Høringssvar til Forslag til Fingerplan 2013

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at vedlagte høringssvar (bilag 1) sendes til Miljøministeriet (Naturstyrelsen) som kommunens bemærkninger til Forslag til Fingerplan 2013.

Problemstilling

Rammerne for kommunernes planlægning i hovedstadsområdet (i modsætning til resten af landet) fastlægges i et landsplandirektiv. Det gældende er Fingerplan 2007, og det skal nu erstattes af Fingerplan 2013. Forslaget (bilag 2-5) er i høring, og Borgerrepræsentationen skal godkende kommunens høringssvar. Høringssvaret er udarbejdet efter indkaldelse af bemærkninger fra alle forvaltninger.

I høringssvaret lægges der særlig vægt på behovet for udvikling i regionen, herunder sampsil med andre parter, på erhvervslokalisering, Nordhavn, klimaspørgsmål i planlægningen og på nye emner om stiplanlægning og udpegning af statsligt regulerede grønne områder inde i byen. Det skal bemærkes, at der også gælder en række andre landsplandirektiver, bl.a. om detailhandel, som ikke revideres. Disse emner indgår derfor ikke.

Løsning

Revisionen af det gældende landsplandirektiv Fingerplan 2007 har været længe undervejs. Der blev indkaldt bemærkninger til processen for to år siden, hvor Københavns Kommune også afgav sit høringssvar. Her blev det i forhold til det da udsendte debatoplæg tilkendegivet, at Københavns Kommune var enig i, at de tre valgte overordnede temaer; grønne kiler, byudvikling og erhvervsudviklinger, var relevante i forhold til Fingerplanen, men at der var behov for en klar prioritering af, at nogle spørgsmål er særligt aktuelle, mens andre er løst udmærket i den gældende plan.

Københavns Kommune pegede på, at mulighederne for erhvervsudvikling som vej til vækst og beskæftigelse for alle befolkningsgrupper er den mest påtrængende udfordring for hovedstadsområdets planlægning og burde være det overordnede pejlemærke for revisionen af Fingerplanen, således at der fokuseres på at fjerne hindringer for vækst og på at sikre gode rammer for en i alle henseender bæredygtig udvikling. Kommunen betonede også, at mange parter arbejder for at sikre og forbedre vækst og velstand, og at hovedstadsområdet som del af Øresundsregionen her har en vigtig rolle.

Udkastet til høringssvar til det nu foreliggende forslag til Fingerplan 2013 (bIlag 1) følger op på disse overordnede bemærkninger, men selv om det i sammenfatningen af Hovedbudskaber er tilstræbt at tage nolge af regionens udfordringer op, er der dog ikke sket den prioritering som Københavns Kommune ønskede. Der savnes også fortsat den nødvendige konsekvens i bevidstheden om, at Fingerplan 2013 skal spille sammen med og understøtte en række andre planer og initiativer, som regionale og kommunale samarbejder og organisationer arbejder målrettet med. Dette har Københavns Kommune også fremhævet gennem det fælles høringssvar, der indsendes af alle parterne bag Fokuseret Vækstdagsorden (Region Hovedstaden, Region Sjælland, KKR Hovedstaden, KKR Sjælland og Københavns Kommune), og som i udkast er vedlagt som bilag 6.

Københavns Kommune noterer sig, at Fingerplanens begrænsede prioritering af vækst og beskæftigelse samt den beskedne grad af samspil med andre vækstinitiativer i samme område næppe alene skyldes valg, som ministeriet har truffet ved udarbejdelsen af forslaget til Fingerplan 2013, men i høj grad følger af de lovgivningsmæssige rammer for Fingerplanen, som af samme årsag måske trænger til nytænkning. Det viser sig således vanskeligt at omsætte de strategiske overvejelser, der findes i Hovedbudskaber og som har udviklingen af hele Øresundsregionen som sin baggrund, til en konkret vækstfremmende og dynamisk regulering i selve landsplandirektivets bestemmelser.

Erhvervslokalisering

Der er med forslaget kommet et vist strategisk fokus på erhvervslokalisering, men ikke så konsekvent som ønsket i kommunens høringssvar fra juni 2011. Samtidig er der visse uklarheder imellem de forskellige tekster og kort. Det er vigtigt for Københavns Kommune at få klarhed over, hvilke statslige udpegninger, der binder den kommunale planlægning. Nogle nye udpegninger af områder forbeholdt transporttunge erhvervstyper i de ydre dele af Nordhavn syd for den nye placering af containerterminalen (og måske også på Prøvestenen) forekommer ikke afstemt med den øvrige planlægning, herunder med infrastrukturens bæreevne og konsekvenserne for bymiljøet, når de skal fungere sammen med containerterminalen og andre anvendelser, der genererer tung trafik. Disse arealer ønskes derfor ikke begrænset til en anvendelse, der er transporttung.

