Udmøntning af foreningspakke
Tidligere beslutninger
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1. at der af rådighedsbevillingen på 9,7 mio. kr. på IM 3.38.73.3 – Frivilligt folkeoplysende arbejde flyttes i alt 6,7 mio. kr., fordelt med 5,7 mio. kr. til IM 0.32.31.3 – Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller og 1,0 mio. kr. til 3.38.74.3 – Lokaletilskud
2. at Kultur- og Fritidforvaltningen bemyndiges til at udmønte rådighedsbevillingen på 3 mio. kr. til forbedring af offentlige faciliteter med fritidsbrug på IM 0.32.31.3 Stadion og Idrætsanlæg
3. at Folkeoplysningsudvalget bemyndiges til at udmønte rådighedsbevillingen på 1 mio. kr. til energiforbedringer af private foreningslokaler på IM 3.38.74.3 Lokaletilskud
4. at rådighedsbevillingen på 2,7 mio. kr. vedrørende Den blå Foreningsby udbetales som anlægstilskud til Amager Strandpark I/S på IM 0.32.31.3 Stadion og Idrætsanlæg
5. at Kultur- og Fritidsforvaltningen fremlægger en særskilt indstilling til udmøntning af bevilling til omklædningsfacilitet i Mimersparken.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:"Økonomiudvalget bemærker, at udmøntning af rådighedsbeløbene i pkt. 2 - pkt 4, samtidig er en udmøntning af anlægsbevillingerne.
Økonomiforvaltningen forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme."
Problemstilling
I aftalen om overførselssagen "Fremgang i fællesskab" er der afsat 10 mio. kr. til en foreningspakke. Denne pakke skal udmøntes efter indstilling af Kultur- og Fritidsudvalget til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.Løsning
Af aftalen om overførselssagen fremgår nedenstående beskrevielse af foreningspakken:"Der afsættes en pulje på 10 mio. I foreningspakken fordelt med 9,7 mio. kr. på anlæg og 0,3 mio. kr. på drift i 2013. Herunder afsættes der 3 mio. kr. til forbedringer i offentlige lokaler mhp. at gøre dem tilgængelige for foreninger. Midlerne skal anvendes på skoler og andre offentlige lokaler til mindre bygningsmæssige eller lokalemæssige forbedringer. Det har særlig prioritet, hvis midlerne kan anvendes til at flytte foreninger fra private til offentlige lokaler. Der afsættes 1,0 mio. kr. til energirenovering af private klubhuse. Der afsættes 3,0 mio. kr. til etablering af klubhus i Mimersparken og 0,3 mio. kr. i drift i 2013. Der afsættes 2,7 mio. kr. til ’Den Blå Foreningsby’. Der er ansøgt Friluftsrådet om 1,5 mio. kr. Såfremt denne ansøgning imødekommes fuldt ud, vil 1,5 mio. kr. gå tilbage til foreningspakken og fordeles ligeligt mellem forbedring af offentlige lokaler og energirenovering af klubhuse.
Parterne er enige om at afsætte:
9,7 mio. kr. i anlæg i 2013 i en pulje.
0,3 mio. kr. i service i 2013.
Midlerne udmøntes efter indstilling af Kultur- og Fritidsudvalget til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen."
Forbedring af offentlige lokaler
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at forvaltningen bemyndiges til at udmønte bevillingen på 3 mio. kr. efter dialog med foreninger og de institutioner, som fritidsbrugerne anvender, primært i Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Dette er i tråd med en lignende pulje på 1,5, som Folkeoplysningsudvalget efter intern omprioritering anvendte i 2012. Kultur- og Fritidsforvaltningen udmøntede disse. Det resulterede i 57 forbedringer til gavn for både foreninger og institutioner. Forbedringerne spændte fra opbevaringsskabe til bedre adgangsforhold.
Energirenovering
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at der laves en ansøgningsrunde efter nærmere kriterier fastsat af Folkeoplysningsudvalget, og at dette udvalg ligeledes træffer beslutning om de enkelte bevillinger. Der er afsat 1 mio. kr. til formålet.
På folkeoplysningsområdet gives der efter nærmere regler støtte til foreningers brug af egne eller privat lejede lokaler. Der gives blandt andet tilskud til el, vand og varme med op til 70% af udgifterne. Ved at opnå en højere energieffektivitet i foreningslokalerne, vil der udover de miljø- og klimamæssige gevinster være behov for mindre tilskud til de enkelte foreninger. Da udgifterne til dette område de senere år har været presset, og det har derfor ikke været muligt for nye foreninger at opnå driftstilskud, vil en højere energieffektivitet i bedste fald kunne åbne muligheden for nye foreningers muligheder for at opnå støtte på lige fod med de etablerede foreninger.
Omklædningsfacilitet i Mimerparken
Kultur- og Fritidsforvaltningen er i dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen om placering af omklædningsfaciliteteten. Der arbejdes med to muligheder: en placering i selve parken eller anvendelse af lokaler i Mjølnerparken. Kultur- og Fritidsforvaltningen fremlægger en særkilt indstilling herom. Der er afsat 3 mio. kr. til formålet.
Den blå foreningsby
Den blå foreningsby er en nybygning af en facilitet i forbindelse med Naturcenteret på Amager Strandpark med udgangspunkt i vedlagte projektbeskrivelse (bilag 1). Projektet er et samarbejde mellem DGI Storkøbenhavn, Amager Strandpark I/S og lokale idrætsforeninger.
Hovedparten af bygningen er indrettet med depotrum, der kan rumme alt fra kajakker over raftingbåde til foreningernes udstyr. Desuden er der et fælles tørrerum til våddragter, redningsveste og andet vådt udstyr.
