Tryghedsundersøgelsen 2019

Med Budget 2016 blev det besluttet at afsætte midler til en årlig undersøgelse af udviklingen i københavnernes tryghed i perioden 2016 til 2019.

Københavns årlige tryghedsundersøgelse følger udviklingen i forskellige aspekter af københavnernes tryghedsoplevelse, herunder hvor, hvornår og ved hvilke begivenheder, københavnerne føler sig utrygge. Tryghedsundersøgelsen viser også københavnernes tillid til at blive hjulpet, hvis de oplever utryghedsskabende begivenheder eller udsættes for kriminalitet. Desuden følger undersøgelsen udviklingen for registrerede politianmeldelser for borgervendt kriminalitet og udvalgte kriminalitetstyper. Resultaterne viser udviklingen for byen som helhed og i de enkelte bydele.

Tryghedsundersøgelsen består af to datakilder. Den ene kilde er en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af beboerne i de enkelte bydele. Den anden datakilde er registrerede politianmeldelser for borgervendt kriminalitet i 2018.

Indstillingen præsenterer hovedresultaterne af Københavns Tryghedsundersøgelse 2019.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at resultaterne fra Københavns Tryghedsundersøgelse 2019 jf. bilag 1 tages til efterretning.

Problemstilling

Med Budget 2016 blev det besluttet at afsætte midler til en årlig undersøgelse af udviklingen i københavnernes tryghed i perioden 2016 til 2019. Med indstillingen forelægges resultaterne af Københavns Tryghedsundersøgelse 2019. Tryghedsundersøgelsen viser udviklingen siden 2009 i København som helhed og i de enkelte bydele, herunder:

• Københavnernes generelle oplevede tryghed i deres nabolag.

• Oplevelsen af tryghed i aften- og nattetimerne.

• Hvilke typer kriminalitet københavnerne bekymrer sig om at blive udsat for, og hvad de selv angiver, at de har været udsat for.

• Hvilke steder i nabolaget, hvor det opleves som utrygt at færdes.

• Om københavnerne har oplevet noget i det forgange år, der har påvirket dem til at tænke mere over, hvor og hvornår det er trygt at færdes i København.

• Københavnernes tillid til at blive hjulpet, hvis de oplever utryghedsskabende begivenheder eller udsættes for kriminalitet.

• Antallet af politianmeldelser for borgervendt kriminalitet, herunder udvikling for udvalgte kriminalitetstyper.

Tryghedsundersøgelsen består af to datakilder. Den ene kilde er en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af beboerne i de enkelte bydele. 12.160 københavnere blev inviteret til at deltage. Heraf har 3.833 deltaget, hvilket giver en svarprocent på 32. Data er indsamlet fra den 4. december 2018 til den 12. februar 2018. Deltagerne er blevet bedt om at forholde sig til deres oplevelse af tryghed og kriminalitet i de seneste 12 måneder. Undersøgelsen er tidligere gennemført af Danmarks Statistik, men siden 2017 gennemføres den af Epinion.

Den anden datakilde er registrerede politianmeldelser for borgervendt kriminalitet i 2018. Rigspolitiet har leveret en samlet opgørelse over politianmeldelser for borgervendt kriminalitet for København og de enkelte bydele. Opgørelsen omfatter både anmeldelser indgivet af borgerne til politiet og politiets egne registreringer. Det bemærkes, at udviklingen i anmeldelser påvirkes af politiets aktuelle indsatser og fokusområder og dermed ikke nødvendigvis afspejler en faktisk udvikling i kriminalitet.

Løsning

Hovedresultater for udviklingen i utryghed i København

• I 2019 er 9 % af københavnerne utrygge i deres nabolag. Det er et fald fra 2018, hvor 12 % var utrygge i deres nabolag. Derved er utrygheden i 2019 lavere end ved den første måling i 2009, hvor 11 % af københavnerne var utrygge i deres nabolag. Der er tale om en statistisk signifikant udvikling ift. både 2009 og 2018. Tallene er således ikke blot udtryk for statistiske tilfældigheder. Kommunens mål i Sikker By Strategien 2018-2021 er, at utrygheden skal falde kontinuerligt og ikke overstige 5 % i 2021.

