hensigtsmæssig indretning af ejendommen. Dette beløb kan fremskaffes ved, at Plandirektoratet og Byggedirektoratet tilsammen udsparer dette beløb af de respektive driftsrammer. Eventuelle alternativer til indstillingen Der er selvsagt alternativer til indstillingen, både hvad angår tidsplan (gennemførelse) og finansiering. En væsentlig anderledes tidsplan medfører imidlertid væsentlige ulemper, dels fordi dele af forvaltningen da først bliver funktionel - i den nye struktur - på et senere tidspunkt, dels fordi andre forvaltninger bliver negativt påvirket heraf. Finansieringen kunne - i det mindste teoretisk - tænkes anderledes, enten ved at anmode om en tillægsdriftsbevilling i Borgerrepræsentationen eller ved at forvaltningen blev pålagt yderligere driftsbesparelser i indeværende eller de nærmeste år. Begge disse muligheder anses imidlertid for at være mindre gunstige og realistiske end den foreslåede finansieringsmodel. Høring Sagen har været drøftet i forvaltningens ad hoc-samarbejdsudvalg den 7. maj 1998. Samarbejdsudvalget har taget indstillingen til efterretning. Finansieringsmodellen har ligeledes været drøftet med Økonomiforvaltningen, der ikke har bemærkninger på det foreliggende grundlag. Øvrige forhold Såfremt indstillingen imødekommes er alle forvaltnings om- og sammenflytningsopgaver løst i indeværende år, med én undtagelse. Undtagelsen er Parkeringskontoret, der i løbet af efteråret skal findes en holdbar, fremtidssikret løsning for. Forvaltningen vil tage denne sag op snarest. / Jens Jacobsen