Alment boligprojekt med familieboliger, Fortvænget, Amager Øst
Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.
I nærværende indstilling, skal Økonomiudvalget således alene tage stilling til den foreslåede erklæring i afsnittet "Indstilling".
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til opførelse af et alment boligprojekt med familieboliger i afdeling Fortvænget, Engvej 140, Amager Øst.
Tidligere beslutninger
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
- at godkende opførelse af et alment boligprojekt med i alt ca. 24 familieboliger i overensstemmelse med bilag 2.
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn om kommunal støtte til de valgte driftsherrer i form af grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen for familieboligerne svarende til i alt op til 7,01 mio. kr. (inkl. 10 % regulering). Beløbet frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Finansposter i 2024 jf. økonomiafsnittet.
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele kommunal garanti på op til 48,73 mio. kr. for realkreditlån til projektet.
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessum under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har udbudt kommunal grundkapital afsat i Budget 2020 (BR 31. oktober 2019) (A, B, F, V, Ø og Å).
Borgerrepræsentationen skal på baggrund heraf tage stilling til opførelse af det indstillede projekt, herunder kommunal støtte i form af grundkapital og garanti til realkreditlån.
Teknik- og Miljøforvaltningen vil efterfølgende meddele skema A tilsagn til det accepterede projekt, når projektet opfylder kravene hertil.
Løsning
Det overordnede formål med udbud af grundkapital er at få opført almene familie- og ungdomsboliger til en rimelig husleje i en høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet med fokus på social og miljømæssig bæredygtighed, som beskrevet i Administrationsgrundlag for almene nybyggerier (Teknik- og Miljøudvalget den 11. oktober 2021).
Projektet er en fortætning af en eksisterende almen boligafdeling. Oven på de fem eksisterende boligblokke etableres nye tagboliger. Projektet består primært af større moderne lejligheder. Boligerne har en gennemsnitsstørrelse på 96 m2 og indeholder også fire toværelseslejligheder på 50m2, som er forhåndsgodkendt af Socialforvaltningen til billige boliger.
Projektet er et ønsket supplement til afdelingens forholdsvis små lejligheder, for også at kunne fastholde nogle børnefamilier i afdelingen.
Det indstillede projekt forudsætter en lokalplan, som er udarbejdet og indstillet på samme dagsorden som dette projekt.
Projektet er vurderet af et bedømmelsesudvalg med repræsentanter fra Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen. Bedømmelsesudvalgets samlede bedømmelse er sket ud fra en helhedsvurdering på baggrund af følgende kriterier: Arkitektur og boligkvalitet, placering og samspil med byen, boligudgift og økonomi samt energi og bæredygtighed.
Bedømmelsesudvalget anbefaler, at det indsendte projekt accepteres. Betingelser for godkendelse samt præsentation af projektet fremgår af bilag 2.
Projektet skal leve op til den arkitektoniske, boligmæssige og miljømæssige standard, som understøtter kommunens boligpolitiske målsætninger. Teknik- og Miljøforvaltningen kan fremsætte vilkår i forhold til den nødvendige bearbejdning af f.eks. bebyggelsesplan og planløsninger, jf. bekendtgørelse om støtte til almene boliger mv. § 18 stk. 2 og 3.
Det valgte projekt vil medvirke til et økonomisk og socialt varieret boligudbud i afdelingen og i København.
Politisk handlerum
Borgerrepræsentationen kan i forbindelse med godkendelse af indstillingen fremsætte vilkår om ændringer til det konkrete projekt eller afvise det. Projektet skal gennemføres med en renovering af den eksisterende afdeling, der er godkendt af Borgerrepræsentationen den 23. marts 2023 og en afvisning af nybyggeriet vil derfor medføre ændringer af renoveringsprojektet.
Økonomi
Kommunens
grundkapitallån
De nye almene familieboliger
finansieres i henhold til almenboligloven med 90 % realkreditlån, 8 % kommunalt
grundkapitallån og 2 % beboerindskud. Grundkapitallånet etableres ved et
kommunalt lån til Landsbyggefonden, som derefter udbetaler lånet til den almene
driftsherre. Grundkapitallånet skal afdrages af den almene boligafdeling senest
efter 50 år, men er rentefrit i hele perioden.
For det anbefalede projekt bliver det kommunale grundkapitallån 7,01 mio. kr. (inkl. 10 % til regulering) jf. tabel 1.
Økonomien i projektet fremgår af bilag 2.
Tabel 1. Frigivelse af midler
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Beløb i 1000 kr. (2024p/l) |
|
År 2024 |
I alt |
||||
TMU |
Grundkapitallån til nye almene boliger (inkl. 10 % til regulering) |
Finansposter |
8.32.24.5 (Indskud i Landsbyggefonden) |
7.007 |
7.007 |
I alt |
- |
- |
- |
7.007 |
7.007 |
Kommunens
garantiforpligtelse
Teknik-
og Miljøforvaltningen vurderer, at garantien maksimalt vil udgøre op til 48,73
mio. kr. for projektet. Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige
konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling,
hvis boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har
ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til
udbetaling.
Videre proces
Når Borgerrepræsentationens har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen orientere tilbudsgiverne om beslutningen. Teknik- og Miljøforvaltningen vil meddele tilsagn til det accepterede projekter, når projekterne opfylder kravene hertil. Teknik- og Miljøudvalget vil få forelagt de konkrete garantier til godkendelse.
Søren Wille / Karsten Biering Nielsen
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at godkende opførelse af et alment boligprojekt med i alt ca. 24 familieboliger i overensstemmelse med bilag 2.
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn om kommunal støtte til de valgte driftsherrer i form af grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen for familieboligerne svarende til i alt op til 7,01 mio. kr. (inkl. 10 % regulering). Beløbet frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Finansposter i 2024 jf. økonomiafsnittet.
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele kommunal garanti på op til 48,73 mio. kr. for realkreditlån til projektet.
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessum under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 27. maj 2024
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. juni 2024
Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.