• I 5 ud af 13 bydele er mere end 10 % af københavnerne utrygge i 2019. Det er bydelene Bispebjerg (17 %), Ydre Nørrebro (17 %), Brønshøj-Husum (15 %), Indre Nørrebro (14 %) og Vesterbro (11 %). Dermed er der sket en positiv udvikling, idet antallet af bydele med mere end 10 % utrygge er faldet fra 7 bydele i 2018 til 5 i 2019. Kommunens mål er, at andelen af utrygge beboere ikke må overstige 10 % i nogen bydel i 2021.

• I 2019 oplever 17 % af københavnerne utryghed i aften- og nattetimerne. Dette er et fald ift. 2018, hvor 20 % oplevede utryghed i aften- og nattetimerne. Det kan ikke påvises, at denne udvikling er statistisk signifikant, hvilket betyder, at tallene kan være udtryk for statistiske tilfældigheder. Niveauet er desuden lavere end ved den første måling i 2009, hvor 24 % var utrygge i aften- og nattetimerne. Denne udvikling er statistisk signifikant. Kun i 2015 har niveauet været så lavt som i år.

• I 4 ud af 13 bydele er andelen af utrygge i aften- og nattetimerne over gennemsnittet for København, som er 17 %. Det drejer sig om bydelene Bispebjerg (28 %), Indre Nørrebro (26 %), Brønshøj-Husum (25 %) og Ydre Nørrebro (24 %). Dermed er der sket en positiv udvikling, idet antallet af bydele med flere utrygge end gennemsnittet for København er faldet fra 6 bydele i 2018, hvor gennemsnittet for utryghed for hele byen var 20 %.

Særlige udviklinger i utryghed i de enkelte bydele

• I 2 ud af 13 bydele er utrygheden i nabolaget steget siden 2018. Det drejer sig om Indre Nørrebro og Vesterbro. Disse stigninger er ikke statistisk signifikante. I de øvrige 11 bydele er utrygheden i nabolaget faldet siden 2018. I bydelene Amager Vest, Amager Øst, Bispebjerg og Christianshavn er faldet statistisk signifikant i forhold til 2018, mens faldet for de øvrige bydele ikke er statistisk signifikante.

• I 4 ud af 13 bydele er utrygheden i aften- og nattetimerne steget siden 2018. Det drejer sig om Indre By, Indre Nørrebro, Vanløse og Vesterbro. I forhold til 2018 er stigningerne dog ikke statistisk signifikante. I de øvrige 9 bydele er utrygheden i aften- og nattetimerne faldet siden 2018. I bydelene Bispebjerg og Kongens Enghave er faldene statistisk signifikante i forhold til 2018, mens faldene for de øvrige bydele ikke er statistisk signifikante.

Hovedresultater for udviklingen i borgervendt kriminalitet

• I 2018 blev der i København anmeldt, hvad der svarer til 60,1 anmeldelser af borgervendt kriminalitet pr. 1000 indbyggere, hvilket er det laveste anmeldelsesniveau i perioden 2009-2018. Antallet af anmeldelser pr. 1000 indbyggere er dermed faldet siden 2017 (75,6 pr. 1000 indbyggere). Kommunens mål i Sikker By Strategien 2018-2021 er, at antallet af anmeldelser skal falde kontinuerligt og ikke overstige 72 anmeldelser pr. 1000 indbyggere i 2021.

• Lommetyveri er den hyppigst anmeldte kriminalitetstype. I 2018 var der 32,3 anmeldelser af lommetyveri pr. 1000 indbyggere, hvilket er på niveau med 2009 og et fald sammenlignet med 2017, hvor niveauet var på 45,6. Anmeldelser af indbrud, røveri og tyveri fra køretøj er også faldet sammenlignet med 2017, mens anmeldelser af de resterende kriminalitetstyper er steget, på nær vold, der holder samme niveau som sidste år efter i en længere årrække at være steget stødt.

