Behandling af medlemsforslag om prisen på kollektiv transport

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller overfor Økonomiudvalget, at

• Københavns Kommune i forbindelse med den aktuelle udbredelse af Rejsekort og i regi af Trængselskomissionen arbejder for at sikre en taksstruktur, der sikrer flere passagerer i den kollektive trafik og forbedrer kapacitetsudnyttelsen, idet det provenue, der kommer fra takststigninger i den kollektive trafik jfv Trafikstyrelsen fastsatte loft over taksternes udvikling, bruges til at forbedre den kollektive trafik.
• Forvaltningen afsender vedlagte brev til Trængselskommisionen.
• Medlemsforslaget er håndteret med nedenstående redegørelse.

Problemstilling

Trafikstyrelsen fastsætter hvert år et takststigningsloft for den kollektive transport med udgangspunkt i den forventede prisudvikling på transportområdet. Loftet skal sikre, at taksterne i den kollektive transport ikke overstiger den faktiske prisudvikling på transportområdet. Derpå fastsætter takstfællesskabet i Hovedstadsområdet - der består af Movia, Metroselskabet, DSB og Kystbanen repræsenteret ved Trafikstyrelsen - takststigningerne inden for dette loft.

Trafikstyrelsen oplyser, at takststigningsloftet  på den kollektive transport siden ikraftrædelse af Lov om Trafikselskaber i 2007 frem til 2012 har været 14,5%. Heraf har trafikselskaberne udmøntet en gennemsnitlig takststigning på 14,4%. Hvilket er en anelse højere end Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, der i samme periode har været 12,8%. Det skyldes primært udviklingen i brændstofspriser, der udgør en væsentlig del af omkostningerne på transportområdet. Bliver udvikling i brændstofpriserne lavere end den almindelige prisudvikling, vil det tilsvarende føre til et takststigningsloft, der ligger under den almindelige prisudvikling.
    
Takststigningerne i den kollektive trafik afspejler de øgede omkostninger på transportområdet. Det vil derfor medføre økonomisk tab i den kollektive transport, såfremt takststigningsloftet i stedet sættes ved den almindelige og lavere pris- og lønudvikling. Konkret vil alle kommunerne i Hovedstadsområdet få øgede udgifter til busdrift, mens Metroselskabet og DSB vil få en dårligere driftsøkonomi.

Københavns Kommunes årlige nettoudgift til busdrift ville i 2012 være omkring 6 mio. kr. højere, såfremt takstloftet siden 2007 var begrænset til den almindelige pris- og lønudvikling (øget bruttoudgift på 8 mio. kr. og øgede billetindtægter som følge af passagerertilvækst på 2 mio. kr). Generelt vil en sænkning af billetprisen på 1 % give Københavns Kommune en årlig merudgift på omkring 4 mio. kr. på busdrift.

Forslaget vil således medføre merudgifter til busdrift for kommunerne - der som følge af aftale om serviceloft mellem KL og Regeringen - i stedet skal finde tilsvarende besparelser på andre driftsområder. Det kan derfor forventes, at flere kommuner vil sænke serviceniveauet på busdriften for at undgå øgede udgifter på området, hvorved forslaget modsat hensigterne vil forringe den kollektive transport for brugerne. Det vil sandsynligvis også ske i flere af de kommuner som Københavns Kommune deler buslinjer med. 

Dertil virker det ikke sandsynligt at opnå enighed i takstfællesskabet om lavere takststigninger (end udviklingen i de faktiske omkostninger), da det vil forringe driftsøkonomien. Såfremt der ikke kan opnås enighed i takstfællesskabet er det Transportministeren, der træffer den endelige afgørelse - og Ministeren har en klar interesse i først og fremmest at sikre indtægtsgrundlaget i DSB og Metroselskabet. Det er derfor ikke sandsynligt - som foreslået i medlemsforslaget - at Københavns Kommune kan komme igennem med lavere takststigninger via repræsentationen i Movias og Metroselskabets bestyrelser. Københavns Kommune deler i øvrigt Transportministerens interesse i forhold til at sikre Metroselskabets driftsøkonomi. En prissænkning på 1 % vil reducere Metroens årlige indtægter med 7 mio. kr. og dermed forlænge tilbagebetalingstiden for selskabets gæld. Metroens indtægt ville således være 10 mio. kr lavere i 2012, hvis takststigningsloftet var begrænset til den almindelige prisstigning.

Derudover har flere analyser vist, at generel sænkning af takster har begrænset indflydelse på passagertallet i den kollektive transport. En generel prisnedsættelse på 3 % giver kun 1 % flere passagerer, som primært er tidligere fodgængere eller cyklister. Undersøgelser fra Transportministeriet viser, at bilister generelt prioriterer hurtigere og hyppigere kollektive forbindelser frem for lavere pris, hvis de skal skifte fra bil til kollektiv trafik. 

I  forbindelse med "leasing-forliget" blev afsat 0,5 mia. kr. om året til selektivt lavere takster i den kollektive trafik, der blev målrettet unge og rejser uden for myldretiden. 

På denne baggrund bør der på takstsiden fokuseres målerettet på sænkning af takster på udvalgte, særligt prisfølsomme felter. 

 
 

Løsning

Med udgangspunkt i ovenstående anbefaler Økonomiforvaltningen, at der på takstsiden arbejdes videre med medlemsforslaget om lavere takststigninger i den kollektive trafik ved at fokusere på felter, hvor en målrettet takstændring kan forventes at give en mærkbar effekt på passagertal og kapacitetsudnyttelse f eks udenfor myldretiden.

Samtidig skal Københavns Kommune fortsat arbejde på at sikre rentabiliteten og forbedre kvaliteten i den kollektive trafik med udbygning af Metroen, busfremkommelighed, bedre busnet og bedre trafikknudepunkter, da kvaliteten er meget vigtig for at gøre den kollektive trafik til et godt alternativ til bilen for flere borgere. 

Københavns Kommune vil endvidere arbejde herpå gennem deltagelsen i trængselskommissionen. Brev til Trængselskommissionen er vedlagt.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

Medlemsforslaget betragtes hermed som håndteret.