Klima

I forhold til indsatser til forebyggelse af klimaforandringer og til tilpasning til virkningerne af et forandret klima er der visse forbedringer i forslaget til Fingerplan 2013, men der er også tilbageskridt. Den aktive rolle, som regionens ubebyggede områder i de grønne kiler var tiltænkt i forhold til klimaet i debatten for to år siden, er nu begrænset noget. Således lægges der op til, at anlæg til vedvarende energi frem over ikke kan placeres i de grønne kiler, uanset om de medfører en væsentlig påvirkning af kilerne eller ej. Det begrænser en del kommuners, herunder Københavns, handlemuligheder.

Samtidig lægges der alene op til, at der kan placeres klimatilpasningsanlæg i de grønne kiler, hvis de på en gang forbedrer både naturen på stedet og friluftslivet. Det er krav, der kan være vanskelige at opfylde i alle tilfælde, for de grønne kiler rummer jo allerede natur og friluftsliv. I høringssvaret ønskes det derfor, at også anlæg, der er neutrale eller blot forbedrer enten naturen eller friluftslivet, kan etableres.

Andre emner

På flere områder (stiplanlægning, mindre grønne områder inde i den eksisterende by) udvider staten sin regulering med forslaget til Fingerplan 2013. Dette vurderes samlet set som problematisk, idet planlovgivningen og rammestyringsprincippet lægger op til en rollefordeling mellem det overordnede statsligt styrede niveau og det kommunale niveau. For så vidt angår stier betones det i høringssvaret, at Fingerplanen bør holde fokus på overordnede sammenhænge (som kommunerne jo allerede samarbejder om med bl.a. Cykelsuperstierne) og overlade detaljeret planlægning for forløb og arealreservationer til kommunerne, der har det nødvendige lokale kendskab.

For så vidt angår de udpegninger af grønne arealer (kaldet "bykiler"), der samtidig er udpeget som "indre storbyområde" jf. planloven, fremhævede Københavns Kommune allerede i høringssvaret i 2011, at dette naturligvis udspringer af en positiv interesse for borgernes adgang til grønne områder, som kommunen fuldt ud deler, men at den valgte model ikke virkede gennemtænkt.

Københavns Kommune og de øvrige kommuner i det indre storbyområde arbejder ihærdigt med en god forsyning med grønne og rekreative tilbud, og kommunerne samarbejder også, hvor der er grundlag for det, f.eks. om Kalvebodkilen og andre grønne områder langs med eller på tværs af kommunegrænser. Det er ikke en mere kompleks juridisk regulering, der er behov for, men snarere en bedre koordinering af drift og udvikling til glæde for borgerne.

Det foreliggende forslag med en juridisk bindende statslig regulering af dele af kommunens grønne struktur vil primært føre til mere kompliceret administration af arealer, der allerede er sikret og reguleret i kommunal planlægning, fredning, lov om kirkegårde etc., og der savnes en begrundelse i regionale hensyn, når det gælder udpegning af små arealer af lokal karakter. Københavns Kommune så hellere end mere regulering, at der blev sat gang i mere samarbejde, så driften og brugen af statslige og kommunale arealer forbedres.

Med ændringen af kommunegrænsen til Tårnby omfattes en lille del af Københavns Kommune nu af udpegningen af en transportkorridor reserveret til infrastruktur, som går fra Hvidovre og på tværs af Amager. Det betones derfor som noget ny i høringssvaret, at Københavns Kommune går ud fra, at dette ikke har konsekvenser for Kalvebod Miljøcenter, der har aktiviteter på arealet.

Naturstyrelsen har tilkendegivet, at der er afsat meget kort tid til at behandle de høringssvar, der kommer til Fingerplan 2013. Derfor har forvaltningen givet Naturstyrelsen direkte besked om bemærkninger angående faktuelle fejl, uklarheder i tekster og kort, konkrete svært forståelige formuleringer mv. med henblik på, at Naturstyrelsen får dem så tidligt som muligt, så der er en reel mulighed for, at de kan blive rettet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Videre proces

Miljøministeriet har sat 14. juni 2013 som frist for bemærkninger til forslaget til Fingerplan 2013. Økonomiforvaltningen vil derfor efter Økonomiudvalgets behandling af høringssvaret indsende dette inden fristens udløb med angivelse af forbehold for Borgerrepræsentationens behandling af sagen den 19.-20. juni. Herefter vil det endelige høringssvar blive fremsendt.

Miljøministeriet har tilkendegivet, at der kun vil gå meget kort tid med behandling af høringssvarene, og at miljøministeren vil udstede det endelige landsplandirektiv i starten af juli, hvorefter det vil være gældende.

Claus Juhl                           /Anne Skovbro