Bekymringer og udsathed

• De fem forhold, der gør flest københavnere bekymret i 2019, er cykeltyveri (61 %), støjgener fra naboer (52 %), hærværk i nabolag (44 %), indbrudstyveri (42 %) og ballade på gaden (42 %).

• Københavnerne er også blevet spurgt til, hvilke kriminalitetstyper/chikane, de reelt har været udsat for de seneste 12 måneder. I 2018 angiver flest københavnere at have været udsat for anden hensynsløs kørsel (53 %), graffiti (52 %), hensynsløs knallertkørsel (32 %) samt hærværk i nabolag (31 %).

• 45 % af københavnerne angiver, at der er nogle steder i deres nabolag, hvor de er utrygge ved at færdes. Utrygheden er størst i grønne områder/parker/legepladser (20 %), på stier (16 %) og på stationer/stoppesteder (15 %). Det har været muligt at give flere svar.

• 27 % har angivet, at der er sket noget i det forgangne år, der har påvirket dem til at tænke mere over, hvor og hvornår det er trygt at færdes i København. Til sammenligning var dette tal 64 % sidste år. De hændelser, der har påvirket flest generelt i København, er: bandekonflikt/skyderier (50 %), personlige oplevelser (18 %) og kriminelle hændelser/gener generelt (18 %). Det har været muligt at give flere svar.

• Københavnerne er blevet spurgt til deres oplevelse af tillid til at få hjælp i nabolaget, personlig hjælp i nabolaget og hjælp fra myndighederne, hvis de oplever at blive udsat for kriminalitet eller utryghedsskabende begivenheder. 60 % af københavnerne har tillid til, at beboere i deres område vil reagere og tilkalde politiet, hvis der foregår kriminelle ting i nabolaget. 57 % har tillid til, at de vil få hjælp af dem, der går forbi eller bor i området, hvis de bliver udsat for en kriminel handling i deres nabolag. 52 % har tillid til, at myndighederne vil tage hånd om problemet, hvis de gentagne gange oplever problemer med utryghed i deres nabolag.

Tryghedsundersøgelsens anvendelse

Tryghedsundersøgelsens resultater anvendes af flere parter. Sikker By anvender undersøgelsens resultater til at målrette tryghedsskabende indsatser, fx anvendes særmålingerne for tryghedspartnerskaberne til at følge deres årlige målopfyldelse. Resultaterne indgår også i vurderingen af, hvor der skal udføres tryghedsløft. Derudover anvender kommunes Sikker By strategi (2018-2021) Tryghedsundersøgelsen som datagrundlag til at følge mål om udviklingen i tryghed og kriminalitet.

En række lokale aktører anvender tryghedsundersøgelsen til at følge udviklingen i deres lokalområde eller bydel. Eksempelvis bruger helhedsplanerne Tryghedsundersøgelsens resultater som baseline for deres strategiske mål. Seks boligsociale helhedsplaner for perioden 2018-2021 refererer til undersøgelsens resultater for 2017. Derudover anvender Københavns Politi Tryghedsundersøgelsens resultater i deres operationsbefaling.

Rapporten for årets tryghedsundersøgelse kan downloades på www.kk.dk/artikel/tryghedsundersoegelsen og er vedlagt i bilag 1.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser. Med budget 2016 blev der afsat 0,7 mio. kr. i drift i 2016-2019 til at videreføre Københavns Tryghedsundersøgelse.

Videre proces

Tryghedsundersøgelsen anvendes som beskrevet i løsningsafsnittet.

Peter Stensgaard Mørch                /Søren Tegen Pedersen 

Dagsordenspunkt 13. Tryghedsundersøgelsen 2019 (2019-0131084)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. juni 2019

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Enhedslisten og Alternativet afgav følgende protokolbemærkning:

”Hvis den positive udvikling i tryghedsundersøgelsen om, at flere Københavnere føler mindre utrygge, så er det væsentligt, at København stadig prioriterer områdefornyelsesprojekter, at der i forbindelse med skybrudssikring altid gives måltal til overfladeløsninger også, og at der bliver afsat de nødvendige midler til at fremme fritids- og idrætsfaciliteter i alle bydele.”