Status på Økonomiudvalgets handleplaner for inklusionspolitikken 2013
Tidligere beslutninger
Københavns Kommunes inklusionspolitik 2011-2014 blev vedtaget i BR d. 16. december 2010 og ØU's handleplan blev vedtaget d. 12. april 2011.Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen anmoder hvert år alle udvalg om at sende en redegørelse med status for inklusionsindsatsen. Nærværende indstilling er en status på ØU's aktiviteter.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
- at status på Økonomiudvalgets handleplan for inklusionspolitikken tages til efterretning,
- at status videresendes til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mhp. afrapportering til Borgerrepræsentationen.
Problemstilling
Som det fremgår af nedenstående oversigt, er de fleste af Økonomiforvaltningens (ØKF) projekter iværksat og udviklingen er overordnet positiv. Således var antallet af områder med behov for en tryghedsskabende indsats faldet til det halve (7 ud af 14 områder) i 2012, ligesom status på International Service Center er meget positiv. Målet om at skaffe ekstra praktik- og elevpladser blev allerede nået i 2012 og på denne baggrund besluttedes det at målet for 2012 fastholdes, hvilket vil betyde en stigning på 162 praktikpladser i 2013. Kommunen har ansat 150 medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk - under IO-stillings ordningen siden 2007 - i forskellige typer stillinger på kommunens arbejdspladser. Dette dækker dog over problemstillinger i 2011 og 2012 i forhold til at få ansat alle 30 Integrations- og oplæringsstillinger, da mange forvaltninger ikke så sig i stand til at leve op til at ansætte deres andel (se bilag 1 og nedenstående oversigt for en detaljeret gennemgang af projekterne).
Løsning
Nedenfor gives en kort status over de aktiviteter ØU har igangsat som del af inklusionpolitkken. ØKF anbefaler, at der arbejdes videre med de af de nedenstående projekter, som ikke er færdiggjort.
Som et nyt initiativ besluttede ØU d. 1. februar 2012 at iværksætte et pilotprojekt med førledertræning for ledere med anden etnisk baggrund. Projektet blev i projektfasen omdefineret til at være et karriereafklaringsforløb for etniske minoriteter og er gennemført.
Statusskema for ØUs handleplaner for inklusionspolitikken 2013
Tema |
Aktivitet |
Status |
1:Alle børn og unge skal have en god start på livet |
- Oprettelse af 500 elev- og praktikpladser i hele KK |
Målet om at oprette 500 elev- og praktikpladser blev nået i 2012. |
2. Inklusion på arbejdsmarkedet |
- København skal blive bedre til at tiltrække og fastholde expats/udenlandske studerende samt virksomheder .CPH International Service. |
Vellykkede velkomstaktiviteter, arrangementer, der giver systemviden om det danske samfund og engelskrpoget webside kører løbende |
- Oprettelse af 30 Integrations- og Oplæringsstillinger om året i hele KK i 2010-2012 |
2010: Alle 30 stillinger besat |
|
- Udarbejde et introduktionsmateriale om Interkulturelle Kompetencer til alle nye medarbejdere i KK |
I proces – projektet er overdraget til BIF |
|
- Inddrage ledere i den etniske statistik hvert andet år |
I proces |
|
- Udføre et pilotprojekt for ledertalenter med anden etnisk baggrund |
Vellykket karrriereafklaringsforløb gennemført |
|
3: En hånd til udsatte grupper og områder |
- Fremme en mangfoldig beboersammensætning i kommunen. De almene boliger bygges i hele byen og udgør fortsat min. 20% af boligmassen i København. |
Aktuelt er 20,6% af alle boliger i København almene boliger. 2.000 nye almene boliger vil stå klar inden 2017. 370 almene ungdomsboliger vil komme i udbud i efterået 2013. Forvaltningerne er i dialog med Ministeriet for By-, Bolig og Landdistrikter om mulighed for at regulere ejerformer. |
- Flere arbejdspladser flyttes ud i de udsatte boligområder |
I regi af udviklingsplanerne for de udsatte byområder arbejdes der med erhvervsudvikling og beskæftigelse, f.eks i Tingsbjerg/Husum. For så vidt angår arbejdet med udflytning af kommunale arbejdspladser har forvaltningerne identificeret en række problemstillinger, som vanskeliggør strategien. |
|
- Fremme at flere beboere kommer i beskæftigelse i de udsatte boligområder |
Andelen af voksne (18-64-årige) på overførselsindkomst i almene famileboliger er faldet fra 39,6% i 2006 til 36,6% i 2011. I boligområdet Mjølnerparken er der f.eks sket et fald på 13,7 procentpoint. |
|
- Oprette et samarbejde med en NGO, der faciliterer venskabsfamilier til ressourcesvage familier i KK |
Aktiviteten er afsluttet. Der har været stigning i Københavnske familier, der har meldt sig som venskabsfamilier. Men det er ikke muligt at måle om det er pga. KK's aktiviteter. Røde Kors kører videre med aktiviteten. |
|
- Sikker By programmet |
Antallet af områder med behov for indsats i Tryghedsindekset er faldet fra 10 i 2010 til 7 i 2012. 2013-målingen ventes klar i slutningen af maj. |
Bilag 1 rummer den udfyldte skabelon som videresendes til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) efter ØUs godkendelse. Af bilag 1 fremgår forslag til ØKF bidrag til udvikling af indikatorene på inklusionbarometeret, til strategier og indstater på tværs af forvaltningerne, samt på fremtidens inklusionstemaer.
I forhold til fremtidens inklusiontemaer foreslår ØKF, at indsatsområdet digital integration fremadrettet styrkes gennem digital dannelse, læring og inddragelse, og at uddannelse og beskæftigelse for udsatte grupper fastholdes som indsatsområder i fremtidige inklusionspolitikker. Derudover foreslår ØKF, at der kan fokuseres på at styrke karriereveje i kommunen for medarbejdere med anden etnisk baggrund, for på længere sigt også at styrke andelen af ledere med etnisk minoritetsbaggrund.
Økonomi
Der knytter sig ikke finansieringsbehov i forhold til indstillingens beskrevne aktiviteter.
Videre proces
Status på handleplanen skal videresendes til BIF efter ØU's behandling på mødet. BIFsamler forvaltningernes handleplaner og forelægger dem Borgerrepræsentationen (BR).
Claus Juhl /Bjarne Winge
Beslutning
Dagsordenspunkt 34: Status på Økonomiudvalgets handleplaner for inklusionspolitikken 2013
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. juni 2013
Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning. Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.