Mødedato: 11.06.2019, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Økonomiudvalgets ordinære mødeplan for 2020

Se alle bilag

Det følger af § 20, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, at Økonomiudvalget for hvert regnskabsår skal træffe beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal afholdes.

Borgerrepræsentationens Sekretariat har udarbejdet udkast til mødeplan for år 2020. Udkastet har været i høring i samtlige forvaltninger, uden at dette har givet anledning til kommentarer.

Økonomiudvalget anmodes på denne baggrund om at tage stilling til forslag til mødeplan for Økonomiudvalgets ordinære møder i 2020.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at forslag til mødeplan for Økonomiudvalgets ordinære møder i 2020, som beskrevet i afsnittet ”Løsning” nedenfor, godkendes.

Problemstilling

Det følger af § 20, stk. 1, i lov om kommuners styrelse (lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019), at Økonomiudvalget for hvert regnskabsår skal træffe beslutning om, når og hvor udvalgets møder skal afholdes.

Der blev i forbindelse med behandlingen af Økonomiudvalgets mødeplan for 2017 (den 27. september 2016), Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan for 2017 (den 3. oktober 2016) og Borgerrepræsentationens mødeplan for 2017 (den 13. oktober 2016) afgivet følgende enslydende protokolbemærkning:

”Det forudsættes, at plan- og bevillingssager behandles i et fast track, så sagerne kun undtagelsesvis er mere end fire uger fra behandling i fagudvalg til behandling i Borgerrepræsentationen.”

Som følge af protokolbemærkningen drøftede gruppeformandskredsen på sit møde den 18. november 2016 præmisserne for mødeplanlægning i relation til Borgerrepræsentationen, jf. bilag 2. Gruppeformandskredsen afgav i den forbindelse følgende protokolbemærkning, hvor de pålagde Økonomiforvaltningen:

”at udarbejde udkast til en samlet mødeplan for Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget samt i den forbindelse angive mulige placeringer af fagudvalgsmøder.

I arbejdet skal der tages højde for de i indstillingen skitserede præmisser dog således, at sekretariatet kan fravige præmisserne i det omfang, det ikke er muligt at indfri servicemåltallet på 4 uger fra behandling i fagudvalget til behandling i Borgerrepræsentationen ved plan- og bevillingssager.

Gruppeformandskredsen vil få forelagt udkastet på dets møde i gruppeformandskredsen den 28. april 2017. Det skal af udkastet fremgå, hvis det har været nødvendigt at fravige de i indstillingen skitserede præmisser.”

På baggrund af ovenstående har Økonomiforvaltningen i forbindelse med planlægningen af mødedatoerne for henholdsvis Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i 2020 udarbejdet udkast til en samlet mødeplan for Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget og i den forbindelse angivet mulige placeringer af fagudvalgsmøder.

Den foreløbige mødeplan med forslag til placering af fagudvalgenes møder i de skraverede blokke, jf. bilag 1, har været sendt i høring i forvaltningerne. Den foreløbige mødeplan har ikke givet anledning til kommentarer fra forvaltningerne.

Til brug for Økonomiudvalgets stillingtagen hertil fremgår forslag til mødedatoer for Økonomiudvalgets ordinære møder i 2020 af afsnittet ”Løsning” nedenfor.

Tid og sted
Møderne i Økonomiudvalget finder sted tirsdage i tidsrummet kl. 15.30-18.30 og afholdes i udvalgsværelse F på 2. sal på Københavns Rådhus.

I forbindelse med afholdelse af f.eks. budgetseminar afholdes Økonomiudvalgets møde et andet sted end på Københavns Rådhus. Dette bliver oplyst særskilt.

Løsning

Det foreslås, at Økonomiudvalget for kalenderåret 2020 træffer beslutning om følgende ordinære mødedatoer:

1. halvår 2020

2. halvår 2020

Dato

Uge

Bemærkning

Dato

Uge

Bemærkning

14. januar

3

11. august

33

21.-22. januar

4

Budgetseminar

18.-19. august

34

Budgetseminar

18. februar

8

25. august

35

17. marts

12

8. september

37

31. marts

14

22. september

39

21. april

17

29. september

40

5. maj

19

20. oktober

43

26. maj

22

10. november

46

9. juni

24

1. december

49

      8. december 50  

 

Øvrige møder med faste samarbejdspartnere

Under forudsætning af Økonomiudvalgets godkendelse af ovenstående forslag til den ordinære mødeplan i 2020, vil der endvidere blive aftalt følgende fællesmøder:

11. august 2020: Fællesmøde mellem Det Centrale Samarbejdsorgan (CSO) og Økonomiudvalget.

25. august 2020: Fællesmøde mellem Handicaprådet og Økonomiudvalget.

 

I øvrigt bemærkes følgende datoer:

Kommunaløkonomisk Forum (KØF) den 9.-10. januar 2020.

KL Topmøde den 19.-20. marts 2020.

Folkemødet den 11.-14. juni 2020.

Økonomi

Udgifter til afholdelse af møder og budgetseminarer afholdes inden for Økonomiudvalgets egen budgetramme.

Videre proces

Godkendes mødeplanen for 2020 af Økonomiudvalget, vil Økonomiforvaltningen orientere de øvrige forvaltninger herom og offentliggøre mødeplanen på Københavns Kommunes hjemmeside ultimo 2019.

 

                                                                      /Christian Vigh                              

Beslutning

Dagsordenspunkt 15. Økonomiudvalgets ordinære mødeplan for 2020 (2019-0087843)

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. juni 2019

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top