Mod syd er der et overdækket mødested med et indbygget siddemøbel. Stedet er tænkt til start og afslutning på aktiviteterne – og så er det foreningsbyens overdækkede opholdsareal, når vejret kræver læ og ly.
Udenfor Naturcenteret almindelige åbningstid (8-15) kan deres indendørs mødefaciliteter samt bad og omklædning anvendes af foreningerne.
Amager Strandpark I/S vil være bygherre og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller derfor, at bevillingen på 2,7 mio. kr. udmøntes og udbetales som et anlægstilskud til dem med det forbehold, at bevillingen reduceres med det beløb projektet eventuelt får tildelt fra Friluftsrådet - op til 1,5 mio. kr., som i givet fald tilbagebetales til Københavns Kommune og indgår i puljen til forbedring af offentlige lokaler.
Økonomi
Der er til foreningspakken i overførselssagen samlet afsat 9,7 mio. kr. til anlæg og 0,3 mio. kr. til drift. Midlernes anvendelse fremgår af nedenstående tabel.Funktion | Titel | Beløb (mio. kr.) | Anlæg/Drift |
IM 0.32.31.3 | Forbedring af offentlige faciliteter |
3 |
Anlæg |
IM 3.38.74.3 | Energiforbedringer af private lokaler |
1 |
Anlæg |
IM 0.32.31.3 | Omklædningsfacilitet i Mimersparken |
3* |
Anlæg |
IM 0.32.31.3 | Drift af omklædningsfacilitet i Mimersparken |
0,3* |
Drift |
IM 0.32.31.3 | Den blå Foreningsby |
2,7 |
Anlæg |
* Disse beløb fra foreningspakken udmøntes senere i en særskilt indstilling
Der flyttes i alt 6,7 mio. kr. fra IM 3.38.73.3. De 6,7 mio. kr. fordeles med 5,7 mio. kr. på IM 0.32.31.3 og 1 mio. kr. IM 3.38.74.3. De 6,7 mio. kr. udmøntes på disse IM konti.
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningenen går i dialog med institutioner med fritidsbrugere samt foreninger med henblik på forbedringer af offentlige lokaler.Folkeoplysningsudvalget fastlægges kriterier og gennemfører en ansøgningsrunde med henblik på energirenoveringer af private lokaler.
Bevilling til Den blå foreningsby udbetales til Amager Strandpark I/S.
Oversigt over politisk behandling
1. at der af rådighedsbevillingen på 9,7 mio. kr. på IM 3.38.73.3 – Frivilligt folkeoplysende arbejde flyttes i alt 6,7 mio. kr., fordelt med 5,7 mio. kr. til IM 0.32.31.3 – Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller og 1,0 mio. kr. til 3.38.74.3 – Lokaletilskud
2. at Kultur- og Fritidforvaltningen bemyndiges til at udmønte rådighedsbevillingen på 3 mio. kr. til forbedring af offentlige faciliteter med fritidsbrug på IM 0.32.31.3 Stadion og Idrætsanlæg
3. at Folkeoplysningsudvalget bemyndiges til at udmønte rådighedsbevillingen på 1 mio. kr. til energiforbedringer af private foreningslokaler på IM 3.38.74.3 Lokaletilskud
4. at rådighedsbevillingen på 2,7 mio. kr. vedrørende Den blå Foreningsby udbetales som anlægstilskud til Amager Strandpark I/S på IM 0.32.31.3 Stadion og Idrætsanlæg
5. at Kultur- og Fritidsforvaltningen fremlægger en særskilt indstilling til udmøntning af bevilling til omklædningsfacilitet i Mimersparken
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 23. maj 2013:
Der blev begæret afstemning om følgende af V, C og O stillede ændringsforslag til indstillingens 2. at-punkt:
1,2 mio. kr. af beløbet skal bruges til at dække det beløb som Skjold ikke har fået via klubhuspuljen.
Et mindretal (Pia Allerslev, Leslie Arentoft, Birthe Skaarup og Susanne Møller) stemte for ændringsforslaget.
Et flertal (Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange og Allan Ahmad) stemte imod.
Ændringsforslaget blev således forkastet.
Indstillingen blev herefter godkendt.
Med hensyn til indstillingens 2. at-punkt orienteres Kultur- og Fritidsudvalget på mødet den 13. juni 2013 om de projekter, der påtænkes iværksat.
Kultur- og Fritidsudvalget bemærker, at et tilskud fra Friluftsrådet til at dække merudgifter til Den blå Foreningsby ikke vil blive modregnet i kommunens tilskud til projektet.
Neil Stenbæk Bloem, Peter Thiele, Muhammad Aslam, Taner Yilmaz, Simon Strange og Allan Ahmad ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "S, F og Ø har i modsætning til de øvrige partier i udvalget valgt at indgå et forlig om overførselssagen og stemmer derfor naturligvis ikke for ændringsforslaget. Det rette sted for ændringsforslaget er under forhandlingerne, hvilket naturligvis forudsætter at man er deltagende heri og tager ansvar for den samlede aftale.
Beslutning
Dagsordenspunkt 31: Udmøntning af foreningspakke
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 11. juni 2013
Indstillingen blev anbefalet uden afstemning.
S, F og Ø videreførte deres protokolbemærkning fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 23. maj 2013:
”Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten har i modsætning til de øvrige partier i udvalget valgt at indgå forlig om overførselssagen og stemmer derfor naturligvis ikke for ændringsforslaget. Det rette sted for ændringsforslaget er under forhandlingerne, hvilket naturligvis forudsætter, at man er deltagende heri og tager ansvar for den samlede aftale.”